Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 46

Rasmus Klump
Copyright P. I. B. Box 6 Cop*nhogen
S8-8
— Klump, tigiimivdluamiaruk sårdlo uvanga
tigl'nnivdluarivkit. umiarsshp inuinut tamanut si-
kutaK takutiniåsavarputi
— asassara Skæg, naitsumik oKardlunga: iter-
niarit iluliaii — mikissiingOgaluarme — issiging-
nåmiåsavat. nivtailarmat ajoraluartumik takii-
ngitsorpat, sikuminerdle sujugdleK auna!
*— Hold fast, Klump, du må holde ligeså fast
pa isklumpen som jeg holder på dig, vi skal vise
den frem til hele besætningen.
— Kære Skæg •— kort sagt, vågn op, og du vil
skue ud over en, ganske vist meget lille, del af et
■isbjerg. Snevejret fik du desværre ikke set, men
her er den første isklump.
_ — nå, una imimincK sikuminiusimagpat tauva
sikuminerpagssuit akunisiordlugit umiartorthsi-
måsaunga I
— Nå, er det en isklump, kære venner, hvis den
pøs vand der er en isklump, så har jeg sejlet gen-
nem mange isklumper i min tid.
— arraja, agssaerseaigama påtagpalungneK tu-
såjuartariaKalerparse. kiavme-una ilavse Nord-
poliliarnigssaK isumagssarsiareitigamiuk?
— halløjsa åma goddag, nuna nalugunångipalo-
Kigagko anersa oKarfigisinaugivtigut Nordpolip
autdlartivfia tildsimaneriput?
— ilisimavingilara, atsaKarpungale ikane ilu-
liarssuarme najugalingmik. ilisimanaoK OKalug-
tuarumatuvdlune •— pingårtumik itsarnitsanikI
— Jamen I bliver skam nødt til at høre på det
klaskeri, for jeg fryser så skrækkeligt om fingre-
ne. Hvem af jer var det dog, der fik den vilde ide
at tage til nordpolen?
— Egentlig er det synd at blive ved med at
vække ham; men isbjerget skal lian se, inden det
måske smelter. Husk, hvordan det gik med snevej-
ret og isklumpen.
— Ilallojsa og goddag, du ser så stedkendt ud,
du kan vel ikke sige os, om dette er begyndelsen
til nordpolen?
__ Skægiå, singnartfiaraK, iterKingniaratdlarta.
issérarssuatit uisiniåkit iluliaa kussanavigssuaa
takuniåsavat. arrå, tuaviorniariti
___ Skæg, gode gamle syvsover, så vågner vi op
een gang til. Luk så de små øjne op, og du vil
skue et meget smukt isbjerg, mon lad det nu snart
blive til noget.
— Sådan helt sikker er jeg ikke, men jeg har
en tante, der bor lige derhenne på isbjerget, hun
ved mange ting, og er glad for at fortælle — især
om gamle dage.
— nå, sunauvfa iluliavik taima issikosarpoK.
KujanaK itersaravsinga. ornigdlugo tikivisångilar-
put Kanordlo nigdlertigincra misiligdlugo?
-— Nå, sådan ser et ægte isbjerg ud, det var
godt, I vækkede mig. Skal vi ikke sejle helt hen
til det, så vi kan røre ved det, og mærke hvor
koldt det er?
(nup. 4G-imit nangitan).
nerssut såssussisasoralugo ånilå-
nganermit imungangåtsiaK aulariå-
ngitdluinardlune igsiavoK. milakulåp
Katimårujorpalungnera sule tusåsi-
nauvå — sunauvfalc toKorKajålerne-
rata nalunaeKutåinå. kinguningua K;t-
nguatdlagpatdlagpoK, tåssame Kulup
sujugdline milakulåp nianuanut tug-
tipilorpå navguaitsut ajugaunerming-
n e pissausiåtut Katimårujugssuautiga-
lune. tamatuma orpigpagssuit uma-
ssuisa saplnerssarigalue ersinermit
sajugtulnångortitdlugit toncorfigssar-
siulnalersltarpai.
taima navianartoK Kångiutile;
niardlugo Yigap malugå tårtileri
' taimalo nunamut nåkarpoK
majungnaerdlunilo. — navgua
ssuait ånilajatdlangarame king
ssordlune orpeKångiiierssamuk;
tassanilo pissusigssaerututut .<
ssuanc sanimut aulatitigalugo
ngåinalerdlune. -— aitsåt kingu
jugssuatigm nukagpiaraK ilisim;
sok Kanigdlaglorpa agtuagaluardlugu-
lo aulariångingmat Kajagssutdlugo
kiveriarsinardlugo tusiapitdlaivdluue
kigaeKalune angerdlamut autdlar-
dlune.
Kulu ajugausimåruminik nivdlia-
lcrmat navguaitsut arnavissat nar-
ssåume ungasingåtsiartume sulisstll
erKigsivéruput. VigavtaoK Katångutai-
sa tamåna tusarsimavåt tauva tairnu-
ngåinaK nipe ornilerdlugo. navguait-
sut orpigpagssuarne orpigkatigut
akunersiugagssåungingajagtutigut i-
ngerdlåpait sivisulitdlartordlo avicu-
sininguaK tikitdlugo. Katångutiglt
angajugdlersåt Kanoic iliornigssane
nalulerdlugo unigpoK, tauvale Kulup
aunårnera takulerpå maligsinangor-
dlugulo. ånilåjatdlaKaoK. nugkaminut
auginauneK malerKoriardlugo åipå åi-
piutdlugo orpeKånginerssaK Kulup
akiuvfigisimasså ornilerpå.
navguaitsut arnavissat ånilånga-
nermit anersårulugtarput — tåsså-
ngåinardlo åipå uneriassårpoK ki-
nguporssulerdlunilo. tåssame milaku-
lå« arnaviaK ivigkane nalassoK taku-
ssorsimavå, taimatutaordlo Katångu-
tigit angutiviaK orpigssup atåne na-
lassoit takulerpåt. — imungangåtsiaK
navguåitsutitik ersivatdlårungnaersi-
niartariaKarpait, iluagti tdlatLiar’fimi-
kule tuavInaK Kulup pissai angerdlåu-
nialerdlugit -— sujugdlermik arna-
viaK navguaitsut ardlanut KaKipåt. —
åipåle sågkaluardlugulo uneriassår-
put ånilårsimaKalutigdlo ingmingnut
issikutdlutik, tåssame Vigap sacvia
milakulåp umatånut kåpusimassoK
takulerpåt ånilårujugssuardlutigdlo
pasitsapilugdlutik OKåsaerussutivig-
dlugo.
oKaranilo angajugdliup savik amu-
vå — tauva milakulåK usigssiupåt
ånilånganermitdlo oKauseKångivig-
dlutik angerdlamut autdlardlutik.
igdluvigkatdle såvåne igdloKångi-
nerssarssuaK tikitdlugo takussaisa
tupigusungnermit nuånårnermitdlo
nivdlialersipait.
igdloKånginerssarssup KerKane nav
guaitsorssuan angutiviaK aKupisima-
vok, Vigalo ajorungnailertorsimaivi-
ssok ikinik salérssuatårpoK Kajagssu-
ssingivigdlune, KajagssuåikaluaKi-
ssordlo navguaitsorssup navianartoK
sugssariungnaerdlugo sapisersimane-
ranut Kutsaviginiartutut timåtigut ati-
ssaKångitsukut tagiartorussårtarpå.
S. A. Klubien.
kJ