Atuagagdliutit - 24.12.1956, Blaðsíða 33

jutdlime ivangkilio
★
Juleevangeliet
Heråtase tusåmassax jutit kungigigatdlarmåssuk palasencir-
poK Såkariamik atilingmik, nulialo Élisibamik atenarpoK. Gå-
ti]) is s aine inuput nåpertuivdluartut, åipartngneratdle Kitorna-
nik pivdtuarKuneKauieKångilaK månalo utorKalisimavdlutik.
iauvale uivssuminavigsumik pissonarpoK. Sdkaria makitsi-
nikut Jeråsalåme pigdltvdlune nålagiarnermik ingerdlåssi-
ssugssångortineKarsimavoK, altarivdlo sujoråne KeKartitdlugo
inugpagssuit nålagfiup silatåne utarKiput Kinuvdlutik.
tauva tåssångåinaK altarip talerpiatungdne Gutip ingilia sar-
KumerpoK Sdkaria agsut ånilålersitdlugo. ingilile pilerpoK: er-
sissutigssaKångilatit. Elisibal er ner tårumår p ok; Juånasimigdlo
ateKdsaoK.
Dengang den berømte Herodes var jødernes konge, var der
en præst, der lied Zakarias, og hans kone hed Elisabeth. De
var begge retfærdige folk i Guds øjne; men alligevel var deres
ægteskab ikke blevet velsignet med børn, og nu var de begge
gamle.
Men så skete der pludselig noget aldeles overraskende. Det
var ved lodtrækningen blevet Zakarias’ tur til at forrette of-
fertjenesten i Jerusalem, og medens han stod foran alteret,
ventede menneskemængden udenfor i bon.
Da stod der pludselig en engel fra Gud foran præsien på al-
terets højre side, og Zakarias blev grebet af skræk. Men eng-
len sagde, der ikke var grund til frygt. Elisabeth skulle få en
dreng, og hun skulle hedde Johannes.
nukagviaraK tåuna inugpagssuit nuånårutigilerumårpåt tåu-
ssumånakut Elia liulåK pilisangmat inungnik avdlamik isu-
matårtitsissugssaK nåpertuivdluartungortitsissugssardlo. tai-
mailivdlune inuit piarérsimassungortisavai Gåtimingnik ti-
k i u g pat ilag s ingn in gn igssun u t.
Denne dreng skulle blive til stor glæde for mange folk, for
han skulle blive en ny Elias, der skulle omvende sit folk og
gøre dem til retfærdige mennesker, der var rede til at tage mod
Gud, når hun kommer.
Såkaria paitsångalivigpoK, Elisibatdlume utorKaleréramik.
ingilivdle OKarfigå OKauserineKartut ugperinåsagai. „erKairna-
niaruk Gabrialiugama Gutip nangmineK autdlartitå nalunae-
rumik tamatuminga ilisimaterKUvdlutitl,i
Dette forstod Zakarias ikke meget af. Han og Elisabeth var
jo begge gamle; men englen svarede ham at han måtte tro,
hvad der var sagt: „Husk, at jeg er Gabriel, som Gud har
sendt for at bringe dig dette budl“
„månale nalunaeKutiliorfigisavavkit! oKariartutiga nåmag-
sitserdlugo OKajuitsångoratdlåsautit. tåssame ilisimassariaKar-
pat Gåtip oKausé ugpérissagssaungmata pivfigssångorångat ta-
ma ligu i erKu taram ik“.
„Men nu skal du få et tegnl Du skal være stum, lige til mit
budskab er gået i opfyldelse. Du må nemlig vide, at Guds ord
skal tros, for de går altid i opfyldelse, når tiden er inde der-
til.
taima pis sonar ner ane inugpagssuit silatåne utarKiput, pala-
sime ånitinago inungniqdlo pivdlliarKussitinago Kimagusl-
nåunginamik. pivdluårKussutip nukinga pinago angerdlaru-
sångitdlat.
Såkaria utarKisitseKalune anigame OKalungncK sapilersima-
vok taimåilumigdlo pivdluarKiissisinaunane. tauva påsivåt
nålag fingme takussanarsimassoK, ussersordlunilume tamatu-
minga n avs ujå uniarpai.
OKajuitsunguisimavoK, taimåitordle akornutiginago suliag-
ssane nåmagsivai. igdlonarfingminut utermat nulia nårtulcr-
poK, Kåumaiinilo tatdlimanc aningilan takutikumanane.
Medens alt dette gik for sig inde i templet, ventede mængden
udenfor. Man kunne jo ikke gå, før præsten var kommet ud og
havde udtalt sin velsignelse over folket. Uden velsignelsens
kraft vovede man ikke at gå hjem.
Da Zakarias endelig langt om længe viste sig, kunne han
ikke tale og følgelig heller ikke udtale nogen velsignelse. Så
forstod man, at han havde haft et syn inde i templet, og det
forsøgte han også at forklare ved fagter og tegn.
Han var nemlig ganske stum, men det hindrede ham ikke i
at forrette offertjenesten perioden ud. Da han var kommet til-
bage til sin by, blev hans kone frugtsommelig, og hun holdt
sig fem måneder indendørs uden at vise sig for nogen.
34