Atuagagdliutit - 17.12.1962, Síða 3

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement .......... kr. 25,00 Nungme sinerlssap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissarfagaxarnex uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinexarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
GLADE SMIL
Kungujungnerit Kimassut
S.E.R. Jo mere noget kommer på
afstand, desto mere lyserødt et skær
omgives det ofte med i erindringen.
Det grå fortoner sig, de gamle dage
bliver meget let til „de go’e gamle
dage“. Jeg tæller kun de lyse timer,
som der står på et solur i Venezia.
At menneskesindet har denne evne
til fortrinsvis at „tælle de lyse timer",
kan være en lise for den enkelte, for
hvem et eller andet har været trist
og kedeligt og gerne skulle i glemme-
posen, men „systemet" indebærer
unægtelig også den fare, at samtidig
med, at de forbigange tider ifører sig
sit lyserøde klædebon, tager alt det,
der sker i dag, sig så meget ringere
ud end de gamle dage. Nu er det hele
lige til rotterne! Nej, i gamle dage,
min far! „Dengang da jeg var pige,
da var der piger til-------“, som mor-
mor synger.
Blader man ved jule- og nytårstid
årets 25 numre af Atuagagdliutit/
Grønlandsposten igennem — ikke
mindst „Breve fra læserne" — får
man let indtrykket af et koncentreret
og ensidigt surmuleri i dagens Grøn-
land, hvorimod det gamle Grønland
var „de glade smils boplads".
Nærværende linier skrives af én,
der lige akkurat har været så længe
i Grønland, at han har nået at skue
ind i det forjættede land, der hedder
det gamle Grønland. Men i hvor høj
grad var dette Grønland virkelig „de
glade smils boplads?" Dette udtryk er
jo lanceret af en dansk embedsmand
i Grønland, og mon ikke netop det
var for de udsendte „kolonifolk", at
det go’e gamle Grønland var de glade
smils boplads, hvorimod det dengang
ikke altid uden videre var glade smil,
den indfødte befolkning satte op, når
sygdom hærgede, familier sultede og
ung eller gammel martredes af over-
troens magtfulde ånder. At det i man-
ge henseender har været lettere at
være KavdlunåK i en koloni, end det
i dag er at være „udsendt" blandt en
befolkning i en brydningstid, er nok
hævet over enhver tvivl, men ser vi
på den grønlandske befolkning som
helhed, så er det dog et spørgsmål,
om det er rigtigt helt ensidigt at
fremhæve det go’e gamle Grønland
på bekostning af det nutidige.
Naturligvis kan man ikke komme
uden om, at meget er af lave i dag:
Det er ikke kun socialinspektøren,
der er utilfreds med de sociale for-
hold; det er ikke kun radiofoniche-
fen, der synes, at Grønlandsudvalget
har nået for få resultater og er blevet
en syltekrukke; det er ikke kun præ-
sterne, der synes, at der fødes sør-
geligt for mange børn uden for ægte-
skab; det er ikke kun sodavandsfa-
brikanten, der kunne ønske, at folk
i højere grad slukkede deres tørst
med hans varer frem for med skarpt
skyts. Jo, meget er af lave. Og dette
bør ikke dølges. Men ensidigt at op-
holde sig ved dette og samtidig drøm-
me sig tilbage til et eller andet, der —
hvordan det så end har været — i
hvert fald ikke eksisterer mere, det
tjener ikke noget særligt formål. Det
er i nutiden, at livet skal leves og
ikke i fortiden. Det er snart 2000 år
siden, at der levede en mand, der
forsøgte at henstille til mennesker, at
de lod de døde begrave deres døde.
Lad det da være vort fromme jule-
og nytårsønske, at vi prøver at være
100 procent til stede i dagens Grøn-
land og ikke udelukkende jamrer
over, at alt var bedre i gamle dage,
men at vi forsøger at få det bedst
mulige ud af dagene i dag og også
gerne prøver at få plads til et glad
smil i dag. Det hele er dog ikke helt
til rotterne! Der er dog meget at glæ-
de sig over også. Folk bor bedre, folk
får ikke lov at sulte, folk har store
muligheder for ikke at henleve deres
liv i uvidenhedens mørke o.s.v. Og er
forholdet mellem dansk og grønlandsk
så elendigt, som det somme tider for-
lyder fra „vrede unge mænd", hvor-
fra der af og til kommer bulletiner
gående ud på, at alle danske embeds-
mænd under grønlandsministeriet er
Verwoerdt-politikere? Så galt synes
det ikke at være heroppe. Vi mener
tværtimod, og vi glæder os ofte over
de gode muligheder, der fremdeles er
for en frugtbar og sund vekselvirk-
ning mellem dansk og grønlandsk.
Stadigvæk: Det vil være uærligt at
dølge de mange vanskeligheder; men
hvis det kniber at få overskud til et
glad smil, så kan man passende lytte
til, hvad julen har at sige til os. I
modsætning til, hvad mange menne-
sker tror, så er en kristen jul ikke
en kortvarig flugt bort fra den grå og
triste hverdag, en flugt ind i et eller
andet drømmeland, f. eks. barndom-
mens søde verden, der i nogle korte
dage genopleves i erindringen. — Nej,
julen holder os fast i nutiden. Den
taler om en mand, der steg ned i en
grå og fattig verden og lod sig føde
i en stald. Det var en mand, der ved
sit budskab fik mennesker til at smile
igen, fordi han — som en af hans
budbringere udtrykker sig: — „tog
vore byrder på sig." Dette gjorde han
ved at fortælle os, at vi ikke selv er
centrum i tilværelsen. Ikke vi selv
er herrer, men Han. Over vores jord
— enten denne nu er de glade smils
boplads eller surmulernes paradis —
hvælver sig en himmel, hvorunder det
altid er godt at bo, fordi en anden end
vi selv er Herre. Vi ser os selv som
tjenere, af hvem der kræves troskab
hver dag. Julen taler om et fælles-
skab, hvor vi alle er brødre og sø-
stre, et fællesskab, der også består,
når de sidste lys er brændt ned. Julen
taler om en ledestjerne, der fører
frem til glæde midt i det tunge.
S. E. R. sivitsoriartortitdlugo perér-
sut sutdlunit pisimavingnerånit alia-
nåinerussumik erKarsautigileriartor-
Kajåssarpavut. avangunartortait åu-
ngariartortarput OKarKajånarsissar-
dluner „taimanimåna månåkutut ingi-
katdlarmat", sordlume Italiame igdlo-
Karfingme Veneziame nalunaexutau-
ssiaK agdlagartaKartoK: akunerit nuå-
nersuinait kisipåka.
inup isumå akunernik nuånersui-
narnik kisitserKajåssarmat iluaxutau-
sinauvoK atausiåkånut avångunartu-
nik nanertorneKautinigdlo puiguiniar-
tunut, tamatumale téssa navianaxutå
Kångiuterérsut tamaisa alianaitsumik
erKarsautigineKarKajåssarnerat pexa-
tigalugo uvdluvtine pissut Kanga uv-
dlunut nalerKiutdlugit nåkanganeru-
jugssuartut ilersarmata, tusarngartau-
nane ima OKartoKartarmat: „månåkut
pissutsit sugssåungivigput, uvfaliuna
taimane atåtaga.... någgame taima-
ne niviarsiugatdlarama, månåkutdle
niviarsiånguit erKarsautigilerdlugit.. “
måna jutdlip ukiortåvdlo nalåne A-
tuagagdliutit normorue 25 ukiup i-
ngerdlanerane sarKumerérsut misig-
ssuatåråine — mingnerungitsumik „a-
tuartut agdlagait" påsinarpoK uvdluv-
tine Kalåtdlit-nunane pissutsit igdlui-
narsiortumik måkulutigineicartut, Ka-
låtdlit-nunåtdle Kanga tainexartar-
dlune „Kungujungnerit Kimassut nu-
naKar.fiat".
uvanga matuminga agdlagtunga i-
ma pissagånik „Kalåtdlit-nunåt Ka-
nga" angumersserKalåginarnikuvu-
nga. aperKutauvordle taimane Ka-
låtdlit-nunåt ilumortumik pineKarsi-
nausimanersoK „Kungujungnerit Ki-
massut" nunaKarfiåtut? taimatut o-
KartarneK danskip Kalåtdlit-nunane
atorfigdlit angnerit ilåta pilersitarå,
imåisimånginerpalo Kanga Kalåtdlit-
nunåt — taimane Kavdlunårtaussunut
tåssausimassoK atugarigsårfik, oKar-
tautsimut erKartorneKartumut tug-
dluartoK, nunavdle nangmineK inue
pivdlugit taimatut OKartoKarsinauna-
ne, nåpautit atutarångata, ilaKutarit
kågtarångata imalunit inusugtut utor-
Kaitdlo ugperissapalåt pissutigalugit
någdliugtitaussarångata. Kularissaria-
KarunångilaK Kanga niuvertoKarfing-
me KavdlunårtauneK oKinerusimåsa-
ssok måna igdloKarfingnit „danskit
suliartortitat" inunerånit, nutåt pisor-
Katdlo ajornartorsiutinik pilersitsissut
aporautilerugtorfiåne, kalåtdlitdle a-
tautsimut issigisaguvtigik aperKutau-
lerpoK erKornersoK igdluinarsiortumik
sagdlingortitsiniarneK Kanga Kalåt-
dlit-nunåne pissutsinik.
soruname sanerKuneKarsinåungilaK
uvdlumikut eKungassoKaKingmat. so-
cialinspektøre kisime namagigtaitdliu-
teKångilaK inugtut atugkatigut pissut-
sinik. radiop pissortå kisimingilaK i-
sumaKartunit grønlandsudvalge angu-
ssaKarKalårpatdlårsimassoK nalingi-
narnutdlo torKortiterivfingorsimassoK.
palasit kisimik avångunarneråingit-
dlat uverssagkat amerdlavatdlålersi-
mangmata. sodavandiliorfingmik pi-
gingnigtup kisime kigsautiginartingilå
niorKusiaminik inuit imigaKarneru-
nigssåt, måko anaussinikåt tunugdliu-
tikånerdlugit. ilame toringitsoKaKaoK,
tamånalo torKorterniartariaKångilaK.
igdluinarsiortumigdle tamåna unigfi-
giniåsavdlugo — peKatigalugo perér-
sut sutdlunit kingumut alianaitsumik
takordlorniåsavdlugit — tungavigssa-
KarpiångilaK. nalivtine pissut inuvfig-
ssaråvut perérsut pugtarssiniåinarna-
git. måna ukiut 2000 Kångiuput angu-
teKarsimangmat inungnik påsisitsi-
niaisimassumik tOKungassut toKussor-
tatik ilissåsagait.
jutdlime ukiortåmilo piuaitsumik
kigsautiginiartigo, uvdluvtine Kalåt-
dlit-nunåne pissune peKatauvdluinar-
nigssarput, målårutiginago Kanga pi-
ssutsit pitsauneruvdluinarsimanerat,
misilingniardlugule uvdluvtine pissut
sapingisamik ajungitsumik pigssarsi-
viginigssåt, Kungujungnerit Kimassut
åma uvdlumikut inigssaKartiniarssa-
ralugit. sume tamarmik ajuvigsortor-
ssungitdlat! nuånårutigssåtaoK amer-
dlanaut. inuit igdlugingnerulersimå-
put, inuit kågtariaerusimåput, inuit
ilisimåissutsimit tårsiortitaujungnaer-
simåput il. il. nalivtinilo kalåtdlit
Kavdlunåtdlo akornåne pissutsit ima
ajortiginerput, sordlo „inusugtut nå-
magigtaitdliortut" ilåne malungnarti-
niartaråt oKartardlutik ministereKar-
fingme Kavdlunåt atorfigdlit angnerit
tamarmik kalåtdlinik ingmikortitsi-
niartussut, Af rikap kujatåne nålag-
kersuissut Kutdlersåtut? pissutsit tai-
matut ajortigigunångitdlat. akerdlia-
ningme isumaKarpugut, nuånårutigi-
ssardlugulo såriarfigssaKartarmat ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo iluamérsumik su-
nivfigeKatigingnigssanut.
taimåitordle unerKaserdlungneru-
ssugssauvoK a j ornartor siuterpagssuit
torKortorniåsavdlugit. Kimassumigdle
KungujugssaKar.nigssaK ajornakusorti-
Knagende stærk med god plads fil
tæerne — den helt rigtige børnesko,
xajangnaitsorujugssuit inussanut inig-
ssaxardluartuf — aifsåf téssa mérKanut
kamigpait.
neKåsagpat nålauginarsinauvarput
jutdlip KanoK uvavtinut OKauseKaru-
manera. nauk inuit amerdlasorpag-
ssuit avdlatut isumaKartaraluartut
kristumiut jutdliat tåssåungilaK uv-
dluinarne avångunartorsiutit Kimar-
ratiginiardlugitdlusoK sivikitsumik
puiguiniarneK, sordlo méraunermit
erKaimassat alianaitsut utendagfiga-
lugit takordluerKajåssarnikut. någga,
jutdlip kångartitariaKéngilåtigut uv-
dluvtine pissunit, jutdlivme erKartu-
gå tåssa angut silarssuarmut pitsu-
mut avångunartumutdlo arKarsima-
ssok nerssutausivingmilo ingminut er-
niutisimassoK. angut tåuna nalunae-
rutigissamigut inungnik Kungujugsi-
nautitserKilersimavoK — tåssa nalu-
naeruteKarame „ artornartorsiutivut
nangmangniarine", sordlo tamåna na-
lunaerumik tusardliussissuisa OKauti-
gigåt. taimailiorpoK OKalugtuniarami-
sigut uvagut inunerup nangmineK Ki-
teringikåtigut. uvagut nålagåungila-
gut, téunale nangmineK. nunarssuav-
ta Kulåne — tåuna Kungujungnerit
Kimassut nunaKarfigigpåssuk imalu-
nit måkulungnerit paradiserigpåssuk
åssigingmik — Kilak siårsimavoK atå
najugagssarKigtuåinartoK, pissutiga-
lugo uvagut ingmivtinut nålagaringi-
navta, Nålagardle nangmineK. uvagut
kivfatut issigaugut, uvdlut tamaisa
ilumortariaKarnermik piumassaKarfi-
gineKartutut. jutdlip oKalugtupåtigut
atautsimortariaKarnermik, Katånguti-
gigtut ilinigssamik, åmåtaoK atassug-
ssamik nanerutit kingugdlit Kamine-
Karérpatalunit. jåtdle OKalugtuarpoK
uvdlorissamik, artornartut akornåne
Kungu j ungnigssamut tasissersuissu-
migdlusoK.
fil herrer og damer — elegant
og slidstærkt — skoen De straks
er dus med.
angutinut arnanutdlo — iluserig-
sut Kajangnaitsufdlo — kamigpait
iluarilingitsorsinaungisaiit.
tuberkulose aklornlardlugo sullniartuf fapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Trawlspillet
med brudsikre ståltromler
Vore spil har bestået sin prøve
gennem årtier 1 mange hundrede
anlæg med de bedste resultater.
Køb det originale
A.J. S. TRAWLSPIL
kilisautinut amorutit
napissugssåungitsunlk
kåvigtugdlit
uvagut amOrutautlvut uklorpå-
lugssuarne tamalårpagssuartlgut a-
torneicardlutlk mlsillgameKarsl-
måput ajungitdlulnartumlk taku-
titaKarslmavdlutlk.
A.J.S.-ip kilisautinut amorutai
plslariniarslglk
ANDR. JENSEN & SØNNER . Specialfabrik for trawl- og vådspil
Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil"
3