Atuagagdliutit - 17.12.1962, Síða 22

aputeKartuainartume j utdle

GRØNLANDS EYIGE JULESNE
Moderne børn har placeref julemanden i ødemarken Grønland, natur-
ligvis, for her ligger den evige julesne i kilometerstykke lag og tør
aldrig op. Hertil strømmer alle brevene med ønskesedler fra alverdens
børn, tor kun denne ene måned af året er begrebet julemanden blevet
til et håndgribeligt væsen, skabt af en sæsonbestemt gavmildhed og
holdt i live med snoretræk fra alverdens salgskontorer. — Disse kends-
gerninger har inspireret tegneren Alex Secher til nedenstående betragt-
ninger over den grønlandske julemands udseende og egenskaber, og
fil en konkret indramning med autentiske tegninger fra samme julemands
eventyrlige terræn — det Grønland, der i dag er både storby og øde-
mark på en gang.
Når årets sidste skibe fra Danmark
losser deres julelast i Godthåbs pak-
huse, da har julekogleriet i Grønland
allerede nået et klimaks. I hundredvis
af grantræer, forudbestilte engang en
varm sommerdag, hober sig op som en
veritabel skov i et for Grønland sæl-
somt syn. Men endnu sælsommere
bliver billedet, når skoven begynder
at vandre. Hver især vil jo straks
bjerge sit kostbare træ i hus, og som
en bugtende grøn slange bevæger
denne levende juleskov sig ad skibs-
havnsvejen, der forbinder kajpladsen
med Godthåb by. Julen har holdt sit
indtog i et særdeles kontant syn.
Engang vi sejlede skærgårdsvandet
tyndt fra nord til syd langs Grønlands
vestkyst, fik den evindelige sne og is
os ofte til at fejre jul i utide. Skib
nordpå er altid en begivenhed og en
gyldig anledning til et julemik — selv
i midnatssolens skær, men den evige
julesne og det krasse og hastigt skif-
tende vejrlig fik os af og til til at
tvivle på kalenderens sandsynlighed.
I bunden af en laguneagtig fjord kun-
ne Grønland ånde mildt og stille som
et jysk bakkedrag, og i sådanne stun-
der pakkede man en picnic-kurv og
drog til fjelds — men netop derfor la-
vede naturen sceneforandring og sæn-
kede sine tågetæpper, eller den lod
en migrænevind komme strygende
ned fra indlandsisen og fratog os al
energi med sin trykkende varme. Blå-
frossen sne lå der altid i fjéldkroge
og slugter.
I denne verden af snedækt gnejs og
granit har fantasien placeret den
mægtige julemand, i de vældige sne-
områder højt mod nord. Gamle dages
snilde julemand bevægede sig på ste-
der med sparsom sne, der hurtigt æl-
tede sig ned i mulden, men den grøn-
landske skridter indlandsisen af i få
skridt og har naturligvis anderledes
mobile egenskaber end almanakkens
guddommeligt udseende aposteltype.
Når man er dus med nordenvinden og
har hjemme i de store kuldeområder,
må det hvidskæggede milde barnean-
sigt naturligvis vige for vejrbidte fu-
rer og ar og skrammer efter et kon-
trært klima. Og han må være klædt
derefter. De traditionelle træsko med
halmviske er erstattet med kuldeiso-
lerende grønlandske kamikker, forede
med rensdyrlav i sålerne, som man
bruger det her. De forede bjørne-
skindsbukser er hans fornemste attri-
but, som sikkert må stå pragtfuldt til
den julerøde anorak. At han har is-
tapper i skægget siger sig selv, og så
kolossal er han af vækst, at han målt
fra kamiksål til tophue vil rage langt
ind i den atmosfære, hvor flyet på re-
lativt langsommelig vis lirker sig gen-
nem luftmodstanden. Det var i sand-
hed en attraktion, da spor i sneen ef-
ter den ægte julemand opdagedes på
indlandsisens enorme plateau.
Sådanne hallucinationer fremkom
en frostklar aften, vi sad på „Livets
top“ og fulgte nordlysenes gådefulde
arabesker. Det larmede bravt inde
fra isblinket i øst, den kendte støj fra
en kælvende isbræ, idet den plastiske
ismasse stønnende baner sig vej ud i
fjorden — og fødte isfjelde, store som
katedraler. Dybt nede i det blytunge
vand gled en kajakmand frem mellem
skær og is, som målestok i en verden
af ufattelige dimensioner, og som et
symbolsk billede på menneskets form-
givende evne side om side med na-
turens.
Ved foden af „Livets top“ trængte
julekogleriet atter ind i os, men på en
særlig vemodig måde. Her ligger kir-
kegården, men sten og græstørv dæk-
ker gravene alt for sparsomt. Hvide
kors markerer, hvor gravstederne lig-
ger, og lidt urangeret juletræspynt er
nænsomt arrangeret som erstatning
for de blomster, der ikke findes. Hvis
man har råd dertil, er højdepunktet
en indramning med et hvidmalet sta-
kit. Stedet er så karrigt som tænkes
kan.
Er det mærkeligt, at menneskers
forestillingsverden her er særlig rig,
og at man sidestiller Grønlands rela-
tivt nyopdagede julemand med an-
dre i den grønlandske sagnverden
godkendte hjælpemidler: Tupilakker
såvel som kivitoK’er, men modsat dis-
se, for det godes skyld, tildeles de
særlige mobile egenskaber i lighed
med dem, åndemanerne giver deres
mytologiske figurer. Julemanden står
ikke tilbage for kivitoK’er hvad bevæ-
gelighed angår, men kan som disse
flyve gennem luften ved at rette det
ene ben ud og bøje det andet. Med et
arbejdsområde som hele Jorden må
han naturligvis være på højde med
nutidig teknik, for her i området la-
ves som bekendt Europas dårligste
vejr. Byer, bopladser og udsteder lig-
ger milevidt fra hinanden, så for at
nå rettidigt overalt må han ordentlig
bøje ben og rette ud, og når Grønland
har afgivet base for hele verdens ju-
lemand, så må denne til gengæld
først og fremmest varetage sit eget
lands interesser. Han er naturligvis
vidende om, at grønlandske børn ef-
ter gammel skik synger uden for hu-
sene juleaften for derefter at blive
budt på bolcher og andet godt. Det
betyder, at han i Grønland ikke bare
er et begreb, men der regnes med
ham. At han er julemand, og med en
julemands forpligtelser, rokker ikke
ved den kendsgerning, at han føler
sig misbrugt af alle. Hans korrespon-
dance er efterhånden af et sådant for-
mat, at han for længst har følt sig
tvunget til at lade sine hjælpeånder
i moderlandet, turistforeningerne,
overtage den.
Skibet, som førte os til Upernavik,
var årets første og havde den last ju-
leøl med om bord, som årets sidste
ved en fejlekspedition ikke havde fået
med. Hav og vind styrer jo alt, så der
var et og andet at indhente. Måske
kommer der skib i morgen, er talemå-
den, og måske bliver der mulighed for
fangst, men måske kan isen også læg-
ge sig hindrende i vejen — ingen ved
det. Det er tilfældighedernes spil med
is, storm og tåge, som ingen teknik
vil kunne ordne. Man søger at over-
holde en sejlplan, men imaKa kan
den overmægtige natur kuldkaste
alle planer, og et juleskib, som ikke
når frem til bestemmelsesstedet, er
næsten det værste, man ved. Det er
før hændt, at en juleladning ikke er
nået frem, inden storisen har lagt sig
hindrende i vejen, og at en by derved
har fået dobbelt portion — om ikke
en fejende slædekørsel da har kunnet
bringe varerne til rette sted. Derfor
er den mest brugte glose i Grønland
imaKa — måske.
Sommeren står altid i inspektions-
rejsernes tegn, men når „sommerfol-
ket“ er vel af gårde, så har man det
fredfyldt igen, siger de fastboende
deroppe. Julen står da for døren, men
selv om man er isoleret fra omver-
denen de næste måneder frem, „og
atter er sig selv“, så er dette ikke
ensbetydende med, at man er afskåret
fra civilisationens hektiske travlhed
i julemåneden. Nu, da også juleman-
den har invaderet Grønland, prome-
nerer denne lyslevende på Godthåbs
strøg, legemliggjort af en grønlænder,
der ligesom studenten i moderlandet
vil komme til at spille sin årlige ho-
vedrode, formummet i højrød house-
coat og med lakbælte — for otte kro-
ner i timen. Julekogleriet er da ikke
til at -standse, for i grønlænderens ri-
ge forestillingsverden er denne nis-
sernes tipoldefar for længst blevet
godtaget som en ny og kær hjælpe-
ånd. Det er klart, at adressen på ju-
lebreVenes ønskeindhold er blevet
sneriget Grønland.
umiarssuit kingugdlit usé Kalåtdlit-
nunane igdlojcarfingne Kuerssuarnut
erKussorneKarångata jutdlimut pia-
rérsarneK autdlarnerdluartarpoK. or-
piliagssat untritiligpagssuit aussaune-
ranile agdlagtineKarsimassut kater-
ssorneKartaraut orpigpagssuåravig-
ssuarnut aulassinarsinardlutik, Kalåt-
dlit-nunåne tamåkoicångitsume ta-
kuvdlugit alutornavigtardlutik. taku-
ssardle erKuminerulersarpoK orpig-
pagssuit autdlarussuneKalerångata or-
piliagssanigdlo aigdlersut autdlakågå-
ngata — sordlume tåssa Kugdlugiar-
ssuaK Korsuk sangujorårdlune inger-
dlaortoK. taimailigångat jutdlilernera
paitsugagssaujungnaertarpoK.
avatånit aggersuvdlune Kularnångi-
laK Kalåtdlit-nunåt tikitdlugo jutdli-
lersorerKajånartåsassoK, suna tamar-
me aputilik, måssa sule jutdle patdli-
mångitsoK, taimåitoK takuvdlugo Kåu-
matisiutitdlunit ugpernarungnaerta-
runardlutik.
nunarssuarme måne ujaraussume
apumitdlo Kagdligaussume silarssuar-
miOKativta mérartaisa jutdlip inug-
ssua najugaKarsorilersimavåt, asume
nunat kujasingnerulårtut inuisa jut-
dle pingitsorane aputeKartugssatut ta-
kordlortaråt, isumamingnut uniutitar-
dlugo amerdlanertigut jutdlisiortara-
mik orpigpagssuit pilutaerutdlutik a-
putinguanarane issigissaK nikatdlor-
sårissutut ilerugtortoK. Europap kitå-
ne Amerikavdlo avangnå’tungåne a-
put sivisunårsiuitsungmat taimatutdlo
isse, KularnångilaK nunat tåuko mé-
rartaisa issinåsagaluaråt jutdlip
inuata nunå jutdlilernerane tikitugu-
niko.
jutdlimik tamatigut aputeicartugssa-
mik takordluissarneK pissutigisima-
nerdlugo pingårtumik sorssungner-
ssup kingornagut tuluit amerikamiut-
dlo mérartåinit jutdlip inua Kalåt-
dlit-nunanlsorineKardluinalersima-
vok, jutdlilernerit tamaisa agdlagar-
pagssuarnik nagsineKartardlune ima
Kåtiguliornilingnik: jutdlip inua, Ka-
låtdlit-nunåt. agdlagkat tamåko jut-
dlimut kigsautigissanik mérarpalugtu-
nik imaKartut, jutdlip inuata porssua-
nik imaerutisångitsumik isumav-
dluartut, autdlancåumut akineirartar-
simåput nunavtinut ministereKarfing-
mit, agdlagtut neriorssorneicardlutik
nålagpata kigsautigissait jutdlip inug-
ssuata erKaimångitsorunangikai. ag-
dlagarpagssuitdle amerdliartuinarma-
ta mana Danmarkime takornariartit-
sissarfingmit isumagineKalersimåput,
jutdlivdlo inua mikingitsumik pissu-
tausimavoK tulugtut OKausilingne mé-
rarpagssuit akornåne nunavta tuså-
maneKardlualemeranut, imaKa ki-
ngorna suniuteKardluarumårtumik
nunavtinut takomariartitsineK aut-
dlarterérsoK sujunigssame angnertu-
siartuinartitdlugo.
mérKat takordluissausiat umarigta-
rugtortoK, KularnångilaK silarssuar-
mioKativta mérartaisa jutdlip inua
Kalåtdlit-nunåmtoK encarsautigissar-
påt imåinåungitsorssuartut. taimåita-
riaKarporme åma silarssuarme mérar-
pagssuit tunissutigssanik pajugtorniå-
sagunigit. sermerssuarme najugkami-
nit aperdlåkut nénculårtuinåkut jut-
dlip inugssua autdlarsartaraoK kisime
igdlineruvdlune, tugtunik Kingmilit-
dlardlune, sujanérKanik kasussåupa-
lårtunik ujamilingnik. umigssue ka-
nerdlutik, unalo porssua Kamutaine
naKitarisimassoK tunissutigssanik
Kavnigdlune ungerdlagtorfigssaKara-
nilunit. jutdlip inugssua autdlarsarta-
raoK Kingmine ilimatsagsimariardlu-
git Kangåtåinartardlune, Kamutai ra-
ketitut pavungarssuaK uingiulåinar-
tardlutik, igdloKarfit Kulangerunigit
åparsåinaraoK Kaliavdlo Kimerdluau-
ssånut nunikune tunissutigssarssuane
alersimut pordlugit pujorfikut nåkar-
titarai. tåssa tuluit mérartait taima-
tut erKarsartarput.
finguane, igdloKarfigssuarne inunerup
ingminuinaK erKarsautiginermik ki-
mingneKariartuinartup malungniuti-
ngikatdlarfine, inuit Katångutigigssu-
artut ilissardlutik, tåp nanertuivfiane
atautsimortariaKarnermik misigisima-
neK Kamuna pigiliusimavdlugo, pisi-
massoK angisorssuaK eKiteruvfigissar-
dlugo nuénårnermik piviussumik av-
dlanigdlo nuånårsaiumanermik taku-
titsinermikut.
jutdlip inuata nunåne åma nunane
assiliartaliortoK: ALEX SECHER
imaKale nuname avdlamiut mérar-
taisa angnerussumik erKarsautigisså-
ngilåt jutdlip inugssuata nunå avdla-
nik inoKarmåtaoK, kalåtdlinik, suju-
mukarnerssup mana nalåusimassai-
nik. jutdlip inugssuata tunissutigssa-
nik silåinåkut aggiussissarnera naliv-
tine Kalåtdlit-nunånisaoK piviussu-
ngortineKarsinaulersimavoK tingmi-
ssartut jutdlerdluinalernerane tuni-
ssutigssanik agdlagkanigdlo åtsisinau-
lersimangmata. tåssaunerpume jutdlip
inuata Kamutai nutåt, nauk Kagdli-
kut alutornarssuseKångitsut taimåi-
tordle sukaigissagssåungitsut. tuluit
mérartaisa ilisimagunångilåt jutdlip
inuata nunåne méraKarmat, imaKa
mérKanit avdlanit tamanit jutdlimut
Kilanårnerussartunik, silarssup tår-
sivfiane pingortitarssuvdlo Katimåg-
tutut kamangnerminik tåkordlissar-
fiane nuånersorssuarmik misigissa-
Kartartunik, jutdle, mérKat tamarmik
inuitdlume tamarmik jutdliat nag-
dliukångat, sule månamut nunaKar-
avdlanisut jåtdle niuverfigssuartut i-
liartuinarpoK, ilaKutarit atausiåkåt
jutdliåtut, jåtdlip inungnik tamanik
sunissarnera tåmariartuinardlune. si-
latangiaineK, nuånårnerup angisup ki-
serngåuneKarsinåungitsup kussanar-
tumik timitalerneKartarfia, kisa igdlo-
Karfingne angnerne atornérupoK. ti-
mikut pisungoriartorneK ilutigalugo
åma jutdlip inugssuata nunåne jutdle
pitsungoriartorpoK.
jutdlip Kagdlikut inunermut tunga-
tineKariartuinarnera jutdlip inugssua-
ta nunåne agdliartuinarumårsimavoK.
imaKa ungasigsorssungitsukut jutdli-
lernerane mérKanik avativtinit tikiu-
tOKartalerumårpoK, jutdlip inua igdlo-
Karfingne angnerne måna takornar-
taujungnaerérsoK, Kamuserdlugo tug-
tunik uniartilingnik ingerdlåneKar-
tartugssanik tunissutigssanik avguar-
neKautigalutik.
taimailissoKåsagpat KanortoK nuna-
me avdlamiut mérartaisa misiginiari-
lissuk jutdlip inugssuata nunåne jut-
dle, tamanit nuånernerpaungmat, iv-
ssuinånguanik igdloKaratdlarmat i-
liortamertut, Kaumanex augpalugtoK
apumut Kaugdlorigsumut jutdlime sit-
siutaratdlarmat alianåissutsimik er-
Kumitsumik takutitsivdlune, sordlo
taimane nuånårutigssap angisorssup
kiserngåutariaKånginerånik inuitdlo
sussagssareKatigingnerånik erssersit-
sissoKartaratdlarmat, sule tåssaussoK
aputeKartuåinartume jutdle.
nunane avdlamiut rfl^arfaisa jutdle takordlortarpåt apufeKarfuåinartug-
ssatut, taimaingmatdlo iQtdlip inua najugaKarsorilersimavdlugo Kaiåtdlit-
nunåne, serrmnarssua^e inuilårssuarme. ukiune kingugdlerne jutdliler-
nerane agdlagarpagsiu‘t tikiussutalersimaput silarssuarme mérarpagssuit
jutdlimut kigsautigissO'bik imaKartut KåtiguliorneKartut: jutdlip inuanut
Kalåtdlit-nunånut. tarHafumunékut jutdlip famane niuverfigssuartut atu-
gaunera malungnarsia^inarsimavoK nunanilo tulugtut OKauseKarfiussune
nunavta fusåmaneKarr’('ra angnerulersimavdlune, jutdlip inuata nunåfut.
mérarpagssuitdle tam^o ilisimagunångilåt jutdlip inuata nunåne åma
méraKarmat, ImaKa rO^Kanit avdlanit jutdlimut Kilanårnerpaussartunik,
sulilo tassane nunaKa^'nguane jutdle nagdliussineKartarmaf nuånerner-
påmik, jutdle — inuit Katångutigigssuartut ilissarfiat, tåssaussoK: apute-
Kartuåinartume jutdle-
22
23