Atuagagdliutit - 24.12.1956, Blaðsíða 15

ssa Lofotenine avatåne aulisarnermut
atorneKartartut åssinginik.
Danmark kilisautautcKångilaK, kili-
sautdlo angatdlataungmat akisoKi-
ssok Kalåtdlit-nunåne aulisarnerinå-
kut akilersinåungilaK. Kalatdlit-nunå-
ta erKane upern'akut ukiåkutdlo Kåu-
matine ardlaKångcKissunc taimågdlåt
kilisagdlune aulisarneK ajornångilaK
— Kåumatine avdlane kilisautit nu-
nat avdlat imåinut aulisariartariaKar-
put, kisiåne kilisautit atordlugit angi-
sumik aulisarneK akilersinåusassoK
KularutigssåungilaK. kilisautit maunga
aulisariartartut amerdliartuinarnerat,
agdliartuin arnerat moderningoriar-
tuinarneratdlo tamatumunga ugpcr-
narsautausinauvdluarérpoK.
åssilissane ukunane takuvase tuluit
kilisautait nutåt sisamat Nungmut
sapernujar torsi massut sermerpatdlå-
leKigamik. moderneuvdlutigdlo ator-
sinauvdluartuliåuput radareKardlu-
tik, fiskelupeivardlutik (aulisagkanik
ujardliut) il. il. kilisaut taima iton
sanåsagåine 4 -5 miil. kr-KarpoK.
ukfiup scKerna nunat avangnardliu-
ssut aputanik seKerfigingnigsimassoK
Mexikome Camino del Nortep avKu-
sernginut pujoralagtunut idngorsima-
vok. uvdloKerKauvou. inuit suliati'k
unigtisimavait enugsårumagdlerdlu-
lik.
orpdgssup Kasilitsugssagdlip alå-
ngørtåne angut Kasuersårdlune nalau-
ssårpoK, erKaminile inup nipå tupa-
tigériassårpå, erKarsautinilo taimai-
livdlune KimagtineKarérmata susso-
KalernersoK takuniardlugo Kiniler-
POK.
avKusinerme ikaninguaK PabloaraK
KCKarpoK siul'itunguaK pitseritdlior-
toK oKalorujutorujugssuvdlugo.
å, siulitupalAkasik sianitsoK!
nivdliavoK. •—- sisamanik nioicarpu-
tit, pamioKarputitdlo niviugkanut Ki-
masårutigisinaussangnik, issigigsu-
vutit ikussanartunigdlo siuteKardlu-
til... suinutdle atorpigit? atungivig-
patit, atungitdluinarKigsårpatit. Mexi-
kop siutituinut tamanut kångusut’ig-
ssauvutit!
hov, hov, Pablo! angut orpiup
Kasilitsugssagdlip atånitoK suaorpoK.
— taima uvdlume kiagtigissoK puv-
fagsarfigssaungilaK. siutitoK sugame-
una?
Pablop siutitune orp'ingmut Kasi-
li tsugssal i ngmukåupå.
— goddag, senor. suna akornutau-
nersoK aperårma - -? tamatuminga
ilisimatisavaVkit... siutitutiga suleru-
sussuseKångivigpoK... uvdlorssuaK
KeKarussasaoK takordluerujordlunilo!
tassalo jutdliarKamut uvdlut mardlui-
nångorput, igdloKarfingmilo^ ajornå-
ngitsumik Kissugssani'k siutitup nang-
magsinaussainik tunissaKalertorsi-
naugaluarpunga siutitoK una nang-
mangnigssaminut kajumissuseKåina-
raluarpat... tauva angajorKaka luni-
ssutigssarsissutdlugitdlo nanerutisi-
ssusinåusagaluarpåka! unale siutitoK
siutitutut avdlatut tamatut Kujasuitsi-
galunilo s'ianitsigaoK!
— namik, Pablo — tamatumuna
ilumungilatit, angut akivoK. — nalu-
ngcKåra inuit amerdlaKingmata siuti-
lutimingnik unataissartut sianine-
raissartutdlo, inuitdle tamako siuti-
toK pivdlugo ilumortoK naluvat. siu-
titut pitserxnerarneKartaraluardlutik
taimåitungivigput perrornerisaisa
kisimik amerdlasutigut... onarsinau-
vugut taimatut pissuseKarlussårtita-
rait.
Pablop angut pAsigaluarnago na-
kupå.
siutitut Ama suna perrorutigisa-
gamiko? aperivoK.
perrorutigssaK kussanardluinar-
toK. takuvat, ukiorparujugssuit sujor-
natigut siutitunguaKarpoK ivdlit pivit
åsserdluinAnik. siutitordlo fauna a-
tarKinaumik pineKarpoK agdlAt ivdlit
uvangalo tungavigssaKardluarsinauv-
dluta singagisavdlugo... atagule, Kaiv-
dlutit unga sanivnut inginiarit, oKa-
lugtuarisavara:
ukiorparujugssuit sujornatigut siu-
titunguaKarpoK. 14-inik ukioKarpoK
ilumordlunllo nAlagkat Assigingitsut
14-it kivfartusimavdlugit. „tåunå-
nguaK“ — inuime tamarmik taima
taissaramiko —- kussanartungilaK.
siutAta igdlua KumordluinartuvoK ig-
dluale ningingå'inartuvdlune, asulo
tusiagtunguå'kulugivdlune. pigingnig-
tA kingugdleK orpigpagssualcris.su-
vok, „tåunanguaK“dlo kisiat pigingi-
1A. avdlanik sisamanik inu'sungnero-
Kalutigdlo nukigtuneroKissunik siuti-
tuteKarportaoK. orpigpagssualeris.suv-
dle ernerisa nukardlersAta siutitu-
ngua'K ikingutingnareKA taimåitumig-
dlo inuvdluarnigssA OKimåipatdlånig-
dlo agssataKanginigssA isumagin'iar-
tuartardlugo.
uvdlat ilAne orpigpagssualcrissup
erne Kaernuvå oKarfigalugulo:
— uvdlume suliagssaKartipavklt.
„tåunånguaK" igdloKarfiliauniaruk
åmerivingmukautdlugulo igdloxar-
fingmut isertarfiata tuniinguanitu-
mut... amia aningaussamik solviu-
ssumik akigssarsissutigisinauvdluar-
pat! siutitorme uvavne iluaKutausi-
naujungnaerérpoK - siutitoK utorKaK
sangitsoic atorfigssaKartingilara...
amiale amiliångorsinauvoK ajungit-
sok! nå, kA tuaviorniarit !
ernera niavdlunilo KinugaluarpoK
„tåunånguaK" piginarsinåunginerine,
angutAle kivdligssåungilaK.
avdlatut ajornaKingmat nukagpia-
raic igdlonarfiliardlune autdlåinar-
poK. aliasugdlune ikingutingnariner-
paussane autdlanipå, inuitdlo tupi-
gusutigåt nukagpiarKap suna Kissati-
ginerA.
uvalilerA igdlonarfingmut isAvfia-
gut åpakåupoK. erKaeriassårpAle uv-
dlumikorpiaK igdloitarfiup igdloKå-
nginerssartAne nerssutinik tuniniai-
neicarmat. sorme „tåunånguaK" angu-
mut nerssumik ajungitsuliorfiging-
nigkusugtumut tunisinåusånginerpA?
taimåigpåme åmcrivingmc toKussa-
riaKåsångilaK, angunilo aningaussa-
mik sølviussumik taimailivdlunc
akigssarsisinauvoK.
siutitunguåkulugdle salugtoK nu-
kagpiarKap tuniniarmago hestinik
siutitunigdlo niorKutilik igdlaramile-
una.
- siutitutine-una kungip nerssu-
tausivianisavdlune ajiingisorigunarA,
mitagdlerdlune inuit erKaminitut
OKarfigai.
uvdlut ilAne atago ’kungimit pi-
gineKaleratarsinauvoK —! nukagpia-
raK Kiavdlune nivdliumivoK siutitu-
nilo pisiariumaneKångitsoK autdlaru-
terKigdlugo.
aliasugdlune avKusinertigut inger-
dlavoK...
alångortanigkiartuinalerpoK, ani-
ngaussamigdlo sølviussumik nagsata-
Karnane angerdlarsinåungilåK.
siutitunile åmerissumukåunialeriå-
nguatdlarA angutip nåpikiartuIerpA.
tusasassutit, nukagpiarautiga,
pilerpoK. — KinutigssaKarfigåvkit. ilA
una ivdlit siutitutigAt? takuvat, unga-
siliardlunga autdlartugssauvunga, nu-
liaralo perKitdliukujugpoK. siutitumik
pikorigsumik nuliama Kimugserfigi-
sinaussAnik atorfigssaKartitaKarpu-
nga... siutitutit uvavnut tunerusiingi-
liuk?
nukagpiarKap nuånAKalune akigi-
tiniagke OKautigå ta'komartardlo ki-
nuvigalugo ikingune sisamanik niu-
lik ajungitsuittik perKuvdlugo apera-
lunilo angut ingerdlaKatigisinåungi-
nerine. angutip nulé aerérmago nu-
'kagpiarKap siutitoK påtalArpA takor-
Kingnigssånigdlo neriugdlune inuv-
dluarKuvdlugo. pikorigsArdlutit
eKiasuitdlutitdlo piniåsautit, siutAti-
gut siutitune isuvssugfigå. — angisu-
ngorumalo utertitdlutit pisiariumAr-
pavkit atugarigsårdluarniarumåra-
vit.
igdloKarfingmut isertarfiane pår-
ssissup angut unigtipå.
— kikuvise, sumungnalerpi.se?
— Juserfimik ateKarpunga, auna
nuliara MAria. Bitdlimimukalerpu-
gut...
- ingerdlaniarit.se! såkutoic oKar-
poK, åiparitdlo igdlardlutik Kiautiga-
lutigdlo nukagpiarånguaK inuvdluar-
Kuvdlugo aulaterivfigAt.
tåssalo taima pivoK siutitup MAria
milerpagssuit Bitdlimimukaungmago.
tåssanilo nerssutit ininguane —
siutitungup méraK inungortoK taku-
vA... méraK kingorna inuit tamarmik
kungigilerumågåt.
siutituvdlo issaisa Kasussut utorna-
lissutdlo saimassumik nerssutinik
pArssissut ilisimassutdlo kangiamiut
mérKamik Jisusimik unersiutiging-
nig'kiartordlutik aggersimassut nåkii-
pait. inuitdle siutitunguamik tåussu-
minga mitautigingnigtarsimassut si-
ngagilerpAt, pisimassumime tuping-
nartorssuarme najusimangmat...
- tamåko tamarmik ukiorpågssuit
sujornatigut pisimåput, Pablo, angu-
tip oKalugtuane naggaserpå. — sulile
uvdlumimut agdlAt siutitut Bitdlimi-
mc siutitunguaK takordlulersinau-
ssarpAt. Manuel Doldonado.
Spejderne
i MarraK ★
Spejderne i Molsteinsborg har
igennem flere år ønsket af få eget
hus, der helst skulle være så stort,
at de ca. 200 spejdere i byen kunne
samles alle ved særlig festlige lejlig-
heder. Derudover skulle det bruges
til patruljemoder, tropsmøder o. s. v.
Dette ønske er nu gået i opfyldelse.
Spejderne fik lov til at hente to ba-
rakker på den forladte amerikanske
base MARRAK’ 100 kilometer syd for
Godthåb, et bilværksted på 12 X 14 X 8
m og en kantine på 16x0 in. Bille-
derne er hentet fra denne tur, som
lederen af Molsteinsborg-,spejderne,
Poul Madsen, her fortæller lidt om.
Tirsdag den 20. juli startede vi $å
på alle tiders sommer og arbejds-
lejrtur som efter det planlagte
program, skulle være ca. 12 dage —
men som på grund af mange uforud-
sete hændelser, kom til at vare 21
dage.
Vi blev „smidt i land" på et øde
sted, hvor der var mange, mange ki-
lometer til nærmeste beboede sted
regnen styrtede ned men 'humø-
ret var højt — vi havde endelig nået
vort bestemmelsessted.
Flyvebasen ligger på en halvø
et stykke ejendommeligt grønlandsk
natur en kæmpe sandørken
mod vest og ost er der fjelde og mod
nord og syd er der hav. Allerede
samme aften vi ankom, gik vi over
på flyvebasen for at gå i lag med
barakkerne med det samme - fra
lejren til basen, er der en march på
en halv time, over en fjeldknold.
Hver dag styrtede regnen ned og da
vi i to nætter, havde sovet i telte-
ne, måtte vi opgive det, da vi var
ved at drukne i regn og mudder. Vi
flyttede op på basen og tog den ba-
rak i besiddelse, der var mindst utæt
— vi lavede et bål på gulvet selv-
følgelig med en jernplade under
men næste dag brast det hele gen-
nem gulvet røg, ild og gnister
stod ud til alle sider — vi fik en jern-
kasse stoppet i hullet lavet af et jcrn-
radioskab - som vi pillede alt ind-
maden ud af på siderne skød vi
en mængde huller, til træk - - og vi
havde det fineste „feltkomfur men
den røg, den røg.
Vore dygtige tropsskytter sørgede
for at vi havde rigelig proviant, og
vore uundværlige køkkenpiger, var
klar til at tilberede vildtet, enten det
nu var tatcraK, edderfugle eller hare
- vi skulle have en kraftig kost, da
vores arbejdsdag var lang, fra 7 mor-
gen til 22 aften.
Det var småt med vand - men
hvis det ellers havde regnet hele da-
gen, havde der samlet sig så meget
vand, at en meget sparsom gang
vask, blev tildelt hver mand.
Efter aftenvasken, samles vi om-
kring bålet, (inde i barakken) til da-
gens hovedmåltid — med hver sin
* siutitunguaK *
mexikomiut jutdlimik OKalugtuat
15