Atuagagdliutit - 24.12.1956, Blaðsíða 20

c
Thelonip puilassuinut
Canadap avangndta indianere ilagaluqit
jutdlip naldne Kimugserdlune angalaneK
Canadap avangnarssuane narssaru-
jugssuaKarpoK inuit KaKortunik amig-
dlit tikerKartugfinik. sujugdlerniik
orpigpagssuit indianerit najugait ti-
kitariaKarput, ungatdliuvordlo nuna
masarsugtOK orpitsoK Kagtunerasår-
dlune sinerissa'nut eskimut najorta-
gåine issigtup imåta sinånitunut ata-
SSOK.
tamanlsimavunga ukiut sisamal,
tåssa taserssup „inugsiat taserssuat“a
Hudsonivdlo kangerdliumarnata a-
kornåne. autdlainiat angutit KaKortut
ardla'Karatik tamanlput någdliuperår-
nartumik alutornartumigdle inuvdlu-
tik. ukiat tamaisa niuverniarfingua-
rae „Snowdrift“ime Kavdluniartarpu-
gut tauvalo umiarissavtinik avangna-
mut autdlartardluta masarsugtup nu-
nånukardluta. tamåne ukiorssuaK Ki-
mugsimik angalaortuartarpugut Ka-
Kortanik teriangniarniardluta sma-
rorniardlutalo tugtuniartardlutalo.
tupermiuvugut, atausiarata måninaK
apumc ama sinigtardluta. måne ing-
ininut ikiorsinauncK pissarialigssu-
vok. ukioK issigtaKaoK, aslnarssuar-
mlpugutdlo inungnit ungaseKaluta,
agdlfime Kavsinik nunat nunap-åssi-
nganingitsut angatdlavigissarpavut.
tugtut nujuartat KaKortumik amili-
mininguanut indianernutdlo naggu-
veKatigingnut „tugtutumassu“nik tai-
neKartunut tåvanerssuanmiussunut
pingårdluinartuput. tugtut nujuartat
ukiat tamaisa orpigpagssuarnut kuja-
vartertarput upernarångatdlo avang-
narpartertardlutik sinerissamukar-
dlutik. tugtorpagssuput, imaKa millio-
nit mardluk inornagit, nunale isorar-
tunermit tugtutdlo nikerarnermit pi-
ssakartuåinarsinaunigssaK nalorninå-
ngitsortångilaK. tugtut tåkutingigpata
kisiåne-una kångniatdlardlune ilånc
agdlåt perdlissutausinaussartumik.
ukiut ingerdlanerine Kavsériardlu-
nga indianernik tikitaKartarpunga.
atausiångeiKalunga Kimugsimik tang-
mårsimavfinut tikitarpåka ardlaling-
nigdlo uv.dlivfigeriardlugit ingerdlar-
idgtardlunga. „tugtutumassut" iki-
ngutitårtorfigisimavåka. inuput anga-
låinartut sonutiginartut avingarusi-
maKalutik inussut sujornatigut påsi-
niarneKarsimångisåinartut. atugartu-
ssutsip agtutdlatsiåinavigsimavai,
autdlainiartutut aussat tamaisa „inug-
siat taserssuat“a sinåne niuverniar-
finguamukartaramik amiutitigdlo
autdlaisinik, peKutigssanik, tinik av-
dlålunguanigdlo taorsertitardlugit.
angnerussukutdle sujuaissamigsut
inussuput. umiarissamingnik Kimug-
simigdlo tugtuniardlutik angalajuar-
tuput, tugtuvdlo neivå nerivfigissa-
mingne tamane inussutigåt.
inuit erKumitsut tåuko ilisariniaru-
magdlersimavåka. taimailivdlunga ki-
sinia KaKortumik amiligtauvdlunga
„tugtutumassut" ukioK ilivitsoK puiu-
naeKissumik inoKatigisimavåka. su-
jugdlerniik tangmårsimavflsa pingår-
nerssånlpugut orpigpagssuit ilorssuå-
ne taserssup indiancrit „Nonachop
tasia“nik, tåssa tatsimik uigulukugtu-
nik KCKertalingmik, taissartagåta si-
nåne. ukiormat autdlainiat ilait unga-
siliardlutik kangujarterumagdlerput
kugssuarmut Thelonip puilassuinut
nunap masarsugtup avangnåta ka-
ngiatungånitumut, teriangnianik Ka-
Kortanik amarKunigdlo tamåne pissa-
Kardluåsangagamik. Thelonip puila-
ssue nunap åssingane ilåungitdlat,
ilame fima nalunartortaKartuput.
indiancrit oKalugtuait maligdlugit ta-
Til Thelons kilder
-

serssuarnik kugssuaK tåuna autdlåve-
KarpoK, taserssuitdlugoK encåt nu-
nauvoii orpigpagssualik erKumitsoK.
nuname masarsugtuginarssuafme nu-
na Korsussunik orpigpagssualik.
★
jutdle patdligukiartulerpoK. orpig-
pagssuit orpiliagssat akornat ivssoKi-
ssumik apisimavoK. kugssuit tatsitdlo
sikusimåput. indiancrit ilungersulug-
dlutik tugtut arnanut tangmårfingme
paissugssanut tanuagssatut nfimagso-
rinartut pissarisimavait. kisame tå-
ssa Thelonip puilassuinut autdlartug-
ssångutdlartugut.
autd'larfigssaK aKagungmat unukut
autdlainiat tovicit angnerssfine kater-
ssuput sujunersioKatigingniardlutik.
angalanigssaiv ilungersorpaloKalutik
oKaluseråt. orpigpågssuarmiuvdlutik
mfina masarsugtuginarssuarmukar-
tugssångorput, nunamut takornarla-
mut, Kissugssarsiusagåine kisiåne Ki-
mugsimik pissarialingmut, aloKutinik
apusiutinik pisugfiungitsumut, umia-
riarfiungitsumut KimugserfigssaKå-
ngitsumutdlo, nunamut akeratoriia-
mik crsigissaussup eskimup nunånut.
atautsiminerme aperkuterpagssuit
sanuimiussuneKarput. kisiåne aper-
Kut atauseK indianerit agtungivigpat,
tåssa taKuagssat. avKutåne taKuag-
ssarsiniartartugssauvugut autdlainiar-
nikut. angutit arfincK-pingasuvugut
Kingmitdlo 32-t inussutigssanartinia-
gagssat.
ukiup uvdlfingua Kilak uvdloriaKa-
KissoK Kimugsit arfineK-pingasut No-
nachop tasiatigut kangimut autdlar-
put. angutit peKuliagsimavdlutik Ka-
mutine nalåput singfik-pune portusi-
mavdlutik. angutinguaK apusiutinik
aloKutilik sujulerssortauvoK, Kasujue-
Kalune uvåssutut pisugdlune taler-
ssordluatåKaoK. Kimugtut ingerdlane-
rat ilårdlugo sujanålårpalanguaK tu-
sarssauvoK. nalunaeivutap akunere
Kångiussorput. kangivtine Kuagssug-
kat ungatfine Kåumaleriånguardlune
seKinilerpoK aputåinarssuaK Kingorfi-
galugo. Kamutine nalassut aulariarta-
lerput. magsseralerput Kaumanermut
seKunglmiartuinauvdlutik, ingming-
nut suaortautdlutik pujortautitigdlo
ildnialerdlugit. Kingmit pamisserput
ingerdlasukårnerulerdlutigdlo, aner-
liere issimit erssilerdlutik.
„tugtutumassut" Theloniliarnerat
taima autdlartipoK. orpigpagssuit
cKimaKissut tatsitdlo nalussat avKU-
sårtordlugit uvdlorpagssuit kangimut
ingerdlavugut. sivnerserautdlutik a-
piune avKutigssiortuvdlutik sujuler-
ssortaussarput. taimailiorneK Kasu-
nartorssuvoK. apume ivssoKingmat.
tatsitigulerångavta aputip atåne imag-
ternerssuit avKusårtarpavut. taimåi-
niardluta tåssångåinaK nåkatdlårau-
gut, Kamutivutdlo isumagissariaKa-
lersardlugit. avdlane orpigpagssuit
cKimangårfingata ulimåinaK ingcrdla-
niartarpugut.
månalume isse, 40—50-inik issig-
poK, ilungersoKigavtale Kialerfiungi-
laK. uvdlånguamit unugssuarmut i-
ngerdlarssorniartuartarpugut, kigait-
dlaumissoKarniångilaK. ajornartor-
siut sunalunit Kanon anigusavdlugo
indianerit tåssuguinaK påsissarpåt —•
kujugpat ulorianartumik sikusima-
ssok nunåupatdlunit avKutigiuminait-
sok. nangåjatdlagatik avKutigssartik
iluarsartutarpat, sordlo tåssa nuna pi-
tardlugo issigisinaugåt. nukingerta-
riaKavigpoK. aKagumut tugtut sumut
noriatårsimåsanersut ilisimaneK ajor-
navigpoK, ukiordlo tugtunut pivfig-
ssamik ernumångitsunut nangmineri-
ssaminik periauseKarpoK.
indianerit akilernekåsagaiuarunig-
dlunit u'limanigssamik ornigissaitsu-
ssaraluaKissut inuneK taima itoK någ-
dliungnartutut issigineK ajorpåt. nuå-
narinartarpåt. ilfine unukut Kåumati-
gigssugå kuk Kordlortumit sarfaKi-
ssok sinertitdlugo Moose (tugtor-
ssuaic) sujulerssortuvoK. Kamutit av-
Kutigisinaussåt nerukitsoralånguvoK,
Nordpå i Canada breder der sig en
vældig ismark, hvor ;få hvide søger
hen. Først kommer skoven — india-
nernes land — så den træløse tundra,
som hølger afsted mod ishavets ky-
ster, hvor eskimoerne færdes.
I fire år levede jeg i disse strøg,
nærmere bestemt områderne mellem
Den Store Slavesø og Hudsonbugten.
Her var vi nogle få hvide pelsjægere,
som fristede en hård, men fængslen-
de tilværelse. Hvert efterår udruste-
de vi os ved en lille bandelsudpost,
„Snowdrift", ogibegav os på vej nord-
over med vore kanoer. Søgte hen til
tundraens grænseland, hvor vi den
lange vinter flakkede omkring med
bundespand, drev fangst på hvidræv
og ulv, jagtede vildren. Vort hjem var
teltet, ofte sov vi i sneen under åben
himmel. Det gjaldt om at kunne klare
sig selv. Vinteren var kold, og vi var
langt fra folk, ja ofte i strøg som ikke
engang var afmærkede på kortet.
Vildrenen er livsvigtig for de hvide
og en indianerstamme ved navn
„vildren-æderen", som frister den
hårde tilværelse i denne vildmark.
Hvert efterår plejer vildrenen at
trække sydover tundraen mod sko-
ven, hvert forår nordover mod isha-
vets kyster. Der findes mængder af
dem — måske et par millioner —
men landet er så vidstrakt og dyre-
nes luner så ubestemmelige, at jagten
bliver usikker. Svigter vildrenen, be-
tyder det sult, stundom sultedøden.
I årenes løb kom jeg ofte i forbin-
delse med indianerne. Mangen gang
kom jeg til deres lejr med mit hunde-
spand, tilbragte nogle dage der og for
videre. Jeg fik venner blandt „vild-
ren-æderne“. Det var et interessant
nomadefolk som levede meget isole-
ret, og som ingen tidligere havde stu-
deret. Civilisationen havde kun lige
berørt dem, for så vidt som jægerne
hver sommer drog ned til handels-
pladsen ved den tore Slavesø og byt-
tede deres pelsværk med geværer,
ammunition, te og lidt mere. Men
tåssångåinardlo Kamutit kingornatu-
ngåt kungmut sarrivoK, Kanga imeK
serpalinguarsse. uvanga Kingmika
Kamutikalo sarrisinavérsårdlugit ilu-
ngersoKissunga kuisimångitsoK tfirtu-
mik amilik unaluna erinarssuatår-
dlune.
tatsitigortitdlunga tugtunik Kiner-
tuartarpugut. tugtunik atautsimortu-
nik takussaKarångavta avigsårtordlu-
ta piniarssfirilersarpavul. pissavut
pilagka'suartarpavut åssigingnigdlo
avguaKatigigtardlugit. taimågdlåt aut-
dlaingnigtup niaKua iloKutailo pissar-
pai. neKit usilersuteriardlugit aut-
dlarnigtaraugut imånarssuaK kingu-
åutornata.
KåumatigigssuaK unorujugssuarne-
ranut ingerdlagajugtarpugut. avdlau-
neK ajorpoK sordlo silarssuarme er-
Kumitsume Kaumanikitsume tarrar-
tarpagssualingmilo ingerdlaortugut.
imagternerit sianiginiaruminaitdli-
ssarput Kamutivutdlo nåkartualerdlu-
tik. Kingmit ilungersornartorsioKaut,
Kimugseritdliornerdle ajorput Kåu-
matigik nuånarissarissugamiko.
pinasuarneK ilivitsuinaK tangmår-
tarpugut. tuperujugssuaK atautsimut
inigissarput nåpartarparput, tamav-
talume iluanipalårsinaussarpugut,
nauk uvanga avdlatut ajornaKinginat
Isepip niue akisigissaraluardlugit si-
nigfik-pumalo sivncra silame anigi-
nartaraluartoK. ajornerdlume ajor-
POK.
uvdlorssuaK isse apume ingerdla-
niarsimavdlunc tupcrdlune nuåni-
ssarnavigtarpoK. ukiup unuå nagdliu-
kångat tupermilerdluta sordlume ing-
mivtinut Kaningnerulersartugut nag-
gu vi vligutdlo åssigJngksutaerutarlu-
(Kiip. 22-me nangisaon).
stort set formede deres liv sig som
forfædrenes. De flakkede rundt med
kano og hundeslæde efter vildren-
flokken, og rensdyrkød var maden til
alle måltider.
Jeg ville lære dette mærkelige folk
nærmere at kende. Et år levede jeg
da som eneste hvid mand sammen
med „Vildren-æderne", en fængslen-
de og begivenhedsrig tid. 'Først holdt
vi til ved hovedlejren dybt inde i
skovene ved en stor sø som indianer-
ne kaldte „Nonaeho-søen", d. v. s.
søen med en kæde af øer. Da vinte-
ren kom, besluttede en del af jæger-
ne at drage ud på langfart østover
til floden Thelons kilder i den nord-
østlige del af tundraen, hvor de men-
te at kunne gøre stor fangst af hvid-
En juletids slædefærd med
Nord-Canadas indianere
ræv og ulv. Thelons kilder var en
hvid plet på kortet. Der hvilede også
mystik over denne. Ifølge et indiansk
sagn skulle floden have sit udspring
fra nogle store søer, og rundt om dem
skulle der findes et underligt skov-
land. En gron o af skov langt inde på
tundraens nogne vidder.
Det led mod jul, sneen lå dyb ind
gennem granskoven, og isen dækkede
floder og søer. Efter adskilligt mas
havde indianerne skudt så mange
rensdyr at kvinderne, som skulle bli-
ve tilbage i hovedlejren, havde mad
nok for en rum tid. Endelig skulle
man afsted på langfart til Thelons
kilder.
Aftenen for startdagen kom alle
jægerne sammen til rådslagning i det
største telt. Med stor alvor blev den
forestående færd drøftet, for nu
skulle skovens folk ind over tundra-
en, det fremmede land, hvor brænd-
sel målte fragtes på slæden, hvor der
hverken fandtes føre for snesko, ka-
no eller slæde, landet hvor deres ar-
vefjende, den frygtede husky (eski-
moen) holder til.
Under rådslagningen blev mange
spørgsmål 'bragt frem, men der var
noget som indianerne ikke kom ind
på, og det var spørgsmålet om provi-
anten. Det var en given ting, at den
skulle skaffes undervejs ved jagt. Vi
var 8 mand og 32 hunde at føde på.
Fin stjerneklar vintermorgen snor
otte hundespand sig østover på No-
naeho-søen. Mændene ligger sammen-
krøbet i slæderne med soveposerne
om sig. I spidsen for toget løber en
lille fyr på snesko. Utrætteligt maser
han på i en vuggende rytme med
slængende arme. Det ringlede sagte
med bjælder i takt med hundenes
jævne trav. Time efter time gik. Da
lysner det bag åsene i øst, og nu er
det sol over alt det hvide. Bylterne i
slæderne begynder at røre på sig. —
Mænd retter sig op, blinker mod ly-
set, råber over til hinanden og går
igang med at tænde piberne. Hunde-
ne husker halerne til vejrs og får et
rappere fodslag, mens deres ånde fej-
er med frostlig damp langs siderne
på dem.
Sådan begyndte „Vildren-ædernes"
togt til Thelon. Dag efter dag bar det
nu østover gennem tætte skove og
over ukendte søer. Hver havde sin
tur til at køre i spidsen og bryde spor
med sneskoene, og det tog på kræf-
terne, for sneen lå meterdyb. På sø-
erne mødte vi stadig brede bælter
af overvand under snelaget. Her pla-
skede vi af og til pludselig igennem,
og så måtte slæden endevendes og
skrabes med øksen. Andre steder stod
skoven så tæt, at vi måtte hugge vej.
Bidende koldt var det, en fyrre-
halvtrcds kuldegrader, men der blev

o
ikke megen anledning til at fryse, så-
dan som vi sled i det. Tidligt og sent
var det eet jag, og et lynende tempo
i alt. På et øjeblik vidste indianerne
hvorledes enhver situation skulle gri-
bes an, hvadenten det gjaldt farlig el-
veis eller vanskeligt terræn. Uden nø-
len lagde de ruten tilrette som om
de kunne se tværs igennem landska-
bet. Det hastede. Ingen vidste hvor
renen ville være den næste dag, og
vinteren har sin egen facon overfor
den, som sløser tiden bort.
Indianerne, som ellers kvier sig
for at hugge nogle favne for betaling,
betragtede ikke dette liv som slid. De
nod det. En gang førte Moose (elg)
an, da vi en måneklar aften sled os
'frem langs en elv, som gik i stride
strømninger lige efter et fald. Der var
kun en strimmel at køre på, pludse-
lig drattede agterdelen af slæden ud
i elven, så vandet sprøjtede. Jeg for
mit vedkommende havde min fulde
hyre med at holde hunde og slæde
på landjorden — men der fremme
gik den mørkhudede hedning og
sang. Over søerne var vi altid på ud-
kig efter ren. Fik vi øje på en flok,
spredte vi os og jog efter dem. I en
fart blev byttet flået, parteret og delt
ligeligt imellem os, bortset fra at
skytten beholdt hovedet og fedtet
rundt indvoldene. Så blev kødet la-
stet på slæderne, og vi fortsatte, uden
at der var voldt større afbræk.
I regelen blev vi ved til langt ud på
de måneklare aftener. Da var det som
at fare i en fremmed verden af dæm-
pet lys og mørke skygger. Det blev
umuligt at passe på vand bælterne, og
slæderne plaskede ustandselig igen-
nem. Hundene fik en hård tørn, men
de trak villigt, for månelys var no-
get de kunne lide.
Eejrslagningen gik i en fart. Vi rej-
ste cl stort fællcstelt, og her var der
så nogenlunde plads til os alle. Rig-
tig nok var min plads så trang, at jeg
måtte bruge Iseps hen til hovedpude
og strække halvdelen af soveposen
ud i det fri, men det var godt nok.
I teltet føltes der hjemligt efter en
dags slid i kulde og sne. Med vinter-
natten rundt om os var det som om
vi rykkede hinanden nærmere, og
forskellen i race blev udjævnet. Der
sænkede sig en egen lun stemning
over vort lille samfund, og der blev
løst op for mangt og meget, som el-
lers nødigt nævnes, når en hvid mand
er tilstede.
Vi sidder i en halvkreds rundt om
ovnen, foroverbøjede og med benene
korslagte under os. Det tager altid tid
før ovnen rigtig vil, men nu er den
rødglødende, fræser som en lille ma-
skine. Vi har lige hugget i os af gry-
den som står henne ved indgangen
og sender damp tilvejrs. Kildrendc
duft af rensdyrkod blander sig med
osen af våde klæder. En efter en tæn-
des piberne, og snart driver et røg-
tæppe hen over hovederne på os. —
Tællelyset, som står på en pind
midt i teltet, glimter frem som i en
tåge. A'f og til kaster et vindstød sig
mod teltdugen, og da jages flammen
rundt og rundt. Talen falder på jagt,
og Tijon fortæller om vildrenen. Han
var en lille dreng, da han skød sin
første .med pil og hue, siden har han
skudt flere, end han kan tælle. Så
kommer han ind på gamle dage, den-
gang „Vildren-æderne" var et stort
folk, som drog på langfart efter er-
herer (moskusokse) langt ind gen-
nem eskimoernes land. „Da var der
masse slæder", siger han, „og når in-
dianerne samlet til møde, du se mas-
se telt som skov i landet uden træer
(tundraen). Men nu" han gør en
opgivende bevægelse mod de andre
og tilføjer: „Den hvide mand tog vort
land indianerne dø — hele tiden
dø". — Så er det min tur til at for-
tælle fra de hvide mænds land. De vil
høre om de store „kanoer" på van-
det som ikke kan drikkes. Jeg fortæl-
ler, at jeg kommer fra et land, hvor
der er skov og sne ligesom her. De
vil da vide, om man må køre længe
med slæde for at komme derhen. —
Isep spørger om det er sådan, at de
hvide har ført en stor krig mod hin-
(Fortsæltes side 2/i).
20
21