Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 26

i
a r
c
$
XP
* hc
.*,t
,n på
,ne i det
er op-
>x, *rholdsregler,
‘•icienskabeligt un-
I denne forbin-
,k taget ingen for-
.e og underudvikle-
tandmæssige områ-
lige nedslående.
itbart onde.
" der er ikke blot noget
'Av*. Iv igt — det er også
jg m ( Mvr WHO. I det lange
4i 'diri i». fe r være en national-
st at forsøge at for-
■ ende tandstandard,
.andsygdomme er så
,e, at man f. eks. i USA
ed, at over 90 pct. af bcfolk-
er angrebet. Sidste år løb
nernes tandlægeudgifter op
P& 1,0 ...iliarder dollars eller en sjet-
tedel af, hvad amerikanerne ialt an-
''endte på sygdomsbudgettet. I Eng-
P»id har en undersøgelse vist, at 80
Pct. af børnene har huller i tænder-
te ved 5-års alderen og 98 pct. har
"et, når de er fyldt 10 år. Forholdene
} andre civiliserede lande er nogen-
Junde det samme. Man har beregnet,
folk i disse lande gennemsnitlig
"tvender 30—70 danske kroner om
aret pr. person til tandpleje.
Tandsygdomme og de fysiske og
Psykiske lidelser, de medfører, er
adles for alle befolkninger, men de
Ptraeder i forskelligt forhold i de
•'kelte lande. Der findes 5 liovedty-
Pnr af tandsygdomme, og en eller fle-
ie af dem forekommer som regel i et-
PVert land. De 5 typer er caries,
andkøds- og tandbenssygdomme,
, regelmæssigheder i tænder og kæ-
kr'ef^areskår °8 ganespaltning samt
0 Caries er ikke blot en sygdom, der
cdelaeggcr selve tænderne. Gennem
i,^es kan også andre infektioner
idføres i legemet.
xandkøds- og tandbenssygdomme
alvorligere, forsåvidt som de end-
d oftere end caries har til følge, at
•jian fuldstændig mister sine tænder,
.andkødssygdommene medfører ik-
r. smerter på samme måde som ca-
vef..°g tages derfor ofte ikke så al-
Rev lgt' Blandt bivirkningerne er tyg-
j anskeligheder på grund af huller
ioMn!lrækken og dermed følgende
døjelsesvanskeligheder.
a*
' &
f*
hV
A
./
4 **
ft
eber og
siske og
rudover
idomme
yder de,
; føden
fore-
itlig
de-
n-
al-
ne,
at
ige
nne
hårde., ■ ’.dse
. i
.Cijjlstsr ^.-taf-cn række
li Ji*l»« -i ‘fw^lysningskam-
.©G.j/UaaGt d,? mest afgørende for
d(®rs» fef gfeinl kost. Undgå søde,
og hold tænderne og
jhdh'«llei: rene. Fluor-tilsætning
i dirUt&hvandet styrker tændernes
notoandskraft. Stang ikke tænder
IKiSflAjhrde, spidse genstande — det
ar f;i dårlig og meget udbredt vane,
(BSfti fremskynder tandkødssygdom-
mene. Den uvane altid at gå og sutte
på et eller andel kan forandre den
normale tandstilling. Hvad hareskår
og ganespaltning angår, kan WHO
kun give det råd, at defekten bør be-
handles på et så tidligt stadium som
muligt.
Islandip kujatåne hiskopip igdlorssuatoKåta Skålholtip saniane lliveRarfingme aussaK
agssainerssuaKarsimavoK, 1050-imit 1800-mut biskopcKarfiusimassume. biskoppit 50 pat-
diitdlugit tåssane ilivenarput, ilarpagssuilo agssainikut kikunermikut ilisarincKarput,
ilåtigut biskop Påll Jonssonip ilerfa ujarausson, kisivingme Islandime ujarKanik ilive-
liartugunardlune. 1195-imc biskop Absalonimit biskopingortitauvoK 1211-milo toKuv-
dlune. arnaroii KiperuissartoK Marageret aorfup tfigåvanik ajåupiaussatut Kiperuisisi-
mavå Absalonimutdlo nagsiutdlugo. auna Jonssonip ilerfa, sujorånlputdlp biskopip
avdlap saorne.
Påll Jonssons kiste fundet. — I fjor har der fundet store udgravninger sted på kir-
kegården ved den gamle bispegård Skålholt i Syd-Island, hvor der var bispestol fra
1050 til 1800. Henved 50 biskopper ligger begravet i Skålholt, og det er lykkedes at
identificere mange af bispegravene, her iblandt biskop Påll Jonssons. Denne biskop blev
begravet i en stenkiste, og lian er vist nok den eneste mand i Island, som har fået sit
sidste hvilested i en stensarkofag. — Biskop Påll Jonsson blev ordineret til biskop i
1195 af ærkebiskop Absalon og døde 1211. Biskopsagaerne fortæller, at han lod kunst-
nerinden Marageret udskære en krumstav af hvalrostand, som han sendte ærkebiskop-
pen som gave. På billedet fra udgravningerne i Skålholt ses biskop Påll Jonssons sten-
kiste og i forgrunden til venstre skelettet af en anden bisp.
peKatigigfigssagsmik pilersitsigitse
kalåleK Danmarkime nunasineic nunavtine iniisugtunut
ka jumigsåriuoK.
sagfiorloK OdaK Olsen, Nuk, kalåt-
dlimut Københavnime umiarssualior-
tumut Carl Broberginmt agdlagamr-
simavoK. agdlagarissamine onausisa
ilail peKatigit „Kalåtdlit" avisiåne
sarKumersineKarput imaitut:
neriugpunga ivdlit ikingutingner-
cllutit håndværkerit tamaisa tagpava-
nltut OKarfigiumåritit ima.
1. ukioK sujugdleK akilerårutit
kvartalikutårdlune akilerérnigssåt ti-
kitdlugo tagpavanisut aningaussarsia-
Kartitåusångi'kunik maunga nunavti-
nut igitaunigssartik akuerisångilåt.
2. fagforeningime ilaussortaunertik
nikisisångilåt aningaussat taukunu-
nga atortugssat mångånit nagsiuneK
ajornångingmata.
3. kikutdlunit grønlandsdeparte-
mentimit autdlarKussåungikunik ma-
ne sulisitsissut „firmat“ sutdliviutat
avKutigalugit kontrakteKardlutik mau-
nga sulivfigssarsiordlit, soruname
tagpavanisut imalunit danskisut må-
ne sulissussutut akigssarsiaKardlutik,
tamåko grønlandsdepartementip su-
ssagssariHgi.ngmagit.
Carl Brobergip onausé.
sordlikiarme kalåldlit iliniarner-
iningne inertut Danmarkime unlnar-
Kuvdlugit kajumigsårsinåungilåka. ta-
matumale akerdlianik kajumigsåru-
mavåka nunagissamingnut uterdlutik
sapingisamingnik tåssane suliniar-
Kuvdlugit.
Danmarkip nålagauvfiata inalsisai
tungaviussut nåpertordlugit kalåtdlil
nunarput manåkut amtiuvoK Danmar-
kimut naligitineKartoK, nunaKarfing-
nilo nmrdlungne tåukunane inugtau-
ssut åssigingmik pineKartugssåuput.
nunavtine pissusiussut sordlo suli-
nermut akigssauteKarnermutdlo tu-
ngassul nåmagingikuvsigik nåmagsi-
niagagssarse sujugfiluiv unauvoK:
nangmineK penatigigfigssase pilersi-
savase, inatsisime nåpertordlugit tai-
maitiorsinautitauvuse. tauvalo agdlag-
katigut kigsautigissase imalunit nor-
Kåissutigissase sarKumiutisavase
landsrådimut imalunit folketingimut
ilaussortavsinut. tåukua inuiaKatigit
kalåtdlit sulissutigerKussait ingerdlå-
niartugssauvait.
sulissuligerKussarse landsrådime
folketingimilunit Kanon sulissutigine-
KarnersoK n i i s i gs s o r k i g s å s a v a r s e, tau-
va sivnersigissase tugdlianik Kinersi-
nigssame KinerKikumåsanerdlugit au-
lajangerdluarsinaunerusavarsisaoK.
nåmagigtåinartariaKångilase: iliv-
se-una Kitornavsilø sujunigssarse su-
lissutigineKartugssaussoK.
Kularutigingilara kalåtdlit inusug-
tortaisa eKilernerat månisaoK Dan-
markime nuanai utigincKasassoK.
isumaKåsångilase Sulinerme akig-
ssarsissarnermilo pissutsit atugkase
iluarsisassut llivse iiangmiuérdluse
tamana sulissutigalugulo tamaviårutf-
ngikuvsiuk. taimaitumik pingilsorasc
KinersissariaKai tasause sivnersigi-
ssagssavsinik anilanganatik kigsauti-
gissavsinik sarKumiussissarsinaussu-
nik pivfigssat sulivfigssatdlo erKor-
dlugit. crKarsautigmarsiuk nunane
atugartussusilingne tamane sulissar-
tussul KanOK tamavfartariaKartigissut
aningaussarsiornerup lungågut inuia-
Katigit akornane liaKiarlorsinauju-
mavdlutik.
kalåtdlit nunavtine dunnit mar-
dluiussunik moKarpoK, tåssa kalåtdli-
nik dan skin lgd lo. taimaitordle kalat-
dlit ilait sordlo uimartilsissussut ani-
ngaussarsiornerup tungagut kingug-
dlernut atalerput.
inuit kingugdlermik taineKartut pi-
gigsårnerussutdlo tåuko kalåtdlit nu-
navtine soruname maligagssiuissuput.
aperKutaussordle unauginarpoK inuit
tåukua kalåtdlit inuinaunerussut ta-
matigut nåmagdluartumik sivnertar-
nerait.
DET VAR EN ALK!
Den alkefugl, der for nogen tid si-
den blev fanget ved Holsteinsborg,
og som man ikke kendte, er blevet
sendt til Fiskeribiologisk laboratori-
um i Godthåb, hvor man udtaler, at
fuglen er en albino-alk, altså en al-
mindelig alk, der blot er hvid over
det hele. Laboratoriet vil iøvrigt væ-
re glad for fremdeles at få tilsendt
sjældne dyr, som sendes videre til
Zoo Museum i København.
WA.LTEK’ J E55EN &.G&
Danasvej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Ilårdttræ — Trælast — Krydsfinér —
Isoleringspladcr — Plasticplader
finérit mångertut — Kissult krydsfi-
nerit — oKorsautigssat cellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
kavffna
DANMARK
kai/fim ut
okugissaruk !
27