Atuagagdliutit - 17.12.1962, Side 4

»Erik den Rødes kranium -
fundet ved K’agssiarssuk«
— stod der på den pakke, der blev optakten til de hidtil mest interessante udgravninger i
Grønland, afdækningen af den vestlige verdens forste kirke
Et vigtigt arkæologisk fund blev sidste år gjort i K’agssiarssuk, Erik den
Rødes gamle bygd, Brattdhlid. Man var i K’agssiarssuk begyndt at bygge et
skolehjem for fåreholderbørnene ved Tunugdliarfik-fjorden. Kateketen i K’ag-
ssiarssuk Lars Motzfeldt udpegede en velegnet byggeplads nær skolekapellet
med udsigt over fjorden, og man begyndte at grave grunden ud. Allerede samme
dag fandt arbejderne et mørnet kranium. Man tog dog ikke notits af det og
fortsatte gravningen. Så stødte man på endnu et kranium. Kateket Lars Motz-
feldt blev opmærksom på fundet, undersøgte det og konstaterede, at det stam-
mede fra et menneske, muligvis en nordbo. Kateketen sendte et bud med med-
delelsen om fundet til Narssarssuau. Personalet på den danske flyvestation
på Narssarssuau drog til findestedet, og blandt dem var kontorchef N. O. Chri-
stensen, som skulle til København næste dag.
Historikeren Feldbech skraber jor-
den med en spatel. Udgravningen
må foregå med stor forsigtighed.
Den 30. august i fjor kom en mand
ind på Nationalmuseet med en gen-
stand, som var svøbt i lyserødt silke-
papir under armen. „Erik den Rødes
hoved, fundet ved K’agssiarssuk",
stod der på pakken.
DET VAR EN NORDBO
Man fik noget at spekulere på.
Arkæologerne kunne ikke på for-
hånd afvise, at fundet stammede
fra en nordbo. I 1932 foretog Poul
Nørlund udgravninger i K’agssiar-
ssuk, og dengang blev stedet fast-
slået som Erik den Rødes bygd,
Brattahlid. Kraniet blev undersøgt
af videnskabsmændene. — Det var
en nordbo, sagde de.
Bygningen af skolehjemmet blev
øjeblikkeligt indstillet. Nationalmu-
seet sendte et rejsehold med den
kendte arkæolog Jørgen Meldgaard i
spidsen til K’agssiarssuk for at kigge
nærmere på stedet. Undersøgelserne
resulterede i en arkæologisk sensation,
fundet af Grønlands og den vestlige
verdens første kirke, Tjodhildes kirke,
som Erik den Rødes kone, Tjodhilde,
lod opføre, muligvis i året 1001.
historikere Feldbech Kissuminermik
nunamik kiliorfuissoK, agssainerit
mianerssordluinardlune ingerdlåfa-
riaKarmata.
seng med Erik; og dette var ham me-
get imod".
INTERNATIONAL ARKÆOLOGISK
EKSPEDITION
Udgravningen af Tjodhildes kirke
påbegyndtes i efteråret 1961, og den
foreløbige undersøgelse varede et par
uger.
I sommer sendtes en arkæologisk
ekspedition på i alt 22 mand med del-
tagelse af videnskabsmænd fra de fle-
ste nordiske lande til K’agssiarssuk.
Repræsentanten fra Norge var Norges
rigsantikvar, Islands antikvar var og-
så med, en lærer, der er amatørar-
kæolog, repræsenterede Færøerne, og
som repræsentant for museet i Godt-
håb deltog fiskeribiolog Jens Kreutz-
mann. Desuden deltog en engelsk
professor og en amerikansk professor.
Ekspeditionen arbejdede fra begyn-
delsen af juni til midten af august
under ledelse af museumsinspektør
Jørgen Meldgaard.
KIRKEN VAR MEGET LILLE
Selve udgravningen af kirken og
kirkegården blev bistået af arkitekt
K. Krog og antropologen, overlæge dr.
med. Balslev-Jørgensen. Herom skri-
ver den engelske professor Gwyn Jo-
nes bl. a. i Berlingske Aftenavis:
— Man har nu opdaget, at kirken er
endnu mindre, end de første udgrav-
ninger tydede på. Dens ydre mål har
været ca. 20 fod i længden og 15 i
bredden. Indvendig har den været 16
fod, og bredden har været 7 fod i den
østlige ende og 8 i den vestlige ende.
Mod nord, syd og øst har væggene
været omkring 4 fod i tykkelse. De
har bestået af græstørv, som har væ-
ret stablet op til en højde af ca. 5
fod. Alle disse tal er kun omtrentlige,
da det er forbundet med store vanske-
ligheder at beregne en 960 år gammel
tørvevægs nøjagtige placering.
Den tilsyneladende uoverens-
stemmelse mellem kirkens ydre og
indre længdemål fremkommer ved
den forvirrende opdagelse, at den
vestlige ende af nordvæggen (og
formentlig også af den udgravede
sydvæg) synes at have været af
træ. Man har nemlig her fundet
en opretstående planke af ca. 1 fod
og 8 tommers længde.
Vestvæggen har været helt af træ
og er gået fuldstændig tabt. Det spidse
tag, som ligeledes har været af træ,
muligvis dækket med et tyndt lag
tørv, er også forsvundet.
Det ser ikke ud, som om det har
været båret af tørvemurene (skønt
dets rand har hvilet herpå) men af to
rækker træpæle med fire i hver ræk-
ke inde i kirken. Disse pæle må have
været til stort besvær, når menighe-
den samledes i det snævre rum, at
det er ganske givet, at de må have
tjent et vigtigt formål. Man har fun-
det huller til tre pæle i rækken mod
syd og til to mod nord, de øvrige lig-
ger formodentlig i den del af kirken,
som endnu ikke er udgravet.
INTERESSANT FUND AF TRÆ-
RAMME
Endelig har man uden for østgavlen
fundet dele af en træramme, hvori
der sidder seks store jernsøm. Den er
næsten fem tommer bred, medens høj-
den ikke kan bestemmes, fordi den
desværre er knækket på den anden
led. Dette brudstykke er interessant
i sig selv, som et stykke sjældent nor-
disk tømrerhåndværk fra omkring år
1000, men det er kun et gætteværk,
at det kan være et stykke af et smalt
vindue, som har været placeret i øst-
gavlen, således at der kunne falde lys
på alteret. Hvis dette viser sig at være
rigtigt, vil det rejse spørgsmål, som på
indeværende tidspunkt ikke kan be-
svares, om gavlens konstruktion, og
om hvilke materialer, der har været
anvendt.
ALLEREDE INDHENTET RIGE
ERFARINGER
Men selv om der stadig er meget,
som forvirrer, har man indhentet rige
erfaringer. Tjodhildes kirke er to ting.
De fundne rester af den viser, at den
KRISTENDOMMENS INDFØRELSE I
GRØNLAND
Ifølge sagaerne blev kristendommen
indført i Grønland år 1000, da Leif
Eriksøn vendte hjem fra et besøg i
Norge, hvor han ved kong Olaf
Tryggvasøns hof i Trondheim lod sig
døbe. Han tog en præst og andre
gejstlige med sig til Grønland, og det
var under denne rejse, Leif Eriksøn
fandt Amerika, 500 år før Columbus.
Han fandt nemlig Vinland og reddede
skibbrudne på et skær ved Grønlands
kyst. Efter den bedrift fik han navnet
Leif den Lykkelige.
Erik den Rødes saga berettede vi-
dere om kristendommens indførelse i
Grønland:
„Han forkyndte snart kristendom-
men i landet og foredrog for folket
kong Olav Tryggvasøns ordsending,
og forklarede dem, hvor megen her-
lighed og glans, der var ved denne
tro. Erik var langsom til at tage nogen
bestemmelse om at forlade sin tro,
men Tjodhilde lod sig snart bevæge,
og hun lod bygge en kirke ikke gan-
ske nær ved husene; dette hus blev
kaldt Tjodhildes kirke. Der holdt hun
og andre, der antog kristendommen,
deres bønner. Tjodhilde ville ikke, fra
den tid hun havde antaget troen, dele
Arkiteki K. Krog, der har middelal-
derkirker som speciale (siddende)
og botanikeren „Langemand", der
samler jordprøver lil senere under-
søgelse.
igdlugssanik titartaissartoK K. Krog
ukiut akugdlit nalane oxalugfingnik
ingmlkut påsisimassalik (igsiassox)
åma naussorsiox „Langemand" iv-
ssumik misigssugagssamik katerssui-
SSOK.
Fyrretræer og grantræer i K'agssiar- sagdliligkiagssat orpiliagssatdlo
ssuk-fjorden. Grantræet til venstre K'agssiarssup kangerdluane. orpi-
er det eneste kendte i Grønland, liagssax såmerdlex nunavttne ilisi-
som har båret kogler. Træerne er maneKartunit paormardlunigsimassut
ca. 5 meter høje og blev plantet tor kisiartaråt. orpit 5 meter migss. por-
70—80 år siden. Ved træerne står tutigaut ukiut 70—80 matuma sujor-
kateket Lars Motzfeldt, som sendte nagut ikuneKarsimavdlutik. orpit sa-
fundet af nordbo-kraniet til under- niåne tåssa ajoxe Lars Motzfeldt,
søgelse. xavdlunåtsiaup saornganik navsså-
mik misigssugagssångordlugo nag-
siussissoK.
har været en lille og beskeden byg-
ning i en øde og fattig egn, tarveligt
udstyret og på grund af det anvendte
materiale dømt til kun at kunne be-
nyttes i en kortere årrække. Desuden
er den den første af de i Skandinavien
eller skandinaviske besiddelser i At-
lanterhavet fundne kirker, hvis oprin-
delse kan dateres. Og selv om den
ikke skulle have anden betydning, så
er den under alle omstændigheder den
op, vil vise sig at være lige så ano-
nyme.
Her er dog trods alt tale om de før-
ste kristne begravelser i Gi'ønland. og
det må for størstepartens vedkom-
mende være mænd og kvinder, som
har vendt hedenskaben ryggen. For
det må være de første kolonisatorer
og deres børn, og det har været store,
smukke og stærke mennesker.
Blandt de første, som blev gravet
Udgravningsstedet ved siden af sko-
lekapellet. Det var meningen, af
skolehjemmet skulle have været op-
ført her.
agssaivfik oxalugfiup atuarfiutigissup
kigdltnguane. encarsautigineicarsi-
magaluarpoK tåssuna atuarfiliorto-
xasassoK ineKarfiussugssamik.
■ første kristne kirke, som er blevet
bygget på den vestlige halvkugle, når
man ser bort fra den vestlige verdens
yderpunkt, Island. Derfor er den på
samme tid beskeden og af umådelig
betydning.
EN SKUFFELSE
Det var en skuffelse, at man ikke
fandt grave inde i selve kirken, fort-
sætter professoren. Erik den Røde,
som koloniserede Grønland, hans hu-
stru Tjodhilde, som byggede kirken og
deres søn Leif, som opdagede Vinland-
Amerika, må derfor ligge begravede
på kirkegården.
Man havde mange grunde til at
tro, at de ville være fundet inde i
kirken, ja, man kunne næsten kal-
de dem tvingende, men da det nu
har vist sig, at de ikke slår til, er
der ingen grund til at gentage dem.
På kirkegården er der overhovedet
intet gravgods fundet, som kan hjælpe
til at identificere de mere end 30 ske-
letter, som er gravet op indtil nu, og
det kan anses for højst sandsynligt,
at de 70—80, som endnu ikke er gravet
ud, var em herlig mand, som har væ-
ret mindst 190 cm høj og atletisk af
bygning.
Bare det var Leif Eriksøn, som
sagaerne beretter om, at hari vår
„stor og stærk og med et påfalden-
de ydre", sagde hele selskabet. Det
er muligt, at det er ham, men vi
vil aldrig få det at vide.
GRØNLAND I MIDDELALDEREN
Begravelserne ved Brattahlid er no-
get forvirrende. Der er mænd og kvin-
der, som nydeligt og værdigt ligger
i hver sin grav, men der er også gra-
ve, som går i dybden, hvor den ene
er lagt direkte oven på den anden.
Uheldigvis er jorden her fuld af små-
sten, som har knust mange af skelet-
terne. Knoglerne er i almindelighed
bløde og svampede.
I den kommende vinter skal der i
København foretages en videre un-
dersøgelse af alt det, som kan tran-
sporteres hertil, men ét er allerede
klart:
Mange af disse mennesker, og især
dem, der er blevet forholdsvis gamle,
(Fortsættes næste side)
4