Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 28

!T>åningnit nerissagssiat
månit inussutigssatsialagssuput.
æegehvidestoffiraik saniatigut inu-
ssutigSsartarait fosfor, jern åma vi-
taminit. åssiglngitsorpagssuarnik ne-
rissagssiarineKarsmåuput.
aulaterussalianut (røræg) imuk,
»øde imerdlunit ardlåt atorsinau-
månik atauseK alugssautinik mar-
Øjiingnik imulertardlugo (imilertar-
al.Ugo). ægg-estemdiliornianune imuk
PitsaunerpauvoK, tamatumanilo imuk
4 dl måningmut atautsimut atorneKå-
saoK. rørægiliusagåine æggestandiliu-
sagåinilunit månit imertamingnc ta-
i'ajulilårdlugit ingmånguåinaK aula-
jprimeKåsaput. rørægiliardle uninga-
jikatdlarniaråine taratserneKåsångi-
jaic. rørægiliaK sujatsivingme kissa-
laginartumut Kulangiusimassumc sa-
HajuminarneruvoK, ivssorpatdlo alug-
ssaumik KaluneKåsaoic.
a^ggestandiliorniaråine månit aula-
icrussat ilutsimut tanigsimassumut
auineKåsåput. kuineKarfiat tåuna
jgame inisaussanut inigssineKåsaoK
iPialunit sujatsivingmut. imilerneKå-
?aPutdlo inisaussat Kulautilårdlugit.
iiuseii månit kuineKarfiat påpiara-
, 1*£ tanigsimassumik igavdlunit ma-
tUanik KagdlerneKåsaoK. måniliardlo
JJianigsuvdlune putulusångigpat imeK
kalagtussariaKångilaK — Kalangajag-
SlmåinåsaoK.
rørsegilianut æggestandilianuldlu-
nit sorpagssuit akugineKarsinåuput.
Pautitat grøntsagit nalerKutivigput,
Pulukimerngit kiparigsunguångordlu-
avgugkat kajorsagkat imalunit
UuugssuaK uvanitsutdlunit purløg
aserortigkat atordluarsinåupiitaoK.
Uvanitsut nalinginait måkarinami-
Perme sujalårsim assat mamaKutauv-
dluartariputaoK piumagåinilo karry-
PlårneKarsinauvdlutik. æggestandi-
PaK muminarneKarsinauvortaoK pøl-
ailerdlugulo ilua spinatinik icajussa-
Hgkanik imerdlugo savssarneKarsi-
Pauvdlune.
Ægretter
Æg er et udmærket næringsmid-
cJel> der foruden en betydelig mæng-
de æggehvidestoffer også indeholder
losfor, jern og vitaminer. Bade rør-
og æggestand kan være grundlag
!°i’ mange forskellige små retter.
Til røræg bruges enten mælk, flø-
de eller vand, 2 spiseskefulde pr. æg
Hl æggestand er mælk bedst, og
her bruger man 2 dl. pr. æg. I begge
tilfælde piskes æggene kun let sam-
dien med vædsken og lidt salt. Skal
røræg stå, skal der ikke salt i, fordi
yeedsken så trækker ud. Røræg laves
lettest på en pande over svag varme,
?S den stivnede æggemasse skrabes
l’a bunden med en ske.
Til æggestanden bældes æggemas-
sen i en smurt randform, der stilles
en rist i gryden eller på en pan-
.de med så meget vand, at det står
dge over risten. Formen dækkes
died et stykke smurt papir eller et
lag. Hvis æggestanden skal være glat
dg uden huller må vandet ikke koge
' kun lige stå på kogepunktet.
.1 røræg og æggestand kan man
Ølande mange ting. Grøntsager passer
t?°dt, man kan også bruge brunede
jlæsketerninger eller revet ost og
Pakkede purløg. Almindelige løg, der
der dampet i lidt margarine giver
dgså en udmærket smag, evt. krydret
died lidt karry. Man kan også blot
edde æggeranden, servere pølser til
08 indeni randen komme stuvet spi-
dat.
mainarissdngua
,r diutsivik sujatsiviusinaussoK ima-
,ddit igfiorfik tiguk, tauvalo ncid-
!ei‘nit skinkimernitdl finit kiparig-
æJiguångordlugit avgugkat tåssunga
i ivdlugit, tauva nautsiat utat avgug-
1 Kagdliuneivåsåput kingornatigut-
dlo uvanitsut oKångitsut ilorKa-
ssungordlugit avgugkat tåukualo Ka-
vånut månit ussuliat avgugkat. nag-
gatagut imungmik misendaK uaKor-
toK tåukununga kuineKåsaoK raspi-
nigdlo nåkalagterivigalugo. niutsivik
(igfiorfik) kissarssutip igfiorfigtanut
manguneKåsaoK mangusimaneKåsav-
dlunilo tamarmik kissagtitdluarsiv-
dlugit.
nerissagssiaK tamana imarssuaK
piarérsarnartungilaK, savssaitdliuti-
ginigssånilo akortariaicarane. pigssa-
Karåine neKitai månigtailo angneru-
tinarneKarsfnåuput, akigssakikåinile
nautsiartai angnerutinarneKarsinauv-
dlutik.
IIANS LIVRET
Tag et smurt, ildfast fad eller en
gasbageform og put kød- eller skin-
keterninger i bunden. Derover læg-
ges et lag udskivede kogte kartofler,
så rå løgringe og endelig et lag kogte
æggeskiver. Til sidst hælder man en
god, hvid mælkesauce over blandin-
gen, drysser med rasp og sætter fadet
i ovnen, til det hele er fuldstændig
gennemvarmet.
Det er en ret, der ikke kræver sto-
re eller sene forberedelser, og der
er ingen dikkedarer ved serveringen.
Er man i det flotte hjørne, kan man
lade kødet og æggeskiverne være det
dominerende, hvorimod kartoffella-
get kan tage til i tykkelse, hvis øko-
nomien helst vil det sådan.
KaKorterKassut.
nautitanik grøntsaginik pigssaile-
KinarsiartulfsaKaoK-åsit. taimaing-
mat nerissat KaKorterKassunik avdla-
nilårtarniarsigik nauk grøntsagitut
inussutigssartaKartigingikaluit. Ka-
KorterKassutdle-uko mamamikut ta-
manut atorsinauvdluartorssuit. Ka-
KorterKassut imerpalassuliaralugit
kinertuliaralugitdlunit sujuleriuutau-
sinåuput. imulerdlugit ukåine llaiiu-
tarit inersimassortait imågdlåt i-
mungmik ilangisåput. ilaisa serKU-
lugtulertarujait. . .
KaKorterKassut a kinguleriausiag-
ssarKigsuputaoK, akutigssanutdlo så-
kortunut s. i. karrymut, tomatket-
cliupimut il. il. atassumik ajungit-
dluartardlutik.
kinertuliat sivneKarsimagpata aKa-
guane „risklat“tiliaralugit imalunit
„ris a la mande“liaralugit atorsinåu-
put. imalunit karamelilerdlugit ka-
ramelsaucelingmik „risrand itortit-
sineK ajornångilaK. igfiorfingme lga-
nik kinguleridutigssiorneit ajorna-
ngilait s. i. KaKorterKassut lpilitdlo
imalunit abrikosit paornatdlunit si-
mersiat atordlugit. taima nerissag-
ssiat kissalårtitdlugit mgdlertumik
cremesauce“lerdlugit savssarneKa-
såput. pilertorniaråine KaKorterKa-
ssut imerpalassuliat nigdlorsimassut
solbær- imalunit tyttebærsyltetøjiler-
dlugit savssarneKarsinåuput imalunit
abrikosinit utaliat sivnerinik aku%-
dlugit.
risdessert af de beholdninger, man
har, f. eks. af ris og æbler eller abri-
kos eller syltetøj. Retten gives halv-
lunken med kold cremesauce til. Og
skal det gå hurtigt, så nøjes med at
blande de kolde, løse ris. med sol-
bær- eller tyttebærsyltetøj eller en
rest abrikosgrød og sød det efter
smag. L.
Itivnerane norraK 1955-ime sujug-
dleK inusimavoK. tugtutit ernissar-
fingmingnut Angmagssiviup nuanut
pissuneKarsimåput, 200-tdlo migssåi-
ne norrautitåsangåput. ukiumåna
piåKaut, sujorname norraK sujugdleu
majip 4-åne erniuvoK sujornagdlo
sule kingusingneruvdlune.
Nyt politisk parti i Grønland
Et politisk parti, der kalder sig
Det radikale Borgerparti, er blevet
startet i Julianehåb. Det første møde
holdtes forleden, hvor mange inter-
esserede var mødt frem. Kateket Da-
niel Jensen blev valgt til partiets for-
mand, malermester Carl Iløyer og
mekaniker Hans Kanuthsen blev sek-
retærer og Johan Kleist kasserer, og
endvidere blev andre valgt, bl. a. re-
stauratør Mørch Hansen. Man vil for-
søge at vække befolkningen til yder-
ligere anstrengelser for at hæve pro-
duktionen, hedder det, og forbedring
af de sociale kår. Man henviser til
kommissionsbetænkningen og depar-
tementschef Eske Bruns udtalelse om
at det frie erhverv skal ydes al den
støtte, der kan gives. Man vil væk fra
den aldersrentenyder-stemning, som
mange af statens tjenestemænd om-
giver sig med, og der kræves ret til
frit at udfolde sig indenfor samfun-
dets rammer med bl. a. lærlinge og
lærlingelov i stedet for arbejdsdren-
ge, der intet lærer og derfor ikke
kan overtage de opgaver, fremtidens
Grønland må kræve af sine folk. —
Man ønsker fåreholderne og fiskerne
med i arbejdet. Man vil væk fra løs-
gående politikere og samle de fælles
interesser under et parti for derved
at skabe større slagkraft til gennem-
førelse af partiets program. Man vil
nu udgive et politisk blad og holde
flere orienterende møder til politisk
forståelse af problemerne.
- det er
den der
smager
FYENS KONSERVESFABRIK A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
kungikormiunut niorKutilik
FYENS VINKOMPAGNI ais
Ris.
I de kommende “^^/'prøv
blive småt med §røn*ln?iGe mad
derfor at variere Sen dagi o
med ris, der ganske vist ikke
ringsmæssigt kan erstatte grØ
ger, men som på grund at
neutrale smag er velegnet til et uia
af retter og sammensætninger, hvor
det er andre næringsmidler eller
krydderier, der giver retten dens
karakteristiske smag.
Til formad kan man vælge mellem
vælling og grød. Koger man risen
med mælk, får man samtidig lokket
mælk i familiens voksne medlemmer.
Små ristoppe — nogen holder af at
komme rosiner i — giver kalorier
på en klar suppe eller i en karry-
Til hovedparten af efterretter kan
man bruge ris —■ enten som eneste
tilbehør eller som tilskud °S hen
passer særlig godt i forbindelse med
alle stærkt smagende krydderier:
karry, tomatketchup o. s. v.
Bliver der en rest grød tilovers,
kan den jo optræde næste dag som
risklatter eller som ris a la mande.
Eller man beklæder en randform
med karamel og serverer risrand
med karamelsauce. I et ildfast tad
kan man let lave en velsmagende
DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brocliuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat moderniussut tamarmik
pinersarnermingne atortagarait — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åssigingitsut
arnat Kanordlunit issikugdlit atorsinau-
ssait. tamåko tamarmik pinersautit Duba-
rry agdlauserineKameråne erKartorncKar-
simåput. agdlagfiglnaruvtigut agdlagartau
tåuna akeKångitsumik nagsiutisavarput.
Forhandles af
En gros:
WILLY RASMUSSEN
Hovedvagtsgade 6, København K.
01e“s Varehus — Godthåb
29