Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 104-af
sisamångorneK 13. august 1964
nr. 17
To familier
Boligmanglen i Grønlands hovedstad større end nogen sinde. 'Ar 100
ansøgere på ventelisten i øjeblikket. rA~ Opførelse af mange lejligheder
på én gang synes at være den eneste udvej.
Det altoverskyggende problem i
Drønland, boligmanglen, er særdeles
Mærkbar i hovedstaden Godthåb. Der
bygges boliger i Godthåb som nogen-
sinde, men byggeriet kan ikke holde
trit med den store befolkningstil-
vækst. I slutningen af 1963 havde
Dodthåb 4150 indbyggere. Antallet af
^dbyggere nu i sommersæsonen an-
slås til ca. 5000.
I år er der i Godthåb opført 47 lej-
ligheder i boligstøtteetagehuse. Des-
uden er der bygget 16 almindelige
boligstøttehuse samt 4 lejligheder i et
dobbelthus.
— Det er færre lejligheder end sid-
ste år, da der blev opført 72 lejlig-
heder her i Godthåb, udtaler borg-
mester Niels Hammeken. Men i år har
landskassen bevilget 28 nye huse. Op-
førelsen af disse huse, der er beregnet
til tilflyttere, er nu begyndt, og de
fleste af dem er allerede optaget. Nu
er man også i gang med Fiskerby II,
s®m bliver færdig til november. Der
bliver i alt 24 lejligheder. Et af hu-
sene i Fiskerby II skal indrettes som
vuggestue. Den første Fiskerby med
20 lejligheder blev færdig sidste år.
100 ANSØGERE
— Hvor stor er ventelisten i øje-
blikket?
Slagtningen af lam
sætter rekord i år
Man regner med, at 20.000 lam vil
blive slagtet på fabrikken i Narssan.
Niels Hammeken.
— I foråret havde vi i alt 160 an-
søgere. Nu har vi oa. 100 på vente-
listen. Men det er beklageligt, at der
kommer flere og flere, som ikke har
ansøgt om bolig i forvejen. Det er tit
slægtninge til familier her i Godthåb,
som er kommet på besøg og ønsker at
blive i byen.
Nu er det på tide at indskærpe, at
det ikke lader sig gøre at flytte til
Godthåb, når man ikke har fået be-
vilget ansøgning om en bolig. Der er
sikkert mange flere mennesker, som
kunne tænke sig at flytte til Godthåb,
i samme
hvis der kan skaffes bolig til dem. Det
gælder især udsteder fra andre di-
strikter. I øjeblikket er der 393 kom-
munale boligstøttelejligheder her i
Godthåb, men de kan langt fra dække
det store boligbehov.
FREMTIDSUDSIGTER
— Hvad med fremtidsudsigterne?
— Til næste år påbegyndes opførel-
se af 48 lejligheder. Samme år bliver
24 etagehuslejligheder færdige til ind-
flytning. I 1966 regner vi med at få
48 færdige lejligheder. Så er der det
store projekt på Østerbro. Planen går
ud på, at der skal opføres et stort hus
med 160—180 lejligheder på fjeldkam-
men på Østerbro. Der har været en
hel del diskussion om placeringen. Der
er en række borgere her i byen, som
mener, at opførelsen af et så stort
hus vil skæmme bybilledet. Personlig
mener jeg, at huset, hvis det bliver
opført som planlagt, ikke 'tager hele
udsigten ud mod Hjortetakken og
Store Malene. Herom har vi i kommu-
nalbestyrelsen endnu ikke fået nær-
mere besked. Det er bebyggelsesud-
valget, der får det afgørende ord med
hensyn til placeringen.
Som forholdene er i dag, taler me-
get for, at opførelsen af mange lejlig-
heder på een gang vil hjælpe kolossalt
på den fortvivlede boligsituation. Der-
for vil jeg gerne støtte planen om det
store Østerbro-hus.
BEDRE KVALITET
— Der har været en hel del klager
over de nye etagehuslejligheder. Det
gælder ikke mindst lejlighederne i
Fiskerbyen?
— I de første boligstøtteetagehuse
er kvaliteten ikke så god, som man
kunne ønske sig, men de nye lejlig-
heder er af virkelig god kvalitet. Lej-
lighederne er forsynet med moderne
(Fortsættes side 12).
Kvinder på kursus — arnat kursusenartut
Dansk Kvindesamfund under ledelse af Else Westerberg arrangerede 1 begyndelsen af
august et kursus for grønlandske kvinder, der er aktive i kommunalråd og udvalg.
Kurset foregik i Godthåb. Her ses en række af deltagerne fra åbningen 1 kollegiesalen.
Dansk Kvindesamfundip SrKigssutånik Else Westerberg sujulerssortigalugo kalatdlit ar-
nat kommunalinut tungåssuteKartut kursusenartlneKarput Nflngme augustip autdlartlne-
rane. tåssa peiiataussut ilait kursusenarnerup angmarneKarncrane åssilissat.
(åss. foto: K’unerséK Rosing)
Slagtningen af lam tegner til at bli-
ve fin i år. Der bliver tale om rekord-
slagtning. Man regner med, at 20.000
lam vil blive slagtet på fabrikken i
NarssaK nu til efteråret.
Vejrforholdene har været ideelle i
vintermånederne i fåreholderdistrik-
ierne. Der var så godt som ingen sne
i vinter, og vejret var fint i læmnings-
tiden.
Rekordslagtningen kommer til at
betyde en hel del for økonomien i
sydligste distrikter. Torskefiskeriet
har slået fejl i forårsmånederne. I
Ranortalik, Julianehåb og NarssaK
distrikter er der pr. 1. august en til-
bagegang i torskeproduktionen på
2.270 tons i forhold til samme periode
sidste år.
ilaKutarit i^dlo mardlukåt
nunavtine igdloKarfit inugtunerssane Nungme igdlugssaKar-
niarneK aitsat taima ajornakusortigilersoK igdlugssamik ki-
nuteKarsimassut 100 mana utarKissut ^ atautsikut inigssia-
nik amerdlasunik sananigssaK kisime ilorrånut avKutigssau-
gunartoK
Ambassadørbesøg
ambassadøre tikerårtoK
"en amerikanske ambassadør i Danmark
Kathrine Elkus White gæstede fornylig
Godthåb. Her modtager landshøvding N.
°' Christensen ambassadøren.
amerlkamlut Danmarkime ambassadørlat
Kathrine Elkus White Kanigtukut Nflng-
mut tikerårpoK. tåssa ambassadøre lands-
høvdingimit tikitdluarKunekartOK.
(åss. foto: K’unerséK Rosing)
nunavtine ajomartorsiutit angner-
ssåt igdloKarfit inoKamerssåne Nung-
me malungnaKaoK. Nungme aitsat
taima sanaortortoKartigigaluartoK ig-
dluliortitemeK angumagsmåungilaK
igdloKarfiup inugtusiartomeranut.
1963-ip lianerane Nuk 4150-inik ino-
KarpoK, månale aussaunerane naut-
sorssutigineKardlune 5000 migssåine
inoKartoK.
ukioK måna Nungme sananeKarsi-
måput etagehusine ilaKutaringnut i-
nigssiat 47, åmåtaordle igdluinait 16
sananeKarsimavdlutik kisalo igdlut
katingassut mardluk sisamanik inig-
ssiartagdlit.
— sujomamit inigssiat sananenar-
tut ikingneruput, sujorna 72 sanane-
Karamik, borgmester Niels Hamme-
ken oKarpoK. ukioK månale lands-
kassimit akuerineKarsimåput igdlu-
Iiagssat 28. igdluliagssat tåuko nug-
tertunut nautsorssuneKamerussut sa-
naneKarnerat autdlamerérpoK amer-
dlanerssaitdle fnimingnemeKarersi-
mavdlutik. måna åma Fiskerby II, tå-
ssa aulisartumut inigssiat ingmikor-
tuata åipå, sananeitarpoK novemberi-
mutdlo inertugssauvdlune. tåssane i-
nigssiat 24-uput. igdlut tåuko ilåt uv-
dlunerane mérårKanut paontingnig-
tarfigtut åritigssuneKartugssauvoK.
aulisartut igdloKarfiåne sujorna ila-
Kutaringnut inigssiat 20 inemeKarput.
KinuteKartut 100
— månåkut igdlugssamingnik ki-
nuteKarsimassut utarKissut Kavsiu-
pat?
— KinuteKarsimassut upernåK måna
160-ugamik, måna utarKissut 100 mig-
ssåiniput. ajoraluarpoK igdlugssa-
mingnik KinuteKarKårsimångitsut ti-
kitartut amerdliartuinarmata. tamåko
tåssaugajugput Nungme ilagissa-
mingnut tikerårdlutik unigkumatdler-
simassut.
månale pissariaKalersimavoK er-
ssereigsåsavdlugo igdlugssamik nor-
Kaisimavdlune akuerineKarsimångi-
kåine nungniarneK ajornarmat. ku-
larnångilaK månåkomit amerdlaner-
pagssuit nugkumasinaugaluit pingar-
tumik niuvertoruseKarfingne unga-
singnerussunltut, taimailiorususaga-
luartutdlo måne inigssaKarsfnaussu-
gunik. månåkut Nungme kommunalit
boligstøttivdlo igdlutait 393-uput, tai-
måikaluartordle amigardlufnardlutik.
sujunigssaK
— sujunigssame igdluliagssatigut i-
sumavdluarnartoKarpa?
— åipågo inigssiat 48 sananeKaliså-
put. ukioK tamåna etagehusine inig-
ssiat 24 iserterfigineKarsinångusåput.
1966-ime nautsorssutigårput inigssiat
48 inersimajumårtut. tauvale åma er-
KaissariaKarpoK K’uagssunguame ig-
dluliagssarssuarmik pilerssårut. isu-
maliorKutigineKarpoK igdlorssualior-
toKarumårtoK ilaKutaringnut 160—
180-inut inigssialingmik. igdluliag-
ssap inigssingnigsså OKatdlisigineKa-
ngåtsiarsimavoK. ardlagdlit isumaKar-
put igdlo taima agtigissoK igdloKar-
fiup issikuanut kussanaitdlisautauju-
mårtoK. nangminérdlunga isumaKar-
punga igdluliagssap K’uagssunguaK
tamåt avssernaviångikå. kisiåne ta-
måna pivdlugo kommunalbestyrelsi-
me sule ersserKigsumik tusagaKångi-
lagut. tamåna bebyggelsesudvalgip
aulaj angivf igissagssarå.
månåkut igdloKarniarnerme pissut-
sit taima ajomakusortigititdlugit i-
sumaKarnarpoK atautsikut angisumik
sanassoKaraluarpat mikingitsumik i-
luaKutåusagaluartoK. taimaingmat
K’uagssunguame igdluliagssaK taper-
sersorusugpara.
igdlut pitsaunerulersut
— etagehusiliat sånardlugaunerar-
dlugit målårutigineKartarsimaKaut,
pingårtumik aulisartut igdloKarfiåne
inigssiat?
— boligstøttemit etagehusiliat su-
jugdlit pitsauvatdlångeKaut, kingug-
dlitdle sananeKartut pitsauvdluar-
tuvdlutik. inigssiat teknikimut tu-
(kup. 12-ime nangisaoK)
savårKanik
tOKorainigssaK måna
iluagtitdluåsaKaoK
nautsorssutigineKartoK savar-
Kat 20.000 Narssame fabriki-
me toKorarneKarumårtut
ukiamut savårKanik tOKorainigssaK
iluagtitdluartugssångorpoK, aitsat tai-
ma amerdlatigissunik tOKoraissoKar-
tugssångordlune. nautsorssutigineKar-
poK savårnat 20.000 Narssame fabri-
kime ukiamut toKorarneKarumårtut.
savautigdlit tamatumunåkut ukio-
rigsårtisimavåt, ukiunerane aputeKå-
ngingajagsimavdlune savatdlo ernine-
risa nalåne silarKigtarsimavdlune.
taima amerdlatigissunik savårKanik
tOKorainigssaK tarKavane aningau-
ssarsiornermut suniutdluartugssau-
vok. sårugdlingniarneK upernåp Kåu-
mataine iluagtingitsorsimavoic. Na-
nortalingme, K’aKortume, Narssamilo
augustip autdlarKautå tikitdlugo så-
rugdlit tunissat sujorna taimailinera-
nut nalerKiutdlugit 2.270 tonsinik. ki-
nguariarsimåput.