Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 14

inutigssarsiutinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngutagssiat pingårtumik nailisagkat, Kupernermut ånga
tigussarusungnanaui
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
savssarssuit —/
Kangale tusåmalerpavut SarKap
Ujarasugssuvdlo erKåne savssissor-
ssuit, manganitdle ungaseKingmat
ikerdlo torKåinardlugo ikårneKajuit-
sungajaungmat nangågaluarsinardlu-
ta Diskobugte uningajuåinarmat pi-
leritsalersimavugut tåvunga autdlaru-
mavdluta, tåssalo 3. februar uvdla-
kut Anårssutsigordluta Aumarutigssat
torKåinardlugit autdlardluta — ila-
lume silagingmat.
nunasiagssaKånginera pissugunar-
dlune ornigarput erssikaluartoK er-
sseriartorncra erininarpoK, taimåi-
tordle puiugagssåungitsumik alia-
nåisioKaluta uvdlo-KerKata kingune-
rilerå aputdluarpugut Aumarutigssar-
miunit ilagsivdluarneKaKaluta aluto-
rineKaKalutalo.
sisamåne uvdlåkut Aumarutigssa-
nit savssat tungånut autdlarpugut
Ausiangmiuinaunata åmale K’eKertar-
ssuarmiunik Aumarutigssamiunigdlo
ilaKardluta tåssalume Norujup ig-
dluane titorniålugsinardluta tuså-
mavdluagkavut Ujarasugssup ava-
tinguanitut unukiartulersoK tikitdlu-
tigit.
tikitavut tamåssa pigssat, imåinaK
nungutagssåungikatdlartut. åmåko ici-
lalugkat Kaaitat orssuiåinagkat, pi-
tiitat anersartorfikune ilane ardla-
ligkutåt sule amuneKångitsut, tåssalo
sule tarrarssorneKaranilunit. ilavtale
nuånarinardlugo tåssane unigfigi-
ssavtine tarrarssune misugkamiuk
ardlagdlit takoréraluarpai tamåkule
amorartariaKångitdlatdlunit taima sa-
nivtine usigssavut ajornångitsigissut,
sorunamc aKagukut 5. februar Uja-
rasugssungme sineréravta usilersui-
narpugut Kingmivta artorsinigssait
sianiglnardlugit.
tamåssa Kilalugarpagssuit.^ KaKitat
Kaningnerit Ujarasugssungmit issåi-
narmik erssiput. OKautigåt Vajgat
tamåt Sareamut Kilalugkat pissat si-
kume KaKerKassut, KerKata migsså
savssakarfiungitsoK kisime pinane.
måtagpagssuit, neicerpagssuit, taler-
KUt sarpitdlo. sikuiariatångigpatdlo
diskobugtermiut, vajgatermiut kisalo
umånarmiut erKaimiuilo upernåmut
nåmagtorssuarnik neKautCKalisåput.
2000 migss. pissarineKarsimåput, ne-
riugpugutdlo sikuiartxnago tamarmik
tiguneKarsinåusassut. — soruname
kigdlilersuineKarpoK. inigssakitdlior-
neKarmat ta'kornartat orssuerKune-
Kångitdlat, s. i. Ujarasugssungme or-
ssivik imaKangikaluarpatdlunit. —
„Savssat", tåssa uvavtinut kalåtdli-
nut tusaruminarnerpåt. savssat tut-
siugpata kalåleK ungasigsorujugssuar-
me nunaKarune aitsåt uningåsaoK.
savssiat ildt.
*
Det store savssat-eventyr
Længe havde vi vidst og hørt, at
der var savssat ved SarKaK og Uja-
rasugssuk, men som følge af den sto-
re afstand her fra og det faktum, at
man kun med års mellemrum kan
køre direkte til Diskoøen, gjorde, at
vi i første omgang betænkte os. Men
da isen over bugten tilsyneladende
ikke kom i bevægelse, fik vi lyst til
at tage over til savssat. Den 3. fe-
bruar kørte vi afsted, først over til
Anarssuit og tog derfra direkte over
mod Skansen — og hvilket pragt-
fuldt vejr.
Skønt vi hele tiden kunne se Di-
sko-øens stolte fjelde, føltes vejen
alligevel lang, fordi vi kørte over
denne endeløse isflades ensformig-
hed. Vi nåede dog samme eftermid-
dag over til Skansen, hvor vi blev
hjerteligt modtaget.
Næste morgen kørte vi så fra
Skansen ud mod eventyret — mod
savssat — sammen med slæder fra
Godhavn og Skansen. Ved et fangst-
hus ved Norujuk (ved Mudderbug-
ten) drak vi te, og samme eftermid-
dag nåede vi den meget omtalte sav-
ssat lige uden for Ujaragsussuk.
Vi kom til en umådelig rigdom af
kød og matak. Man så hvidfisk lig-
ge på isen, hvor kun spækket fore-
løbig var fjernet — mange lå for-
tøjet til isen i de små våger. Man
havde endnu ikke undersøgt, hvor
mange dyr, der lå under isen, og da
en af os for sjovs skyld satte sit is-
spejl ned i vandet, så vi en masse
dyr, der lå under isen. Vi behøvede
ikke engang at trække dem op, for
der var allerede rigeligt at tage af
på isen. Vi overnattede i Ujaragsu-
ssuk, og næste morgen lastede vi vo-
re slæder, men måtte passe på ikke
at tage mere last, end hundene kun-
ne trække hjem.
Der var masser af dyr derovre.
Fra Ujaragsugssuk kunne man med
det blotte øje se de nærmeste op-
trukne dyr. Der fortælles, at der lig-
ger døde dyr side om side hele vej-
en over Vajgattet lige til SarKaK,
bortset fra en kortere strækning
midt på, hvor der ikke er dyr. Der
var dynger af matak, kød, luffer og
haler. Og hvis ikke isen pludselig
forsvinder, så vil Diskobugtbeboerne
Vajgattets beboere samt Umanakdi-
striktet være forsynet med kød, der
rigeligt slår til hele foråret. Der er
dræbt ca. 2000 dyr, og vi håber, at
det hele vil blive hentet, inden isen
forsvinder.
Der er naturligvis restriktioner.
p& grund at pladsmangel er det for-
budt fremmede fangere at sælge
spæk, skønt f. eks. fiskehuset i Uja-
rasugssuk var tomt.
„Savssat" er for os grønlændere
den bedste nyhed, man kan høre. —
Når en grønlænder hører ordet sav-
ssat, skal der store afstande til at
standse ham.
En af savssalslæderne.
*
„Greenlgnd" tamåssa Kapisilingnx-
poK. aulisarneK tagpavane ingerdlav-
dlualersimavoK, „Greenland“ivdlo
aulisagkat uvdlormut pissagssane 10
tons ajornartorsiutiginagit pissarpai.
Ameralingme bundgarnerssornig-
ssaK ukiumåna Nungme aulisartut
niuverneK suleKatigalugo ingerdlatag-
ssåt sapåtip akunerane matumane
autdlartisaoK.
Claus Sørensenip kili^autå „Her-
tha" ikangnerssuarnut apusimavoK,
tåssalo ningitagkat aulisautåinaitdlo
atordlugit aulisalerdlune.
•
„Greenland" ligger nu i Godt-
håbsfjorden, ved Kapisigdlit, hvor
fiskeriet er i fuld gang. „Greenland"
har ingfen vanskeligheder ved at få
tilført de nødvendige 10 tons råfisk
°tn dagen. Bundgarnsfiskeriet i Ame-
ralikfjorden — som i år foretages af
Godthåbsfiskerne i samarbejde med
Grønlands Handel — påbegyndes i
denne uge.
Direktør Claus Sørensens „Hertlia"
er ankommet til bankerne, hvor
den har påbegyndt torskefiskeriet
med langliner og snører.
Danmarkime blå korsit formandiat
palase Børge E. Andersen 30. april
Kalåtdlit-nunånut autdlarpoK imer-
niartarneK misigssoriartordlugo. atu-
garigsårnermut ilagingnutdlo tunga-
ssut saniatigut påsiniarniarpai. bis-
kop Fuglsang-Damgaardimit statsmi-
nisteriemitdlo angalanigssaminut ka-
jumigsårneKarsimavoK.
nålagkersuimkut
parti nutåK
nålagkersuimkut peKatigigfik „Det
radikale Borgerparti“mik taissaK
K’aKortume autdlarnerneKarsimavoK,
ivsardlo atautsimérKårnerme soKuti-
gingnigtut ikingeKissut ornigusimå-
put. ajotce Daniel Jensen partime for-
mandingortineKarpoK, KalipaissoK
Carl Høyer bililerissordlo Hans Ka-
nuthsen agdlagtingorput Johan
Kleistilo aningausserissungordlune.
avdlanik pissortagssanik Kinersine-
KarportaoK, Kinigaussutdlo ilagåt su-
torniarfiutilik Mørch Hansen, nior-
Kutigssiornerup sule angnertusarnig-
ssånut inuit ilungersornerulersiniar-
pait atugarissatigutdlo pitsångorsai-
niarumavdlutik. kommissionip isu-
maliutigssissutai Eske Brunivdlo
nangminerssordlutik inutigssarsior-
tut sapingisamik ikiorserniagaunig-
ssånik oKauserisimassai tikuartor-
pait. nålagauvfiup atorfeKartitaisa
ilarpagssue arrlpatdlårtut suleriarsi-
nåussuseKångipatdlårtututdlo itut
namaginartingilait, inuiaKatigitdlo
iluåne suliniarnigssamut pisinauti-
taunigssaK piumassariniarpåt, sordlo
ilåtigut sulinermut iliniartut iliniar-
tutdlo taimåitut pivdlugit inatsise-
KarnigssaK nukagpiarKat sumik ili-
niagaKartitaunatik taimåitumigdlo
sujunigssame Kal.-nunåne suliagssa-
nik inuit piumavfigineKautåinik ti-
gusisinaunatik asule sulissorineKåi-
nartut piungnaerdlugit. savautigdlit
aulisartutdlo suleKatiginigssåt kig-
sautigåt. nålagkersuinermik suliag-
dlit aulajangersimassunik åtaveKå-
ngitsut Kimagkumavait, åssigingmig-
dle soKutigissagdlit partimut kater-
ssorumavdlugit partip sulissutiginia-
gai nakunerulerKuvdlugit. atuagag-
ssiaKalerniarput påsissutigssiniar-
dlutigdlo atautsimitarniardlutik.
Kalåtdlit-nunåne niuvernerup Dan-
markime avisinut tusardliussai nå-
pertordlugit 1953-ime niorautigssat
Kalåtdlit-nunånut erKiissat 63,8 milt.
kr.-nik naleKarput avåmutdlo tuni-
ssat 38,4 mili. kr.-nik. 1954-ip Kåu-
mataine sujugdlerne Kulingiluane ki-
sitsisit tåssåuput 56,5 miil. åma 25,2
mili. kr. avåmut tunissaunerusimå-
put aulisagkat tarajugkat, panertu-
liat pujugkiatdlo 1953-imilo 9,1 mili.
kr.-sissutausimavdlutik, kisalo or-
ssugiak 25 mili. kr.-sissutaussoK. ta-
måkua saniatigut aulisagkanit aKer-
dlortigaliat 1 mili. kr.-t nalinge, åmit
merKugdlit 1 mili. kr.-t nalinge kisalo
igineK, aulisagkat uliåt åssigissaitdlo
aningaussat taineKartut kingugdlit
nalinge nunanut avdlanut tunineKar-
simåputaoK.
Augustinus Olsvig 26-nik ukiulik
— Kasigiånguarmio — K’asigiånguit
erKartussiviåne erKartuneKarsimavok
putorKavdlune ilaKutaringnik ereig-
sivitdliortitsisimanine aserorteriniar-
simaninilo pivdlugit. perKussutine
ingm. 24 stk. 1 åmalo ingm. 60 7110
nåpertordlugit ukiune mardlungne
imigagssartorKussaujungnaerpoK, ki-
salo 200 kr.-nik akilissugssångorti-
neKarpoK 19. juni tikitdlugo akiligag-
ssaminik. akilersimångikunigit pi-
ngitsailissauvdlune sulisitaunermigut
akilersugagssarilisavai.
*
agpa upernåginaK Sisimiune pi-
ssaussoK Nungme aulisagkanik mi-
sigssuivfingmut nagsiuneKarsimav-
dlune påsineKarpoK tåssaussoK albi-
noalkimik taineKartartoK. agpavika-
siuvoK, tamavingmile KaKortuginar-
dlune. misigssuivfik umassunik Ka-
Kutigortunik pissaussunik agsut piu-
.mavoK — Københavnime umassunik
katerssugausivingmut nagsiutagag-
ssaminik.
*
kingumut ukiumåna Ilulissane
oKalugfiup-atå ipissoKarfiungajagpoK.
arnat utorKait mardluk mérKamik
ilaKardlutik sikumut avalagsimåput
ugarniardlutik, nåkardlutigdle. niv-
dliarpalungnere nakorsåkormiut tu-
såvait, ornigkasuarneKaramigdlo ta-
marmik ånåuneKarput. nakorsamut
ikiortaussoK Feddersen ikiuiniartit-
dlune sikukut nåkarportaoK, Kuja-
nartumigdle nangminérdlune KaKiv-
dlune. Ilulissane røde kors atausia-
rane oKalugfiup-atåta ånåussiniute-
Karnigssånik norKaissarsimagaluar-
poK, månalo pisimassoK tungavigalu-
go tamatuma nåmagsineKajårnigsså
neriutigiuminarpoK.
*
Ved Bolsonås værft i Norge er sø-
sat et 110 fod langt stålskib, som har
fået navnet „Sevrin Roald". Skibet
skal specialudstyres til helleflynder-
fiskeri ved Vestgrønland. Hele lasten
bliver indrettet til frysehus. Skibet
er helt færdigt om seks uger og er
hygget med 15 procents overdimen-
sionering af stålpladerne.
★
Den første tamren årgang 1955 er
blevet født ved Itivnera. Renerne er
trukket ned til kalvnings-næsset i
Godthåbs-fjorden, og man venter i
løbet af den kommende tid i hvert
fald et par hundrede kalve. Det er
usædvanligt tidligt, sammenlignet
med de to foregående år. I fjor be-
gyndte kalvningen således først den
4. maj, og i 1953 endnu senere.
Manitsume mer Kat mardluk ikuatdlagutut
sapåme 24. april Manitsume ikuat-
dlangneKarpoK alianaKissumik nag-
satalingmik, tåssa mérånguit mardluk
ikuatdlagugssaungmata. igdlo ikuat-
dlagtoK aulisartusimassup pendgsar-
simanerme kingorna niuvernerme lå-
jaussartup Adam Kaspersenip pigå.
uvdlåkut nal. tatdlimångoriartortoK
ikuatdlangnermik kalerrisårutaussu-
mik siggartarneKarpoK, igdlule ikuat-
dlarivigsimavoK takuinardlugo i-
nungmik ikuatdlagutoKarsxnaunera-
nik årdlerinarserivigdlune. åritdlu-
me OKatigineKarpoK niviarsiarånguit
mardluk sisamanik ukiugdlit ikuat-
dlagusimassut.
Kavterutit puiaussaussat Kulit ilua-
Kutåungitdlat. imeK ungasigpoK ig-
dlo Kutsigsumingmat, ingnerdlo angi-
nermit Kåtåinarnik seKersineK ilua-
KutausinaujungnaerérsimavoK, aput-
dle mångertisimassoK nivåutanik
piaivfigalugo ingnermut migdlisau-
tåtsiaraluai’poK taimailingmatdlo
aitsåt Kåtanik seKersaineKarsinauler-
dlune. kisiåne tåssa Kissungnik av-
dlanigdlunit atorsinaussunik ånåu-
ssagssaKångilaK.
ningiussoK itersimavoK ingnerup
ine sinigfigissartik angulerå, ilane
tuavisårdlugit tupårdlugitdlo nang-
mineK ernutånguane saniminitoK
sule ukioKångitsoK tiguvdlugo åni-
simavå. uvia ernerilo nardluk tu-
pangnermit ei-ninaK anisimåput,
anerérdlutigdlo aitsåt uviussup ni-
viarsiarånguit taei-igkavut erKailer-
dlugit ainiarsimagaluarpai, singusåi-
naugamile ingneic sapilerérsimavdlU"
go. inunerminutdlo navianarsinaoKi-
ssunik utiterneKalune måna nåparsi-
mavingmlpoK, imaKalume ajorne-
rungårtumik pissoKåsagaluarpoK er-
nerata uvineKutai singigsarsimångi-
kaluarpagit. ingneK Kamilei'mat ni-
viarsiarånguit nanineKarput soi-una-
me ikuatdlagusimaKissut. åipå panig'
siaråt arnaeruniko åipålo ernutara-
lugo. aitsåt Manitsume ikuatdlangni-
kut ajunartoKarpoK, ilaKutaritdlo er-
Kugaussut misigeKatigineKangåi-p11?’
sunguamigdlo pigissaerutdluinai’si'
mangmata peKatigingniat atissanik
aningaussanigdlo kalåtdlinit Kavdlu-
nånitdlo katerssuisitsiput katerssuga-
Kardluardlutigdlume, aningaussai'-
taitdlo måna 672,71 kivuput sulil°
peKatigigfingnit avdlanit ilancKartå-
savdlutik.
nalnuaerasuåume naggatågut oKau-
tigineKarpoK KavterussuaK Manitsu-
milulersoK sule piarérsimångitsok>
sungiusaigssamårtutdlo KaKugo aut'
dlarnerumårnersut.
14