Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 22

Kvanefjeldet, hvor GGU har fundet de hidtil største uranforekomster i Grønland —
Kuånerssuit ujaragsiortut uraniinik angnerpamik manamut navssårfiat. Foto, åssilissoK:
Hans Janussen.
augtitagssanut nutåmik...
Raymond Carfier:
„AMERIKA, 50 FORENEDE STATER"
364 sider,
Det Schønbergske Forlag.
Det er en tætskrevet bog i stort for-
mat, som på en interessant og udtøm-
mende måde fortæller om verdens
rigeste og mangfoldigste nation. De 50
stater er behandlet i enkelte kapitler.
Bogens forfatter er den franske redak-
tør og stor-reporter Raymond Cartier.
For at samle stof til sin bog har han
foretaget mange rejser gennem Ame-
rika. At forfatteren er en god iagtta-
ger fremgår tydeligt af hans bog. Den
er en uudtømmelig kilde af oplysnin-
ger om De Forenede Stater af i dag,
skrevet med sans for spænding og
menneskeligt drama.
Forfatteren gennemgår de vigtigste
historiske-og politiske begivenheder i
Amerika. Hvad dette angår har for-
fatteren særligt lagt vægt på omtalen
af Amerikas præsidenter i de sidste
30 år, i tilknytning til de stater, hvor
de stammer fra. Man hører om ud-
førlige biografier af Roosevelt, Tru-
man, Eisenhower og Taft. Dette er
bogens svage side. Man irriteres over,
at forfatteren har gjort for meget ud
af præsidenterne. For eksempel om-
handler afsnittet om Ohio udelukken-
de familien Taft. Der er ofret over
10 sider på Eisenhower, „den mest
magelig anlagte præsident i Amerika
i den nyere tid“. Omtalen af Kennedy
indskrænker sig til knapt 2 sider.
Dette skyldes, at bogen er skrevet i
1960.
Men til trods for denne svaghed er
bogen absolut læseværdig, en beret-
ning om, hvordan millioner af menne-
sker fra alverdens lande mødtes i lø-
bet af et par århundreder, hvordan
samtlige mulige religioner, politiske
opfattelser og sprog krydsedes i en
babylonisk forvirring, men endte til
sidst i en tårnagtig samfundsbygning,
den stærkeste i verden.
KVINDENS HVEM-HVAD-HVOR 1964
Politikens Forlag, 304 sider.
Også i år indeholder den populære
bog mange interessante artikler, som
også har bud til mandlige læsere. Det
gælder artiklerne: „Køkkenets tekni-
ske udrustning", „En vinterhave",
„Træk af skoens historie", „Glaslyse-
kroner" og „Arv og skifte". Bogens
hovedartikel er i år skrevet af Aksel
Dahlerup, der fortæller om „Hellener-
nes dronning", kongeparrets yngste
datter, som blev verdens yngste dron-
ning. Den fængslende artikel er for-
synet med et righoldigt billedstof fra
dronning Anna Maria’s barndom, hen-
des forlovelse og bryllup med kong
Konstantin.
I afsnittet „Danske kvindeorganisa-
tioner" finder man udførlig omtale af
de grønlandske husmoderforeninger,
samt en række oplysninger af den i
1963 i Godthåb stiftede komité til
varetagelse af „Et år i huset".
Af artikler af særlig kvindelig in-
teresse kan fremhæves: „En 14 dages
slankekur", „Føddernes pleje", „Sy-
maskiner før og nu" og „Hæklet til
hele familien" samt „Blomster i
stuen".
■ Desuden findes der i bogen skemaer
til husholdningsudgifter samt artikler
af almen interesse som „Den berømte
kogeskole Cordon Bleu i Paris" med
et righoldigt udvalg af opskrifter fra
denne kogeskole. For kogekunst-
interesserede mænd er der også en
artikel om mænd, der laver mad.
Joan Charnock:
„RUSLAND FØR OG NU"
207 sider,
P. Haase & Søns Forlag.
Det er meget begrænset, hvad der
på dansk foreligger af bøger om Sov-
jet. Kendskabet til denne stormagt
er i det hele taget meget lille i den
vestlige verden, og det er ikke så
mærkeligt, at man i de vestlige lande
har alle mulige vrangforestillinger om
Sovjetunionen af i dag. Derfor er der
grund til at hilse den nye bog om
Rusland velkommen. I en meget let-
tilgængelig og saglig form skildrer
bogen verdens største rige.
Bogens forfatter er en englænder-
inde, der er gift med en russer. Ægte-
parret bor nu i England, men begge
har ofte besøgt Sovjetunionen.
Et så vældigt land som Sovjetunio-
nen med en forskelligartet befolkning
kan ikke behandles udtømmende i en
bog på 207 sider, men det er forfatter-
indens fortjeneste, at hun har be-
stræbt sig på at fortælle læserne om
forholdene i dagens Rusland på et
sagligt grundlag. Man hører om lan-
dets geografi, historie, industri, land-
brug, kultur, store kunstnere og for-
fattere, religion, den videnskabelige
forskning, raketteknikken og det dag-
lige liv.
Bogen er rigt illustreret og forsynet
med et interessant statistisk materiale,
som i tal viser forholdene i Sovjet-
unionen sammenlignet med andre
lande. julut.
(kup. 2-mit nangitaK)
ilisimavarput, tamåne mångertorne-
KartoK. taimaingmat augtitagssairar-
nigssånik ilimanarpoK.
beryllium akuliutagaK
atomip nukingata atugaunerata,
tingmissartut sarpeKångitsut mo-
torisa sananeKartarnerisa tingmi-
ssartut nipimit sukanerussut sana-
neKartarnerisa teknikimutdlo tu-
ngassut avdlarpagssuit navssåri-
neKartarnerisa sagfiugagssat ing-
mikut akugkat åssigingitsut ardla-
Kauissut sananeKartariaKalersipait.
påsineKarpoK augtitagssat Kangale
ilisimaneKartut nutåt ilåinik miki-
ssuarånguanik akomerisigut ag-
dlåt ingmikordluinaK pissusexaler-
slneKarsinaussut. augtitagssat nu-
tåt taimåitut ilåt åssersutitut tai-
ssagssara tdssa beryllium måna ti-
kitdlugo ujarxanik katerssugausi-
vingne uningatinarneKarsimassoK
månale piumaneKartorujugssuå-
ngortoK. tåussuma vægtfyldia 1,85-
uvok. kdngusak, kobolt, nikkel a-
luminiulo berylliumimik akunexa-
runik akuitsunermingnit sivisune-
rujugssuarmik piusinaulertarput.
sordlo kångusak berylliumimik 1h-
3 procentimik akugåine Kupisinau-
nera 15,000 kg migssiliortumit
90,000 kg migssiliortumut agdleri-
artarpoK.
augtitagssat taimatut akugkat ajo-
ringujuitsut sisagtåitut pitsaunerpå-
tut pitsautigaut. taimatut akugkat 2
milliarderiardlugit sajugpilugtinerisa
kingorna Kupiartulersimanerinik ma-
lungnauteitarneK ajorput agdlåt.
ukiune ardlaligpagssuarne ilisima-
neKarpoK Kalåtdlit-nunåne berylliu-
meKartOK, augtitagssardlo tåuna pi-
ngåruteKaKingmat GGU-p ukiune ar-
dlalingne ujarnat berylliumimik a-
kugdlit arajutsinavérsågarisimavai.
augtitagssat KaKutigortut ilarpagssue
mikissuararssuåkutårdlutik nunap
Kånitarput, ilimagissavtinitdle KaKU-
tigungineroirissut påsivarput.
Risø misigssuissarpoK
— imåipa Kalåtdlit-nunåne ujarag-
siorneK Kanganit avdlauvdluinartu-
mik ingerdlåneKartariaKalersoK?
— åp, avdlåussutigssaK tåssa augti-
tagssat navssårineKartut København-
ime misigssuissarfingne misigssorne-
KartariaKalernigssåt.
Kalå'dlit-nunåne pigssarsiavut må-
na tikitdlugo misigssuissarnivtinit
angnerussumik misigssortariaKaler-
pavut. oKåtårutigssatut angerdlåussa-
vut måna tikitdlugo kigsautigissavti-
tut angnertutigingitsumik misigssor-
sinaussarpavut. ininik amigautenar-
patdlårnerput pissutigalugo atausi-
narmik misigssuissartOKarpugut. tai-
måitordle suliagssat ilait atomip nu-
kinganik misiligaissarfingme Risøme
suliarititarpavut.
misigssuissarfigssaK
— misigssuissarfigssat pissariaKar-
tineKartut pilerssårusiorneKarsimå-
pat?
— ujaragsiornerme KUtdlersaxar-
figssamik måne Københavnime itug-
ssamik pilerssårutivut sulissutigåvut.
ujaragsiortångorniat atuartitaunerat
tåssånga ingerdlåneKartugssauniå-
saoK, åmalo Danmarkime Kalåtdlit-
nundnilo ujaragsiordlune misigssui-
nerit tåssånga sujulerssorneKartug-
ssåuput. sule aulajangerneKångilaK
misigssuissarfigssaK taimåitOK s ume
sananexåsanersoK. Ryvangen er Kar-
sautiginexarpoK, isumaginexarmat så-
kutoKarfik tåssamtoK atornérukiartu-
sassoK. kigsautigigaluarpara aningau-
ssat ukiume tugdlerme nålagauvfiup
atortitagssaisa inatsisingordlugit au-
lajangersarneKarnerine aningaussa-
nik pilerssårusiomigssamut atugag-
ssanik akuerssissuteKartoKarisassoK.
— inusugtut iliniartut akornåne u-
jaragsiorneK soKutigineKarpa?
— ukiorpagssuit ingerdlanerine u-
jaragsiortungorniaK atauslnair ukiu-
mut iliniartaraluarpoK, agdlåt ukiut
ilåine iliniartungortoKåsanane. uja-
ragsiortungorniartutdle måna amer-
dleriarujugssuarput. ukiut Kulit tug-
dliussut ingerdlaneråne ujaragsiortu-
tut iliniarKåmersimassut 50-it migssi-
liorumårsimavait.
danskit amerdlåssusiat eritarsauti-
galugo iliniartut taimak amerdlatigi-
nerat nåmagissariaKarunarpoK, nuna-
nile avdlane iliniartartunut sanigdli-
utdlugit sungeKaut. åssersutitut tai-
neicarsinauvoK Sovjetunionime uja-
ragsiortut 15,000-ussut, tåukulo ilait
1000 migssiliortut Kalåtdlit-nunåne
uranimut erKainartuinarnik suliaKar-
put.
8et:

„PERLA DAN"
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
22