Atuagagdliutit - 17.12.1962, Qupperneq 35

tusartagkat umaivdlugit
ka*X ifoisg-
avKusinerme niuvfåtut iaimåifarput Kamutif niuvertarfiliutdlugit. uma niorKutai
tåssa paornaf åssigTngifsut seKinermut pitsailiorniardlugif tingerdlautigssiamik
Kulisimavdlugit.
(Kup. sujulianit nangitaK)
tamånalo påsineK ajornångilaK igdlo-
Karfiup alutornautai Kalipaissunut ti-
tartaissunutdlo piukunaKingmata. ig-
dloKarfiup ilåne aulajangersimassume
Kalipaissorpagssuit atautsimortut nå-
pineK ajornångitdlat. tåuna igdloKar-
fiup ilå KagtunermitoK Montmartre-
mik taiguteKarpoK. sila KanoK ikalu-
arpat Kalipaissut silame suliuarput,
suliatigdlo sarKumersitserdlugit pi-
siagssångordlugit. takornariarpagssuit
tagpavunga takusaissut amerdlaKing-
mata sukasfimik inungnik titartaissar-
tut, Kiortaissartut avdlatdlo ulapitar-
put. tåssane „erKumitsuliortut igdlo-
Karfiane" oKalugfigssuaK KåKorik a-
ngisumik ulamertunik napassulialik i-
poK. tåssanipordlo Parisip oxalugfisa
sujarngisa angnerssåt OKalugtuareri-
gara. OKalugfiup silatinguanit igdlo-
Karfiup ilarujugssua åmukåneK issi-
sapåssua k autdlarnerfigalugo sap.
ak. tamaisa nålagiartalersarpugut
mardloriardluta atuarfingme OKalug-
fiup Kaliane. mérauvdlune nuåne nå-
lagiat isågångata inigssaeruteriardluta
nerriviussarssup atånut pulariardluta
puissiussålisaugut agssavut Kajaussa-
ralugit, tugsiartorssuit atdne.
uvdlut tamåko atutilerångata nipait-
sunik taissarpait jutdlip tungånut tå-
gingnårneKarsinauvoK, pingårtumik
unukut igdloKarfik Kåumarsarsimatit-
dlugo issigissaK kussanaKalune. Pari-
sime OKalugfit ilisimaneKarnerussut
sanaortugkatdlo tusåmassat avdlat
Triumfbuen Eiffeltårnilo unukut Kåu-
marsarneKartarput Kinguartåussuit a-
merdlasut atordlugit. tamåna ukioK
tamåkerdlugo ilerKungilaK pingårtu-
mik aussåkut ukiåkutdlo atorneKar-
tardlune.
ikårtarfit atane singutut
igdloKarfigssup tusåmassåussutåinai
kisisa takungilavut åmale ajorner-
sgartai takuvdlugit, sordlo igdlut na-
jugarineKarnigssånik isumaKarfiginé-
sangikaluartut inuitdlo pitsuvdluinar-
tut. tåukule angnerussumik OKalug-
tuarfsångilåka taiginåsavdlugulo inuit
angerdlarsimavfeicångitsut vagabondit
nåpinertaoK ajornångitsut. pingår tu-
ssa „piumårtugssarssuaK" uvdlune ta-
måkunane ilimaginerulersutut itarpåt
måko pissutigissarunardlugit: sapa-
ssuarme najorKutat silap-naggatigsså-
nik OKalugtuartut amalo tugsiutit: Ka-
nigdlilerungnarsivoK, uvdlugssaK angi-
ngårtoK, il. il. amalo niarKUse makiti-
sigik, avdlatdlume.
utorKait unukut igdlumut isertaraut.
OKalungusiålungniardlutik tugsiardlu-
mik kugssup Seinep sinåne ikårtarfit
atane ardlaleriardluta sanerKutarpa-
vut angutit atissardloKissut oncuiv-
dlutik sinigtut puiaussanik imaerér-
simassamingnik akitserdlutik! ilåne
puerxortoK angalaordluta arnaK utor-
KassåK teKerKume Kissungnik ikuma-
titsissoK sanerKuparput kissagiarKuv-
dlutalo usserarpåtigut aningaussångu-
amik tunissinigssarput sujunertaralu-
go. vagabondit Kalipaissunit titartai-
ssartunitdlo nuånarineKarput taimåi-
tumigdlo atuagaerniarfingne kioskini-
lo åssilissat imalunit postkortit vaga-
bondinik åssiliartagdlit pisiarineK a-
jornångitdlat. taimatut „vagat“ titar-
tarneKarångamik soruname akilerne-
Karnigssartik piumassarissarpåt Kinu-
ssartuvdlutingme inugamik akilerne-
Karnigssartik pingitsorsinåungilåt.
katerssugausivigssuit
Parisime katerssugausivigssuaKar-
poK silarssuarme katerssugausivit
angnerssaisa ilånik. tåuna Louvre
Museet igdliSssårssuvoK ukiut 400-t
matuma sujorna sanåK. tåssane erKu-
mitsuliarpagssuit Kalipagkat, Kipe-
rugkat, peKutit avdlarpagssuitdlo ka-
terssugautigineKarput. tåssaniportaoK
åssiliaK KalipagaK silarssuarme ta-
marme nunavtinilume tusåmassau-
ssok Mona Lisa Leonardo da Vincip
Kalipagå. Leonardo da Vinci italiami-
uvok ukioK 1452-imit 1519-imut inu-
ssok. Kalipaissuinarane åmåtaoK Ki-
peruissartusimavoK kisalo ilisimatutut
sulisimavdlune. KalipagaK tåuna Mona
Lisa ukioK 1500 migssåne Italiame
Kalipagarå. åssiliaK månåkut igkamut
aulajangerdluarsimavdlune igalåsser-
neKarsimavdlunilo katerssugausivig-
ssup ilåne inerujugssuarme nivinga-
vok. sorssungnerssup sujugdliup su-
juninguagut KalipagaK tigdlingneKa-
raluarsimavoK taimanernitdlo månå-
kumut åssiliaK pårssissoKartuåinaler-
simavdlune.
takussagssarpagssuit amerdlagalua-
Kaut tamaisa sukumerdlugit Kimer-
dlortåsagaluaruvtigit taima sivikitsi-
gissumik tasamamnivtine — sapåtip
akunera atauseK — angusinaunagit.
takussavutdlo tamaisa åma agdlause-
risagaluaruvkit takivatdlåsaKingmat
åssigiårpatdlålisavdlunilo tamaunga
uninartariaKarpugut.
arfiningornikut unukut oktoberip
21-åne Parisimit autdlarpugut aKagu-
anilo sapame Danmarkimut perKig-
dluta. taimalo Kimugtuitsunik 1100
km ingerdlarérdluta nutånigdlo taku-
ssaKarérsimavdluta tikipugut.
tik agpitaraut. uvdlåkut itilisaugut
angajorKåvta tugsiarnerånit, månalo
neKisungnialåK, Kulivsiut KalalersoK
iterKautigssavut. sapåtip angnerup uv-
dlåvane itertaraugut Ujuånåkut isersi-
massut, akitsivta såvanut tikuautiga-
lutik OKararaut Antuintermat. takuli-
savagut tiggait Kernertut ilerérdlugit
itersigåtigut, ila makigusungnaK orsse-
rartorniésagavtigik,
ilimagissarssuartik tåkutilersoråt
inusugtungulårdlanga.
angajorKåvut inaleriarmata anivu-
nga KimaKalunga silarssuaK alianaeKi-
ssok, aKagumut inuvigsiusavdlunga 19.
december inuveKarama. agsut sila
inuisagpoK, nivissatdlunit iserput ati-
ssagssamingnik ulaputileramik. igdlor-
ssup måssåkut agdlagfingortup nautsi-
vinut igardlunga anérsoK tikikavko
oKaluterussårdluta malugilerpavut
igarsimavfivut aulalersut, pigalugtui-
narmata Kimatdlugit issigilerpavut, ki-
sa nipagtorssuput aulangåramik. uni-
lermata angerdlarpugut agsut peru-
suerdluta. iserpunga angajorKåvut pat-
dlungassut agsut uipatdlersimavdlutik.
tupigåt igdlume ilissait nipangmata,
tåssauna igtulårssuartoK. sunauvfa ili-
magissarssuartik tåkutilerasugigåt.
pulerdlusigoK, pulerdlusigoK
mérångorKigdlanga.
jutdleKaoK. uvdlåkut iteravta unuar-
tunåKaluta igdlorput KarsungavoK
assarKaugame, åssiliånguaKångilaK,
nanerutinguit atauseK-mardluk iku-
måput kugårtuinauvdlutik. Kutdlitdle
KaumaKaut KassåKalutik ångartigauv-
dlutik assataugamik kauartamigdlo or-
ssoKardlutik, tarKigssutitik Kaugdlo-
rigsivfårigdlugit. KimaKaluta anigavta
arpaliutinaK tasama avguarfiup ma-
tuata kigdlinganut, nalunginavtigo av-
guåsavdluta igalåviuko kisisa. årit na-
nerutit ikiterput matualo magperdlu-
go. Kå, suaortarniaritse, taima piuma-
Kigavta: pulerdlusigoK, pulerdlusigåK,
uvangalumiåsit nipikinerusananga. nå-
me pugssiaKarpoK. arfineK-mardlunut-
dlo nålagiåsavdlutik.
avguåussuit Kalarugtortut
uvdloKerKa nagdleriartoK suja-
neK kasuinaKaoK, silåinarmikamilo
sordlo nipåringnerussoK. éssugker-
soriartoritsigoK. tåssalumiåsit nu-
tåungitsunik atissartåsavdlunga
nagdliukama atoréravkit. uvdlut-
dlériaKaugut avgussuit Kalarugtor-
tut. asoravta arpaliutorssuvdluta
émut, iseriatdlaravta Kåumåtdlak,
åssilialersorneramik. nuånålerug-
tortugut tarKama suaorpatdlagpoK:
igfiårarsiartoritsigOK niuvertorutsi-
kunut Karl Petersenikunut. uvdloK
sordlo pusungneK. unorérpoK inar-
niaritse aKago jutdleriåinåsaoK, si-
latangiaissut nålagiatdlo inortoKi-
navase. sordlo pisångitsugut.
uvdlånguaK itersarpåtigut: silata-
ngiaileKaut. tåkiga Kerårpaluk OKa-
luarpalugdlo. tusarivtigdlo agpiput:
jutdlerssuaK nuåneKaoK
tamarssuavtinut
nalunaeruteKarame
ånåussissugssamik.
I min barndom formede livet sig
her i Kangåmiut helt anderledes end
nu om dage. Fra og med adventssøn-
dag begyndte vi at gå i kirke to gan-
ge hver søndag. Gudstjenesten fore-
gik på kirkeloftet. Det var altid
spændende for os børn at gå i kirke.
Så snart menigheden havde sat sig på
bænkene, kravlede vi børn ind under
et stort bord og begyndte at lege ka-
jakmænd, der var på sælfangst, ime-
dens de voksne sang salmer.
Når julen nærmede sig, fik vi på-
læg om at være ekstra artige og ikke
være støjende, fordi man netop i disse
dage ventede den store dommedag.
Denne venten begrundedes med tek-
sten på adventssøndag om Jordens
undergang og salmer, der bl. a. lød
således: „Løft jeres hoveder", „Nu
nærmer sig den store dag" o.s.v.
Der blev altid sunget salmer, når de
gamle kom på besøg om aftenen for
at fortælle sagn. Om morgenen blev
vi vækket af de voksnes salmesang.
Men det mest spændende var duften
af kogt kød og den sydende lyd af
gryden over spæklampen. Det var
morgenmad! Endnu dejligere var det
at vågne adventssøndag om morgenen.
Så lå der store humpler rugbrød for-
an briksen, og de skulle spises med
spæk til. Det smagte vidunderligt!
DOMMEDAG
Lad mig lige fortælle lidt om en
ungdomsoplevelse:
Mine forældre var gået i seng, og
jeg gik frisk og veloplagt ud. Vejret
var smukt. Dagen efter var det min
fødselsdag, den 19. december. Der var
intet menneske at træffe ude. Selv
pigerne holdt sig inden for, for de var
så travlt optaget af at sy stadstøjet.
Ved udstedsb estyr er ens havestakit
mødte jeg en mand, der var ude at
trække frisk luft. Vi kom i snak, og
mens vi stod der, begyndte stakittet
at svaje til siden ganske svagt. Men
der kom snart fart over bevægelser-
ne. Stakittet ligefrem gungrede! Først
da alt blev normalt igen, kom vi
hjem. Og sikken et syn! Mine foræl-
dre sad på briksen, grebet af panik.
De fortalte, at de havde haft en sæl-
som oplevelse. Alt i huset var i be-
vægelse efterladende sig en forfærde-
lig lyd, fortalte de. De havde været
helt sikre på, at det var dommedag,
der kom.
Lillejuleaften gjorde man hovedren-
gøring i vort hus. Man tændte så et
par tællelys, som oste slemt. Men
spæklamperne lyste smukt i nyfrem-
stillet tran og sendte deres hyggelige
skær på nyvaskede vægge, som end-
nu ikke var tapetseret med gamle
blade.
Vi børn løb ud til butikken. Vi vid-
ste jo, at uddelingen af julekosten
skulle finde sted. Så tændte man ly-
sene i butikken, lukkede døren op og
mændene i butikken sagde: — Nu
skal I kalde. Der er uddeling af jule-
kost.
Man behøvede ikke at sige det to
gange. Snart råbte vi, alt hvad vi
kunne:
„Så er der uddeling af julekost. —
Kom ned til butikken med en pose".
Jeg var altid en af de ivrigste til at
kalde.
ata Bitdlimip narssåne
pigårtut ivkua
savanik pårssissunguit
tusalerpåt nipe.
tarKama erssendgivdlune: ata, ti-
paitsungnartumik tusardlisavavse, ti-
paitsungårutigssavsinik, inuit tamar-
mik pigssånik, uvatsiaK ånåussissug-
ssaK ilivsinut emiuvoK, tåssa Kristuse
NålagaK Dåvip igdlorpagssuine. malig-
tinardlugo agpipåt: uvdlåK måna,
u sornaKaoK, tipaitsungnartorssåvoK.
inugtordlugo.
eiritåutut kunigtautdlutik
nålagiatdlaravta naggasiut någåtdlo
aniassut ilait uneråinartut tåkiga ag-
pipåt: tamarma nuånårpunga, Jisusip
ilagsingmanga, Katångutigigavko. il. il.
iluanit akineKaramik atorpåt: tug-
patdlemaKaoK ivangkilio tamåna.
mardlungnik amérdlutik iluanit pinga-
sunik åmérput. asoramik eKitautiler-
put angutit amatdlo åssigingmik ku-
nigtardlugit. nordlernit pissarinerpåt?
jutdlip naggatå uvdlåkut aneriardlune
kangigdlernit inugtunik tugsiaKåtår-
torssuit, nåvdlugulo avdla agpitaråt.
poKeråine naKitsivigssarssugaluit.
KangarssuaK måne pissusiussartunik
OKalugtupavse nailisagaoKissumik.
Karl Kreutzmann,
Kangåmiut.
Så kom folk, men uden poser. Hvor
skulle de få dem fra?
I STADSTØJET
Klokken tolv lød kirkeklokken. Det
betød, at nu skulle man ind og iføre
sig stadstøjet. Men jeg var en stakkel
i forhold til mine kammerater. Jeg
havde aldrig splinternyt tøj at tage
på. Det var også min egen skyld. Jeg
skulle absolut have mit fine, nye tøj
på på min fødselsdag i stedet for at
vente til juleaften.
Vi børn gik i kirke, bedst som
julekosten kogte. Det var med no-
gen vemod vi gik, men der var ikke
noget at gøre. Efter kirkegangen
løb vi hjem. Så var stuen pyntet
med gamle ugeblade og lysene
tændt. Nu skulle man rigtigt til at
feste. Men så blev der råbt ude fra:
„Så er der brød hos udstedsbesty-
reren!"
Det varede ikke længe, før det blev
aften, og så sagde de gamle: — Nu
skal I i seng, børn. Vi skulle gerne
fejre julemorgen i morgen tidlig. I må
ikke sove over jer, når de synger
uden for husene i morgen tidlig. —
Ak ja, man var ked af at komme i
seng juleaften.
JULEMORGEN
Julemorgen vågnede vi. Der lød
knirken og summen uden for. Og så
begyndte de at synge, sådan som man
sang i Grønland i gamle dage, meget
langsomt og slæbende. Efter sangen
blev et brudstykke af juleevangeliet
læst op, og man sluttede med endnu
en salme.
Så skulle man i kirke, og slutningen
af kirkegangen foregik på en noget
ejendommelig måde. Nogle af kirke-
gængerne blev siddende, mens andre
gik ud. Folk uden for kirken istemte
en sang, og så begyndte en længere
liturgi, som sluttede med to amen ude
og tre inde. Som afslutning på kirke-
gangen gav menigheden hånden og
kyssede hinanden. Mon den skik stam-
mer fra brødremenigheden?
Resten af juledagene sang man
gamle salmer i kor, næsten uafbrudt.
Det er en skam, at de gamle sange nu
er glemt.
Det var lidt om julen i gamle dage.
Karl Kreutzmann, Kangåmiut.
Alle vore pisiniar-
kunder *- w\ K NJ t tor issar tag-
ønskes en kavut tamaisa
glædelig jul jutdlime ukiortamilo
og et godt nytår vivdluarKuvavut i
Møllmann ro to Godthåb
Karl Kruse
uvdlut nipaitsut nalåt
Karl Kreutzmann OKalugpalartoK Kangåmiune Kanga jutdlime
ilerKuliutitorKanik, taimane uvdlut tamåko nalane „piumårtug-
ssarssuaK“ ilimagineKartaratdlarmat.
Sådan fejrede man jul i
Kangåmiut i gamle dage
Karl Kreulzmann fortæller minder fra sin barndom i KangSmluf
36