Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 6

ilagissuseK ilerKorigsårnigssardlo
ukiune måkunane encartorneKar-
taKaoK ilerKorigsårnigssåkut Kalåt-
dlit-nunåne ajornartorsiuteKarneK.
Kavsiussarputdlo isumanartut ilagi-
ssutsip tassuna nipine tusartencalår-
patdlårå suniuteKamiarKalårpatdlår-
dlunilo. ilumorune unerdlussutauvoK
imåinaungitsoK pissutigssaKartaria-
itartordlo apericut misigssornerusav-
dlugo.
sujugdlermik ajornartorsiut kalåt-
dlinorpiåinaK tungassungilaK. sordlo
Danmarkime inuit ilåinånguarisagu-
narpait ilerKorigsårnigssamut kristu-
miorpalugtumik påsivdlugo sukangni-
kulugtumik piumassaKamermut aku-
erssårsinaussut. avdlatdle tamarmik
soKutigingningitsutut ipalugdlutik i-
nunertik ånrigssutarpåt ilagissutsip
KanoK isumaKarnera OKarneralunit
soKutigingivigdlugo.
ingmikutdlo peKarsinaussarpoK i-
lerKorigsårnigssamik isumaussunut
mitagdlersunik agdlåt. taimåitumigdlo
pissariaicarsmauvdlune apererKåsav-
dlune påsingningnerup taimåitup i-
nuit pissusigssarissåinit angnerussut
sut pinerai ilagissuseK tassuna aper-
Kutiginago.
nunane tamagingne Kangarssuardli-
le inoKartarpoK sup erKortunera suv-
dlo ei-Kungitsunera, sup ajortunera
suvdlo ajungitsunera pivdlugit ingmi-
kut isumaKartunik. isumatdlo tamåko
nunane Kavsine ingmingnut åssigig-
sorujugssussarput, avdlanilo ingming-
nut åssigingitsorujugssussardlutik.
taimåitordle tamarmik tåssaussarput
inuit KanoK — iliortarnermingne na-
jorKutarissartagait. tamavta uvdlut
tamaisa nåpitagssanartarpugut KanoK
ilioriarfigssanik åssigingitsunik ilior-
figisinaussavtinik.. tåukunanilo ta-
mane misingnartOKartarpoK encortu-
mik erKungitsumigdlunit KanoK ilior-
nigssavtinut aulajangissutaugajugtu-
mik. misigissuseK taimåitoK amigau-
taugpat KanoK iliornigssavut enroriai-
nerinausinåuput. — imalunit unåinaK
anguniarsinauvarput: nangmineK i-
lavtalo soKutigissait nuånårutigssar-
putdlo.
taimailivdluta onarsinauvugut iler-
Korigsårnigssamik taissagkap tamati-
gunerussoK ajungitsussugssap inuner-
put åriugssuniartarå åmåtaoK avdla-
nik peKatigingnissuseK ilångutdlugo
soKutigisinangortitardlugo. ilerKorig-
sårnigssardlo Kanordlunit asigssorti-
gigaluaråine isumaKardlunilo inuit
moderniussut taimåitunut kivfåungi-
ssuseKartariaKartut, taimåitoK inuit
tamarmik inatsisitut pissusigssatutdlo
l'tunik malitaKardlutik inussarput ta-
mavta iluvtine itisumik sordlanigsi-
massutut l'tunik anånap imuagut i-
nungnigdlo avdlanik inoKateKamikut
pisimassavtitut itunik, nunaKarfingne
åssigingitsune ukiunilo ingerdlassune
åssigingissuteKarsinaussunik, malugi-
simatitdlutale malugisimatinatalunit
tåssaujuartunik, nauk imaKa ilångue
uniutdlagtåraluardlugit.
tåssa ilerKorigsåmigssaK ingmine i-
ssigalugo ingmikut kristumiorpalu-
tåungilaK, pingårtumigdle inugpalu-
tauneruvdlune, tamagingne inuit a-
kornåne inunermik årKigssussissutau-
ssok, Kavsinigdlo nunat åssigingitsut
inatsisåine åssiminik navssågssaKar-
fiussartoK. Kavsérssuamigdlo ilerKo-
rigsårnigssamut tungaviliuneKarsima-
ssarput misigissat akisunårdlugit pi-
ssat, kinguårit pigssarsiarisimassåt i-
nungnut iluanåmermik (pivdluarner-
mik) akerdlianigdlunit nagsataKarsi-
massut.
erninardlo isumaKatigingneKarsi-
nauvoK ilerKorigsårnigssaKångigpat
— inuit avdlat inoKatiginigssåinut na-
jorKutagssat Kavsit akuerineKarsimå-
séngikaluarpata — ajoKutaussorujug-
ssusagaluartoK. inuime pissauneråni-
tarmat Kavsérparujugssuartigut ing-
mingnut ajoKUsemiuneK, kialunitdlo
taimåitut pitsailiniåsångikaluarpagit
taimailiortarumårput ingmingnut ilu-
anårutigssausoreriarångamiko, tauva-
lo inoKatiginigssåt ajornåsaKalune.
tåssa isumaKaråine ilerKorigsårnig-
ssaK pingitsorneKarsinåungitsussoK
nukitdlo ajungitsut tamarmik naku-
ssagtiniartariaKaråt, sok tauva ilagi-
ssuseK sagdliutitdlugo nåpiniartaria-
Kåsånginerpa, ilagissuseK tåuna tug-
dlimut asangningnigssamik inatsisit
angnerssåtut OKalussissutigingnigtoK?
OKåtårsinauvara pissutit ilåinik tai-
ssaKardlunga ilaglssutsimut ajornait-
sungitdluinarmat agdlåt ilerKorigsår-
nigssamik nalunaiaissunigssaK, nauk
ilagissuseK sujomatigut Kavsitigut
taimailiortarsimagaluartoK.
sujugdlermik: taimailiomigssap
kristumiussutsip pissusia ajornartu-
ngortipå. Kristusime nangmineK iler-
Korigsårnigssamik oKalOssissungilaK,
mianerssorKussissuvordle erKartussi-
gajungnermut ingassagtumigdlo aju-
ngitsussårnermut ajuatdlagtitsiner-
mutdlo. nalunaiautå tåssåungilaK i-
lerKorigsårnigssaK nalinginaussoK: i-
mailiordluse imailiordlusilo piumår-
puse. — imailiusångilasilo, oKarpor-
dle inoKativut uvavtitut asåsagivut.
tåssaniipordlo kristumiutut ilerKorig-
sårnigssaK atautsimut eKikardlugo.
taimailiortoKarsinauvordle Kavsér-
pagssuartigut. tåunalo tungaviginar-
dlugo oKartoKarsinåungilaK uko ukulo
iliornerit encunginerardlugit. pingår-
nerpåK månaussariaKarmat taimaili-
ornivtigut inoKaterput asanerigput.
åipagssånik: kristumiussutsip pi-
ngårtipå (erssersiniarpå) inuit tamar-
mik pissusigssaraluamigsut ingitsut,
tamarmigdle isumåkérfigineKartaria-
Kardlutik. tamåna erKordluinarmat
Kamuna erKortuliornertut isångilaK
kristumiussuseK ilerKorigsårnigssamik
nalunaiainermut autdlåviujuartuåsa-
galuarpat.
pingajugssånik: kristumiussutsip i-
lerKorigsåmigssamik piumasså Kavsi-
tigut avdlaussåsagaluarpoK nunap i-
nugtaussunut ilerKorigsårnigssamik
piumassånit. pingårtumigdlo ilaglssut-
simut nålagauvfingmut atassumut
(folkekirkemut) uvagut åtavigissavti-
tut itumut ajornartorsiuteKarKaja-
KaoK, nauk soruname Kavsitigut nåla-
gauvfik ilagissuserdlo ilordlikut isu-
maKatigigdlutik oKauseKarsinaugalu-
artitdlugit.
sisamagssånik: ilagissutsip ilerKo-
rigsårnigssamik nalunaiautå nalunai-
aissue kristumiut ajortait pivdlugit
encartussiniartugångata Kavsinik på-
sineKartåsagaluarpoK ingassagtumik
ajungitsussårniat ajuatdlagtutdlo av-
dlanut erKartussineråtut. palase OKau-
seKarångat ima isumaliortoKartarunå-
sagaluarpoK: taima OKarusuinarpoK,
tamånale ungåinånguaK issigineruv-
dlunilo erKartussineruvoK sOKutigeru-
jugssuartariaKångisarput. ilagissuseK
atorfeKarfiuvoK, tåunalo pinardlugo
inuit moderniussut Kavsit erKumitsu-
mik pisoreanut narrugingnissusigdlit
nalussuseKarfigtut ugperissapalåKar-
figtutdlo, ilagissutsip nalunaiautå i-
lungersutagssatut tigunaviångikaluar-
påt.
tatdlimagssånik: ilagissutsime o-
Kautsit OKariartautsitdlo atortartut
Kavsinik ima tusakulårneKartigissar-
put tusartut tåukununga misiggari-
ssusiat migdlisineKartardlune, tusa-
gagssamigtut ilungersornartutut misi-
gisimajungnaersinauvdlugit ilerKorig-
sårnigssap tungåningånit OKauserissat.
åmalo pissutsip matuma ilagit pi-
ssusertik nåpertordlugo ingmaralå-
nguåinaK avdlångortarnerata avdlå-
ngungitsortarneratalunit inuiaKati-
gingne avdlat tamarmik avdlångor-
nerssuaKartitdlugit, tamatuma ilagit
pisoKalissutut inunermut modemiu-
ssumut atångitsutut, taimåikamilo
inunerme taimåitume ajornartorsiuti-
nut nålagtariaKartunik OKausigssaKå-
ngitsutut issigineKalersitarpai.
åmåtaordlo pissuseK måna: inuit i-
nunermingnik årKigssusissamerat pri-
vatituinaK Kavsinit issiginiarneKartar-
mat, tamåna kinguneKartarpoK matu-
minga: kinalunit — ilagissuseK agdlåt
— tamatumunga akuliutisavdlune pi-
ssugssåussuseKångitsutut issigissar-
dlugo.
kisalo taissariaKarpoK ilagit tåssau-
ssut kristumiut kikussutdlunit pala-
siugunik avdlaugunigdlunit inuinau-
ssut avdlatutdle kukussuteuartartut.
taimåitumigdlo ajomarsinauvdlune
KeKardlune avdlat OKalugfigisavdlugit
una erKainago påukarut nangmineK
issiminitoK.
tåssa navsuiarneKardluarsinauvoK
sok ilerKorigsåmigssaK oKalussissuti-
Der tales i disse år tit om de mo-
ralske problemer i Grønland. Og der
er nogle, der synes at kirken i for
ringe grad lader sin røst høre og prø-
ver at gøre sin indflydelse gældende
i så henseende. Det er en meget al-
vorlig anklage, hvis den er sand, og
der kan være grund til at se lidt nø-
jere på problemet.
Problemet er for det første ikke no-
get specielt grønlandsk. I Danmark f.
eks. er der måske nok et lille mindre-
tal af mennesker, som anerkender en
ret streng — og i almindelighed som
særlig kristelig — opfattet moral, mens
alle andre tilsyneladende er ligeglade
og indretter deres tilværelse helt uaf-
hængigt af, hvad kirken måtte mene
og sige.
I visse kredse er der endog en for-
agt for selve begrebet moral, og det
kunne derfor være rimeligt allerførst
at spørge, hvad dette begreb egentlig
dækker over rent menneskeligt og
uden at tænke på kirken i den for-
bindelse.
I alle lande til alle tider har menne-
sker haft visse forestillinger om, hvad
der var rigtigt og hvad der var for-
kert, hvad der var ondt og hvad der
var godt. Disse forestillinger har i
visse tilfælde lignet hinanden de for-
skellige steder, i andre tilfælde har de
været meget forskellige. Men i alle
tilfælde har det været dem, menne-
sker anvendte som rettesnor for deres
handlinger. Hver eneste dag står vi jo
allesammen i mange situationer, hvor
vi kan handle på mere end een måde,
og der vil det altid være fornemmel-
sen af rigtigt og forkert, der bestem-
mer vores handlemåde. Hvis denne
fornemmelse helt mangler, bliver vo-
res handlinger tilfældige — eller ret-
tere de vil da kun have eet hensyn:
Hvad der tjener os selv og vore egne
interesser og vores egen fornøjelse.
Sådan set må man altså sige, at der
ved moral i almindelighed plejer at
være det gode, at den prøver at ind-
rette vores liv, så det også tager hen-
syn til fællesskabet med andre menne-
sker. Og ligegyldigt hvor meget man
foragter moral og mener, at moderne
mennesker egentlig burde kunne fri-
gøre sig for den, så lever alle menne-
sker alligevel efter love og regler som
sidder dybt i os alle sammen og som
vi har inddrukket med modermælken
og i hele vores samvær med andre
mennesker. De kan være forskellige
fra sted til sted og fra tid til tid,- men
de vil altid være der, bevidst eller
ubevidst, selvom man måske kan sæt-
te sig ud over enkelte af dem.
Moral i sig selv er altså ingenlunde
noget særligt kristeligt, men i høj
grad en menneskelig foreteelse, som
regulerer livet mellem mennesker
overalt og som tit finder udtryk i lan-
denes lovgivning. Og meget tit bygger
moralen på dyrekøbte erfaringer, som
gisavdlugo ajornaitsuinåungitsoK. kri-
stumiussuserdle inunermut matumu-
nga atangmåtaoK piumassaralugulo i-
nuit ingmingnut ajungitsumik iliorfi-
ginigssåt, tauva inunerme måne er-
Kungitsumik iliortoKalerångat nipa-
nginartariaKångilartaoK.
ilagit ukiorissåta nålersup sapåtai-
sa kingugdlersåne ilagingne ivangki-
lio imåitumik OKauseKarpoK: ukua
mingninguit ilåt sumik pigigse tama-
tuminga uvanga pivavsinga, tåukualo
sumik pingikise tamatuminga uva-
ngåtaoK pingilavsinga. tugdlivtine pi-
ngortitsissoK nangmineK nåpitarpar-
put. — taimåitumik ilagit susupaging-
nigtugssåungisåinarput inuit tugdli-
mingnut KanoK iliomerinut. inuner-
me sukutdlunit inuit tamarmik aki-
ssugssåussuseKarput — åmåtaoK inu-
nerup pingortitsissånut. tåssunalo ila-
gissutsip pissusivine erssersitaria-
Karpå. OKartugssåungilagut ajortiu-
ssok erKungitsussordlo imertaråine o-
slægterne har høstet, om, hvad der
bragte mennesker lykke eller det
modsatte.
Og man må hurtigt kunne blive
enige om, at hvis der ingen moral fin-
des, hvis man ikke vil anerkende nog-
le normer for livet med andre men-
nesker, da bliver det let en stor ulyk-
ke. For det er i menneskers magt at
gøre ondt imod hinanden på tusinde
måder, og hvis intet prøver at holde
dem derfra, da vil de jo gøre det, så
snart det tjener dem selv, og da bli-
ver det svært at leve sammen med
dem. eller man ødelægger sine egne
muligheder for at skabe en familie.
Hvis man nu altså mener, at moral
er noget, man ikke kan undvære —
og som alle gode kræfter må prøve at
styrke, hvorfor møder vi da ikke kir-
ken ude i forreste linie, den kirke, der
netop prædiker næstekærlighed som
det store bud i loven?
Jeg vil prøve at nævne nogle af
grundene til, at det slet ikke er så let
for kirken endda at føre an i moral-
forkyndelsen — selvom den har gjort
det tidligere ved mange lejligheder.
For det første gør selve kristendom-
mens væsen det svært. Kristus var jo
netop ikke moralprædikant, men ad-
varede imod dømmesyge og snerperi
og forargelse. Det han forkyndte var
ingen almindelig moral. Sådan og så-
dan må I gøre — og sådan må I ikke
gøre. Han sagde, at vi skulle elske vo-
res næste som os selv — det er i en
nøddeskal den kristne moral, men det
kan man jo netop gøre på mange må-
der. Man kan ikke på det grundlag
sige, at den og den handling altid vil
være forkert. Det afgørende må altid
blive om vi elsker vores næste gennem
den.
For det andet lægger kristendom-
men vægt på, at alle mennesker nu
engang ikke er sådan, som de skulle
være, men alle har tilgivelse behov.
Så sandt det er, er det ikke altid no-
gen psykologisk god udgangsposition
for moralforkyndelse.
For det tredie vil kristendommens
moral tit være en anden end landets
borgerlige moral, og især for en folke-
kirke som vores kan det let blive et
problem, selvom der selvfølgelig også
vil være mange tilfælde, hvor staten
og kirken med god samvittighed kun-
ne tale samme med røst.
For det fjerde vil kirkens moral-
forkyndelse på forhånd — på grund
af kristenfolkets synder, når de har
været dømmende — tit blive opfattet
som de snerpedes og forargedes dom
over andre. Hvis en præst siger noget,
vil han let blive mødt med den tanke-
gang: Nå, ja, det er noget han skal
sige og det er noget snæversynet og
dømmende, som vi ikke behøver at ta-
ge højtideligt. Kirken er jo i det hele
taget en gammel institution, og alene
derfor vil mange moderne mennesker,
Kartugssauvugutdle erKungitsorssoK
tassuna inoKatit ajoKusersimagåine
nulianigdlunit Kitornainigdlunit av-
dlardluinarnigdlunit. angutit arnatdlo
inoKatigingnerat atsingnerussutut pi-
ssusigssåungitsututdlo asigssugag-
sséungilaK, OKartariaKarpugutdle er-
KungitsuliornerussoK atornerdlungne-
Karsimagångat inuneK avdlanut ase-
rordlugo. taimåitarpordlo ilerKorig-
sårnigssap tungaisigut tamagigtigut.
naggatågutdlo taissariaKarpoK ila-
gingnik oKalugtoKarångat ukuinåu-
ngingmata palasit ajoKitdlo, kisiåne
kuisimassut ilagingnutdlo ilaussutut
isumaKarfigissut kikutdlunit tamar-
mik pineKarmata. ilerKorigsåmigssaK
pissugssåussuseKarnerdlo tamardlui-
navtinut åssigigput. patsisigssarsior-
tugssåungilagutdlo — agdlåt påuka-
russuit issivtinitut patsisigssarsiutig-
ssarissugssaunagit — tåuko imaKa ta-
kutitsissuinåsåput ajuatdlagsimanane
OKalungnermik. ml.
som har en mærkelig foragt for alt
gammelt som uvidenhed og overtro,
let lade være at tage dens tale alvor-
ligt.
For det femte kan selve det, at kir-
kens sprog og udtryk ofte er hørt for
tit, bevirke, at man sløves overfor for
dem og slet ikke er indstillet på at
høre alvorligt efter, hvad der siges
fra den kant.
Så er der også i forbindelse hermed
det forhold, at kirken ifølge sit væsen
ændrer sig lidt eller intet, samtidig
med at hele det øvrige samfund er i
støbeskeen. Det giver let et antikveret
præg over kirken, så man ligesom
ikke synes, den hører det moderne liv
til og kan udtale sig med vægt om
problemerne i dette liv.
Det kan også spille en rolle, at folks
måde at indrette deres liv på af
mange opfattes som en privatsag, så
ingen, heller ikke kirken, har nogen
ret til at blande sig i det.
Og endelig må nævnes, at kirken jo
består af mennesker, almindelige
kristne mennesker, som hvad enten
de er præster eller ikke, er mennesker
som andre med de samme fejl som
andre. Derfor kan det jo være svært
at stå op og sige noget til andre, for
der er jo altid det med bjælken i mit
eget øje.
Man kan altså godt forklare, hvor-
for det ikke er så let at prædike mo-
ral. Men så sandt som kristendommen
hører dette menneskeliv til, — og vil,
at mennesker skal handle godt mod
hinanden, da må den heller ikke tie,
når der handles forkert imod dette
liv.
På sidste søndag i det gamle år lød
evangeliet i kirken: Hvad I har gjort
imod en af disse mine små, har i gjort
imod mig, og hvad I ikke har gjort
imod dem, har I heller ikke gjort
imod mig. I vores næste møder vi
skaberen selv — og derfor har kirken
aldrig lov at være ligegyldig overfor,
hvordan mennesker behandler deres
næste. Overalt i livet står alle men-
nesker i et ansvar- også overfor li-
vets skaber. Og her må kirken kaste
masken og bekende kulør. Vi har ikke
lov til at sige, at det er syndigt eller
forkert at drikke — men vi har lov
og vi skal sige, at det er forkert, hvis
vi bringer andre mennesker i fortræd
med det, hvad enten det er kone eller
helt andre eller os selv. Vi har ikke
lov at foragte kønslivet som noget la-
vere eller forkert, men vi har lov at
sige, at det er forkert, når det mis-
bruges, så livet ødelæges for andre
mennesker. Og sådan på alle moralens
områder.
Til slut må det siges, at når der ta-
les om kirken, så er det ikke bare
præster og kateketer, men så er det
hver eneste, som er døbt og betragter
sig som hørende til kirken. Moralen
og forpligtelsen er den samme for os
alle. Og vi har ikke lov at undskylde
os — heller ikke med de store bjælker
i vore egne øjne — de kan måske net-
op vise, at det ikke er af forargelse,
der tales.
ML.
FISKERI I GRØNLAND
Som et led i udviklingen af det havgående fiskeri i Grønland bygger Den
kongelige grønlandske Handel i øjeblikket fire 80—95 fods moderne line-
både. Bådene udstyres til fiskeri med langline, sneile flydetrawl og even-
tuelt ringnot med kraftblok og vil blive indsat i fiskeriet til de vestgrøn-
landske filetfabrikker i løbet af 1965.
Til disse både søger vi:
SKIPPERE med erfaring i langline- og snellefiskeri, så vidt muligt i
grønlandske farvande.
MOTORPASSERE med duelighedsbevis og praktisk erfaring i pasning af
skibsdieselmotorer.
Det øvrige mandskab forhyres af skipperne, men interesserede fiskere
kan komme i betragtning ved henvendelse til Den kongelige grønlandske
Handel.
Aflønningen baseres på fangstudbyttet, dog med en garanteret minimal-
løn.
Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger og referencer bedes sendt
til: Handelsinspektøren, Godthåb.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Personaleafdelingen
Torvegade 1—3,
København K.
Kirke og moral
6