Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 9

titartaissoK Alex Secher
kingumut
titartaissoK Kalipaissordlo Alex
secher, 1952-ime Kalåtdlit-nunanl-
t°K, kingumut aussamut tikerårniar-
P°K titartaiartordlune Kalipaiartor-
'Munilo. grønlandsdepartementip ake-
K?ngitsumik tlmånaliartugssångorti-
sirnavå, uterninilo akilisångilåtaoK.
Alex Secher kalåtdlit Atuagagdliu-
uvdlormutdlo avisingugaluanik
»Nhp avisia“nik „Godthåb Avis“-
jinigdio atuartartut ardlaxaidssut na-
*usångiiåt.
■7- Kalåtdlit-nunåt Kanox angner-
A'tigissumik 1952-ime takuviuk, Alex
Secher?
"- kigsautiginartitavnit angniki-
‘'erussumik taimåitordle takorxiku-
^ngnigssånut nåmagtumik. xåuma-
11 ardlagdlit Nungme erxånilo i-
b^nga, angerdlariartornivnilo Ma-
jbtsume, Sisimiune Ausiangnilo uni-
gatsiaminertarsimavdlunga. påsiva-
a AvangnåtaoK takussariaxardlugo.
' aussamume sut pilerssårutigai-
u ~~7 Omåname autdlartiniarpunga.
s nia alianaik. tauva kujåmukå-
Unga igdloKarfit unigfigissardlugit
bulissat, Ausiait, K’eKertarssuaK,
isimiut, ManitsoK kisalo Påmiut
s aKortordlo. soruname niuvertoru-
eKarf!taoK asimioKarfitdlo sapingi-
avnik tikitarusugpåka.
„ titartarumassangne sagdliutita-
aarpit?
U Kalåtdlit-nunåt nutåx, uvdlu
titartaivfigerKingniarparc
nii at(Jbt-nunåme xangarnisaic erxu
rg s.uli°rtut avdlat tamåt iparidgss
låt f!.1Tlaval- kisiåne sorunalime Ka
alit-nunåt pisoxaK tåkuvfigisinar
nunavtinut
ssaine nåpikusungnartipara. uvav-
nut nuånersorssuvox kalåtdlit Ka-
jånguat tåmångingmat — ilumut
angatdlatinguaK silarssuarme kussa-
narnerpåK — iluserik.
— titartaiumatuneruvutit, ilå?
— Kalåtdlit-nunat åssiliniarångav-
ko titartarumanerussarpara. kingug-
dlermik tikerårama suliama amer-
dlanerssait titartagåuput, ilame aput
KaicortoK ujarxatdlo tårtut Kalipau-
timikut akerdleringnerat såkortoKi-
game. aussamutdlume xalipaissutu-
taoic aggerniångilanga Kalåtdlit-nu-
nat tungujorsialiariartorniånginavko.
ilusiatigut åssiliumaneruvara
akerdlerissutai ilusilo tåssa soKutigi-
nerpaussåka.
— imiligkanigdle KalipagaKaxau-
tit.
—- so, tåssame — xalipautai kussa-
naxissut nuånarilersimavåka, mer-
Katdlo titartarsimassåka uvavnut pi-
ngåruteKarput, aitsåme tåssa titai’-
tagagssat, titartartuinarumavåkalo.
Nungme sarKumersitsisimanera
erxaissåinarpara, tåssa manga Kalåt-
dlit-nunånitdlo åssilialiåka. soicutigi-
neKangårmata puiorsimångilara er-
Kaimajuagagssarilersimavdlugulo. ka-
låtdlit åssilialiåka iluarinartisinausi-
mavait, oiiauseKarfigingnissutaitdlo
tusåvdlugit nuånerpoK. åmåko nukag-
piarxat nukagpiaraxatimik ilåt titar-
tagkavne imilerdlugitdlunit xalipag-
kavne ilisarisiinariardlugo Kimag-
tånguatdlåraut.
— kingornagut nunane avdlane
angalasimagujutit. suminerujutime?
— Italiame, Hollandimc, Frankri-
gime Norgemiio. Kalåtdlit-nunåliar-
Kingnigssarale Kilanårinerpauvara,
grønlandsdepartementilo Kutsavige-
xåra kigsautigissara tusarmago. ilua-
ringningnermik takutitsinertut ange-
Kissutut isumaxarfigåra.
— tikitagagssangnime xanoic?
— ajornaviångilaK-åsit. Kalåtdlit-
nunanime ilisarisimassaKalugpunga.
neriutigigujaråtaoK inuit inugsiar-
nersut titartainermut Kalipainermut-
dlo soKutigingnigtut sågfigineKarni-
kut akisissutigalugulo igdlusisimati-
tarsinaujumårånga. akunigtarfeKat-
dlagtårpordlume.
— Kaicugo autdlåsavit?
— sule aulajangerneitavingilaK, ju-
nivdle Kerxata migssane piumartoK
neriutigåra. ila Kilanfixaunga.
kujatånit.
pingortitaK inugdlo
issiguk, Kineril avatingnut
umerulsialåriaruk
■—- tamavingme nipdipoK Kaniglut
...siutildle manitsiaruk...
ungatingnit nipagtårneK
tusalerncrpat måndkut?
— kårussårneK, siorpalulårneK:
— aussaK serrassoK umatinut —/
kisa umalit sågfigigugko
KanoK ilorme pdsiviuk?
...naussut, KåKåluitdlume mako,
dssingat malugingiliuk?
— ungatåne åma avdla
erssiiimisoringiliuk?
— aussap Idssauna naussuarartå:
— asanerpaussap kinångua —/
U. Kr.
Stammer eskimoerne fra Ural?
Ifølge „AlikutagssiaK“ har Sven
Arnvig, Fyns Tidende, talt med mu-
seumsinspektør dr. phil. Helge Lar-
sen, om den eskimoiske Ipiutak-kul-
tur 1 \ est-Alaska, som museumsin-
spektøren hai gjort til genstand for
årelange og indgående undersøgelser.
Ipiutak-kulturen er meget interessant.
F. eks. minder dens dyreornamentik
påfaldende om bjørneornamentik hos
et folkeslag i \ est-Sibirién, og for-
skerne incFieJ' 'kJ’.31 beringsstrædet
omkring 1000 aldeles ikke var nogen
barriere mellem menneskene på de
to sider af farvandet. Skellet var sna-
rere af politisk karakter.
Visse sprogforskere mener, siger
Helge Larsen, at eskimoisk — som
man ikke kender noget tilsvarende
til andre steder 1 verden — har min-
delser om ural-altaisk.
— Skulle eskimoerne ligefrem være
kommet vandrende fra Urål til Grøn-
land? spørger journalisten.
— At der har været kontakt mel-
lem Ural og eskimoerne, som bor ved
den arktiske kyst, er konstateret ved
fund. Ganske vist mangler vi meget
i at have tilstrækkelige forsknings-
resultater fra Sibirien, men berø-
ringspunkterne kan vi dog finde. På
den anden side tror jeg ikke, at eski-
moerne har begivet sig ud på folke-
vandringer som andre asiatiske folk,
f. eks. under Djengis Khan. Eskimo-
erne har derimod flyttet sig familie-
vis, sådan som vi kender det helt op
til vore dage. De vandrende eskimoer
hvis kulturer vi har kunnet sammen-
stille, er da kommet fra et sted i
Vest-Sibirien, og da de kom til Ame-
rikas islagte lande, har de sikkert
været landets første beboere.
Meget taler for stadfæstelse af en
norsk teori om et jægerkulturfolk,
som har boet i tundraegnene rundt
om hele Nordpolen. I Nordnorge og
i Nordsverige er der fundet spor af
noget, der minder om Alaska-kultu-
rerne. Vi kan således konstatere kul-
turspredningen, men hvor kulturens
udspring er, hvorfra den har spredt
sig til begge sider, om i Alaska eller
i Vest-Sibirien, det er der endnu ik-
ke leveret endeligt svar på.
9