Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 25
USA.s rumskibshavn gør Cape Kennedy til legeværk USA-p silåinaup avatånut angatdlatinut „umiarssualivig- tåvane“ Merritt Islandimitume suliat pingårnerit taimatut issikoKarumårput. såmerdliuvoK ine katiterissarfik napa- ssok igdlutut Kuleringnik 52-inik initaligtut portutigiga- me, 220 meterisut takitigalune 170 meteritutdlo siligtigiga- me silarssuarme igdlunit angnerpaiissugssaK. Således vil den centrale del af raketinstallationerne på USA’s nye rumskibshavn på Merritt Island tage sig ud. Til venstre den lodrette samlehal, der med sin 52 etagers højde og grundflade på 220 gange 170 meter bliver ver- dens største bygning. Gigantiske anlæg til syv milliarder kroner er under opførelse med hen- blik på rejsen til Månen. Af BØRGE VISBY CAPE KENNEDY, FLORIDA (RB-special) Det amerikanske raketcenter på Floridas østkyst, der i sin tid gjorde navnet Cape Canaveral verdensberømt, har altid imponeret — og gør det stadig — ved sit tekniske raffinement og ved raketternes størrelse, men den første rum- skibshavn, som nu er under bygning på den nærliggende Merritt Island, er af så kolossale dimensioner og så fremskreden teknik, at den vil reducere det nuværende Cape Kennedy til en samling små, kuriøse antikviteter. Det er fra Merritt Island, at USAs første bemandede måneraket skal af- sendes engang inden 1970. Apollo er navnet på dette projekt. Når man i dag taler med folkene på Cape Kennedy, drejes samtalen uvilkårligt hen på, hvad der fore- går på Merritt Island, og allerede nu står alt i månerejsens tegn. Ganske vist benægter man forarget, at der er tale om noget „rumkapløb" med Sovjetunionen. USA tager den tid, der er nødvendig for gennemprøvning af alle stadier, og vil hellere affinde sig med en forsinkelse end løbe den mindste risiko for tab af menneskeliv, siger man. Men alt, hvad man foretager sig, med undtagelse af de rent militære raketforsøg — Polaris-raketter affy- res fra u-både ud for Cape Kennedy — tager sigte på det store mål: måne- rejsen. De forsøg, man i løbet af det sidste par år har foretaget med Sa- turn-raketter fra Cape Kennedy, er led i udviklingen af den gigantiske Saturn V og rumskibet Apollo, der til sin Dild skal afgå mod månen fra af- skydningskompleks 39 på Merritt Is- land. Merrit Island er en ø, der ligger nordvest for Cape Kennedy mellem de to floder Indian River og Banana River. 40 KM LANGT OMRÅDE Blandt de mange .anlægsarbejder er bygningen af en 20 km lang fire- sporet vej dæmning mod øst fra fast- landet, over Indian River, tværs over Merritt Island, hvor den passerer ho- vedkvarteret for Apollo-projektet, og endelig over Banana River til Cape Kennedy. Et område på 35.000 hektar (som Als) er lagt ind under rumfarts- stationen, hvis enemærker vil gå så langt som 40 km nord for Cape Kennedy. Merritt Island er en lav, sumpet ø med mange frugtplantager. Der er me- get lidt fast grund på øen, og det har krævet store opfyldningsarbejder at gøre området tjenligt til bebyggelse. En del af det område, der hører til rumfarts'stationen, er en lagune, der hidtil har været befolket af pelikaner, lystfiskere og vandskiløbere. Kun pe- likanerne får lov at blive, når rum- alderen holder sUit indtag her engang til næste år. Den altoverskyggende bygning på Merritt Island bliver den såkaldte lod- rette samlehal, hvor månerakettenne skal samles i oprejst stilling. Bygnin- gen skal kunne rumme seks raketter på en gang — hver af dem højere end frihedsgudinden uden for New Yorks havn. Dette indebærer en betydelig af- vigelse fra den hidtil anvendte tek- nik ved raketopsendelser, hvor man har samlet raketterne på selve af- skydningsrampeme. Hidtil har hver rampe været optaget af en bestemt raket under samlingen, afskydningen og det efterfølgende, langvarige op- rydningsarbejde. Raketterne er såle- des blevet samlet i fri luft og har væ- ret ofre for Floridas fugtige og lune- fulde klima, der af og til byder på voldsomme uvejr. 8000 TONS PÅ LARVEFØDDER De rumskibe, der fra oa. 1969 skal bringe en serie af hold på tre mand til Månen, og de raketter, der skal afsende dem, skal samles i den lod- rette samlehal på transportable ram- per. Ved sliden .af hver raket, på den samme rampe, skal et klargørings- tårn rejses. På de hidtidige afskydningsramper på Cape Kennedy er klargørings-tår- nene transportable. Forud for hver af- skydning køres de kæmpemæssige, rødmalede stålistativer — lige så høje som raketterne — bort fra rampen på skinner. Den nye fremgangsmåde bliver så- dan, at man ved afslutningen af det indendørs arbejde på raketten skub- ber en gigantisk transportvogn på lar- vefødder ind under rampen. Trans- portvognen, der beskrives som en skildpadde med ryg på størrelse med en halv fodboldbane, kører derefter raketten og tårne — ialt 8.000 tons — til af skydningsstedet ad en 8 km lang og 50 m bred betonvej. Undervejs standser man ved et armeringstårn, hvor de eksplosive startladninger mon- teres, og vognen trækkes tilbage fra raketten før afskydningen. Den nye metode gør det muligt at opsende en serie af Apollo-rum- skibe i hurtig rækkefølge, herunder om nødvendigt „redningsraketter". Når man har reserveret hele 35.000 hektar til rumfartstationen, skyldes det, at man behøver betydelig af- stand mellem de enkelte afskydnings- ramper og et stort ingenmandsland omkring dem i afskydningsøjeblikket. De fire Saturn-ramper for afskydnin- gen af Apollo-rumskibe bygges helt ude ved kysten, hver for sig omgivet af en sikkerhedszone på næsten 6 km i radius. Desuden har man i den nordligste del reserveret plads for tre afskyd- ningsramper til Nova-raketter med atomdrevne toptrin, som kræver en sikkerhedsradius på 13 km hver. HEL BY BYGGES Byggeriet på Merritt Island omfatter to store projekter. Det ene er af- skydningskompleks 39 med samlehal- len og afskydningsstedet, det andet er det såkaldte industrielle område, en by med et halvt hundrede store bygninger, som skal huse ingeniører, videnskabsmænd og teknikere, der er tilknyttet afskydningscentret. Her bli- ver administrative centrum, labora- torier og kontorer, og her skal fore- gå en fortsat udvikling af teknik og udstyr til rumfart. En hel afdeling er helliget udviklingen af brændstof til raketter. Desuden skal der bygges meget af det, der normalt hører til et bysam- fund — bank, hospital, politistation, telefoncentral, cafeteria, butikker, brandstation, biografer, posthus, sta- tion, vandværk, kraftværk, og kilome- tervis af veje. Alt ialt bygges der for syv mil- liarder kroner på Merritt Island. De samlede udgifter (til projekt Apollo og de forudgående forsøg anslås til 140 milliarder kroner. At der skal bruges penge, forstår man godt, når man hører de „astro- nautiske" tal, rumfartstyrelsens folk slår om sig med, når de fortæller om Merritt Island. Den lodrette isamlehal bliver den største bygning i verden — og den højeste i USA syd for Washington- monumentet i Washington D. C. Den bliver 170 meter høj — som en 52 etagers bygning. Grundfladen er 220 gange 170 meter eller så stor som seks fodboldbaner. Bygningen rejses på 3.700 stålbetonpiller, der går 50 meter ned og hviler på klippefunda- mentet under Merritt Island. Klargørings-tårnet, der bygges på den transportable rampe, er af stål og vejer 5.000 tons. Det er næsten 130 meter højt. 150 METER HØJ DØR Når raketten og tårnet skal for- lade samleballen, køres de ud gennem en dør der er 150 meter høj. Afskydningisstedeme hæves op i 15 meters højde over havet, næsten fire meter over det højeste punkt på Mer- ritt Island. Det lave, sumpede terræn giver en ide om, hvilket formidabelt arbejde bygningen af blot en enkelt rampe er. Et af problemerne ved hele projek- tet er, hvordan man får de 130 meter høje Saturn V raketter transporteret ind til samlehallen til sin tid. De en- kelte dele er så store, at de må sejles ind gennem en kanal, der graves til formålet. De Satum-raketter, man i dag om- gås på Cape Kennedy, virker kolos- sale. De er et halvt hundrede meter høje — som et 16 etagers hus — og vejer op til 550 tons. Men Saturn V, som skal sende Apollo-rumskibet til månen, bliver næsten 130 meter højt med sine tre trin og rumskibet monteret på toppen. Det hele vil veje ca. 3000 tons, og det første trins kraft bliver på næsten 3500 tons. Andet trin har en kraft på 450 tons, og det tredie trin vil kunne sende 90 tons i kredsløb om Jorden og 40 tons ud i rummet. Rakettens første trin måler 11 meter i diameter. Raketeksperimenterne på Cape Kennedy og konstruktionsarbejderne på Merritt Island ventes at være så langt fremme, at den første prøve med Saturn V kan finde sted engang til næste år eller i 1966, men det første bemandede Apollo-rumskib ventes først sendt til månen i 1968 el- ler 1969. Fabrikken „ GLUTEN" ved Th. Olesen, København K. Maccaroni maccaronif Spaghetti spagheftif Suppehorn suppehornif Suppestjerner suppestjernit Smykker forarbejdes effer opgave. Vore varer findes i Grønlands førende varehuse. Kalåfdlif-nunane niuverfarfingne pingårnerussune niorKufigssaufi- vui navssågssåuput. plnersautit sananeKarsmauput kigsautigissaf maligdlugif. KGL HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED (sX«)KØBENHAVN( ♦BREDGADE i i GRUNDLAGT 1834 orssugssax sipårsiuk M/S „Anna Nielsen" under indsejling Ivigttit. Dampskibs-Aktieselskabet „Progress” København Kalåtdlit-nunånukartitsissarsimavoK 1938-mit — I Grønlandsfarten fra 1938 silarssuarme tamarme B & W ALPHA-t, totaktit ventileicångitsut dieselmotdrit, tu- såmassarujugssunerisa uko pissutigait: aserortujuissusé orssugssartungingajang- nerilo. — motorit angissusé: 100 HK-nit 1000 HK-nut. Spar brændselsolie. B & W ALPHA totakts ven- tilløse dieselmotorer er kendt over hele verden på grund af: Den store driftssikkerhed og dens lave brændstof- forbrug. — 100—1000 HK. ALPHA-DIESEIi A/S FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.