Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 27
hans umiddelbare og meget smitten- de begejstring for grønlandsarbejdet. Dot fik en vældig medbør i starten, og det var som om hele det danske samfund stod sammen om at tage et virkeligt nap for Grønland. Styrelses- rådet har søgt at medvirke til at holde denne positive indstilling ved- lige, og rådets politik har været og vil fortsat være at danne et rygstød for Den kongelige grønlandske Han- del og dermed for hele den erhvervs- mæssige udvikling i Grønland. OM HANDELENS BUTIKKER Kendskabet til styrelsesrådet er vel nok begrænset i Grønland. Her mø- der man Den kongelige grønlandske Handels repræsentanter nemlig kolo- nibestyrere, handelsforvaltere, assi- stenter m. fl. og oftest når talen er om „Handelcn“ tænker man på bu- tikkerne langs kysten. Vil disse bu- tikker kunne overtages af andre, spørger man nu og da? — Hidtil har en sådan overtagelse ikke fundet sted, men direktør A. W. Nielsen har selv givet udtryk for, at det er vor opgave at forberede en sådan overgang af Handelens butik- ker til at blive ejet og styret af den grønlandske befolkning selv. Forud- sætningen herfor er, at et sådant øn- ske findes fra befolkningens side. Vi tror ikke på, at der kommer no- get godt ud af, at vi presser den grønlandske befolkning hertil. Det skal være grønlænderne selv, der fremkommer med et oprigtigt ønske herom. En anden forudsætning er selvfølgelig, at de, der fremsætter ønsket, evnemæssigt og økonomisk magter at føre butikken videre. Ved evnen til at lede og styre tænker jeg ikke blot på det rent butiksmæssige, men mere på den demokratiske ind- stilling og oplæring, som må ligge bag det hele, hvis befolkningen selv skal lede. —. Vil en sådan overtagelse ikke stille meget store kapitalmæssige krav? — De kapitalmæssige krav vil sik- kert være mindre anstødssten, for Den kongelige grønlandske Handel ønsker næppe omgående betaling for bygninger, inventar, varer o. s. v. Der vil nok kunne tilvejebringes pas- sende afviklingsbestemmelser. — Af direktørens udtalelser synes det at fremgå, at en enkelt mand ik- ke vil kunne overtage en af Hande- lens butikker? — Det må være en forudsætning, at vi overdrager vore butikker til et fællesskab af grønlændere og ikke iti! en enkelt person. — Hvordan ser direktør Ebbe Groes på chancerne for privat han- del i Grønland i dag? — Der er jo forskellige købmænd, der har nedsat sig i Grønland og til- lige en del „sovekammerhandel". — Hvad forstår man ved sovekam- merhandel? — Det er salg fra privatbopæl uden butiksmæssig indretning, og derfor til tider måske mindre hygiejnisk tilfredsstillende. Det drejer sig mest om „slik", men også f. eks. galanteri- varer. Lad mig nævne et enkelt ek- sempel fra styrelsesrådets rejse i 1953. Da vi ankom til Sukkertoppen, var der omtrent samtidig til en pri- vat handlende, der ikke havde bu- tik, kommet en kasse skrigeballoner, som blev revet væk i løbet af nogle minutter. Vi fulgtes af en vedvarende skrigen under vort ophold der. Nå -—• privat handel kan købe hjem, hvad man vil, blot ikke de varer, der er afgiftspligtige til den grønlandske landskasse. DANSK FISKERI I GRØNLAND — Et andet brændende spørgsmål er, hvilke muligheder er der for dansk fiskeri i Grønland. — De rent faktiske forhold er, at dansk fiskeri i Grønland har vist mange eksempler på dristighed og initiativ, men færre eksempler på, at dette er blevet belønnet. Vi vil ikke give udtryk for sortsyn trods de hidtidige resultater. Der er jo en be- tydelig fiskeriaktivitet med basis i Færingehavn. Sidste år deltog 150 fartøjer ialt og i år var der ikke fær- re. Udover dette fiskeri er der det internationale bankefiskeri. —- Den kongelige grønlandske Handel har søgt produktivitotsfonden om tilskud til en forsøgskutter, hvad venter man sig heraf? — Nu liar vi pengene — 900.000 kr. til bygning af kutteren og til dens drift i 5 år. Dens opgave vil bli- ve at gøre grønlænderne interessere- de i bankefiskeri og få dem oplært til at gå til søs. Kutteren vil blive på ca. 50 tons, og vi håber meget på, at den vil kunne løse sin opgave på til- fredsstillende måde. Man vil desuden ved denne kutters funktion kunne få en økonomisk bedømmelse af det søgående fiskeri og dette kan komme til at betyde noget fremover. Man bør i Grønland imødese forsøgskut- teren med lige så stor glæde, som vi gør det herhjemme. FISKEPRISERNE ■— Hvordan er fiskeriets rentabi- litet i dag? — Rentabiliteten hænger nøje sammen med, hvad vi kan gøre for at fremme fiskeriet. Priserne er ble- vet forhøjet meget betydeligt, den samlede forhøjelse fra 1950 indtil nu er på over 100 pct., og det er dels sket gennem regulære forhøjelser, dels ved at man har lempet sorte- ringsbestemmelserne. Vi tager i dag flere kvaliteter med end tidligere. Det er værd at understrege, at for- højelserne ikke er sket på danske skatteyderes bekostning, men at de udelukkende er baseret på cn gunstig udvikling. Hertil kommer en omlæg- ning af salgsorganisationen, direktør A. W. Nielsens forhandlinger med store udenlandske kunder og endelig har rationalisering betydet nedbrin- gelse af omkostninger. Det bedste be- vis på, at ikke danske skatteydere men det grønlandske samfund har måttet betale, har vi i det forhold, at man samtidig har hensat et beløb på 3.500.000 kr. i konjunktørudlig- ningsfonden, penge, der vil blive an- vendt, hvis fiskeriet i Grønland skul- le komme ned i en bølgedal. Det er for at hindre en katastrofe i det grøn- landske samfund, hvis fiskepriserne skulle falde. Denne fond tilhører det grønlandske erhvervsliv og har sty- relsesrådet som bestyrelse. Hidtil har fonden kun haft åbent for indbeta- ling. — Vil fondens midler kunne slå til i tilfælde af det helt store pris- fald? -— Ved en lille bølgedal er fonden formentlig tilstrækkelig, men kom- mer der et varigt og alvorligt pris- fald, kan den kun gøre overgangen blidere. Siden 1950 har Grønland heldigvis kun kendt til stabilitet og opgang — ikke nedgang. — Hvad er motiveringen for fiske- prisernes forhøjelse i Grønland? —■ Forhøjelsen foretoges først og fremmest for at stimulere produktio- nen, og det materiale, hvorpå fisker- ne baserede deres forhandlinger med os, viste, at forhøjelserne var beretti- gede. Der er en god udvikling i gang for Grønlands fiskeri. Saltfiskproduk- tionen blev identisk med det nye Grønland, men det sidste skridt fremad er produktionen af frosne fileter. I fjor produceredes og solgtes 2.000.0001bs. Vi begyndte i Sukker- loppen med så gunstige resultater, at vi udvidede her og gik i gang andre steder. De frosne fiskefileter sælges til Amerika og indbringer hård va- luta. Vi har haft den glæde at opnå gode priser og anerkendelse af kva- liteten, det er særlig havkattefileter, det drejer sig om. Vi har ladet „Greenland" anvende som ambulant frysestation for at fordele indtægter- ne langs kysten. DEN NYE TIDS KRAV — Fiskeriet har stillet nye og sto- re krav med hensyn til en koncen- tration af det grønlandske samfund, men er det ikke hidtil gået godt? -— Da man gik over fra fangst- og jagtsamfundet til fiskersamfundet nødvendiggjorde dette en vis kon- centration af befolkningen, idet der skulle drives salthuse in. m., men udviklingen med frysefisk og dertil hørende fiskemelsfabrik vil stille endnu større krav om koncentration. Udviklingen understreger nødvendig- heden af, at man flytter der til, hvor fiskeri kan drives. — Hvorfor udviser Den kongelige grønlandske Handel underskud, det har vakt bekymring i danske kredse? — Først må vi gøre os klart, at underskuddet udelukkende er knyttet til udhandlingen. Indhandlingen gi- ver overskud. Kontorchef Magnus Jensens særlige afdeling for rederi og fragt balancerer. Underskuddet var i 1953 7,6 millioner kroner, men i Den kongelige grønlandske Handels regnskaber indgår en forrentning af dp aktiver, vi arbejder med, noget der ellers ikke kendes meget til in- denfor staten. Denne afskrivning var på 2,2 millioner kr. Hertil kommer afskrivninger på 800.000 kr. på byg- ninger, der vedrører salgsvirksom- hederne. KAN UNDERSKUD UNDGÅS? — Vil det ikke være muligt at få de sidste 5 millioner kr., altså det reelle underskud, ud af verden? — Det ville ikke volde større van- skeligheder. Måden er som ved al anden forretning enten at hæve salgspriserne eller skære omkostnin- gerne ned. Der vil ikke være noget i vejen for ved prisforhøjelser at skabe balance i udhandlingen, men det er jo sådan, at vel tilsigter vi at drive Den kongelige grønlandske Handel efter forretn ingsmæssige metoder, men det gælder kun salg af de grønlandske produkter, og går vi over til forsyningstjenesten, så må der tages andre hensyn, nemlig vel- færdshensyn. Spørgsmålet er, om det nationaløkonomisk og politisk er rig- tigt at hæve det grønlandske prisni- veau og fremme tempoet under hvil- (Fortsættes side 31). 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.