Atuagagdliutit - 13.08.1964, Page 6

Fremtidens byggeopgaver
på grønlandske hænder
Hvordan vil det gd de små lokale håndværksmestre?
Af chefingeniør GUNNAR P. ROSENDAHL
I „Ingeniørens Ugeblad“ nr. 30 af 25.
juli 1964 har lederen for GTO, chef-
ingeniør Gunnar P. Rosendahl, skre-
vet følgende artikel:
„Grønlandsudvalget af 1960“ har
nyligt holdt sin afsluttende møde-
række. I de snart 4 år, der er forløbet,
siden Grønlandsudvalget påbegyndte
sit betydningsfulde arbejde, har dags-
pressen flittigt fulgt begivenhederne,
når udvalget var samlet, og der har
stået gny i pressen om flere af de
emner, udvalget har behandlet, f. eks.
ligelønsproblemet, spørgsmålet om
indførelse af fødestedskriteriet, over-
førsel af Grønlandsministeriets nuvæ-
rende opgaver til andre fagministerier,
etablering af et Grønlandsråd etc. etc.
Et af de emner, der blev behandlet
under udvalgets sidste møder, var den
fremtidige erhvervspolitik i Grønland,
herunder spørgsmålet om overdragelse
af statens erhvervsvirksomheder til
private. Ved erhvervsvirksomheder
tænker man i denne forbindelse på
statens fiskeindustrianlæg, varehuse,
butikker og statens værksteder og en-
treprenørvirksomheder.
På Grønlandsudvalgets tidligere mø-
der er der ikke ofret mange ord på
den igangværende og den fremtidige
privatisering inden for byggesektoren
— næppe fordi man fandt den inter-
esseløs, men forhåbentlig fordi man
har fundet, at den var i ganske god
gænge. Der har derfor ikke været,
hvad man kan kalde „godt stof“ for
pressen inden for dette felt. Offentlig-
heden i Danmark er næppe nok be-
kendt med, at der i løbet af de senere
år er groet en hel pa^n stand af lo-
kale håndværksmestre og entrepre-
nører frem, og at disse efterhånden
udfører en betydelig del af disse års
omfattende anlægs- og byggearbejder.
Hvordan er nu denne mesterstand
opstået? Hvad betyder den for det
grønlandske samfunds udvikling heni-
mod det normale? Hvad er dens vil-
kår, og hvordan tegner dens fremtid
sig?
100 LOKALE MESTRE SIDEN 1954 —
Da Grønlandskommissionen i 1950
startede den epoke, vi i det daglige
kalder nyordningen, tog man efter en
drøftelse med det grønlandske lands-
råd det radikale skridt at anbefale en
privatisering af erhvervslivet og en
åbning af Grønland. Af mange grunde
kunne man imidlertid ikke afvente
det tidspunkt, hvor grønlænderne selv
ville være i stand til at gennemføre
byggeriet i deres egen landsdel. Be-
hovet for byggeri indenfor boligområ-
det, skolevæsenet, sundhedsvæsenet,
vandforsyningen, havneanlæg, butik-
ker m. v. pressede på.
I hver af de daværende små grøn-
landske byer fandtes der af tekniske
virksomheder ikke andet end et pri-
mitivt tømrerværksted, en grovsme-
die og et bødkerværksted. Anlægs-
virksomheden havde hidtil været be-
skeden. Byggeriet var blevet klaret af
nogle få oplærte grønlændere, som i
sommersæsonen suppleredes med en-
kelte danske tømrere og stenhuggere.
Nu stod man over for en bygge- og
anlægsvirksomhed af helt andre di-
mensioner, end man hidtil havde
kendt. Det var nødvendigt for at rea-
lisere denne aktivitet, at man etable-
rede en central teknisk forvaltning,
der fik navnet Grønlands Tekniske
Organisation, GTO. Denne organisa-
tion oprettede entreprenørpladser med
tilhørende moderne værksteder og
lagre i alle byer, og disse entreprenør-
pladser har i de forløbne år tjent som
basis for anlægs- og byggevirksomhe-
den. I begyndelsen udførte GTO selv
en del arbejder, dels ved hjælp af
dansk arbejdskraft, dels med assistan-
ce af de grønlandske håndværkere,
som allerede fandtes. Endvidere slut-
tede man kontrakter med en række
af de større danske entreprenørfir-
maer om byggeri; disses arbejder blev
alene gennemført med dansk arbejds-
kraft.
Allerede i 1954 slog et par af GTO’s
egne danske håndværkere sig ned som
lokale mestre, og de tog med anven-
delse af grønlandsk arbejdskraft del
i byggeriet. I løbet af de følgende år
startede endnu en snes lokale firmaer,
men først fra 1958 kom der virkelig
fart i denne udvikling. I dag er der
i Grønland godt 100 lokale mestre, som
i alt beskæftiger 5—600 mand. Af dis-
se mestre er hovedparten — nemlig
80 — danskfødte, medens kun 30 me-
stre er født i Grønland. Til gengæld
er hovedparten af de håndværkere og
arbejdsmænd, som mestrene beskæf-
tiger, grønlandskfødte.
INGEN EGENTLIG KONKURRENCE
Ved fordelingen af et givet års byg-
gearbejder benytter man nu den frem-
gangsmåde, at der reserveres så man-
ge arbejder til de lokale mestre, som
disse skønnes at kunne overkomme.
Af de øvrige arbejder udbyder man
så mange, som det er muligt, i licita-
tion til danske entreprenørfirmaer. De
arbejder, der herefter bliver „ til rest“,
udføres af GTO selv. Ved tildelingen
af arbejder til de lokale mestre læg-
ger man hovedvægten på boligbygge-
riet og de kommunale arbejder; med
andre ord det byggeri, der har den
nærmeste berøring med befolkningen.
De lokale mestervirksomheder kan
derfor altid regne med at få deres ka-
pacitet udnyttet, naturligvis forudsat,
at de kan levere en tilfredsstillende
kvalitet og kan arbejde til rimelige
priser.
Da opgavernes antal er overvælden-
de i forhold til mestrenes kapacitet,
bliver der ikke tale om nogen egent-
lig konkurrence mestrene imellem,
og man savner derfor grundlaget for
en selvregulering af prisniveauet. Man
kan med et nutidigt udtryk sige, at
den grønlandske byggesektor er kon-
stant overophedet. Mestrene har så-
ledes gode vilkår, idet de ikke, som til-
fældet er i Danmark, selv skal søge at
skaffe sig arbejde — ofte i skarp kon-
kurrence med andre mestre — og de
undgår bl. a. herved de vanskelighe-
der, som følger af stærke svingninger
i virksomhedernes omsætning.
I de første år afgav mestrene deres
tilbud på den måde, at de udregnede,
hvad det ville koste de danske entre-
prenørfirmaer eller GTO at udføre det
pågældende stykke arbejde med dansk
arbejdskraft. Mestrene lagde sig her-
efter nogle få tusinde kroner under
denne pris, hvorved de blev konkur-
rencedygtige. Da mestrene som sagt
hovedsageligt arbejdede med lokal ar-
bejdskraft, hvis løn lå lavere end den
danske, og da mestrene ydermere ikke
skulle afholde udgifter til rejser, ind-
kvartering og kostforplejning for de-
res arbejdskraft, opnåede de gennem
denne tilbudspraksis en betydelig øko-
nomisk gevinst.
KONTROLPRISER
Man fandt det snart rimeligt, at den
billiggørelse i byggeriet, som kunne
opnås ved udnyttelse af de private
mestres virksomheder, kom det grøn-
landske samfund til gode. For at kom-
me tilbudsgivningens spekulationsag-
tige karakter til livs, indførte man
derfor den såkaldte kontrolpris, som
bliver benyttet, når mestrene udfø-
rer helt eller delvis offentligt finan-
sierede arbejder — og det er arbej-
derne i næsten alle tilfælde. Ved ud-
regningen af kontrolprisen for et ar-
bejde, som de private mestre giver
tilbud på, søger man at ramme et så-
dant prisniveau, at fornuftigt arbej-
dende mestre får rimelige indtægter i
forhold til det gældende grønlandske
indkomstniveau.
Det er herefter pålagt GTO at for-
kaste tilbud, der er højere end disse
kontrolpriser. Hvis mestrenes tilbud
ikke kan forhandles ned til kontrol-
prisen, overtager GTO arbejdets ud-
førelse. Efter den gældende ordning
afregner GTO med rekvirenten til
den pris, som den lokale mester burde
have kunnet udføre arbejdet for. Hvis
GTO eventuelt får en merudgift, fordi
man f. eks. har måttet anvende ud-
sendt arbejdskraft i større udstræk-
ning, bærer GTO selv denne merud-
gift, og man holder derved rekviren-
MAMARTAK'AOK'
ama pflrtugkat lluine mémanut
frimærkinik navssågssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 6261
KRONPRINSESSEGADt 36 • KØBENHAVN K
Sunlight Fabrikkerne A/S
VALO VASKER HELT RENT
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
AKTIESELSKABET
BEAUVAIS
Kgl. Hofleverandør
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaKaut, akikeicalutik
pissaréKalutigdlo —
ilaKutarit tamavingmik
mamarissaKait!
6