Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 20

Vordende sømænd på
landets hårdeste skole
Dagligt liv på søfartsskolen i Kogtved ved Svendborgsund.
J. Lauritzens søfartsskole i Kogtved
er anerkendt som forsøgsskole. Den
bliver drevet uden statstilskud, helt
for rederiets regning. Den er kendt
som landets hårdeste skole, hvor de
unge vordende sømænd bliver opdra-
get uden blødsødenhed, men dog også
absolut uden nogen form for bruta-
litet. Eleverne lærer først og frem-
mest de tre ting: Arbejde, orden, høf-
lighed.
Skolens elever, der er i alderen 16
rbil 19 år gamle, er delt i 3 hold, der
hver for sig stiler mod et bestemt mål
indenfor søfarten:
Der er maskinhold, som efter 5
måneders skole er sikret læreplads på
maskinfabrikken Atlas eller andre
lignende virksomheder. Derfra kan de
så komme på maskinistskole for se-
nere at gå over i rederiet Lauritzen
eller andre rederier som maskinme-
stre.
Der er et hovmesterhold, som efter
deres tid på søen kan komme på hov-
mesterskole.
Og der er endelig et hold, som er
beregnet for fremtidige navigatører.
Alle er efter vel ovestået skole-
ophold sikret plads som lærlin-
ge på rederiets skibe, og rederiet er
også villig til at tage sig af deres vi-
dere uddannelse efter bestemte regler,
der er særlig gunstige for de unge
mennesker. Det er en forudsætning
for optagelse på skolen, at eleven har
realeksamen. Dels sikrer man sig der-
ved, at eleverne besidder en vis mo-
denhed, og dels har de noget at falde
tilbage på, hvis de af en eller an-
den årsag viser sig at være uegnet
til søen.
Eleverne purres kl. 6,25 hver dag.
Fem minutter efter skal de' være i
gymnastiksalen til et kvarters morgen-
gymnastik, der efterfølges af et obli-
gatorisk koldt brusebad, der kaldes
„dødsstrålen". Kl. 7,00 skal de være
påklædt og have redt køjerne, for så
begynder den store rengøring af hele
skolen. Under morgenrengøringen gø-
res skolen i stand fra øverst til ne-
derst, både ude og inde.
Klokken prc. 8,00 hejses flaget, mens
eleverne synger,, Der er ingenting, der
maner". Derefter er der skafning, alt-
så morgenmad. Om søndagen er der
ikke havregrød eller øllebrød, men
Corn Flakes, kaffe og rundstykker,
Deres ur
er I gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutåricat
uvavfinuf suliarififarnlaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine modemiussume na-
lunaerKutåncat issarussatitdlunit
suliariumaKåvut.
URMAGER. JOHN. GRAUTING
Torvet 1 Lemvig
indrammet af en tilladelse til at ryge.
Efter dagens praktiske og teoretiske
arbejde begynder så en kraftig gym-
nastik, 4 timers boksning om ugen,
jiu-jitsu (selvforsvar). Og for at undgå,
at de unge mennesker ikke kun ud-
vikler musklerne, men også deres al-
mendannelse, er der een ugentlig an-
standstime.
Man spiser til aften, og det er en
regel, at eleverne her læser deres dag-
bøger op, en opgave, der går på skift,
dels fordi de unge mennesker skal
lære at skrive godt dansk og dels for
at de skal kunne henvende sig til en
større forsamling.
Skoleordningen er delvis anlagt ef-
ter engelsk mønster, således at de æl-
dre elever har et vist ansvar for de
yngre.
Selve skoleopholdet er gratis, idet
udgifterne afholdes af rederiet. Men
hver elev skal forsyne sig med ud-
rustning til et beløb af 650,00 kr.
En aften om ugen er der dans,
hvortil skolen inviterer unge piger.
Herved gives undervisning i dans for
eleverne. Disse aftener slutter med
kaffebord, og såvel ved dansen som
ved bordet skal de unge, vordende sø-
mænd lære at omgås damer på en
smuk og ridderlig måde.
Det kan ske, at der pludselig slås
alarm: Skibet er ved at synke! Alle
elever må så møde i redningsvest på
den lange gang i løbet af fire minut-
ter! Det kan også hænde, at eleverne
bliver purret ud til en natlig trave-
tur på halvtreds kilometer. Værs’go’,
mine herrer, nu gælder det om at få
blyet af skoene, og farten sat op.
Lørdag er en dag, man ser hen til
med særlig forventning. Da bliver der
udbetalt hyre — lommepenge — til
alle, og alle får lige meget. Hvis en
elev får sendt penge hjemmefra, bliver
de indsat på hans opsparingskonto.
Lørdag aften har eleverne landlov,
hvilket vil sige, at de har fri og kan
gå ture eller slappe af og nyde hin-
andens selskab med at spille musik,
skrive hjem eller læse en god bog.
Foruden kurset på selve skolen er
der undervisning om bord i topsejl-
skonnerten „Lilla Dan", hvormed der
foretages øvelsestogter i danske far-
vande. Skolen har også en øvelses-
båd, „Betta Dan", samt to hvalbåde,
der anvendes ved undervisning i hold-
roning, og flere joller, hvori eleverne
opøves i enkeltmandsroning, vrikning
og trosseføring.
Hvert kursus slutter med en prøve,
og hver eneste elev får et afgangs-
bevis, hvori bedømmelse af flid, or-
den og opførsel er anført i første
række.
David Benjaminsen,
Lauritzens Søfartsskole,
Kogtved pr. Svendborg,
Fyn.
Grønland er et af de lande i verden, der har størst befolknings-
tilvækst i forhold til indbyggerantallet.
nunarput inungme amerdlåssusinut nalerKiutdlugo silarssuarme
inugtusiartornerpåt ilagåt.
Fornuftig familieplanlægning
mange problemers løsning
er
Gynækologen, dr. Edith Klifager's foredrag om et højaktuelt emne, ikke
mindst i Grønland.
— Familieplanlægning går ud på, at
man planlægger familiens størrelse —
d.v.s. antallet af børn, man ønsker, og
på hvilket tidspunkt, man ønsker at få,
disse børn Det drejer sig med andre
ord ikke blot om oplæring i fødsels-
kontrol, men tillige om undersøgelse
og behandling af ægtefæller, der ikke
har kunnet få børn.
Sådan indledte gynækologen, dr.
EDITH KLITAGER, sit foredrag i
Godthåb Forsamlingshus tirsdag af-
ten d. 4. august. Foredraget, der var
offentligt, var et led i det kursus, som
foregik i Godthåb på initiativ af
DANSK KVINDESAMFUND med
deltagelse af husmoderforeningernes
repræsentanter fra det meste af Grøn-
land.
Emnet er højaktuelt over det meste
af jorden — ikke mindst i Grønland,
som er rekordindehaver med hensyn
til fødselsoverskud.
FØDSELSKONTROL
— Den første, der gik ind for fød-
selskontrol, fortsatte dr. Klitager, var
englænderen, pastor og nationaløko-
nom Thomas Malthus, der levede om-
kring år 1800. Malthus’ teori gik ud
på, at befolkningen havde tendens til
at vokse hurtigere end etablering af
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tiiniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
Miracoli
en opmuntring
Kimagsautigssangnik
kaussarfingmiulerit!
pineKarsinduput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo pårtat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårsindu-
ngitdluinarp atit —
ko ussarfingmio-
riudindkit!
mulighederne for ernæring. Han anbe-
falede forhøjelse af ægteskabsalde-
ren og seksuel tilbageholdenhed —
men tog ikke i betragtning, at det
voksne menneske har et naturligt be-
hov for seksualliv. Det indså en del
af hans tilhænger, og de dannede en
bevægelse, de kaldte for „Neomalthu-
sianismen), og som søgte at fremme
udviklingen af og kendskabet til svan-
gerskabsforebyggende midler. Der
dannedes efterhånden flere foreninger
af samme art rundt om i verden.
Men arbejdet tog først virkelig form,
da amerikanerinden, sygeplejerske
Margaret Sander, for en menneske-
alder siden begyndte sin livslange, op-
ofrende indsats for fødselskontrol.
Under udøvelse af sit arbejde så
Margaret Sander mange ulykkelige
kvinder, hvis helbred var ødelagt af
for mange børnefødsler, og familier,
hvis økonomi var elendig, fordi de
havde for mange børn. Og en rejse
over det meste af jorden overbeviste
hende om, at overbefolkning med der-
af følgende ringe levevilkår tillige
måtte være en trussel mod verdens-
freden.
Hendes utrættelige arbejde, der
for hende førte en mængde skuffelser
med sig på grund af folks uviden-
hed og overtro, bar til sidst frug-
ter. I de fleste lande har man idag så-
ledes privat dannede foreninger for
seksualoplysning og fødselskontrol, og
den danske forening — Foreningen for
Familieplanlægning — blev stiftet i
1956.
Disse foreninger sluttede sig sam-
men i 1952 under konference i Bom-
bay i Indien i en verdensomspæn-
dende organisation — International
planned parenthood Federation
(I. P. P F.) med følgende formål:
Dannelse af famiilieplanlægnings-
foreniihger i alle lande,
at optræne læger, syge- og sund-
hedsplejersker og socialrådgivere i
den praktiske administration af mid-
ler til familieplanlægning, og
at opmuntre til videnskabelig un-
dersøgelse af den menneskelige for-
plantning og dermed nye og bedre
metoder til fødselskontrol.
Mange af de nævnte foreninger —
bl. a den danske — får d dag stats-
tilskud til deres betydningsfulde ar-
bejde.
SEKSUAL-PJECE
— Man kan spørge, sagde dr. Edith
Klitager videre, hvorfor det er så
vigtigt at planlægge familiens stør-
relse. Svaret er indlysende:
Det er vigtigt
af hensyn til moderens fysiiiske og
psykiske helbred,
af hensyn til familiens trivsel, og
endelig
af hensyn til samfundet.
Dr. Klitager, der gjorde nærmere
rede for disse tre punkter, gav der-
efter oplysninger om de forskellige
midler, man i dag har til rådighed,
og som ved lægevæsenets vejledning
kan tages i anvendelse som forebyg-
gelse for for hyppige svangerskab og
kønssygdomme. Hun fortalte iøvrigt,
at der snart udkommer en dansk/
grønlandsk pjece med oplysninger og
vejledning om det pågældende pro-
blem. Dr. Klitager understregede til-
lige betydningen af, at ikke mindst
forældre burde oplyse deres større
børn og de unge om kønslivet og det
ansvar, der er forbundet hermed.
Og dr. Klitager sluttede:
— Vi er allerede nu ved at være
ved det punkt, som Thomas Malt-
hus forudsagde. Fødevareproduk-
tionen har ikke kunnet holde trit
med befolkningstilvæksten, og om-
kring halvdelen af jordens be-
folkning sulter som resultatet her-
af. Også boligmæssigt og på mange
andre vigtige områder er der —
ikke mindst i Grønland — store
vanskeligheder at kæmpe med —
vanskeligheder, som ikke vil blive
mindre, hvis fornuftig familie-
planlægning ikke er tilstede.
PÅ REJSE —
Dr. Edith Klitager, der som supple-
ment til sit tankevækkende foredrag
viste en japansk film om familieplan-
lægning, rejste sidste tirsdag videre
sydpå, hvor hun i byerne dernede vil
holde offentlige møder om emnet.
Og da emnet som sagt er aktuelt,
ikke mindst i Grønland, fortjener det
et stort fremmøde hvert sted, dr.
Klitager kommer til.
-uk-
italiensk middag på 9 min. en læk-
ker ret for hele familien.
italiamiutut nerissagssat uvdloker-
kasiutit. - nerissagssat
igdlingnartut ilakuta-
ringnut lamanut.
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra
— tåssa uvånga pissut
*/s GALLE & JESSEN
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
20