Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 7

ten skadesløs. I den forløbne tid har
GTO kun været nødsaget til årligt at
overtage 2—3 mindre arbejder, hvor
tilbudet har ligget over kontrolprisen.
Det beskedne tab, der har været i for-
bindelse med disse arbejder, opvejer
så rigeligt den økonomiske gevinst,
som det grønlandske samfund har haft
af ordningen.
Som det vil forstås, søger man —
da konkurrencemomentet endnu
Mangler — gennem kontrolprissyste-
teet at skabe et for samfundet som
helhed sundt prisniveau på dette om-
råde.
1/4 AF SAMTLIGE ARBEJDER
TIL MESTRENE I ÅR
Siden 1958 har der været ført en
aktiv politik for at fremme udviklin-
gen af en lokal mesterstand. Som
ter nævnt har mestrene en præfe-
rencestilling ved fordelingen af årets
arbejder. Alene heri ligger et betyde-
ligt incitament til etablering af me-
stervirksomheder. Herudover ydes der
forskellige former for støtte, som be-
virker, at mestrene i Grønland har
bedre vilkår end tilsvarende virk-
somheder i Danmark.
Det er således forholdsvis let for me-
strene at opnå lån til opførelse af
værkstedsbygninger og til anskaffel-
se af maskiner og materiel gennem
hen af staten oprettede specielle lå-
neordning for erhvervsvirksomheder.
Der kræves efter denne ordning kun
et eget indskud på 10 pct. Der kræ-
ves ikke samme sikkerhedstillelse for
lånet som i Danmark. Afdragsbetin-
gelserne er favorable, og renten er
hun 4 pct.
Derimod kan mestrene under de nu-
værende forhold, hvor bankvirksom-
hed mangler i Grønland ikke låne den
fornødne driftskapital. Denne vanske-
lighed klares ved, at mestrene kan
få deres materialeindkøb finansieret
gennem GTO og ved, at der hurtigt
han trækkes a conto på arbejdsløn-
udgifterne. Disse forhold bevirker, at
her kun kræves en beskeden drifts-
kapital for at drive mestervirksom-
hed i Grønland.
Som det fremgår af diagrammet
har den førte politik haft en kraftig
stigning i de lokale entreprenørers
°g håndværksmestres omsætning til
følge. Disse kan således i år påtage
sig helt op til 1/4 af samtlige bygge-
°g anlægsarbejder. Mestrenes virk-
somheder er med andre ord blevet en
betydende faktor inden for det grøn-
landske erhvervsliv, og virksomhe-
dernes vækst må ses som et pænt
skridt i retning af normalisering af
het grønlandske samfund.
Mulighederne for etablering af pri-
vate mestervirksomheder er imidler-
tid som nævnt først og fremmest ble-
vet udnyttet af danske håndværkere,
der har slået sig ned i Grønland. Dette
forhold håber man dog bliver ændret,
efterhånden som der uddannes et stør-
re antal grønlanske håndværkere. Ind-
til da kan det ingenlunde betragtes
som uheldigt, at tidligere danske hånd-
værkere dominerer som mestre, idet
der herved etableres oplæringsplad-
ser for de vordende grønlandske me-
stre.
MÅ DYGTIGGØRE SIG TIL
STØRRE OPGAVER —
Kontrolprisordningen, der oprinde-
lig var en ensidig fastlæggelse af pris-
niveauet fra statens side, medførte
naturligt nok utilfredshed og kritik fra
mestrenes side. Under landsrådsmødet
i 1961 efterlyste man en mesterorgani-
sation, som med GTO kunne drøfte
vilkårene for samarbejdet, således at
der kunne skabes ro om dette forhold.
Foranlediget heraf meldte „Sammen-
slutningen af Handels- og Håndvær-
kerforeninger i Grønland" sig, og med
denne sammenslutning er der truffet
aftaler om mesterpriser, salær, afreg-
ningsbestemmelser m. v. Man besvæ-
rer sig fortsat fra sammenslutningens
side over de priser, der betales, men
et sådant tovtrækkeri må betragtes
som noget såre selvfølgeligt mellem
parter, som har modstridende økono-
miske interesser. Når disse besværin-
ger sammenholdes med den konstate-
rede vækst inden for virksomhederne,
tør man måske heraf slutte, at det er
lykkedes at ramme et prisniveau, som
giver grobund for en sund virksom-
hed med rimelige avancer.
Det må dog forudses, at stigningen
i de lokale mestres aktivitet ikke vil
kunne fortsætte i samme takt i åre-
ne fremover. Størsteparten af de lo-
kale firmaer er små mestervirksom-
heder, der hidtil har kunnet mættes
med ret elementære byggeopgaver.
Næsten hele dette ukomplicerede byg-
geri er nu lagt i mestrenes hænder.
Det betyder, at mestrene for at øge
deres virksomhed må dygtiggøre sig
og ruste sig til løsningen af større
og mere komplicerede opgaver, så de
kan træde over tærsklen for, hvad de
nu magter.
„MAMMUT-FIRMAER" —
Der foreligger imidlertid også en
anden og langt hurtigere mulighed
for udviklingen af de lokale virksom-
heder. Der har nemlig i de sidste par
år været tilløb til, at større entrepre-
nørfirmaer fra Danmark ville etablere
sig med datterselskaber i Grønland.
I et enkelt tilfælde er tanken allerede
realiseret. Hvis en sådan udvikling
kommer i gang, kan den meget vel
resultere i, at der om en halv snes
år i alle grønlandske byer er lokale
entreprenørfimaer af en sådan stør-
relse, at de er i stand til at påtage sig
stort set alle arbejder.
En sådan udvikling vil indebære,
at man i Grønland får en stor og øko-
nomisk velfunderet entrepr enør stand,
der formentlig vil kunne udføre de
foreliggende opgaver noget billigere
end de udsendte entreprenører. Det
må imidlertid frygtes, at sådanne fir-
maer> der i de små grønlandske sam-
fund vil virke som „mammutfirmaer",
i væsentlig grad vil vanskeliggøre —
eller endog umuliggøre — at grønland-
ske håndværkere nedsætter sig med
deres mindre virksomheder. Opbyg-
ningen af en egentlig grønlandsk
stand af mestre og entreprenører vil
med andre ord blive vanskeliggjort
eller forhindret.
Fra GTO’s side vil man være i
stand til at fremme både den ene og
den anden udvikling. Spørgsmålet om,
hvilken af de to skitserede mu-
ligheder der skal tilstræbes, er så po-
litisk betonet, at bestemmelser herom
måtte træffes af Grønlandsudvalget.
Dette var af den opfattelse, at den
igangværende rolige udvikling, hvor
de lokale og udsendte håndværkere
etablerer sig med mindre virksomhe-
der i de grønlandske byer, er at fore-
trække.
GTO's PLIGT —
Grønlands tekniske Organisation
har pligt til at sørge for, at der i alle
grønlandske byer findes en sådan
håndværks- og entreprenørvirksom-
hed, at alle normalt forekommende ar-
bejder kan udføres. I nogle byer fin-
des allerede så mange og så relativt
store private virksomheder, f. eks.
tømrervirksomheder, at man har fun-
det, at disse på betryggende måde
maskina kisitslssut, kisitslssautsinut sisa-
manut tamanut atorslnaussos. Kullnarnik
kisitsisinik tdrtagalik, atautsimut pQgaic,
agdlangnere atuaruminartut, tigumivé ti-
gujuminartut gummimigdlo tungavekara-
me nipikitsOK. atornigsså kialQnlt minuti-
ne 15-ine illkarslnauvå.
akexarpoK: kr. 985,—
kan dække byens behov. GTO har
sådanne steder afviklet sine værkste-
der, således at arbejderne inden for
disse områder helt dækkes af private.
Dette er en naturlig udvikling, da man
aldrig vil kunne påstå, at det er en
selvfølgelig statsopgave at drive tøm-
rerværksteder, malerværksteder, rør-
læggerværksteder o.s.v.
Grønlandsudvalget har også udtalt
sig om betingelserne for overdragel-
sen af statens virksomheder til pri-
vate. Man mener i udvalget kort sagt,
at grønlænderne bør have fortrinsret.
Dette gælder også i sådanne tilfælde,
hvor anmodning foreligger fra mere
kvalificerede ikke-grønlændere, idet
man naturligvis må være opmærksom
på, at de pågældende grønlandskfødte
ansøgeres personlige egenskaber, for-
retningsmæssige kunnen og økonomi-
ske evner er tilstrækkelige til, at det
med rimelighed kan forventes, at de
kan drive virksomhederne på en for
befolkningen betryggende måde.
Fortsætter den igangværende ro-
lige udvikling, skønner man, at de lo-
kale mestre om en halv snes år vil ha-
ve overtaget de fleste af GTO’s hånd-
værksvirksomheder.
Bekendtskab søges
Jeg søger en grønlænderdame, der vil rejse over og bo hos mig. Din
alder er underordnet. Jeg er 66 år. Er pensionist.
E. FERDENANDSEN,
Munke Bjergby, Sjælland.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godfhåbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
OLES VAREHUS, Godthaab — FREDERIK
STEEGE LYNGE, Godthaab — VARE-
HUSET UILOK’, Christianshaab — VARE-
HUSET DOBI, Egedesminde — MAGASIN
AVAT, Julianehaab — VAREHUSET
SPUTNIK, Nanortalik.

Mand og mand imellem
* NYDELSENS HØJDEPUNKT
n
il
II
li.

PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
PERSISKE T/EPPER
— en tillidssag
-------------------------------i
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjolds Alle 36,
København 0
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
I
i..... ““ “ ' “*“

11
Højeste ydelse - største driftssikkerhed
STETTER n
BETONBLANDER
III
STETTER betOnlllQt pl-
neKarsfnauvOK F. E.-typenik
tamåklssumik imalQnit ag-
farmik isumamlnérsumlk tflr-
slnardlune ingerdlassartoK
motoreKardlunilo elektrlclte-
timik ingerdlassumik. suliarl-
neKarsinauvok Phistervægtl-
mik OKimailutalerdlugo, ing-
mlkfirtiterissartumik igaler-
dlugo, kiliortdtlnik splliler-
dlugo. F.A.O. typet oliemut
misugsimassanik gearenar-
put, elektricitetttortumik,
bensinatortumik imalQnit die-
selimtk motorekardlutik. ki-
liortQtinik splleaardlutik be-
tonimutdlo inerigkamut spl-
leKardlutik. — typet tamar-
mik suliarinekarsinåuput a-
ngatdlåtagåungttsQtitdluglt a-
ngatdlåtagautitdlugitdlo 5ma
nåmugslssakarslnåussusigdlit
beton inerigak 750 liter ti-
kitdlugo.
STETTER BETONBLANDER fås 1 F. E.-typer med hel- eller halvauto-
matisk trykknapbetjening og el-motor. Kan indrettes med Phistervægt,
fordelervæg, skrabespil og spil for færdig blanding. F.A.O.-typerne har
oliebadsvendegear, el-, ben-
zin- eller dieselmotor, skra-
bespil og spil for færdig be-
ton. — Alle typer 1 stationær
eller transportabel udførelse
og med kapaciteter Indtil
750 liter færdig beton.
PEDER SI MAAB
MASKINE &B RI K-AV S _y\
BRØNDERSLEV UF. (0881 j 450
AALBORG TLF. (08t) 2 74 55
AARHUS TLF. (001) 31400
KBH. HERLEV UF. (01) 04 70 66

7