Atuagagdliutit - 24.12.1956, Blaðsíða 11

Kan sangsvanen atter
blive grønlandsk ynglefugl
KartoKåsagune avdlausinåungilaK ki-
sianc sangsvane (Kugssuk) avangnar-
pasinarssuarme piarKissartoK. kaper-
dlagtartuinarme piarnissarpoK inger-
dlaornerminilo aitsåt kujasingneru-
ssurae takuneKartardlune. Sverigeme
sangsvane Laplandip inoKajuitsuine
Norgemilo Finmarkip erKigs'isimår-
narnerssaine piarnissarpoK.
sangsvane piarautitdlune Kassiar-
dlune kajuartussarpoK, inersimassut-
dlo knopsvanemit avdlåussutigissar-
påt siggumik månguata ivssutseriar-
nerssua amigautigissaramiko. siggua
ncKitut KalipauteKarpoK månguata
kigdi inga sinailo Kernertuvdlutik.
nugssuk inersimassoK siggume nua-
nit papingme nuanut meterip åipa
avigdlugo migssiliordlugo takissuse-
KarpoK tingmititdlugulo sulue nu-
mingnit numingnut meterip åipa a-
vigdlugo migssiliordlugo ikertussuse-
Kardlutik. sangsvane nunap Kane
knopsvanemit angatdlaringneruvoK,
Kungatsine nåparigsivdluardlugo na-
lugtarpoK, knopsvanevdle Kungatsine
S-ussångortitardlugo. knopsvanemit
nujuarneruvdlunilo imarmiuneruvoK
uitdlut, siuterKut agssagiarssuitdlo
inussutigiumanerussaramigit. sang-
svanemik taineuartarpoK sujarnup ni-
pånut åssingussumik nipeKarame.
tingmissanik ilisimatoK tusåmassaK
sangsvane pivdlugo agdlagpoK:
„sangsvanet ataulsimorssuaK isorar-
^trssuångordlutik akugtonatigingmik
■■isandtdlåtautdlutik sila puernumik
; alVkarugtortitdlugo pavuna narssat
ap'isimassut lmatdlumt sikusimassut
Kulaisigut ingerdlaulitdlarångamik
nikeKåtåutumik ilane Katitumik ilåne
iKåtaitsumik nipinigdlutik nunarssup
Kulåtigut crinarssuatårdlutik pingor-
iilap åssinga takorånernerpaK alia-
nåinerpårdlo takutitarpåt."
påsincK ajornartumik sangsvane
tjugmissat nugssukut avdlat taimae-
Ka.'igalugit autdlainiartartunit piniar-
ssai •ine.Kartupul, neicame mamartii-
ngeK.mgmat, ivsenångitsoK panerton
sérnaiAgajagdluinartoK.
Kalå t.dlil-nunåia tingmiainik ilisi-
Grønlands landsråd har vedtaget at
frede svanerne totalt. Det er en op-
lysning, der vil blive hilst med glæde
i ornitologiske kredse verden over,
men der er det at sige til det, at det
er kun de færreste, der har set sva-
ner i Grønland, fordi fuglen er sjæl-
den, og fordi rlen vistnok kun viser
sig på træk.
Imidlertid kan mildningen i kli-
maet og den nu gennemførte fred-
ning' måske medføre, at svanen,
matoK tusamassaK, dr. phil. Finn Sa-
lomonsen, „Kalåtdlit-nunåta tingmi-
ai“nik atuagkiaminc nuånerdluinar-
tume oKalugpalårpoK sangsvanet ta-
kuneKartarsimassut Angmagssagdlip
erKåne amerdlanatik atautsimårtut
åmalume Kalåtdlit-nunåta kitata ku-
jasigsuane agdlåme ManitsoK tik;t-
dlugo.
■sule Kugssuk tåuna (sangsvane)
Kalåtdlit-nunane erniortutut oKauti-
gineKartarpoK, tamånale ersserKigsu-
mik ugpernarsautigssaKångilaK, ka-
låtdlitdle OKalugtuatoKait ugperine-
Kåinarput.
Holbøll agdlaganarpoK Kugssuit
Nup-kangerdluane, tåssa Akianc ta-
singuit erKåine, ernissartut takusi-
mavdlugit. inuit autdhuseKalingikat-
dlarmata Kalåtdlit-nunane Kugssuit
Kajartorlunit nungutausimåput isa-
nermingne tingmineK sapilårfisigut
pissarinardlugit nuerssarissarsimaga-
mikik. Kavdlunåtsiait nalane Kugssuit
Kalåtdlit-nunåta kujatåne kitåne er-
niortartut islandimiut agdlagaulåine
oKautigincKarput.
neriutigissariaKarpoic sangsvane
Kalåtdlit-nunåne knopsvanep Dan-
markerpiåme pineralut piumårtoK ta-
kornartåungitsumik piarKiortuler-
dlune. kujatånil.
hvad den tidligere har været, bliver
en grønlandsk ynglefugl.
I det egentlige Danmark har fred-
ningen i hvert fald medført, at sva-
nen nu til dags er endog en ret al-
mindelig ynglefugl, men for blot en
halv snes år siden vakte det i virke-
ligheden opsigt, når der udenfor de
særlige fredede parker og anlæg blev
fundet et ynglende svanepar.
Lad os prøve at se lidt nøjere på
svanerne, som er blevet de nordiske
landes symbol. Svanen er en stor
fugl, større end nogen gåseart, og den
kendes let på den lange smidige hals,
der er længere end kroppen er lang,
det kraftige næb, der for knopsva-
nens vedkommende er fortykket vpd
roden, men som flader ud mod spid-
sen. Vingerne er brede og kraftige,
men fødderne, der sidder langt til-
bage på kroppen, er kraftige og
kluntede og giver fuglen en klodset
og vraltende gang.
Hunnen er ubetydeligt mindre end
hannen, men ellers or de to køn krid-
hvide. De unge svaner, som endnu
ikke or udvoksede, er grå de første
år af deres liv, nien efter den tredie
fældning — svanerne fælder kun een
gang om året —- bliver også ungerne
hvide,
Den tunge fugl er som det vil for-
stås noget ubehjælpsom på landjor-
den, men til gengæld er den en im-
ponerende flyver og en graciøs svøm-
mer, dykke kan den ikke.
Svanerne foretrækker at færdes på
så lavt vand, at de kan nå bunden
med den lange hals, skønt deres væ-
sentlige føde er plantedele, som de
bider itu med deres kraftige næb,
der er udstyret med tandagtige horn-
kamme på indersiden.
Svanerne lever pænt parvis, og
man mener, at et svanepar ikke blot
holder sammen i yngleperioden,
men hele livet. Det er i hvert fald de
erfaringer, man har gjort 1 større
slotsparker, hvor man til stadighed
har haft svanernes liv og færden un-
der kontrol.
Medens hunnen ruger på sine hvi-
de æg i den store rede, der som of-
test placeres i moser og enge i umid-
delbar nærhed åf vandet, holder
hannen vagt, og den er meget dristig
og uforfærdet, hvis fjender nænner
sig. I en af Københavns parker sker
det næsten daglig i svanernes rugo-
tid, at forbipasserende hunde bliver
angrebet af den dristige svanehan,
som kan bide meget hårdt og slå
så kraftigt med sine vinger-, at den
efter sigende godt kan brække armen
på et barn,
Svanehunnen lægger 5—6 æg, Og
når ungerne er store nok til en læn-
gere tur samles flere svanefamilier i
flok i havbugte, hvor de er sikre på
en fredelig og nogenlunde ubekym-
ret tilværelse.
Der findes ialt i norden tre slags
svaner, nemlig Knopsvanen, Sang-
svanen og Pibesvanen. Det er knop-
svanen, der yngler i det egentlige
Grønland.
Når man i Grønland taler om sva-
ner, så kan det kun dreje sig om
sangsvanen (nugssuk), som er en
højnordisk ynglefugl. Den yngler
kun nord for polarkredsen og iagtta-
ges kun sydligere, når den er på
træk. I Sverige yngler sangsvanen i
Laplands ødemarker og i Norge i
Finmarkens fredeligste egne.
Sangsvanen er som ung gråbrun og
de voksne fugle afviger fra knopsva-
nen ved at mangle den fortykkede
næbrod. Næbbet er kødfarvet og sort
langs overkanten og randene. Den
voksne fugl er ca. halvanden meter
lang fra næb til halespids og under
flugten ca. halvanden meter fra den
ene vingespids til den anden. Sang-
svanen bevæger sig bedre på land-
jorden end knopsvanen, den svøm-
mer med rank Hals, medens knop-
svanens hals danner et S. Den er
mere sky og langt mere knyttet til
havet end knopsvanen, fordi den fo-
retrækker muslinger, snegle og krebs-
dyr som føde. Den kaldes sangsvane,
fordi den har en klokkelignende
stemme. En kendt ornitolog skriver
om sangen: „Når en flok sangsvaner,
ordnet i en lang række, med taktfa-
ste gungrende vingeslag kommer
trækkende i den frostklare luft, højt
over snedækte marker eller islagte
vande, idet de skiftevis, snart med
dybere, snart med højere toner, la-
der sangen klinge vidt ud over land-
skabet, frembyder de et naturbillede
af højeste skønhed og poesi."
Ubegribeligt nok er sangsvanen
som de øvrige svanearter blevet ef-
terstræbt af jægere, kødet smager
nemlig ikke særligt godt, det er tort
og nærmest bittert.
Den kendte grønlands-ornitolog,
dr. phil. Finn Salomonsen, forladler
i sin vidunderlige bog „Grønlands
fugle", at sangsvanen er truffet ad-
skillige gange i Angmagssalik-distrik-
tet i småflokke og også i den sydlige
del af Vestgrønland helt op til Suk-
kertoppen.
Endnu betegnes sangsvanen som
en grønlandsk ynglefugl, man har in-
gen sikre beviser herpå, men stoler
udelukkende på grønlændernes gam-
le overleveringer.
Holbøll har berettet, at han har
truffet sangsvanen ynglende i Godt-
håb-fjorden, nemlig ved småsøer på
Nordlandet. Svanerne i Grønland
blev udryddet før skydevåbnenes lid
af kajakjægere, der med deres fugle-
sp yd havde let ved at dræbe svaner-
ne i fældningstiden, hvor de har
svært ved at flyve. I nordbotiden
ynglede svanerne i Sydvestgrønland,
siges der i islandske beretninger.
Nu må man håbe, at det vil gå
med sangsvanen i Grønland som det
er gået med knopsvanen i det egent-
lige Danmark, at den må blive en al-
mindelig y n gi e fugl.
kujalånil.
WaLTEI? J E55EN
Danasvej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Krydsfinér —
Isoleringsplader — Plasticplader
finérit mångertut — Kissuit krydsfi-
nerit — oaorsautigssat cellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KaphssiårKat
måna sananeKartalerput
MINUT-0 LIÆBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
igfialåt ininutimut Kalagtartut
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby.
u