Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 23

sukukujuit kigutitdlo
ungasfngitsukut Købenliavnime uv-
dlorrnut avisit angisut ilåne erKar-
torneKarpoK nålaganvfiup katerssu-
gaisivigssua (Nationalmuseum) dan-
skit sølviliatoKånik pisisimassoK akit-
sorteritdlune niorKuteKarnerit ki-
ngugdlit ilane. sølvimit sanåt pisiai-
sa ilagåt sukusivik Købenliavnime sa-
naneKarsimassoK ukioK 1748. matu-
ersåumik parnaertartuvoK, matuer-
sautålo igdlume ningiussup Kular-
nångitsumik nangmineK tigumiagara-
lugo pårivdluarsimåsagå. sukume
taimanikut akutigssautauvoK nunamit
avdlamit pissartoK akisoK — Indiår-
Kane sukoKutinit taimågdlåt pineKar-
tartoK.
uvdlumikutdle suko ajornartungi-
laK. kg-mut kg-vdlunit KerKanut _sio-
raussarsiniaråine sukusiniaråinilunit
pisiniarfingme tamåssarssuit, tåssa-
lume ukiut 200 matuma sujornatigor-
nit akikineralårarssuvdlutik.
alugaunerataoK avdlaunerulersima-
vok, atugaunerata angnertussusina-
ringisåtigut sutigutdle atugaussarne-
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBESHA VS
danskit aumarutigssaerniartut
peiiatigit
risigutaoK. sukume uvdlormut pingit-
sorneKarsinaujungnaersimåput. aku-
tigssåinaujungnaersimåput akimasut.
tamåna takuvarput sukut kigdlilersu-
gauleraluarmata, Kanos igdlume
ningiussorpagssuit nerissagssaKartit-
sineK iluamik ingerdlåneic sapileråt
sukusiarititaussut amigarissordlugit,
måssale inussutigssartamikut nåmag-
tumik pigssarsi vigineKarnigssaming-
nut amigånginiartut, agdlame nå-
magdluaraluardlutik.
mamåssusiat agssortutigineKarsi-
nåunginerardlugo ilaisa oKautigissar-
påt. inugpagssuaKarpoK nerissagssa-
tik tungusungnigsangårtaramikik av-
dlanut taima ingassagtigingitsunut
agdlåt meriångulersitsissartunik su-
kutornerssuat takuinardlugo. na-
lunångilarme tungusungnitsungeKi-
ssut, nauk påsineu ajornaraluartoK
kavfip tivdlunit mamarnera sok tu-
ngusungnitsulersuinermit åungarti-
tariaKarnersoK. Kujanartumigdle åma
inugpagssuaKarpoK mianerssortumik
sianissumigdlo sukutortunik, mamar-
sautauneranik erKortumik atuissunik.
ilå, mernat-uko sukumik nuånari-
ssaKarnerpånut ilaugunartut? taimai-
vigpoK, mérKåmc suko inuvdluarniu-
titut issigigamiko. mérKat suko ma-
maKutsiutagssatut issigingilåt, inuv-
dluarniutigssåinautipåt sukuaråupat
kuvkarnajugpat avdlatutdlunit pissu-
seKarpat åssigingmik taimatut issiga-
lugo.
kiame nerissagssat sukugdlit nalu-
vai? kialo méraugatdlarnerminit er-
Kaimångilå nerissagssat sukugdlit ma-
mangarssusiat?
asulume mérKat sukutdlunit iså-
juartut uvålorKajåjuartutdlo sukutu-
gagssilårnigssåt ajornåitaKalune, sio-
raussaisivik tigoriåinaungmat Kag-
dlersuinigssamitdlo sioraussalinig-
ssaK pissarineruvdlune. amalume aki-
kineruvoK, mérKatdlo mamarissaråt.
agdlame imaKa méraK igdligissaitsoK
sukulingmit „usserneKardlune" ner-
rerinerulersinaussarpoK nerissagssa-
ne sukoKariakasitdlarångata.
takuvat, tåssa igdluatungå. amale
avdlamik igdluatungeKarpoK.
nerissagssap sukugdlip sukua oKa-
rérnivtitut inuvdluarniutåinartut issi-
gissariaKarpoK. suko inussutigssarta-
nut nukingmik tunioraissunut ilau-
galuarporme kisiåne timimut ineri-
sautaunane avdlatutdlunit isumang-
naitdlisautaunane, tåssaugin ardlune
maskinep ingerdlajuarnigssånut iku-
matigssåinaK. Kagdlinarsiortumik i-
ssigingnigdlune taimaingmat isuma-
tusårnerusorinardluinarpoK nerissag-
ssat sukugdlit nerissanut akuneKU-
siutåsavdlugit. nerissagssanile siiku-
lingne suko angnikeitigamc soku-
tåungikaluarpoK sioraussalitdlisav-
dlune sioraussalitdlingikaluaråinilu-
nit, igdluatungåtigutdle sioraussali-
nikut Kagdlersutinik atuinigssauga-
luaK pingitsortitaussarpoK, avdlatut
OKautigalugo imåipoK sukulinerup
Kagdlersutigssat timimut inerisautau-
ssut isumangnaitdlisaissutdlo tunug-
dliutilersipai. KgKutiguinaK sukulit-
dlertaråine akornutåungilaK, uvdlut-
dle tamaisa ilerKuliusimagåine ilu-
ångilaK.
akunerinarme nerissane sioraussa-
liussat (avdlatutdlunit sukuliussat)
tåssa inuvdluarniutåinåuput, kisiåni-
le soruname agssuariniåinagagssau-
natik. inuvdluarniutitdlo inussutig-
ssartanut avdlanut pissarialingnut
ajoKutåungitsumik atorneKåinarpata
nungutiniarnigssåt nalerKiitugunångi-
laK inuvdluarniutaunerat pinardlugo.
inuvdluarniulitdle navianarsinåuput,
åmame sukutorpatdlårneic kigutinut
putoKalersitsissarpormåna ilå?
tamåname ilumornerame?
aperKut akeriatåsavdlugo ajorna-
kusorpoK. kisiånile isumatumik isu-
maliutigigaluariartigo. nalungilarput
sioraussat naujuitsorsiornerup (ke-
mi) tungåtigut issigalugit åssiginga-
jangmatigik sukoKutigdlit agtornerit-
sut. sukoKutigdlit Kanerme bakteria-
nit nerissanigdlo arrorsaissunit ar-
rortlneKartarput syringortitausinauv-
dlutigdlo (sérnartut). syrit tamåkua
kigutit Kåvinut såssussisinåuput ki-
gutivdlo Kåmine mångertortå nungut-
dlarsalersardlugo taimalo „kigutit
putoKalersitdlugit".
malugiuk oKarama syringortine-
Karsznaussut, OKaramalo syrip kigu-
tip Kava såssusinaugå. tamatigume
taimåisinaunersoK Kularnarsorinar-
poK, sujugdlermik pissutigalugo su-
kup nerissanut Kagdliutip angnersså
issaravtigo, aKajarKumititdlunilo so-
runame kigutinut såssussinaviånging-
mat. åipagssånik suko Kanerme unig-
toK erninaK nuangmit augtineKåsaoK
nuagdlo peiiatigalugo ineitardlune,
pingajugssånigdlo suko tamuanerme
nerissamut Kagdliussauvfingminut
akuliutitineKartarpon, sordlo åma pu-
nermut måkarinamutdlunit, taimalo
syringortinigsså ajornarnerulerdlune.
taimailivdlune sukup ilaminlnå-
ngua Kanerme unigsinåusaoK syri-
ngortitausinauvdlunilo kigutinut ajo-
Kutaussumik. tåssame unigtoKartar-
poK mikissungugaluamik. mikissu-
nguardle tåuna nuangme arrortitauv-
dlune kigutit akorninut tamanut av-
dlanutdlo putdlavigisinaussaminut
pulårartarpoK, taimalo kigutit Kåvi-
nut ajoKutaulerdlune. syrivdlo såssu-
ssiniminingua tamåna perérpat tug-
dha sule ajornartorsiungineruvdlune
sulilo pulaterneruvdlune sassussi-
saoK. tåssalo ajoKut ingmine årKing-
neK ajornarsissaraoK kigutitdlo na-
korsåt sågfigissariaKalerdlune.
uvanile erKartorncKartutut ajor-
naitsigiuåinångilaK. kisiåne tamåna
måne erKartusångilarput. isumatu-
sårtumingme-una eritarsautiginiåina-
riput nerissat sukugdlit kigutinut
ajoKutaussarnersut, påsivarputdlume
ajoKutausinaussut. kisiåne imåingi-
laK sukuarKatut, mitdluartagkatut
åssigissaisutdlo ajoKutautigissoK, nå-
magpordle aserornermik pilersitsi-
savdlune. taimåitumik mérKat neri-
ssagssiniaråine sioraussausivik ti-
goraajåvatdlårtariaKångilaK.
kigutit nakorsåt J, J. IJolst
frk. Emilie Andersen 1910-me Svendborg!"
rae kamigpaliortutut inerpoK, kamigpalior'
turne svendborgimioKatimine Christofferse-
nime iliniarsimavdlune. ukiune 45-ne arnak
tåuna kamigpaliortasimavoK suliagssaerå-
simångisåinardlunilo. Christoffersen 1935-mc
kamigpaliorfine tunivdlugo Odensemut
nfingmat frk. Andersenip iiagå, kisiåne
Svendborgime najugaKåinardlune, tåssalo
cyklerdlune uvdlut tamaisa Odensemut sU-
liartortardlune taimatutdlo utertardlunei
suliuarnerata infisugtitdlugulo umårigtltuar-
simavå, erKasfitituarålo mana suliungnaera-
me suliaicånginine nanoK ilivdlune sungiu-
timiumfirnerine. tupingnångitsumik nangmi'
neK kamigpagssane nangminlnaK suliarissar-
simavai. uvane takuvarse skåne agssarig"
mik merssugkane iluarsarai.
Danmarks eneste kvindelige skomagersvend
lægger op.
I 1910 fik frk. Emilie Andersen 1 Svendborg
sit svendebrev. Hun blev udlært hos sko-
magermester Christoffersen, ligeledes 1
Svendborg. I 45 år har frk. Andersen pas-
set sit arbejde og ikke været arbejdsløs een
eneste gang. Da Christoffersen i 1935 solgt®
forretningen og flyttede til Odense, fulgt®
frk. Andex-sen med, men blev boende 1
Svendborg og tog turen frem og tilbage P&
cykle. Arbejdet har holdt frk. Andersen
ungdommelig og frisk, og den eneste bekym-
ring, hun har, er, hvorledes hun skal kunn®
undvære sit arbejde, nu da hun holder op'
Som naturligt er har frk. Andersen altid
lavet sine egne sko. Her reparerer hun sin®
egne, liåndfærdigede sko.
Fanger fundet død på isen
Radioavisens korrespondent i Suk-
kertoppen har fra udstedet Atang-
mik fået meddelelse om en tragisk
hændelse. Den 16. april om morge-
nen tog udstedets dygtigste kajak-
mand, Vittus Poulsen på fangsttur
i sin kajak. Da han ikke vendte til-
bage, satte man en eftersøgning 1
gang pr. motorbåd, indtil mørket
faldt på, og næste dag ved daggry
fortsatte man. Hen på dagen fandt
man Vittus Poulsen liggende på isen
øst for Atangmik. Man formoder, at
han er bievet overrasket af dårlig*
vejr og har måttet efterlade sin ka-
jak. Vittus Poulsen er antagelig ble-
vet ramt af en hjertelammelse, idet
han endnu havde sin fuglepil i hån-
den, da han blev fundet. Kajakken
lå lige i nærheden. Den afdøde blev
55 år. Han efterlader sig hustru og
6 børn, hvoraf de 5 er gift.
Sovende hval overrasket ved
Skjoldungen
En fanger i Skjoldungen observe-
rede forleden en sovende narhvab
Kajakmanden troede, at det var et
stykke snavset is, der flød på van-
det. Først da han var et par metcr
fra den, rejste hvalen hovedet, og
begge blev lige overraskede. Hvale11
forsvandt. Igennem en lang årrækk^
er der kun blevet fanget en narliva1
ved Skjoldungen.
HAMPTOVVÆRK OG STÅLWIRE
Randersime agdlu-
naussiorfik
våjariliorfigdlo
AKTIESELSKABET RANDERS REBSLAAERI, RANDERS
ingerdlatitseKatigit Randersime agdlunaussiorfingmik, Randers
24