Atuagagdliutit - 13.08.1964, Blaðsíða 15

boede. Da regeringsfolkene først talte
bl os om andelsforeninger, vidste vi
ikke, hvad der var godt for folk —
vi kunne dårligt nok forstå det — vi
kunne ikke begribe, hvor god andels-
foreningen kunne være. Vi plejede at
rejse 150 km med hundeslæde efter
mad. Nu kan vi tjene penge hjemme.
Jeg finder det vanskeligt at fortælle
om dette. Om vinteren plejede vi at
bugge tømmer, og om sommeren var
det fiskeri. Nu bliver det bedre hele
tiden. Vi fanger fiskene og bringer
dem til frysehuset, og derfra bliver
de sendt med båd. Vi plejede i George
River ikke at få noget for fisk. Folk
lagde planer om at rejse for at tage
andre steder hen for at leve bedre.
Tankerne om andelsforeningen kom
Ira de hvide mennesker, men så længe
vi tror, vi kan gøre arbejdet selv, så
vil vi også være i stand til det.
Vi tænkte aldrig på dette i begyn-
delsen, nu går det bedre hvert år. Vi
behøver ikke så meget fra regeringen
nu, som da andelsforeningen først blev
startet. Folk i George River er også
begyndt at arbejde med at bygge både.
Nogle af bådene bruges ved George
River, men for nylig solgte vi adskil-
lige både til Port Burwell. Vi håber,
vi kan fortsætte med at bygge både
og sælge bådene til andre steder. Port
Burwell har ikke noget tømmer, men
folk behøver mange både til fiskeri.
aklavik andelsforening
Beretning af Bessie Irish:
For mange år siden afhang befolk-
ningens liv og vel i deltaet af jagt og
fiskeri. De tjente mange penge ved
at jage, især ved hjælp af fælder.
Priserne på skind faldt, og folkene
kunne ikke tjene til livets oprethol-
delse dér, og flyttede så til Aklavik.
Der var mange mennesker, men kun
lidt arbejde. Regeringen iværksatte et
træningsprojekt, som havde til for-
mål at lære folk at sy klædningsstyk-
ker af skind. En instruktør, Ernie
Latour, blev ansat. De fleste kvinder
vidste, hvordan man syede af skind,
og instruktørens arbejde var at lære
dem, hvordan de store symaskiner
skulle bruges. Han lærte dem også
at bruge mønstre. Man begyndte med
at sy vanter og morgensko.
I begyndelsen skred arbejdet meget
langsomt frem, og befolkningen tjente
ikke mange penge. Da oplæringstiden
var tilendebragt, blev der oprettet et
andelsforetagende, som bestod af 20
kvinder, og jeg blev valgt til formand.
Det varede ikke længe, førend vi fik
ordrer fra mange steder på klæd-
ningsstykker, og vi havde til sidst
ikke arbejdere nok til at udføre or-
drene. Vi havde en del udstyr, bl. a.
6 symaskiner. Både indianerkvinder
og eskimokvinder arbejder i virksom-
heden, og desuden er der ansat en
kontorist. Mange flere kvinder er in-
teresseret i at arbejde, og vi fortsæt-
ter med oplæringen af dem. Men i øje-
blikket har vi så travlt med at ud-
føre ordrer, at vi næppe har tid til
noget andet. Jeg bruger ikke mere
symaskiner, men lærer kvinderne at
gøre det. Vi påtænker at oprette vort
eget garveri, for i øjeblikket må vi
sende skindene ud for at få dem gar-
vet.
På grund af andelsforeningens suc-
ces siger folk: „Gamle Aklavik vil
ikke dø“. — Nej, mændene hjælper
ikke kvinderne i denne andelsforening.
SISI ANDELSFORENING
Beretning af Simonie:
Frobisher bugten blev omdannet til
et samfund, efter at en flyvebase blev
etableret dér under krigen. Da krigen
var slut, blev den overtaget af det
canadiske luftvåben. I 1955 begyndte
DNA at udvikle et samfund, som hur-
tigt voksede. Mange mennesker fik ar-
bejde, og nogle var i stand til at leje
boliger. Men der var ikke nok boliger
for alle, og en del opholdt sig i hytter
og telte. Vi havde læst brochurer om
andelsbevægelsen og lært, hvad vi
skulle gøre. Vi henvendte os til den
stedlige andelskonsulent, og senere
holdt vi møder om, hvordan man skul-
le oprette en kooperativ boligforening.
Regeringens bygningsingeniører ud-
færdigede nogle tegninger, men de
passede ikke befolkningen. Andelsfor-
eningens medlemmer fik bygnings-
ingeniørerne til at ændre tegningerne.
Vi havde adskillige møder — 15 teg-
nede sig til andelsforeningen. Sent på
sommeren 1962 fremkom materialerne
til 15 boliger. Hver bolig kostede 4.500
dollars, men regeringen gav statsstøtte
på 1.000 dollars, så hvert medlem
skulle betale 3.500 dollars. Alle boli-
gerne har 3 soveværelser og er ele-
menthuse. Materialerne kom i septem-
ber. Vi havde store besværligheder
med at finde de rette stykker til det
første hus. De materialer, vi havde
modtaget, var ikke de rigtige efter
tegningerne. Otte huse blev bygget, og
så måtte man vente på store maskiner,
der skulle rydde byggegrundene til de
andre huse. Endnu seks huse blev
bygget om efteråret.
Hvis et medlem ikke mødte til tiden
med arbejdet på hans hus, blev han
idømt en bøde på 2 dollars pr. time,
han var borte. Efter at den ordning
blev indført, havde vi ikke mere vrøvl.
Men så opdagede vi, at de elektriske
ledninger til husene ikke var blevet
afsendt. Hvert medlem skal betale 35
dollars om måneden til andelsfonden.
EKATOKTIAK' ANDELSFORENING
Beretning af David Panioyak:
Andelsforeningen ved Cambridge
bugten blev organiseret i 1961 og hav-
de dengang kun seks medlemmer. Vi
fiskede efter fjældørred i 1961 ved
Cambridge bugten. Fjældørrederne
blev nedfrosset og sendt med fly til
Edmonton og solgt for ca. 70 c. pr.
pund. Prisen, som andelsforeningens
medlemmer fik, var 15 c. pr. pund.
Senere fik medlemmerne udbetalt en
dividende på 5 c. pr. pund, og en re-
servefond for 1961 blev sat til side.
Andelsforeningens medlemstal er nu
steget til 12 medlemmer.
I år blev der også drevet lidt sø-
fiskeri. Senere havde vi om vinteren
ørredfiskeri ved Ferguson søen. Netop
nu har vi ca. 40.000 pund frosne ørre-
der på lager. Vi mener, at når alle
fiskene bliver solgt, og alle udgifterne
betalt, vil andelsfiskeriet igen vise sig
at have været en succes. Vi vil takke
alle dem, som har assisteret os med
fiskeriet i de sidste to år, især Carl
Franzin og Hans Hansen. Andelsfor-
eningens medlemmer håber på at kun-
ne fortsætte fiskeriet igen i år og med
endnu større held end i de to fore-
gående år. Vi har en H. B. C. forret-
ning ved Cambridge bugten, men in-
gen brugsforening.
FORT CHIMO ANDELSFORENING
Beretning af Noah Angnutok:
Vi startede med at fiske laks og
fjældørred. Sidste sommer fik vi
18.000 pund fisk på samme sted — i
alt 25.000 pund. Da det gik op for be-
folkningen, at de ikke kunne få stats-
lån til at hugge tømmer, gik de på
rensdyr jagt.
Efter fiskesæsonen 1962 indrettede
vi savmøllen og begyndte lidt mølle-
drift. Desuden oprettede vi en kaffe-
bar. Befolkningen kunne lide det, som
solgtes dér, men de havde ikke mange
penge til at købe for. Efter 2l/z må-
ned måtte vi lukke forretningen, og
vente med at åbne til vi fik den nye
ovn, som var i ordre. Vi vil indvi
denne lige efter konferencen og be-
gynde med at bage brød. Vi venter at
gøre store forretninger, især om som-
meren, når der er mange mennesker
ved Fort Chimo.
Når som helst Fort Chimo-befolk-
ningen taler, omtaler de behovet for
en brugsforening eller i det mindste
et rigeligt lager af fødevarer og klæ-
der. Befolkningen vil være lykkelig
over at få en brugsforening, og den
ville gerne have et svar på, om det er
muligt. Hvis jeg ikke kan få svar på
det nu, ønsker jeg det før eller senere.
Mine folk har bedt mig om at stille
Dem dette spørgsmål: Er der mulig-
hed for, at vi kan få en brugsforening,
der kan levere os varer? Alle ønsker
at kunne købe billigere end i H. B. C.
forretningen. Vi ønsker det også, og
i så fald kunne vi have flere penge til
os selv.
Vi sendte to mænd fra Fort Chimo
sydpå for at gøre reklame for fjæld-
ørreden her fra det nordlige polar-
område. Andelsbevægelsen betalte for
dette. Offentligheden blev informeret
om ørreden over radio og TV, og der-
efter steg salget — ikke blot i Fort
Chimo.
RESOLUTE BAY ANDELSFORENING
Beretning af Paul Oolateetak:
Ideen til at starte en andelsforening
fik vi fra en embedsmand fra Ottawa,
som besøgte os. Eskimoerne, som le-
ver ved Resolute bugten, er ikke født
i området, men de var kommet fra
forskellige samfund i det nordlige
polarområde. Andelsforeningen bestod
af 16 medlemmer; vi valgte en besty-
relse og en formand. En kasserer hav-
de vi også brug for, og da ingen af
foreningens medlemmer kunne bog-
holderi, udnævnte vi politiassistent
Gordon fra The Royal Corps of Moun-
ted Police (Det ridende Politikorps) til
bogholder. Vort center var en brugs-
forening, men den handlede også med
ræveskind, isbjømeskind, billedskæ-
rerarbejder og kunst. Når vi enkeltvis
solgte produkterne, kunne vi ikke få
den fulde værdi for dem — en isbjørn
blev solgt for 5.00 dollars, målt fra
næse til hale, og kun 5.00 dollars mod-
tog vi for det bedste billedskærer-
arbejde. Efter dannelsen af andels-
foreningen steg prisen til producen-
terne med 20—30 pct.
Grossister sydpå leverer varer til
brugsforeningen, og transporten fore-
går med skibe til Resolute bugten. En
komité bestemmer, hvilke varer
brugsforeningen bør føre, og besty-
relsen tager den endelige stilling. På
denne måde undgår vi varer, som
ikke har mulighed for at blive solgt.
Hvert medlem indskød 100 dollars
i brugsforeningen, og andelsforenin-
gen købte en igangværende forretning.
Medlemmerne afleverer checks, som
de får fra afsætningen, i brugsfor-
eningen og bruger pengene, efterhån-
den som de behøver dem, til nye for-
syninger.
(Når man spurgte til R. C. M. P.
embedsmandens virke som kasserer,
svarede udsendingen, at befolkningen
betragtede det som en del af hans
pligt).
Gennem de sidste 15 år er vogne fra SMC blevet solgt overalt I Grøn-
land. De har arbejdet upåvirket af de vanskelige grønlandske forhold —-
og hvad der er mindst lige så vigtigt — værkstederne er kendt med
vognene og er meget velforsynede med reservedele. SMC's vogne
dækker ethvert kørselsbehov, og vi kan tilbyde el væld af udstyr spe-
cielt beregnet for Grønland.
ukiut kingugdlit 15-it Kamufit SMC-mlf pissut KalStdllf-nunånut famarmut
tunineKartarsimåput. Kalåtdlit-nunåne pfssufsinit ajornakusdrfunit sunerne-
Karatik sullssarsiméput — taimatutdlo plngårtigaoic — iluarsaissarftt Ka-
mufit ilisarisimangmatiglk kingordrtigssanigdlo agsut pllersordluagauv-
dlutik. SMC-p Kamutai angafdléssinermuf sumutdlunlt nåmagslngnigsl-
néuput, pisafsersQfigssarpagssuitdlo kajumigsårutigisinauvavut Kalåtdlit-
nunånuf ingmikut nautsorssussat.
agdlagfiginlartigut akitdlo agdlagartåf plsiarinlagkatdlo nagsiuferKuklt.
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
ØSTERBROGADE 13S - KØBENHAVN 0
15