Atuagagdliutit - 24.12.1956, Blaðsíða 10

Københavnip lasisa Håne Kugssuit piarnissartut. — Svanefamilic på en af de københavnske søer.
kilo s suk kingumut Kalåtdlit-nunane erniortaUsaneruja
tcts brede hove, og alle vegne rundt
om var ulvenes lettere fodspor. Nog-
le havde lagt sig ved siden af og hvi-
let, mens deres brødre tirrede byttet.
Indtrykket i sneen af deres udstrak-
te legemer var lige så fuldstændigt,
som om det var blevet til for et oje-
blik siden. En ulv var blevet fanget
i et vildt fremstød af det rasende of-
fer og trampet til døde. Nogle få ren-
pillede knogler vidnede derom.
Igen holdt de op at løfte deres
snesko ved et andet holdt. Her hav-
de det store dyr kæmpet en fortviv-
let kamp. To gange var den blevet
revet til jorden, som sneen viste, og
to gange havde den rystet sine an-
gribere af sig og var igen kommet på
benene. Sin opgave havde den lost
for længe siden, men alligevel var
livet den kært. Zing-ha sagde, at det
var en sjælden ting. at et elsdyr, som
først var fældet, slap fri igen; men
det var unægtelig sket her. Shama-
nen ville se tegn og undere i dette,
når de fortalte ham det.
Og derefter kom de til et sted, hvor
elsdyret havde søgt at stige op ad å-
bredden og nå skoven, men dens
fjender havde angrebet bagfra, så det
var stejlet og faldet baglæns på dem
og havde maset to dybt ned i sneen.
Det var klart, at enden var nær, fol-
deres brødre havde ikke rørt dem.
De skyndte sig forbi to standsnings-
steder til, der lå ganske tæt sammen,
og hvor dyret kun havde tøvet kort
tid. Nu var sporet rødt, og det store
dyrs lange skridt var blevet korte og
vaklende. Og så hørte de de første
lyde af jagten -r— ikke jagtens fulde
kor, men den korte snerrende bjæf-
fen, der fortalte om nærkamp og tæn-
der i kød. Kravlende op imod vinden
mavede Zing-ha sig frem gennem
sneen, og sammen med ham krøb han
selv, Koskush, der i kommende år
skulle blive stammens høvding. Til-
sammen skubbede de sig ind under
en ung grans grene og kikkede frem.
— Det var enden på det hele, som
de fik at se.
Dette billede, som alle ungdoms-
indtryk, stod endnu klart for ham,
og hans sløve øjne så enden udspil-
les lige så levende som i hin fjerne
tid. Koskush undredes herover, for
i de dage, som fulgte efter, da han
var fører for mænd og høvding for
rådgivere, havde han udført store be-
drifter og gjort sit navn forbandet i
pellyernes mund, for ikke at tale om
den fremmede, hvide mand, som han
havde dræbt, kniv mod kniv, i åben
kamp.
I lang tid grublede han over sin
ungdoms dage, indtil bålet sank sam-
men, og frosten bed dybere. Han lag-
de to pinde på denne gang og udmål-
te sit greb på livet ved, hvad der var
tilovers. Hvis Sit-cum-to-ha havde
husket sin bedstefar og samlet en
større armfuld, ville hans timer være
blevet længere. Det ville ikke have
været besværligt. Men hun havde al-
tid været et ligegyldigt barn og hav-
de ikke haft tanke for de gamle fra
den stund af, da bæveren, Zing-ha’s
søn’s søn, havde kastet sine øjne på
hende. Nå, hvad gjorde det så? Hav-
de han ikke handlet ligervis i sin
egen ubetænksomme ungdom? En tid
lang lyttede han til tavsheden. Må-
ske hans søns hjerte ville blødgøres,
så han ville komme tilbage med hun-
dene for at føre sin gamle fader vi-
dere med stammen til det sted, hvor
renerne var talrige, og fedtet hang
tungt på deres sider.
Han anstrengte sine øren, hans
hvileløse hjerne standsede et øjeblik.
Intet rørte sig, intet. Han selv alene
åndede midt i den store stilhed. Det
var meget ensomt. Hør! Hvad var
det? En kold gysen gled over hans
legeme. Det velkendte, langtrukne
hyl afbrød tavsheden, og det var tæt
ved. Og så så hans formørkede øjne
billedet af elsdyret — den gamle els-
Kugssuit erKigsisimatineKardluinar-
nigssåt Kalåtdlit-nunane landsrådip
isumaKatiglssutigå. påsissaK tamåna
silarssuarme tamarme tingmissanik
ilisimatunit nuånårutigineKartugssa-
rujugssuvoK, tåssunale erKaissaria-
KarpoK inuit ikigtoralånguit kisimik
Kalåtdlit-nunane Kugssungnik takusi-
dyrhan —• de forrevne flanker og
blodige sider, den pjuskede manke
og de store, grenede takker, helt ne-
de på jorden og kæmpende til det
sidste. Han så de lynsnare, grå skik-
kelser, de skinnende øjne, de udhæn-
gende tunger, de dryppende hugtæn-
der. Og han så den ubønhørlige kreds
slutte sig sammen, indtil den blev et
mørkt punkt midt i den optrampede
sne.
En kold snude stødte mod hans
kind, og ved denne berøring for hans
sjæl tilbage til nutiden. Hans hånd
for ind i bålet og trak en brændende
gren ud. Overvældet for øjeblikket
af sin nedarvede frygt for menne-
sket, trak dyret sig tilbage og opsend-
te eet langtrukket råb til sine brødre,
og de svarede grådigt, indtil en kreds
af sammenkrøbne, savlende, grå dyr
strakte sig rundt om. Den gamle
mand lyttede til, at denne kreds blev
snævrere. Han svang sin brand vildt,
og snøftene blev til snerren; men de
stønnende dyr ville ikke sprede sig.
Nu snoede een sig fremad og trak
bagkroppen efter sig, nu en anden,
nu en tredie; men ikke en eneste trak
sig tilbage. Hvorfor skulle han klynge
sig til livet? spurgte han og lod den
flammende gren falde ned i sneen.
Den spruttede og gik ud. Kredsen
knurrede uroligt, men blev liggende.
Igen så han den gamle elsdyrhans
sidste kamp, og Koskush lod træt ho-
vedet synke ned på knæene. Hvad
gjorde det til sagen, når alt kom til
alt? Var det ikke livets lov?
mangmata, tåssa tingmiaK tåuna ica-
Kutigortungmat ingerdlaornerinarmi-
nilo takuncicartarsimagunardlunc.
silåinauvdle kiangnerulernerata
måssåkutdlo crKigsisimatitsivdluinar-
nerup imaica kingunerisinauvåt Kug-
ssup Kanga pissarsimanermisut Ka-
låtdlit-nunane erniortalernigsså.
Danmarkerpiamime crKigsisimati-
ncKarnermigut uvdlumikut Kugssuk
sumilunit erniortuvdlune takornar-
taujungnaerpoK, kisiåne ukiut Kulit
migssi'liuinardlugit sujornatigut tupi-
gusutigineKartorujugssussarpoK or-
pigpagssuagdlit tasiliatdlo ingmikut
eridgsisimatitat avatåine Kugssungnik
åiparingnik piaridssunik takussoKa-
rångat.
atago Kugssuit nunanut avangnar-
dlernut ilisarnautaulersut Kimer-
dlornerulåriåsagivut. Kugssuk ting-
miauvoK angisoK, tingmissanlt ner-
dlikunit avdlanit angneruvdlunc, ili-
sarilertorneK ajornångilaK Kungaser-
ssuanik takisumik eicaitsumik timita-
minit takinerussumik, siggugssuanik
Kajangnaitsumik, knopsvaneugune
mångumigut ivssunerssalik numinut-
dle såliartorlumik sulue siligtuput
Kajangnaitsut, isigaitdle kingusinaru-
jugssuarmltut Kajangnaitsuput ilusi-
lugtuvdlutigdlo pitsordlutaoKalutig-
dlo.
arnaviaK angutivissamit mingne-
rorKardluinarpoK, kisiåne tamarmik
Kaugdlorigdluinartuput. Kugssuit pi-
aricat sule inivigsimångitsut ukiu-
mingne sujugdlerne pingasune Ka-
ssertussarput, kisiåne pingajugssånik
isavdlutigdlo —- Kugssuit ukiumut
atausiåinardlutik isassaramik-— piar-
Kat tamåko ama Kanortitarput.
tingmiaK oKimaitsoK tåuna sordlu-
me påsineK ajornångitsoK nunap k;\-
nitdlune ikiorfigssaKångingajagpoK,
kisiåne tingmivdlune kussanartorsså-
vok takoråneKalunilo imåne nalugtar-
dlune, agdlorsinåungilardle.
Kugssuit najorumaherussarpåt imåK
ikåtoK narKa Kungatsimingnik angu-
sinaussartik nauk naussuarssungnik
inussutewarnerugaluardlutik siggu-
mingnik nukigtumik iluatungimigut
kigutingassunik mavtusunik mani-
langnerssalingnik aserortertagka-
mingnik.
Kugssuit nuliarigkutårdlutik kussa-
nartutnik inusenarput, isumaKarput-
dlo Kugssuit nuliarit piarKinerinar-
mingne 'ataKatigingneK ajortut, kisiå-
ne inunertik tamat. igdlussårssuime
nautsivigssuine angnerussune påsi-
ssat taimåiput tamåkunane Kugssuit
inunerat angalausiatdlo misigssugari-
neKartuarmata.
arnaviaK måningminik KaKortunik
uvdlorssuarmine amerdlanertigut
masarsungne narssanilo ivigalingne
tatsip sineralånguane uvdluliorfigi-
ssartagkamingne ivatitdlugo anguli-
viå parssissussarpoiv, akerKanigdlo
KanigdlissoKalerångåt Kunugissaeruti-
vigdlune sapitsorujugssuångortarpoK.
Københavnip alianåinerssaine igdlo-
Kångincrssanc Kugssuit ivanerisa na-
låne uvdlut tainangajagdluinaisa
Kingmit sanerKutut Kugssungmit a-
ngutivissamit Kunusuitsumit såssuti-
pilorneKartarput ånernardluinartu-
mik kisisinaussarame sulugssuanilo
unatautigisinaussardlugit agdlåt OKar-
tartut maligdlugit ima såkortutigissu-
mik mérKap talianik napissisinau-
ssardlune.
Kugssuk arnaviaK tatdlimanik arfi-
nilingnigdlunit måneKartarpoK, piar-
Katdlo ungasiartumukarsinaulerånga-
ta Kugssuit ilaKutarit ardlalingordlu-
tik iterdlangne atautsimut katerssu-
tarput tamåne erKigsivdlutik 'isuma-
kuluteKarpatdlåratik inusinaussara-
inik.
Europap avangnåne Kugssuit åssi-
glngitsut pingasuput, tåssa knopsva-
ne, sangsvane pibesvanelo. knopsva-
ne tåssa Danmarkerpiame piarKi-
ssartoK.
Kalåtdlit-nunane Kugssungnik o-
10