Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 13

Kanganitsanit — Fra de gamle årgange
ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden
April 1880
ÅparåvigssuaK Kangermut nunasissoK oKalugpalårpoK Nup kanger-
dluanc Taserssuåkordlutik MajorKamut auvarnermik, auvarfing-
mingne manitsormiut Manitsuvdlo pigissainit auvartut nåpisimagi-
tik. oKalugpalårujordlo K’ornume ukissardlune Kangersuniliartit-
dlune åtåK iluliartamitoK naulingniartaraluardlugo ajormat taimane
Kåinamit autdlainiarneK naluncKardluinangajagkatdlarmat ilulia-
rånguaraut niuvdlune igssuniardlugo, igssuterérdlugo periarpå Kåi-
ne såvitoK. autdlåiminik inoramiuk nalugfigalugo orneriardlugo avå-
tane iluanutigalugo imåinarme ikivigisimavå. pautimigoK kavdlue
niarKunilo kisimik nuisassut nunamukarpoK kinguningualo åtåiv
iluliartamitoK aivdlugo.
ÅparåvigssuaK (Den virkelig store Abraham) fra KangeK fortæl-
ler om rensdyrjagt i Godthåbsfjorden via TaserssuaK til MajorKaK,
hvor de traf rensjægere fra Sukkertoppen og distrikt. I samme arti-
kel beretter lian om en sortside på et stykke isbjerg. Under et af
sine vinterophold i K’ornou var lian en dag taget på kajaktur til
Kangersuneic, hvor han mødte den omtalte sæl, som han dog ikke
kunne harpunere fra kajak, sådan som sælen lå på isbjerget. Han
kravlede da op på en isskods og skød dyret. Kajakken var imidler-
tid drevet til søs i mellemtiden. Han sprang i vandet og svømmede
til kajakken og kom i den ved hjælp af sin fangeblære. Da han roe-
de mod land var kun årespidserne og hans hoved over vandet, skri-
ver lian. Bagefter hentede han sin nedlagte sortside på isbjerget.
ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden
April 1905
1905 Knud Rasmussen låpitdlo mardluk Isak Klementsen Ole
Ravnalo tugtunik kinguågssiortitsiniarfigssamik ujaissiartordlutik
inatsissartunit angalatincKarput, Nup, Manltsup Amerdluvdlo eraai-
ne kangerdlugssuit timait tamanut ungasigsunut angatdlavigerKuv-
dlugit. Kalåtdlit-nunåne tugtunik kinguågssiortitsiniåssutigåt nutau-
ssumik kalåtdlit ilåinut pigssarsiorfeKartitsiniardlutik inussutig-
ssarsiorfigssamik.
aprilip 12-åne Nungmut pujortuligtårssuaK „Hans Egede“ nuna-
UpoK, Danmarkimitdlo tusardluautigineKarpoK. Avangnånutdlo aut-
dlaricigdlune aprilip 29-åne uteriarmat avangnamiumk tusarput.
majip 28-åne Nungmit K’aKortumut paortoKarmat tareavanga tu-
sarfiuvoK.
År 1905 ankom Knud Rasmussen og de to samer Isak Klementsen
og Ole Ravna til Grønland, udsendt af rigsdagen for at undersøge
mulighederne for rensavl i fjordene omkring Godthåb, Sukkertoppen
og Holsteinsborg. Formålet var at skabe et nyt erhverv, som nogle
af grønlænderne kunne drive og leve af.
~~Nytlra Østgrønland. Den 5. april 1905 var temperaturen lavest
og viste minus 24. Samme dag var der minus 0 i Godthåb. 18. juni
og 16. august var der 12 graders varme i Angmagssalik. Endnu i
juli var søerne islagte, idet forløbne vinter havde været streng i
Angmagssalik.
15. juni 1905 ankom Knud Rasmussen og to samer til Godthåb
fhed „Hans Egede“ II.
ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden
»uvdlut nutåt“, agdl. Kr. Lynge. — kalåtdlit Kanga inutigssarsiu-
hmigtut nåpatåt erKartoriardlugo måna aulisarneK sinerissame ku-
latdlerme tamardluinangajangme pingarnerssångorsimanerarpa, sa-
yauteKarnerdlo sinerissame kujatdliunerussume iluaKutaussumik
miutaunerujartuinarnerardlugo, neriunardlune kujatanut tamarmut
siaruariartuinåsassoK. avausineK sungiusimassaK KimangneKalersoic
nalunarungnaerpoK, avKusinermut nutåmut nalorninartorpagssua-
lingmut sangoriarneKalerdlune. Kanga kalåtdlit perKumatississarne-
fat aulisagkanik aningaussarsiutinik taorserneKarpoK. kalåtdlit issi-
giniardlissuk aningaussat pissariaKardluinångitsunut atornavérsår-
dlugit Kanga piliat atorneKartarfisa nalånisut sipårtarnigssåt. tauva
Pigigsiartulisaugut.
»Ny tid“ af Kr. Lynge. — Efter en omtale af det gamle grøn-
landske erhverv fastslår Kr. Lynge, at fiskeriet nu er blevet så godt
som hele Sydgrønlands hovederhverv. Fåreavl er desuden en kends-
gerning nu i landets sydligste del, og der er grund til at tro, at den
,v« sPrede sig til en stor del af Sydgrønland. Nu er man ved at for-
tfiKT .n sti- En ny og gådefuld vej er man derved kommet
tu. Naturalietiden er forbi. En ny periode — pengenes tid — er be-
fnr'dt; Lad grønlænderne med det samme forstå, at pengene er til
rnuftigt brug og til at blive sparet sammen, for trange tider vil
stadig melde sig.
J
kalåtdlit umiartorlut Danmarkime atuartut. Slagelsep saniane Antvorskovip højskoleane
ukioK kalåtdlit arfineK-mardluk atuarput, tåssa umiartortut ukitinerane angalånglner-
mingne pikorigsarniat aussamut angalarKilernigssamik tungånut. iliniagkamingnut nutå-
nut ilikajanerarpait, atuaKatitigdlo Kavdlunåt ikingutigigdluarsimåputaoK. iliniagagssat såt
sagdliutinerait aperineKarångamik miiussincK samarititutdlo ikiuiueK taissarpait, sujug-
dleK tåssa nuånarigamiko kingugdlerdlo atorfingmingne atorfigssaKartisinaugamlko. så-
miatungånit Peter Hard nångmlo, Jonas Nielsen KaKortormio, illniartitsissoK frk. Ras-
mussen, Vittus Gabri elsen, Jens Carlsen thulemio, Natlianiel Carlsen nUngmio, Johan
Andresen nångmio Jacob Poulsenilo nftngmio.
Grønlandske søfolk på skole i Danmark. — På Antvorskov højskole ved Slagelse har man
i denne vinter haft 7 grønlandske elever. Det er søfolk, der benytter vintersæsonen til at
dygtiggøre sig, inden de til sommer atter skal ud at sejle. På skolen fortæller man, at
de unge grønlændere er ualmindelig vågne og lydhøre over for dét nye, de lærer, og de
kommer vældig fint ud af det med deres danske kammerater. Spørger man dem om,
hvilke fag de foretrækker, svarer de alle rørfletning og sama riteri ære. Det første, fordi
det morer dem, det sidste, fordi de ved, at det er noget, de vil få brug for under
udøvelsen af deres erhverv. Fra venstre ses Peter Hard, Godthåb, Jonas Nielsen, Juliane-
håb, lærerinde frk. Rasmussen, Vitus Gabrielsen, Sdr. Strømfjord, Jens Carlsen, Thule,
Nathaniel Carlsen, Godthåb, Johan Andresen, Godthåb og Jacob Poulsen, Godthåb.
iliniartut ilait pingasut uvdloKerKasiortut. såmiatungånit Jonas Nielsen KaKortormio,
Natlianiel Carlsen nångmio Torben Krestensenilo.
Her er tre af eleverne fotograf »ret ved middagsbordet — fra venstre Jonas Nielsen fra
JulianchAb, Natlianiel Carlsen fra Godthåb og Torben Krestensen.
kalåtdlit umiartortut samarititut iliniarneK nuånarivdluarpftt. Jens Carlsenlp thulemltt
s s up Jens Larsen måtusersorå.
De grønlandske søfolk kan godt lide samarit er lære — her er Jens Carlsen fra Thule
ved at forbinde Jens Larsen.
13