Atuagagdliutit - 15.12.1955, Qupperneq 27

hans umiddelbare og meget smitten-
de begejstring for grønlandsarbejdet.
Dot fik en vældig medbør i starten,
og det var som om hele det danske
samfund stod sammen om at tage et
virkeligt nap for Grønland. Styrelses-
rådet har søgt at medvirke til at
holde denne positive indstilling ved-
lige, og rådets politik har været og
vil fortsat være at danne et rygstød
for Den kongelige grønlandske Han-
del og dermed for hele den erhvervs-
mæssige udvikling i Grønland.
OM HANDELENS BUTIKKER
Kendskabet til styrelsesrådet er vel
nok begrænset i Grønland. Her mø-
der man Den kongelige grønlandske
Handels repræsentanter nemlig kolo-
nibestyrere, handelsforvaltere, assi-
stenter m. fl. og oftest når talen er
om „Handelcn“ tænker man på bu-
tikkerne langs kysten. Vil disse bu-
tikker kunne overtages af andre,
spørger man nu og da?
— Hidtil har en sådan overtagelse
ikke fundet sted, men direktør A. W.
Nielsen har selv givet udtryk for, at
det er vor opgave at forberede en
sådan overgang af Handelens butik-
ker til at blive ejet og styret af den
grønlandske befolkning selv. Forud-
sætningen herfor er, at et sådant øn-
ske findes fra befolkningens side.
Vi tror ikke på, at der kommer no-
get godt ud af, at vi presser den
grønlandske befolkning hertil. Det
skal være grønlænderne selv, der
fremkommer med et oprigtigt ønske
herom. En anden forudsætning er
selvfølgelig, at de, der fremsætter
ønsket, evnemæssigt og økonomisk
magter at føre butikken videre. Ved
evnen til at lede og styre tænker jeg
ikke blot på det rent butiksmæssige,
men mere på den demokratiske ind-
stilling og oplæring, som må ligge
bag det hele, hvis befolkningen selv
skal lede.
—. Vil en sådan overtagelse ikke
stille meget store kapitalmæssige
krav?
— De kapitalmæssige krav vil sik-
kert være mindre anstødssten, for
Den kongelige grønlandske Handel
ønsker næppe omgående betaling for
bygninger, inventar, varer o. s. v.
Der vil nok kunne tilvejebringes pas-
sende afviklingsbestemmelser.
— Af direktørens udtalelser synes
det at fremgå, at en enkelt mand ik-
ke vil kunne overtage en af Hande-
lens butikker?
— Det må være en forudsætning,
at vi overdrager vore butikker til et
fællesskab af grønlændere og ikke
iti! en enkelt person.
— Hvordan ser direktør Ebbe
Groes på chancerne for privat han-
del i Grønland i dag?
— Der er jo forskellige købmænd,
der har nedsat sig i Grønland og til-
lige en del „sovekammerhandel".
— Hvad forstår man ved sovekam-
merhandel?
— Det er salg fra privatbopæl uden
butiksmæssig indretning, og derfor
til tider måske mindre hygiejnisk
tilfredsstillende. Det drejer sig mest
om „slik", men også f. eks. galanteri-
varer. Lad mig nævne et enkelt ek-
sempel fra styrelsesrådets rejse i
1953. Da vi ankom til Sukkertoppen,
var der omtrent samtidig til en pri-
vat handlende, der ikke havde bu-
tik, kommet en kasse skrigeballoner,
som blev revet væk i løbet af nogle
minutter. Vi fulgtes af en vedvarende
skrigen under vort ophold der. Nå
-—• privat handel kan købe hjem,
hvad man vil, blot ikke de varer, der
er afgiftspligtige til den grønlandske
landskasse.
DANSK FISKERI I GRØNLAND
— Et andet brændende spørgsmål
er, hvilke muligheder er der for
dansk fiskeri i Grønland.
— De rent faktiske forhold er, at
dansk fiskeri i Grønland har vist
mange eksempler på dristighed og
initiativ, men færre eksempler på, at
dette er blevet belønnet. Vi vil ikke
give udtryk for sortsyn trods de
hidtidige resultater. Der er jo en be-
tydelig fiskeriaktivitet med basis i
Færingehavn. Sidste år deltog 150
fartøjer ialt og i år var der ikke fær-
re. Udover dette fiskeri er der det
internationale bankefiskeri.
—- Den kongelige grønlandske
Handel har søgt produktivitotsfonden
om tilskud til en forsøgskutter, hvad
venter man sig heraf?
— Nu liar vi pengene — 900.000
kr. til bygning af kutteren og til
dens drift i 5 år. Dens opgave vil bli-
ve at gøre grønlænderne interessere-
de i bankefiskeri og få dem oplært
til at gå til søs. Kutteren vil blive på
ca. 50 tons, og vi håber meget på, at
den vil kunne løse sin opgave på til-
fredsstillende måde. Man vil desuden
ved denne kutters funktion kunne få
en økonomisk bedømmelse af det
søgående fiskeri og dette kan komme
til at betyde noget fremover. Man
bør i Grønland imødese forsøgskut-
teren med lige så stor glæde, som
vi gør det herhjemme.
FISKEPRISERNE
■— Hvordan er fiskeriets rentabi-
litet i dag?
— Rentabiliteten hænger nøje
sammen med, hvad vi kan gøre for
at fremme fiskeriet. Priserne er ble-
vet forhøjet meget betydeligt, den
samlede forhøjelse fra 1950 indtil nu
er på over 100 pct., og det er dels
sket gennem regulære forhøjelser,
dels ved at man har lempet sorte-
ringsbestemmelserne. Vi tager i dag
flere kvaliteter med end tidligere.
Det er værd at understrege, at for-
højelserne ikke er sket på danske
skatteyderes bekostning, men at de
udelukkende er baseret på cn gunstig
udvikling. Hertil kommer en omlæg-
ning af salgsorganisationen, direktør
A. W. Nielsens forhandlinger med
store udenlandske kunder og endelig
har rationalisering betydet nedbrin-
gelse af omkostninger. Det bedste be-
vis på, at ikke danske skatteydere
men det grønlandske samfund har
måttet betale, har vi i det forhold,
at man samtidig har hensat et beløb
på 3.500.000 kr. i konjunktørudlig-
ningsfonden, penge, der vil blive an-
vendt, hvis fiskeriet i Grønland skul-
le komme ned i en bølgedal. Det er
for at hindre en katastrofe i det grøn-
landske samfund, hvis fiskepriserne
skulle falde. Denne fond tilhører det
grønlandske erhvervsliv og har sty-
relsesrådet som bestyrelse. Hidtil har
fonden kun haft åbent for indbeta-
ling.
— Vil fondens midler kunne slå
til i tilfælde af det helt store pris-
fald?
-— Ved en lille bølgedal er fonden
formentlig tilstrækkelig, men kom-
mer der et varigt og alvorligt pris-
fald, kan den kun gøre overgangen
blidere. Siden 1950 har Grønland
heldigvis kun kendt til stabilitet og
opgang — ikke nedgang.
— Hvad er motiveringen for fiske-
prisernes forhøjelse i Grønland?
—■ Forhøjelsen foretoges først og
fremmest for at stimulere produktio-
nen, og det materiale, hvorpå fisker-
ne baserede deres forhandlinger med
os, viste, at forhøjelserne var beretti-
gede. Der er en god udvikling i gang
for Grønlands fiskeri. Saltfiskproduk-
tionen blev identisk med det nye
Grønland, men det sidste skridt
fremad er produktionen af frosne
fileter. I fjor produceredes og solgtes
2.000.0001bs. Vi begyndte i Sukker-
loppen med så gunstige resultater, at
vi udvidede her og gik i gang andre
steder. De frosne fiskefileter sælges
til Amerika og indbringer hård va-
luta. Vi har haft den glæde at opnå
gode priser og anerkendelse af kva-
liteten, det er særlig havkattefileter,
det drejer sig om. Vi har ladet
„Greenland" anvende som ambulant
frysestation for at fordele indtægter-
ne langs kysten.
DEN NYE TIDS KRAV
— Fiskeriet har stillet nye og sto-
re krav med hensyn til en koncen-
tration af det grønlandske samfund,
men er det ikke hidtil gået godt?
-— Da man gik over fra fangst- og
jagtsamfundet til fiskersamfundet
nødvendiggjorde dette en vis kon-
centration af befolkningen, idet der
skulle drives salthuse in. m., men
udviklingen med frysefisk og dertil
hørende fiskemelsfabrik vil stille
endnu større krav om koncentration.
Udviklingen understreger nødvendig-
heden af, at man flytter der til, hvor
fiskeri kan drives.
— Hvorfor udviser Den kongelige
grønlandske Handel underskud, det
har vakt bekymring i danske kredse?
— Først må vi gøre os klart, at
underskuddet udelukkende er knyttet
til udhandlingen. Indhandlingen gi-
ver overskud. Kontorchef Magnus
Jensens særlige afdeling for rederi
og fragt balancerer. Underskuddet
var i 1953 7,6 millioner kroner, men
i Den kongelige grønlandske Handels
regnskaber indgår en forrentning
af dp aktiver, vi arbejder med, noget
der ellers ikke kendes meget til in-
denfor staten. Denne afskrivning var
på 2,2 millioner kr. Hertil kommer
afskrivninger på 800.000 kr. på byg-
ninger, der vedrører salgsvirksom-
hederne.
KAN UNDERSKUD UNDGÅS?
— Vil det ikke være muligt at få
de sidste 5 millioner kr., altså det
reelle underskud, ud af verden?
— Det ville ikke volde større van-
skeligheder. Måden er som ved al
anden forretning enten at hæve
salgspriserne eller skære omkostnin-
gerne ned. Der vil ikke være noget
i vejen for ved prisforhøjelser at
skabe balance i udhandlingen, men
det er jo sådan, at vel tilsigter vi at
drive Den kongelige grønlandske
Handel efter forretn ingsmæssige
metoder, men det gælder kun salg
af de grønlandske produkter, og går
vi over til forsyningstjenesten, så må
der tages andre hensyn, nemlig vel-
færdshensyn. Spørgsmålet er, om det
nationaløkonomisk og politisk er rig-
tigt at hæve det grønlandske prisni-
veau og fremme tempoet under hvil-
(Fortsættes side 31).
28