Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 32

New Yorkip ilå negerinik inoKar-
nerussoK Harlem amerikamiut ne-
gerit KaKortunigdlo amigdiit nali-
gigsitaunigssånik angussiniamerme
ajornartorsiortitsinerpånut ilauvoK.
tåssane 1935-me erKigsivitdliornerme
inuit sisamat toKutåuput aserortig-
katdlo 7—8 miil. kr-nik naleKarput.
1943-me taimak angnertutigissunig-
taoK aseruissoKarpoK, negere toKu-
tauvdlune, inuit 100 sivneKartut iki-
ligauvdlutik niuvertarfitdlo 90
migss. aseruaneicardlutik. negeritdle
erKigsivitdliortamerisa suniutigi-
ssartagait angnerujugsstissarput.
New Yorkime politinut Kutdlersau-
simassup ukiut mardlugsuit matuma
sujorna oKautigå negerit Harlemime
erKigsivitdliornere atomimik Kaer-
tartuliamit angnerussumik aserui-
ssarumårtut, taimailiortameritdlo
kingunere atomimik Kaertartuliap
Kaernerata kingorna Kingornemit
ulorianartunit sivisunerussumik su-
niusimassarumårtut.
Harlemip Kiterpiåne najugagdlit
1910-me negerertait 20 pct. inordlu-
git amerdlåssuseKarput; måna Har-
lemime najugagdlit 90 pct-eralugit
— 233.000-ussut. igdlutdle niuvertar-
fitdlo amerdlanerssait KaKortunik
amilingnit pigineKartuarput. Harle-
mime pisanganartorsiortuarnermut
pissutaussut angnerssaråt igdlug-
ssaileKinerujugssuaK. Danmarkime
igdloKarfingme 10—15.000-inik inu-
ligtut agtigissume inuit 200.000 siv-
neKartut Harlemime eicitersimåput.
Harlemime najugagdlit taima a-
merdlatigingmata ikililerneKarpata
aitsåt pissutsit pitsångoriarsinåu-
put. nautsorssorneKarsimavoK USA-
me najugagdlit tamarmik negerisut
Harlemime najugaligtut eKimatigi-
sagaluarunik 180 millioniugaluar-
dlutik igdloKarfingme New Yorki-
me najugaKarsfnauvdluaraluartut.
taimåitordle negerit KaKortunik a-
milingnut naligigsitaunigssånik ilu-
ngersdteKarnerpåt ilåt nålagkersui-
ssut kommissioniånut OKarsimavoK
negererpagssuit Harlemimitut ig-
dlussårssuarmigdlunit najugagssika-
luaråine nugterumanaviångitsut!
uk. måna nautsorssuinikut påsine-
KarpoK Harlemime najugagdlit 25
pct-é ilaKutamingnut atåssuteKå-
ngitsut (New Yorkime tamarme pct.
10-uvoK). angutit 19 pct-é avingne-
ruput (New Yorkime tam. 3.3 pct-é)
arnatdlo 30 pct-é (New Yorkime
tam. 6.2 pct-é). Harlemime mérKat
18 tikitdlugit ukiugdlit agfåinait —
New Yorkime tam. 83 pct-é — a-
ngajorKåmingne tamane naiuga-
Karput. mérKat. méraKatimingnit av-
dlanit New Yorkip ilåne najuga-
linenit atuartitaunermikut uk. 2 ti-
kit.dlugit kingusingneruput. Harle-
mimilo inuit perKfnginerussusiånut
erssiutauvoK negerit naiueåine mér-
Kat toKussartut mardloriåumik a-
merdlåssuseKartarnerat.
suiorna Harlemime inuit 1000
nautsorsstitigalugit ninerdlugt.arne-
rit 109 politinit suliarineKartarput
— New Yorkime tamarme piner-
dlugtarnerit mardloriautait sivne-
Kartut. New Yorkime tamarme nar-
kotikatortartut arfineK-pingasut —
Kuleriautåinik amerdlatigissut Har-
lemime nåpitagssåuput: nåpautioi-
lugtutdlo arfinileriåumik amnrdlå-
ssuseKardlutik. toKutsissarnerit ar-
finileriåumik — arfineK-mardloriåu-
migdlunit amerdlaneruput, toKUtau-
ssartutdlo ilarnagssue tåssaussarput
ikingutit ilaicutatdlo.
Negerkvarteret i Harlem er en af
krudttønderne i den amerikanske
racekamp. Under urolighederne i
denne bydel i 1935 blev fire menne-
sker dræbt, og der skete materiel
skade for 7—8 min. kr. I 1943 skete
der tilsvarende ødelæggelser, en ne-
ger blev dræbt, over 100 mennesker
såret og omkring 90 forretninger er
blevet molesteret. Virkningerne af
denne race-uro er langt større. New
Yorks tidligere politidirektør sagde
for et par år siden, at race-optøjer i
Harlem ville ødelægge mere end
en atombombe, og at efterveerne
ville vare længere end radioaktivi-
teten efter en a-bombeeksplosion.
I 1910 var mindre end 20 pct. af
beboerne i Harlems inderste kerne
negre. I dag er 90 pct. — 233.000 —
af Harlems beboere negre, men de
fleste ejendomme og forretninger
ejes fortsat af hvide. Boligforhol-
dene er den vigtigste årsag til den
spænding, der altid hviler over Har-
lem. På et område af størrelse som
en dansk provinsby med 10—15.000
indbyggere er over 200.000 menne-
sker klumpet sammen.
Overbefolkningen i Harlem er så
alvorlig, at den første forudsætning
for bedre tilstande er en udflytning.
Det er regnet ud, at hvis hele USAs
befolkning boede lige så tæt som
negrene i Harlem, kunne de 180 mil-
lioner amerikanere med lethed rum-
mes inden for New Yorks grænser.
Men en af forkæmperne for neg-
renes rettigheder har til en rege-
rings-kommission sagt, at masser af
negrene i Harlem ikke ville flytte,
om man så gav dem et gyldent pa-
lads at bo i!
Ifølge en statistik fra i år har 25
pct. af Harlems beboere ingen for-
bindelse med familien. (Det til-
svarende tal for hele New York er
10 pct.) Af den mandlige befolkning
er 19 pct. skilt (mod 3,3 pct. for
hele New York), og af den kvinde-
lige 30 pct. (mod 6,2 pct.). Kun
halvdelen af Harlems børn under 18
år bor sammen med begge forældre
— for hele New York er tallet 83
pct. De skolesøgende børn er indtil
to år bagefter deres kammerater i
andre dele af New York, hvad an-
går resultaterne i undervisningen.
Som et talende udtryk for sund-
hedstilstanden i Harlem sammenlig-
net med New York iøvrigt anføres
det, at børnedødeligheden er dob-
belt så stor i negerkvarteret.
Sidste år måtte politiet behandle
109 tilfælde af forbrydelser pr. 1000
indbyggere i Harlem, mere end
' dobbelt så mange som for New York
som helhed. Der er 8—10 gange så
mange narkomaner i Harlem som i
hele New York og seks gange så
mange tilfælde af kønssygdomme.
Antallet af mord er 6—7 gange stør-
re, og ofrene er ofte venner og
slægtninge.
Fra hele verden