Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Page 22

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Page 22
Kvanefjeldet, hvor GGU har fundet de hidtil største uranforekomster i Grønland — Kuånerssuit ujaragsiortut uraniinik angnerpamik manamut navssårfiat. Foto, åssilissoK: Hans Janussen. augtitagssanut nutåmik... Raymond Carfier: „AMERIKA, 50 FORENEDE STATER" 364 sider, Det Schønbergske Forlag. Det er en tætskrevet bog i stort for- mat, som på en interessant og udtøm- mende måde fortæller om verdens rigeste og mangfoldigste nation. De 50 stater er behandlet i enkelte kapitler. Bogens forfatter er den franske redak- tør og stor-reporter Raymond Cartier. For at samle stof til sin bog har han foretaget mange rejser gennem Ame- rika. At forfatteren er en god iagtta- ger fremgår tydeligt af hans bog. Den er en uudtømmelig kilde af oplysnin- ger om De Forenede Stater af i dag, skrevet med sans for spænding og menneskeligt drama. Forfatteren gennemgår de vigtigste historiske-og politiske begivenheder i Amerika. Hvad dette angår har for- fatteren særligt lagt vægt på omtalen af Amerikas præsidenter i de sidste 30 år, i tilknytning til de stater, hvor de stammer fra. Man hører om ud- førlige biografier af Roosevelt, Tru- man, Eisenhower og Taft. Dette er bogens svage side. Man irriteres over, at forfatteren har gjort for meget ud af præsidenterne. For eksempel om- handler afsnittet om Ohio udelukken- de familien Taft. Der er ofret over 10 sider på Eisenhower, „den mest magelig anlagte præsident i Amerika i den nyere tid“. Omtalen af Kennedy indskrænker sig til knapt 2 sider. Dette skyldes, at bogen er skrevet i 1960. Men til trods for denne svaghed er bogen absolut læseværdig, en beret- ning om, hvordan millioner af menne- sker fra alverdens lande mødtes i lø- bet af et par århundreder, hvordan samtlige mulige religioner, politiske opfattelser og sprog krydsedes i en babylonisk forvirring, men endte til sidst i en tårnagtig samfundsbygning, den stærkeste i verden. KVINDENS HVEM-HVAD-HVOR 1964 Politikens Forlag, 304 sider. Også i år indeholder den populære bog mange interessante artikler, som også har bud til mandlige læsere. Det gælder artiklerne: „Køkkenets tekni- ske udrustning", „En vinterhave", „Træk af skoens historie", „Glaslyse- kroner" og „Arv og skifte". Bogens hovedartikel er i år skrevet af Aksel Dahlerup, der fortæller om „Hellener- nes dronning", kongeparrets yngste datter, som blev verdens yngste dron- ning. Den fængslende artikel er for- synet med et righoldigt billedstof fra dronning Anna Maria’s barndom, hen- des forlovelse og bryllup med kong Konstantin. I afsnittet „Danske kvindeorganisa- tioner" finder man udførlig omtale af de grønlandske husmoderforeninger, samt en række oplysninger af den i 1963 i Godthåb stiftede komité til varetagelse af „Et år i huset". Af artikler af særlig kvindelig in- teresse kan fremhæves: „En 14 dages slankekur", „Føddernes pleje", „Sy- maskiner før og nu" og „Hæklet til hele familien" samt „Blomster i stuen". ■ Desuden findes der i bogen skemaer til husholdningsudgifter samt artikler af almen interesse som „Den berømte kogeskole Cordon Bleu i Paris" med et righoldigt udvalg af opskrifter fra denne kogeskole. For kogekunst- interesserede mænd er der også en artikel om mænd, der laver mad. Joan Charnock: „RUSLAND FØR OG NU" 207 sider, P. Haase & Søns Forlag. Det er meget begrænset, hvad der på dansk foreligger af bøger om Sov- jet. Kendskabet til denne stormagt er i det hele taget meget lille i den vestlige verden, og det er ikke så mærkeligt, at man i de vestlige lande har alle mulige vrangforestillinger om Sovjetunionen af i dag. Derfor er der grund til at hilse den nye bog om Rusland velkommen. I en meget let- tilgængelig og saglig form skildrer bogen verdens største rige. Bogens forfatter er en englænder- inde, der er gift med en russer. Ægte- parret bor nu i England, men begge har ofte besøgt Sovjetunionen. Et så vældigt land som Sovjetunio- nen med en forskelligartet befolkning kan ikke behandles udtømmende i en bog på 207 sider, men det er forfatter- indens fortjeneste, at hun har be- stræbt sig på at fortælle læserne om forholdene i dagens Rusland på et sagligt grundlag. Man hører om lan- dets geografi, historie, industri, land- brug, kultur, store kunstnere og for- fattere, religion, den videnskabelige forskning, raketteknikken og det dag- lige liv. Bogen er rigt illustreret og forsynet med et interessant statistisk materiale, som i tal viser forholdene i Sovjet- unionen sammenlignet med andre lande. julut. (kup. 2-mit nangitaK) ilisimavarput, tamåne mångertorne- KartoK. taimaingmat augtitagssairar- nigssånik ilimanarpoK. beryllium akuliutagaK atomip nukingata atugaunerata, tingmissartut sarpeKångitsut mo- torisa sananeKartarnerisa tingmi- ssartut nipimit sukanerussut sana- neKartarnerisa teknikimutdlo tu- ngassut avdlarpagssuit navssåri- neKartarnerisa sagfiugagssat ing- mikut akugkat åssigingitsut ardla- Kauissut sananeKartariaKalersipait. påsineKarpoK augtitagssat Kangale ilisimaneKartut nutåt ilåinik miki- ssuarånguanik akomerisigut ag- dlåt ingmikordluinaK pissusexaler- slneKarsinaussut. augtitagssat nu- tåt taimåitut ilåt åssersutitut tai- ssagssara tdssa beryllium måna ti- kitdlugo ujarxanik katerssugausi- vingne uningatinarneKarsimassoK månale piumaneKartorujugssuå- ngortoK. tåussuma vægtfyldia 1,85- uvok. kdngusak, kobolt, nikkel a- luminiulo berylliumimik akunexa- runik akuitsunermingnit sivisune- rujugssuarmik piusinaulertarput. sordlo kångusak berylliumimik 1h- 3 procentimik akugåine Kupisinau- nera 15,000 kg migssiliortumit 90,000 kg migssiliortumut agdleri- artarpoK. augtitagssat taimatut akugkat ajo- ringujuitsut sisagtåitut pitsaunerpå- tut pitsautigaut. taimatut akugkat 2 milliarderiardlugit sajugpilugtinerisa kingorna Kupiartulersimanerinik ma- lungnauteitarneK ajorput agdlåt. ukiune ardlaligpagssuarne ilisima- neKarpoK Kalåtdlit-nunåne berylliu- meKartOK, augtitagssardlo tåuna pi- ngåruteKaKingmat GGU-p ukiune ar- dlalingne ujarnat berylliumimik a- kugdlit arajutsinavérsågarisimavai. augtitagssat KaKutigortut ilarpagssue mikissuararssuåkutårdlutik nunap Kånitarput, ilimagissavtinitdle KaKU- tigungineroirissut påsivarput. Risø misigssuissarpoK — imåipa Kalåtdlit-nunåne ujarag- siorneK Kanganit avdlauvdluinartu- mik ingerdlåneKartariaKalersoK? — åp, avdlåussutigssaK tåssa augti- tagssat navssårineKartut København- ime misigssuissarfingne misigssorne- KartariaKalernigssåt. Kalå'dlit-nunåne pigssarsiavut må- na tikitdlugo misigssuissarnivtinit angnerussumik misigssortariaKaler- pavut. oKåtårutigssatut angerdlåussa- vut måna tikitdlugo kigsautigissavti- tut angnertutigingitsumik misigssor- sinaussarpavut. ininik amigautenar- patdlårnerput pissutigalugo atausi- narmik misigssuissartOKarpugut. tai- måitordle suliagssat ilait atomip nu- kinganik misiligaissarfingme Risøme suliarititarpavut. misigssuissarfigssaK — misigssuissarfigssat pissariaKar- tineKartut pilerssårusiorneKarsimå- pat? — ujaragsiornerme KUtdlersaxar- figssamik måne Københavnime itug- ssamik pilerssårutivut sulissutigåvut. ujaragsiortångorniat atuartitaunerat tåssånga ingerdlåneKartugssauniå- saoK, åmalo Danmarkime Kalåtdlit- nundnilo ujaragsiordlune misigssui- nerit tåssånga sujulerssorneKartug- ssåuput. sule aulajangerneKångilaK misigssuissarfigssaK taimåitOK s ume sananexåsanersoK. Ryvangen er Kar- sautiginexarpoK, isumaginexarmat så- kutoKarfik tåssamtoK atornérukiartu- sassoK. kigsautigigaluarpara aningau- ssat ukiume tugdlerme nålagauvfiup atortitagssaisa inatsisingordlugit au- lajangersarneKarnerine aningaussa- nik pilerssårusiomigssamut atugag- ssanik akuerssissuteKartoKarisassoK. — inusugtut iliniartut akornåne u- jaragsiorneK soKutigineKarpa? — ukiorpagssuit ingerdlanerine u- jaragsiortungorniaK atauslnair ukiu- mut iliniartaraluarpoK, agdlåt ukiut ilåine iliniartungortoKåsanane. uja- ragsiortungorniartutdle måna amer- dleriarujugssuarput. ukiut Kulit tug- dliussut ingerdlaneråne ujaragsiortu- tut iliniarKåmersimassut 50-it migssi- liorumårsimavait. danskit amerdlåssusiat eritarsauti- galugo iliniartut taimak amerdlatigi- nerat nåmagissariaKarunarpoK, nuna- nile avdlane iliniartartunut sanigdli- utdlugit sungeKaut. åssersutitut tai- neicarsinauvoK Sovjetunionime uja- ragsiortut 15,000-ussut, tåukulo ilait 1000 migssiliortut Kalåtdlit-nunåne uranimut erKainartuinarnik suliaKar- put. 8et: „PERLA DAN" REDERIET J. LAURITZEN KØBENHAVN 22

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.