Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 31

Kcmganitsanit — Fra de gamle årgange
ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden
December 1880
„Nunatsiaine erKånilo univkåt", agdlagtoK Ungåralak. — oKalug-
tuarå tarKavanimiut aniornerssuarnit putdlagtarnermitdlo toKorar-
simaKissut, sorunalo ajorssarneK nagdlingnarsinerdlo tamatuma
kingunerisimavai piliaerusiraangmata piniartortaisalo ilarpålugssue
nåparsimavdlutik autdlåsaersimangmata. ilaKutarit ardlagdlit ikiu-
titortaratdlardlutik niuvertorutsimitdlo ajungisårfigineKartaratdlar-
dlutik perdlingitsorsimåput.
„Sagn og beretninger fra Nunalsiail og andre nærliggende steder“
af sagnfortælleren og fangeren Johannes, Ungåralak. — Han fortalte,
at mange af befolkningen dernede var døde af meget ondartet udslet
og hævelse. Nød og elendighed medfulgte, da deres vinterforråd var
sluppet op, og da mange af fangerne ikke længere kunne tage ud på
fangst, fordi de var syge. Flere familier var fuldstændig henvist til
fattighjælp og udliggerens godgørenhed, så de undgik sultedøden.
ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden
December 1905
„atortorissanik dtartorunerup tunildlaislndussusiata naviandssu-
sia tamatumungalo iluaKutausinaussui", perKingnigssap tungågut
agdlautigissaK angnertoK nakorsap E. Lundsgaardip agdlagå Nung-
me nakorsamit G. Koppelimit kalåtdlinut nalerKiitungorsagaK.
decemberip 31-åne 1904 Angmagssagdlup pigisså inoKarsimavoK
474-inik, tåukunångalo 60 kuisimassuput. angakoicarpoK ilisitsoKar-
dlunilo Tunume ajoKersuiartortitat sulinerånik akornusersuisinau-
jungnaersimassunik.
„Faren ved smitteoverføring, forårsaget af fællesbrug af brugs-
genstande samt forebyggende forholdsregler", en større lægelig ar-
tikel af læge E. Lundsgard, bearbejdet af Godthåb-lægen G. Koppel.
Den 31. december 1904 havde Angmagssalik distrikt 474 indbyg-
gere, deraf 66 døbte. Der var åndemanere og hekse, som ikke læn-
gere havde magt til at bekæmpe missionsarbejdet i distriktet.
ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden
December 1930
„Danmarkimut aianex“ H. H.-p agdlagå. — nålagkersuineK kisiat
Danmarkimut atåssutigisavdlugo nåmångilaK. aputitut fpoK tungmi-
ssavta atåne aoratarsinaussutut. atåssuteKarnerput nakussagsartaria-
Karparput Kavdlunåtut ilinialernivtigut. Kavsitsiåinånguit kisimik
Kavdlunåtut oKalugsinauvdlutigdlo Kavdlunåtortitsisinåuput. na-
lungilara Kavdlunåtortitsinerup suniuteKartumik ingerdlatinialernig-
sså akisusanissoK. KavdlunåtortitsissugssaileKineK ikiorserniardlugo
palasit Kavdlunåt nunavtinltut amerdlisineKarsinåunginerput? —
„Danmarkimut atavugut" oKausiuput imaKångitsut Kavdlunåtdlo
ingmivtinut påseKatigigsinåungikatdlartitdluta uvagutdlo kalåtdlit
Kavdlunåt atuagauterpagssuisa pitsaussut ikissuserput pivdlugo
amerdlasungordlugit nugterneKarsinåungitsut atuarsinaulernerati-
gut ilisimassaKalersinåungikatdlartitdluta, Kavdlunåtut iliniarumavu-
gut iliniartariaKardlutalo, H. H. agdlagpoK.
„Tilhørsforhold til Danmark" af H. H. — Politik er ikke nok at
have som bindeled til Danmark. Den er som sne, der en skønne dag
smelter under vore fødder. Vi må forstærke båndet ved at lære
dansk. Der er ganske få grønlændere, der kan tale det og undervise
i det. Jeg ved, at det vil koste mange penge at effektivisere dansk-
undervisningen heroppe. Mon ikke vi kan få flere danske præster
ansat heroppe for at afhjælpe lærermangelen? — „Vi tilhører Dan-
mark" er tomme ord, sålænge vi — danske og grønlændere — ikke
kan forstå hinanden, sålænge vi grønlændere ikke kan få kundska-
ber ved at læse mange gode danske bøger, som desværre ikke kan
oversættes i større stil for så få grønlændere. Vi vil og bør lære
dansk, skriver H. H.
N. R.
ajornartorsiut iluagtitau.
Løst problem.
umiarssdp Kingmiata akiniainera.
Skibshundens hævn.
ukorsé, taimaiginardlune ajorpoK. korCmimit
ore atausmångortisångilarput?
Hør, ved I hvad, gutter--------jeg kan ikke
lide at blive ved og sidde på den måde! —
Skal vi ikke sætte det ned fra 1 krone til
1 øres?
32
— amuia, uvangauna pigssara? — imalunit tåussuma uvanga pigssarånga?
— Mor, er det en gave til mig, eller er jeg en gave til den?