Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 44

arnat pinit sisamat
avalajartuput.
pitsavft imugssuit
naggatårutåuput.
nåkinardle mingnerssåt
pikusugdluarnerssåt
ingassåussissorpoK:
—- nakal — å, ajorput!
Nu påny i ring man for,
alle peb af glæde,
selv don tykke musemor
så man dansen træde.
Men da morgenstunden kom
tænk, var hele salen tom, 5
for til sidst kom katten,
åd dem alle atten.
Vilh. IIon
pigsigåinavigssuaK
kåvfatårtuarput.
ningio nåkårssuaK
avalagtuarpoK.
— måssale uvdlånguau
teriarnat nauk-uko?
— tåssa Kitsukavsaup
issarai tamaisa 1
nugt. U. Kr.
Seksten søde børn der var.
Nej, hvor var de spændte;
thi i dag hos musefar
var der bal i vonte.
Hver en lille mus var glad,
og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,
bed sig selv i halen.
piarårnat lG-it
pisangåput måne
kåvfatigssamåramik
itumik inåne.
KimaKaut nungutdlutik
itsiårfenarnatik.
pamiortik kivåt
— Kilanårtut tåssa!
kælderime tårtume
I en kælder sort som kul,
allerdybest nede,
var et prægtigt musehul
og en muserede.
Skønt de levede lidt småt,
havde musene det godt,
de gik rundt og snasked’
og blev aldrig vasket.
kælderime tårtume
såma-samaninaK
putoKarpoic narnane
tåssa teriåruat.
pigssarigpatdlårnatik
åma ermiaitdlutik
itserituvigput,
emumångivigput.
Nu en grankvist blev sat op,
musemor holdt talen,
derpå gik dot hop i hop
rundt i gildesalen.
Så kom julemaden ind:
Sildeben og pølseskind.
Tællelys og kager,
lutter gode sager.
Fire musefrøkner små
julemaden bragte,
ostepinde ovenpå,
nå da, hvor det smagte!
Men den allermindste mus,
tænk engang, det lille pus,
tålte ikke smavsen,
den fik ondt i rnavsen.
oKalugpoK ningio
nåparérmat orpik
kåvfaserput kisalo
— tåssa KångulungneKl
nerissagssat, å, tupin’
aulisagkat, pølsit — ulim!
naneråtit, kågit
— mamaKaut tamarmik.
45