Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 4

— lade fremstille et særligt og fest-
ligt julestempel til udlandsbreve.
(T) Besucht
JgrSaarbrucken
im
UJElHtlRCHTSGLffNZ
Til den indenlandske post har vi
et særligt stempel, som sættes i
stemplingsmaskinerne i julemåneden,
men festligt er det nu ærlig talt ik-
ke. Det indeholder en måske nyttig,
men absolut ikke stemningsbefor-
drende opfordring til folk om at sen-
de juleposten i god tid, og så er det
smykket med en mager grangren,
som enhver ville skamme sig over
at have på sit juletræ.
VÆLDIGT JULE-SHOW ÅRET
RUNDT
Vidste De iøvrigt, at Nordpolen har
sit eget postkontor og -stempel? Selv
blev jeg noget forbløffet ved at mod-
tage et brev fra „North Pole“ og så
fremgik det tilmed, at det var sendt
fra Amerika. En nærmere efterforsk-
ning afslørede et ægte amerikansk
business-arrangement i det lielt sto-
re format, og det er næppe kendt af
ret mange.
For en snes år siden fik to ide-
mænd i Lake Placid, staten New
York, den tanke, at al den juleglæde,
og julestemning, som blev oparbej-
det i december måned, burde holde
mere end een dag. Navnlig fandt man
det meningsløst, at julemanden —
Santa Claus — skulle ulejliges blot
for en enkelt nat, og så kunne han
bagefter være så god at forsvinde ind
på lageret af højtidseffekter, indtil
der blev brug for ham igen næste jul.
Og hvorfor ikke gøre julemandens
værksted tilgængelig for alle? Natur-
ligvis mod entre, og den skulle ikke
være for lille.
Folk ville komme, ræsonnerede de,
om det så var i juli måned, og skulle
tanken vække modstand hos de voks-
ne, så ville børnene utvivlsomt plage
forældrene, indtil de havde været
der.
Når det kom til stykket, ville de
voksne såinænd også gerne betale en-
tre for at se børnene more sig — og
så blev der nok også solgt nogle en-
kelte stykker legetøj under besøget.
FLYTTEDE NORDPOLEN TIL ET
MERE BEKVEMT STED
Julemanden bor på Nordpolen.
Det er slået fast for børnene i store
dele af den engelsktalende verden,
men da det er temmelig besværligt
at få lokket turister til den rigtige
Nordpol, ja, så var der ikke andet at
gøre end at lave en på et mere be-
kvemt sted. Det gjorde de to ide-
mænd. På en bjergskråning uden for
den lille by Wilmington og med
Whiteface Mountains som en virk-
ningsfuld baggrund byggede de en
lille by i Walt Disney-stil. Den blev
først og fremmest befolket med en
ve ri (ab el julemand, hvortil man valg-
te en ældre bjergfører fra egnen,
fordi han var udstyret med et fro-
digt, hvidt og ægte skæg. Videre ryk-
kede studiner fra nærliggende colle-
ges og beboere fra Wilmington ind i
byen og agerede alfer, feer og andre
populære eventyrfigurer på fast
gage + kost og logi. En flok tamme
rådyr, får og geder supplerede som
statister.
Midt i byen blev rejst en stor pæl.
Det var „Nordpolen", og for at den
skulle virke troværdigt, blev der in-
stalleret et elektrisk afkølingssystem
med den virkning, at pælen — the
pole — står overiset på selv den
varmeste sommerdag.
FORÆLDRELØSE FRA 30 BYER
TIL JUL PÅ POLEN
Ideen slog an. „Julemandens værk-
sted" holdes åben de 365 af årets da-
ge, og publikum strømmer til. I de
første år var der rundt regnet en halv
million gæster om året. Nu er der
endnu flere, og de fleste betaler 1
dollar i entre, idet kun mindre børn
har fri adgang. På fem år var de
250.000 dollars, der var investeret i
foretagendet, helt og holdent afskre-
vet, og man kunne se fremtiden trygt
i møde. For at bevare interessen har
man en stor propagandaafdeling i
gang, og den arrangerer bl. a. flyve-
ture for forældreløse børn til jule-
byen. Hver jul lander en „Nordpol-
maskine" med en julemand som fø-
rer i New York, Boston, Montreal,
Baltimore, Cleveland og 30 andre
byer for at hente de forældreløse
hørn til et frit ophold hos selve jule-
manden.
Iøvrigt tager samme „julemand"
alle muligheder med. Ikke alene sæl-
ger han og hans assistenter legetøj,
men også postkort,
og samtidig er han
særdeles aktiv i ho-
tel- og restaura-
tionsfaget. Kronen
på værket blev det
imidlertid, da det
lykkedes ham hos det amerikanske
postvæsen at få anerkendt et post-
kontor med navnet „Northpole", og
hans frankeringsstempel blev ikke
mindre iøjnefaldende. Det viser ham
i'kane forspændt otte stolte rensdyr.
Men samtidig blev der jo rigtignok
bragt kludder både i geografien og
i årstiderne.
Ib Eichner-Larsen.
Drevet 1800 km
på en isflage
Russernes isflage-stationer har
gjort interessante observationer —
Siden 1947 har russiske viden-
skabsmænd med held studeret for-
holdene omkring Nordpolen fra fly-
dende observationsstationer på dri-
vende isflager. UNESCO meddeler en
række interessante resultater, som
disse ejendommelige og farlige vi-
denskabelige ekspeditioner er kom-
met til i de sidste år. De har bl. a.
opdaget, at Stillehavet og Det nord-
lige Ishav skilles af en høj under-
søisk bjergkæde, hvis toppe er indtil
3000 meter fra havbunden. De har
også kunnet bekræfte, at jorden kun
har een magnetisk pol.
De flydende isflage-stationer blev
til ved en tilfældighed, oplyser
UNESCO. En isbryder fik maskin-
skade under en ekspedition i 1938
og kom i drift. Den drev i 80 døgn
og havnede tilsidst 400 km fra Nord-
polen.
Dette gav nordpolsforskerne ide-
en til at søge at nærme sig det arkti-
ske område ved hjælp af havstrøm-
mene. I 1947 startede 16 russiske
videnskabsmænd den første ekspe-
dition med en drivende isflage. — I
1950 og 1954 udrustedes endnu tre
ekspeditioner og nu i sommer ekspe-
dition nummer fem.
Fra disse flydende stationer har
man kunnet gøre en række meget
interessante observationer. Isflager-
ne bevæger sig så langsomt, at man
har god tid til at studere plante- og
dyreliv og havets dybde- og strøm-
forhold. Ekspedition nr. 3 drev i sin
tid over 1800 km med en gennem-
snitsfart på kun 7 km om dagen. —
Hverken retning eller fart kan for-
udsiges — alt afhænger af vind og
strøm.
Det er på disse ekspeditioner ble-
vet fastslået, at flere af teorierne om
de arktiske områder er forkerte. En
af disse teorier gik ud på, at Det
nordlige Ishav og Stillehavet gik ud
i eet, mens man altså nu ved, at de
adskilles af en bjergryg, Lomonos-
sov-kæden. På grundlag af de obser-
vationer, der er gjort på ekspeditio-
nerne, har man tegnet det første kort
over de arktiske havdybder. Man har
også indhentet værdifulde meteoro-
logiske oplysninger, idet bl. a. de
arktiske cykloners opståen er blevet
studeret. Alle disse oplysninger er af
betydning ved forudsigelse af storme
og uvejr. Undersøgelser af plante- og
dyrelivet har bl. a. afsløret, at selv
de dybeste og koldeste artiske hav-
områder er rige på bakterier.
Livet „om bord" på de flydende
stationer er farligt. Når som helst og
uden varsel opstår der revner, der
kan dele flagen i flere stykker. En
sådan proces kan være så voldsom
og pludselig, at telefontråde og elek-
triske kabler, der er trukket hen over
isen, bliver revet over. Trods kulde,
uvejr og andre farer er der hidtil
ingen omkommet på disse ekspedi-
tioner, ved hvis hjælp videnskaben
håber at kunne få oplysninger, som
en dag vil kunne føre til oprettelsen
af den så ofte diskuterede skibsfor-
bindelse mellem verdensdelene over
ishavet.
6. februar — scnineK Upernavingmut uterpoK. — Den G. februar — solen vender tilbage til Grønlands nordligste by, Upernavik.
Foto: Heilskov.
4