Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 35

Hvis indlandsisen smelter
Grønland spiller en betydelig rolle
for vejret i det nordatlantiske områ-
de. For at kunne lave et ordentligt
vejrkort må man kende vejret i Grøn-
land. Danmark har derfor oprettet
en række meteorologiske stationer
i Grønland. Der er imidlertid ingen
meteorologiske stationer på ind-
landsisen, og derfor har der efter
krigen været stor interesse for en
fortsættelse af meteorologiske studi-
er på indlandsisen.
Den grønlandske indlandsis er ik-
ke alene blevet studeret af danske
forskere, således begyndte amerika-
nerne allerede i slutningen af 1920-
erne at foretage meteorologiske un-
dersøgelser i Vestgrønland med hen-
blik på oprettelsen af en luftrute, og
i 1930’erne arbejdede britiske ekspe-
ditioner i Østgrønland og på den
grønlandske indlandsis for at under-
søge mulighederne for oprettelse af
en flyverute fra New Foundland over
Grønland og Island til England. •— I
1933 udsendtes den tyske Wegener-
ekspedition, som overvintrede på
midten af den grønlandske indlands-
is.
Alfred Wegener havde benyttet
hundeslæder til transport på ind-
Populær
- fremragende
kvalitet
Den nye MINERVA har
ægte FM, 5 bølgeområder,
10.000 gauss højttaler, 13
(O
01
rørfunktioner, indb. FM-
dipol, drejelige Ferrit-ret-
ningsantenner, tonevælger,
grammofon- og ekstrahøjt-
talertilslutning. Hør den
i dagi
0)
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
landsisen, han havde uden større
held eksperimenteret med propelslæ-
der, og hans overvintring fandt sted
under de hårdest mulige vilkår.
MED AL MODERNE TEKNIK
Det blev en fransk officer, Paul-
Emile Victor, der havde en glødende
kærlighed til Grønland og til arktiske
ekspeditioner, som efter krigen optog
studierne på Grønlands indlandsis.
Allerede som ganske ung havde
Victor været i Grønland og havde
ikke kunnet glemme landet. Under
den anden verdenskrig havde Victor
gjort tjeneste i Alaska, og her lærte
han motorslæder at kende. Både
amerikanerne og canadierne brugte
små tanks, de såkaldte weasels, til
operationer i sne; slæderne er forsy-
net med larvefødder og kører med
god fart selv gennem blød sne, dertil
kommer, at de er bygget således, at
de også kan bruges som både.
Under krigen drømte Victor om
en ny Grønlands-ekspedition for at
udforske indlandsisen, han ville be-
nytte sig af al moderne teknik og ba-
sere den på samarbejdet mellem mo-
torslæder og flyvemaskiner. For at
drage nytte af tidligere undersøgel-
ser ville Victor oprette sin indlands-
isstation på omtrent samme sted som
Wegeners, og den skulle kunne be-
mandes i to år, for at man kunne få
tilstrækkelig lange meteorologiske
målinger. Med sin organisationsevne
og sin charme lykkedes det Victor
at overvinde al modstand og skaffe
penge i Frankrig til sine planer.
Fra militære overskudslagre købte
Victor en række weasels og fik alt
godset sejlet op til Grønland. På vest-
kysten begyndte man de lange trans-
porter ind over isen; det første styk-
ke af vejen var det vanskeligste, man-
ge steder måtte man ligefrem bygge
vej for at få weaselkaravanerne igen-
nem, og andre steder måtte man om-
gå vanskelige passager ved hjælp af
en tovbane og på den måde trækka
godset ind på isen. Samtidig med,
at weaselkaravaner nåede ind til
midten af indlandsisen med deres la-
ster, startede Victor flyvninger fra
Island, og store mængder af udrust-
ning og materiel blev fløjet ind på
isen og kastet ud fra flyvemaskinen.
EN DYB SKÅL FYLDT MED IS
I efteråret 1949 var overvintrings-
stationen færdig og mandskabet i
fuld gang med undersøgelserne. Hver
dag opsendtes balloner mpd måleap-
parater, der registrerede luftfugtig-
hed, temperatur, vindretning og
vindstyrke op til mange kilometers
ALPH A-DIESEL A-S
Frederikshavn — Telefon 1000
Kangerdluarssorutsime olielersortarfik — Polaroil i Færingehavn
Foto. P. Brandt.
højde over isen, medens andre vi-
denskabsmænd med store bor for-
søgte at arbejde sig så langt ned i
isen som muligt for at måle • isens
temperatur og dens vægtfylde m. m.
Stationen blev døbt „Station Cen-
trale" og skulle også tjene som base
for lange rejser på indlandsisen. Dis-
se rejsehold havde først og fremmest
til opgave at bestemme tykkelsen af
indlandsisen. Princippet i disse un-
dersøgelser er de samme som ved
registrering af jordskælv. Enhver ry-
stelse i isen bliver målt med fint-
mærkende apparater, og foretager
man nu en kunstig rystelse, f. eks.
ved hjælp af dynamiteksplosioner,
kan man ud fra den hastighed, hvor-
med rystelserne forplanter sig, be-
stemme tykkelsen af isen. På den
måde lykkedes det Victors folk lige-
frem at kortlægge undergrunden un-
der den grønlandske indlandsis. Det
viste sig, at der inde under isen
fandtes store dalstrøg og høje fjeld-
skrænter. .
I virkeligheden har Grønland
form af en mægtig skål, hvis rand
dannes af kystfjeldenc, og hvis bund
på sine steder ligger flere hundrede
meter under håvets overflade. Denne
skål er helt opfyldt af is, af Grøn-
lands areal på 2,2 mili. kvadratkilo-
meter er de 1,7 miil. dækket af ind-
landsisen. Indlandsisen når på sine
steder over 3000 m over havets over-
flade, og den har en gennemsnits-
tykkelse af 1515 m.
Målingerne viser, at flere af de
store fjordsystemer strækker sig
langt ind under isen, og Victor tør
ikke se helt bort fra muligheden af,
at visse af dalstrøgene er sunde, der
går tværs gennem Grønland, således
at man i virkeligheden ikke har at
gøre med een ø, men flere øer, som
er bundet sammen af en fælles ind-
landsis. De nyeste målinger viser
dog, at Grønland alligevel er een ø.
BORTSMELTNING LIDT EFTER
LIDT
Den grønlandske indlandsis har et
rumfang af 2,6 mili. kubikkilometer,
og der falder gennemsnitlig 1 m sne
over indlandsisen om året; langt den
største del af indlandsisen hører til
den evige snes region, og der foregår
kun afsmeltning langs randen af
indlandsisen. Taget under eet falder
der så meget sne på hele indlands-
isen, at det for et år svarer til 446
kubikkilometer vand. Fra randen
smelter isen væk, og den samlede
afsmeltning anslås til 315 kubikkilo-
meter vand, og dertil kommer så,
hvad der svømmer væk fra isen i
form af isfjelde.
I alt producerer den grønlandske
indlandsis ca. 240 kubikkilometer is-
fjelde om året, eller omregnet til
vand 215 km3. Vi ser altså af regn-
skabet, at der årlig tilføres 446 km3
vand til indlandsisen (i form af sne)
medens der forsvinder 315 + 215 km3
vand, der er således et underskud
på 84 km3 pr. år, hvad der vil bety-
de, at indlandsisen smelter bort lidt
efter lidt.
OMSLAGET I KLIMAET
I 1920erne og i 1930erne er der
sket en vigtig ændring i det grøn-
landske klima, der er blevet betyde-
lig varmere end tidligere, det samme
gælder forøvrigt for det meste af det
arktiske område. Denne opvarmning
betyder, at der sker en større af-
smeltning fra de grønlandske bræer
end tidligere. Mange af gletscherne
er nu mindre end for 30 år siden.
Nu vil en opvarmning af det grøn-
landske klima ikke blot betyde en til-
bagegang for gletscherne, for ganske
vist vil der ske en større afsmeltning
fra isranden, men samtidig hermed
vil en forøgelse af temperaturen og-
så betyde, at nedbørsmængden for-
øges, og man kan derfor få en større
snemængde end tidligere. For den
grønlandske indlandsis ligger for-
holdet ikke helt klart: efter det
ovenfor opstillede regnskab, som er
baseret på Victorekspeditionens må-
linger, skulle der ske en årlig for-
mindskelse af isen med op imod hun-
drede kubikkilometer vand, men en
del af smeltevandet vil i virkelighe-
den igen fryse til is, inden det har
forladt gletscheren og således bevir-
ke, at den årlige aflejring er noget
større end opgivet ovenfor.
Sker der en afsmeltning fra ind-
landsisen, vil det ikke være uden
betydning for den øvrige verden. —
Sætter vi rumindholdet af indlands-
isen til 2,6 mili. kubikkilometer is,
vil det svare til 2,4 miil. kubikkilo-
meter vand. Smelter hele isen bort,
vil det betyde, at der til verdensha-
vene tilføres en vandmasse på de 2,4
miil. kubikkilometer. En total af-
smeltning af den grønlandske ind-
landsis vil betyde, at vandstanden
i alle have vil stige med ca. 7 meter.
Det vil således blive en ikke helt rin-
ge del af Danmark, der i så fald for-
svinder under havet, og for et land
som Holland vil det være den rene
ruin. Der sker en svag stigning i
verdenshavene, men den andrager
kun brøkdele af milimetre om året,
og at den ikke er større, må i virke-
ligheden tages som bevis for, at der
ikke i øjeblikket finder en større af-
smeltning sted hverken fra den
grønlandske indlandsis eller fra is-
markerne omkring Sydpolen. Dette
forhindrer dog ikke, at der visse ste-
der i Grønland sker en endog ret be-
tydelig formindskelse af gletscherne.
36