Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 28

arnat kursuseKartmenartut
Dansk Kvindesamfund Kanigtukut pigssarsiviuvdluartumik ar-
nanik kursuseKartitsivon, nunavtine ukiune nutane ilaKuta-
OKalugtut ilagåt nunavtine ningiut peita-
tigigfisa kåtuvfiåne sujuIerssortaussoK fru
Kathrine Chemnitz, aussait måna 70-1issok.
fru Chemnitz ukiut ingerdlaneråne arnat
akornåne angnertumik suliaKarsimavoK.
OKalungnermine erssersipa kvindesam-
fundip nunavtine sonutigingningnera nuå-
nårutigigine.
Blandt talerne var landsformanden for
husmoderforeningerne i Grønland, fru
Kathrine Chemnitz, der i sommer fyldte
70 år. Fru Chemnitz har gennem årene
gjort et stort arbejde for de grønlandske
kvinder. Fru Chemnitz udtrykte sin glæde
over den interesse, kvindesamfundet viser
Grønland.
ringnut tungassut ernartordlugit
Dansk Kvindesamfund xanigttikut
kursuseKartitsivoK kalåtdlit arnartåi-
nik kommunalime sulinermut agtu-
mdssuseKartunik. pernåumik Dansk
Kvindesamfund nunavtine kursuse-
KartitsivoK, tamåna nangitsineruvdlu-
ne Dansk Kvindesamfundip sujorna
taimailinerane kalåtdlinik 20-inik
Danmarkime kursuseKartitsineranut.
taimane pen ataussut amer dianer ssait
tamatumunåkut dma ilåuput.
kursuseKarnerme angnermik sang-
mineKarput nunavtine ukiune nutåne
ilanutarit. oKalugiartoKarpoK oKat-
dlingneKardlunilo ilåtigut erKartorne-
Kardlutik nunavtine ilaKutaringnut
tungassumik inatsisiliorneK, kommu-
nalbestyrelsime sulineK, anånanik i-
kiuissarneK ama kalåtdlit Kavdlunåt-
dlo akornåne suleitatigingnerme ajor-
nartorsiutaussut. åmåtaordle OKalona-
tigingneKarpoK nivissat iliniartitau-
nikut sulinikutdlo såriarfigisinaussait
sangmineKardlutik. kisalo OKalugiau-
tigineKarput landsrådime folketingi-
milo sulineK åma ingerdlatseKatiging-
nikut niuvertarfingnik pilersitsineK.
kursuseKarnermut tungatitdlugo
arnat nakorsåt dr. Edith Klitager ta-
manut angmassumik OKalugiarpoK
sarKumiutdlugulo kinguågssiutinut
tungassumik atuagåraK nutåK kalåt-
dlisut Kavdlunåtutdlo oKausertalik.
igdlume suliagssatigut sujunersuissar-
toic Caia Hansen nerissagssianik åssi-
glngitsunik takutitsivoK OKalugpalå-
ralugulo nerissagssiornermut tunga-
ssumik kalåtdlisut atuagkiaK.
kursuseKarnerup nalåne nålagauv-
fingmut inoKatigingnutdlo tungassu-
nik Nungme sulivfenarfit takuniar-
neKarput.
nerissagssat mamartut
Kursus for kvinder
Dansk Kvindesamfund holdt fornylig et udbytterigt kursus for grøn-
landske kvinder om familien i det nye Grønland.
Husholdsningskonsulent Caia Hansen fra
Statens Husholdningsråd. Hendes pinde-
madder med grønlandske specialiteter
gjorde stor lykke ved åbningen.
Dansk Kvindesamfund arrangerede
for nylig et kursus for grønlandske
kvinder, der er aktive i kommunalråd
og udvalg. Det var første gang, Dansk
Kvindesamfund holdt et kursus i
Grønland. Kurset var en fortsættelse
holdningskonsulent Caia Hansen de-
monstrerede en række retter og for-
talte om en ny grønlandsk kogebog.
Under kurset besøgte man en række
stats- og socialinstitutioner i Godt-
håb.
igdlume suliagssatigut sujiinersuissartoK
Caia Hansen, nålagauvfiup igdlume suliag-
ssatigut sujunersuissartOKarfianingancrsoK.
kalåtdlit nerissagssautåinik Kagdlersuga-
liai angmainerme mamarssautigineicaKaut.
☆
af Dansk Kvindesamfunds kursus for
20 grønlandske kvinder for et år si-
den, og der var hovedsagelig samme
kursuseKarnerup angmarneKarnerane ar-
dlalingnik OKalugtoKarpoK. tåssa OKalugtut
ilait, såmerdlernit: kommunalbestyrelsi-
mut ilaussortaK Ane Holm, nugterissutut
ingmikut soraerumérsimassoK Guldborg
Chemnitz ama kursuseKarnerme sujuIer-
ssortaussoK Else Westerberg.
deltagere som dengang.
Kurset i år koncentrerede sig om
familien i det nye Grønland. Program-
met omfattede redegørelser og dis-
kussioner om den grønlandske familie-
lovgivning. Kommunalbestyrelsesar-
bejde, mødrehjælpen og samarbejds-
problemer mellem de to befolknings-
grupper. Desuden var der rundbords-
samtale om de unge pigers uddannel-
se og beskæftigelsesmuligheder. Der
var foredrag om arbejdet i landsråd
og folketing samt oprettelsen af en
brugsforening.
I forbindelse med kurset holdt gy-
nækologen dr. Edith Klitager et of-
fentligt foredrag og forelagde en ny
dobbelsproget seksuel pjece. Hus-
Der blev holdt en række taler ved kursets
åbning. Her er nogle af talerne, fra ven-
stre: Kommunalbestyrelsesmedlem Ane
Holm, translatør Guldborg Chemnitz og
kursets leder Else Westerberg.
Små moskusoksekalve
Fiskere fra Kangåmiut, der er kom-
met hjem fra en fangsttur til Søndre
Strømfjord, berettede ved hjemkom-
sten, at de havde iagttaget to ganske
unge moskusoksekalve i fjordområdet.
Senere så de en flok okser med syv
kalve. Fiskerne oplyste, at småkalvene
var meget friske og let til bens.
Autoudlejning uden fører
Velholdte vogne af sidste modeller udlejes til moderate priser for
kortere eller længere tid til ture i ind- og udland.
Vognene bringes og hentes overalt i Danmark. Altid bedste service.
Skriv eller ring og forhør om priser med mere.
E. MULLER
Vandtårnsvej 19, Birkerød, telf. (01) 81 01 17.
ssuaK
agdlagtoH
HERMAN MELVILLE
(nangitax)
„ su j atartortariaKarpugut, inartina-
nga sujatartorusugpunga! Daggoo iv-
dlit arfermut arKarniarit mamarner-
ssånitdlo avigsitdlutit!"
arfangniat inugtut avdlatutdle iput.
arferit åssigingitsut tamaisa mamar-
nerssaKartitarpait. uko umiarssuar-
mioKatika nantucketimiut åma tai-
måiput. manalo Stubb pissaKartdga-
mime arferme suna unukorsiutigisav-
dlugo nalungilå, tåssalo arferup ku-
jåta neKiminerssua.
unuap KerKata migssåne suj atagsså
avgorneKarpoK piarérdlunilo tauvalo
nåparutip KUtdlé mardluk KåumarKU-
siutdlugit Stubb kitsat amorutaisa sa-
niånut pivdlune sujatserssuatålerpoK
sivitsungitsordlo nerriserdlune. kisiå-
ne unuaK tamåna Stubb kisimitdlune
arfermik mamarssauteKångilaK. eKa-
lugssuit kisitagssåungitsut unuaK tåu-
na åma arfermik ilangiput. eKalug-
ssuarpagssuit arferssuaK toKungassoK
unguvåt kisivfigissardlugulo ilångar-
tilerdlugo. inuit unuaK tåuna umiar-
ssup initåne siningniartut ilåne tupag-
tineKartarput ånilårdlutigdlo magssi-
titertardlutik. kisiåne påsivdlugo su-
naussoK sinilencinåraut. tåssamiuko
eKalugssuit umiarssup sanerai pape-
rormigdlarångatigik itertartut. eKa-
lugssuit taimatut arfermik aunårtu-
mik ungussisimatitdlugit amilårnar-
dlutigdlo ilåtigut issikuminardluinar-
tarput. tupigingitsugagssåungilaK er-
Karsautigilerdlugo arferssup toKunga-
galuardlune taimåitoK imaisiatdlåi-
nardlugo singneK ajornartumik time-
icartup ilaminerssua ilåtigut niarKU-
tut angitigissoK uisorernermarmut
pérsinaussarmåssuk sikigitdluinartu-
migdlo avitardlugo.
eKalugssuarpagssuit tamåko arfer-
mut uparugtorsimatitdlugit alåkar-
dlugit amilårnardluinartarput pingår-
tumik issigilerdlugit issigineKarnertik
påsivdlugo Kumut erinisugpalugtutut
alåkarterilersut sordlume Kingmit
kågtut sumik perdlukumik nalugsivi-
gineKarnigssamingnik utarKissut. o-
KalugtuarineKartarpoK eKalugssuit ta-
måko umiarssuit inugsiaerniat inug-
sianik ulivkårdlutik imarpikulerånga-
ta Kimagsinaujungnaerdlugit maler-
ssulertarait nalusimånginamiko av-
Kutåne maligtuåinarunikik inuguler-
naviaratik.
kisiåne tåssa sumilunit taima a-
merdlatigititdlugit takuneKarsimagu-
nångitdlat arferup timå igitaK upang-
neKarsimatitdlugo ugsagartameråtut.
ivdlit ukuninga atuartutit tamåko ta-
kordlorsinåungikugkit tauva diåvulu-
mut ugpertut unersiutigingnigtartut-
dlo issorivatdlårniaKinagit.
kisiåne månåkut Stubb arfagtami-
nik pikusoKissoK avatimine sussoKar-
neranik sianigissaKångitsutut ipoK.
„igassoK! thaj, igassaK! — nauk-una
tåuna imussunik nujalik?" — Stubb
suaortalerpoK igsiavingmine ingit-
dluartiterniénguardlunilo, sordlume
aitsåt nerinialisavdlune piukiinarsar-
toK. tauva nerissane ajagssautiminik
kapitdlautigalugo sordlume ama ar-
fagtarssuane taimatut anguvigarsi-
mavdlugo suaortarKilerpoK: „haj, i-
gassoK, uvgånarKuvdlutit Kaigit!“
igassutonaK tugdlusimårpatdlångi-
laK taima unuautigissume itersarne-
Karame, taimåitorme tusiapitdlaussu-
nguakasiuvdlune igavfingmit anit-
dlagpoK. tåssame Kernertunik amig-
dlit avdlat amerdlaKissut åssigalugit
igassorput utorKarmut sérKume nav-
guainik ånerissaKartåinarpoK. tåssalo
asume pissaK imussunik nujaligtar-
put aggilerpoK KaKilerussuane napa-
niarfigalugo, arrinane tusiapitdlåKa-
lunilo. Stubbip nerrivingme akianut
unerKuvå. tåssane KerKipoK agssang-
minik igdlugtut ajåupiaussane aja-
persimavdlugo sujumutdlo ordlersi-
magame sule Katiggernerusimavdlune
aKugtorutsivdlo KanoK OKarniarnera
tusardluarumavdlugo siutine ajungi-
nerusorissane manisimavdlugo.
„igassoK", Stubb pilerpoK tamuar-
paloKalune. „isumaKarpit una suja-
tat upatdlårsimånginersoK? upatdlår-
simavat, igassoK aKilivatdlårsimavoK.
tamatigut OKarfigissånginerpagit ar-
fermik sujatat årKigpatdlåsångitsut.
takusinauvåme aukavko eKalugssuit
pitsaunerutipåt arfeK mångertoK oKå-
ngitsordlo neriguniko. takavko nipi-
liorpatdlåleKaut, igassoK. aterfigi-
niåkit OKarfigalugitdlo nåmagtitdlu-
tik nerisinaussut kisiåne Kåumarsa-
gaunerulårtumik pissusilersordlutik,
ilame nipitungårmata ingminutdlunit
tusåsinåungingajagpunga." taima o-
Kardlunilo Stubbip Kutdliup sanimi-
nitup åipå tuniupå. igassoK nipaKa-
rane KimagupoK umiarssuvdlo Kule-
ruånut pivdlunilo KutdleK åmut ni-
ngitdlugo tåunaKale åmuinaK OKalo-
russalerpoK.
kap. 48:
arferup nerissagssartai
ersserKigsumik ilisimaneKarpoK ti-
kågugdliussåp OKå ukiut 300-it ma-
tuma sujornagut (tåssa uk. 1400—1500
erKåne) nunane ardlaKartune agsut
mamartorssuarsiugarineKartarsima-
ssok, sordlo franskit nunåne. agsut a-
kilerdluarneKartarpoK. kisalo ilisima-
neKarpoK tuluit kungiata Henrik ar-
fineK-pingajuata igassuisa nålagåt
nersornauserneKarsimassoK arferup
OKånik akugkamik mamarineKaKi-
ssumigdlo miserKiorsimangmat, tåssa
avdlatut OKardlune årdluarssup su-
nauvfa OKånik. årdluarssuit tamåko
måna tikitdlugo sule nerissagssatut
mamartutut isumaKarfigineKartarput.
neKait aserorterdlugit hakkerdlugitdlo
borluliaralugit sujåneKartarput, tå-
ssalo pissusigssaK erKordlugo akor-
neKarsimatitdlugit saunilungnut ner-
ssutérKanutdlunit erKainartorujug-
ssussarput. OKautigineKartarpoK må-
tututorKat Dunfermlinemiut kungimit
ingmikut akuerineKardlutik årdluar-
ssup neKånik nerisinautitaussut.
erKortumigdle oKåsagåine imåika-
luarpoK, tåssalo arfangniat inungnit
tamanit arferup neKånut mamånger-
nerssaugaluartut åmalo nunarssup i-
låne sumilunit arfangniarfiungitsume
neKinik taimåitunik savssaitdlivigine-
Karaluarunik Kularnångitsumik silae-
rututut itdlutik pikusugssuåsagaluar-
tut. kisiåne måne imarpingme arfe-
ritdlo najugavigssuåne avdlauvoK.
neKerpagssuit KåKakutdlagssuartut i-
tut uvdlut tamaisa issigilerdlugit ig-
dlingnarungnaertarput. inuitdle na-
lerKisårtungitsut sordlo Stubb avdlat-
dlo måne umiarssuarmioKativta ilait
neKitortuartarput. kisiåne eskimut
måna tikitdlugo uvavtitut narrutu-
tigingitdlat. nalungilarput eskimut u-
kiup ilarujugssua arferit neKåinånik
inussuteKartartut åmalo KaKutigora-
luartoK orssuinik iginerinigdlo piso-
Kalisimagaluartunigdlunit. eskimune
nakorsausimassup ilisimaneKardluar-
tup Zograndap mérKanut tamanut i-
nåssutigisimavå orssuminermik milu-
kårtineKartarKuvdlugit, téssagoK per-
Kingnardlutigdlo inussutigssaKaKing-
mata. tamatumunga atatitdlugo er-
Kaivara tuluit arfangniat ukiut Ka-
ngatsiångortut matuma sujornagut
Kalåtdlit-nunåta sineriåne umiardlu-
tik eskimut akornåne inuniartaria-
Karsimassut. OKalugtuarsimåput sivi-
soKissumik arferup orsspanik nutåu-
ngitsumik taimågdlåt inussuteKarsi-
ma'vdlutik.
hollandimiut arfangniartartuisa ar-
ferit timitarssue taimatut nutåungit-
sut taissarpait „fritters“-nik tåssalo
isumaKartlkunardlugit ibliskivinik.
tåssame taimatungajavik issikoKartar-
put kajuålårdlutik aKilisimatitdlutik,
sordlume åma sule nutåungilerujug-
ssuarsimanatik Amsterdamime arnat
utoricaut ibliskiviliarissartagainut er-
Kainartumik mamåssuseKardlutigdlo
tipeKartartut. (nangitagssau)
28