Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 27

SPORTEN timerssornexc Redaktion: NIELS OVE PATHUEL SPORTEN timerssomeK
sujornatigut aningaussarsiutigalugo tigdlunerme silarssuarme mesteriusunassOK
Floyd Patterson mesteringorKigsinaunigssaminut ingcrdlavdlualivigpoic. icanig-
tukut canadamioK George Chuvalo mestermgornigssainut piukunauteKartine-
Kartoit ajugauvfigerujugssuarpå pointigingnerugame. tigdliitartut tåuko mar-
dluk ugtortilernermingne åssilineKarnerat takusinauvarse, Chuvalo ugturaipok.
Den tidligere verdensmester i professionel sværvægtsboksning — Floyd Patter-
son — er godt på vej mod tronen igen. Han besejrede fornylig canadieren
George Chuvalo, som var placeret som forsteudfordrer til titlen. Kampen gik
over 12 omgange, og Patterson vandt en tårnhøj pointsejr. De to boksere er
her fotograferet under vejningen for kampen. Det er Chuvalo på vægten.
Konkurrencebaner
eller instruktører
I sidste nummer af „Grønlands-
posten“ havde Niels Ove Pathuel kom-
menteret mit indlæg om indførelse af
skøjteløb i Grønland. Jeg er enig med
ham på forskellige punkter men ikke
i alt.
Jeg er ikke enig, når han skriver,
at betingelsen først og fremmest må
være at skaffe sig konkurrencebaner
med minimumskrav og at det er far-
ligt at tænke så tidligt på at få in-
struktører, som ikke „kan betale sig“.
Skøjtebaner, som kan bruges til
konkurrence, nævnte jeg ikke i mit
indlæg, da jeg synes, at det ikke i før-
ste omgang drejer sig om konkurren-
ce. Pathuel syntes vist nok, at vi skal
indføre skøjteløb som konkurrence-
sport med det samme, da han tilføjede,
at vi først må anlægge konkurrence-
baner. Min opfattelse er den, at med
det klima vi har, kan vi etablere ba-
ner, der kun skal skovles fri for sne
og overrisles, og de fryses til uden at
bruge overisningsmaskinerier, som
bruges til vandfrysning i andre lande,
hvor banerne i første omgang skal
bruges til træning. Derved kan vi op-
nå begynderstadiet i skøjteløb uden
at bruge så forfærdelig mange penge
i forhold til ved anlæg af konkurren-
cebaner. En sådan bane blev i fjor
anlagt i Godthåb med succes, og nu
vil kommunalbestyrelsen i Holsteins-
borg anlægge en magen til den, og
det er heller ikke utænkeligt, at andre
byer får deres inden længe.
OGSÅ TIL NORGE
Medarbejder fra radioavisen
følger de grønlandske
skiløbere
Nyhedstjenesten ved Grønlands Radio
har besluttet at lade sin medarbejder
Arne Hansen følge de seks grønland-
ske skiløbere på turen til Norge.
Arne Hansen vil følge de seks skilø-
bere de sidste 14 dage, og han vil i det
omfang teknikken tillader sende rap-
porter hjem. Man har sluttet aftale
med Norges og Danmarks radiofonier,
og Arne Hansen vil forsøge at sende
nyhederne pr. kortbølgeradio til Grøn-
land. Det vil på forhånd være umuligt
at sige om dette eksperiment vil lyk-
kes, så man lader også udsendelserne
optage på bånd, hvorefter de sendes
med fly til Godthåb.
Jeg kan ikke tænke mig at få skøj-
tebaner til konkurrencebrug, når der
ikke findes dygtige skøjteløbere eller
ishockeyspillere (-hold). Lad os vente
med de dyre baner, indtil vi får gode
og veltrænede skøjteløbere. Kort sagt:
Den første betingelse må være at
skaffe skøjteinstruktører i stedet for
konkurrencebaner, der som bekendt
er dyre i anskaffelse. Dem har vi ikke
brug for i første omgang.
Med hensyn til de dyre instruktører
vil jeg henvise til, at man tidligere
har drøftet muligheden at få dem i
form af udsendte håndværkere eller
andre, der skal arbejde i Grønland.
Efter aftale mellem GIF og myndig-
hederne kan GIF eller skøjteløb (det
kommer an på vedkommendes egen-
skaber), og han skal ved siden af sit
arbejde virke som instruktør i en lo-
kalklub. Det har man prøvet engang,
men siden har man ikke gjort sig
umage mere at skaffe sig flere.
På denne baggrund anmoder jeg om
at man gør sig umage med at skaffe
sig instruktører til skøjteløb. Vi ved,
at det ikke er til nogen verdens nytte
at anlægge gode og flotte idrætsplad-
ser, når man ikke nogen forstand har
på vedkommende idrætsgren. Det, jeg
vil først have, er, at lade skøjteløbere
erfare hvordan træningen skulle fore-
gå og få kendskab til konkurrence-
reglerne i ishockey, hurtigløb og
kunstløb.
Der nævnes også, at grønlændere, der
har interesse i instruktion i skøjteløb,
kan lære det på kurser i Danmark.
Det er en god ting, men er det ikke
også en god ting, når man får de in-
struktører, der opholder sig i forskel-
lige byer, til at lære de interesserede
i instruktion,
Min opfattelse skal ikke forstås på
denne måde, at jeg er imod al det,
der hedder konkurrencebaner. Efter
min mening er skøjtebaner, der op-
fylder de krav, som stilles t;l kon-
kurrencebrug, billigere i anskaffelse
end grus-fodboldbaner. Og når vi får
sådanne baner, vil jeg tro, at ishockey
kunne blive yndlingssport her i Grøn-
land. Men det skal først trænes —
uden at bruge store penge!
Chr. Peter Lynge,
Seks grønlandske skiløbere
skal med på turen til Norge
4 deltagere fra Godthåb og 2 fra Sukkertoppen ☆ Deltager i den danske
skiuge i Danebu Chancerne ved Danmarksmesterskaberne og mulig-
heden for at komme på landsholdet mod England
Som tidligere omtalt bevilgede
landsrådet i sin sidste samling 12,000
kr., som skulle anvendes til at sende
fem grønlandske skiløbere til Norge.
GIF udtog fornylig de fem deltagere.
Det blev Jørgen Sethsen, Niels Pe-
tersen, Hans Kleist og LårséraK Peter-
sen, alle Godthåb, samt OttoraK Heil-
mann, Sukkertoppen. Desuden delta-
ger Henrik Heilmann, Sukkertoppen,
hvis rejse er blevet betalt af idræts-
foreningen i Sukkertoppen.
Afrejsen foregår i denne uge, og vi
har forinden haft en samtale med
LårséraK Petersen, som også skal fun-
gere som leder på turen.
— Det er egentlig begrænset, hvad
jeg kan oplyse om turen på nuværen-
de tidspunkt, udtalte LårséraK Peter-
sen. De nærmere enkeltheder med
hensyn til opholdet i Norge vil først
blive klarlagt, når vi kommer til Kø-
benhavn, hvor vi skal sætte os i for-
bindelse med Dansk Ski-Forbund, som
skal være vore værter under opholdet
i Norge.
— Hvordan kommer Dansk Ski-
Forbund ind i billedet, når det er i
Norge, det foregår?
— Der er tale om en dansk skiuge
i Danebu i Norge, hvor der skal af-
holdes Danmarksmesterskaber og
landskamp mod England. Desuden
bliver der tale om instruktion med
nogle af Norges bedste skiløbere som
lærere.
kalåtdlit sisorartartut
arfinigdlit Norgemut
Nungmit sisamat mardlugdlo Manitsumit ^ Kavdlunåt mester-
skabeKarneråne Danebume penatausassut ^ Danmarkime me-
stermgorsinaunigssåt Tuluit-nunånutdlo unangminerme pena-
tausmaunigssåt ilimanartut.
sordlo onautigineKarérsoK landrådip
kingugdlermik atautsiminermine
12.000 krunit akuerssissutigisimavai
sisorartartunik Norgeliartitsinigssa-
mut atugagssångordlugit. ungasingit-
sukut GIF-ip autdlartitagssat tatdli-
mat torKarsimavai, ukuputdlo: Jørgen
Sethsen, Niels Petersen, Hans Kleist
LårséraK Petersenilo, tamarmik Nung-
mit åmalo OttoraK Heilmann, Manit-
sumit. tåukulo saniatigut Henrik Heil-
mann, ManitsoK, angalanerme peua-
tausinauvoK Manitsume timersssoKa-
tigit akiliusinaugpåssuk.
autdlarnigssåt månåkut sapåtip a-
kunerane pissugssauvoK, tamatumu-
ngalo tungatitdlugo LårséraK Petersen
angalanigssame pissortaujutigissug-
ssaK OKalOKatigårput.
— angalanigssavtinut OKautigisi-
naussåka angnikitsuinaugatdlarput,
LårséraK Petersen OKarpoK. Norgimi-
nivtine KanoK iliuseKarnigssarput ait-
såt Københavnimut piguvta påsiv-
dluarumårparput Dansk Ski-Forbund
Norgimmivtine isumagingnigtussug-
ssaK atåssuteKarfigiguvtigo.
— KanoK ilivdlune Dansk Ski-For-
bund Norgeliarnigssavsinut atåssute-
xa lerame?
— Danebume —Norgemltume Kav-
dlunåt sisorautinik Danmarkime me-
steringorniutugssåuput Tuluit-nuna-
nutdlo unangmineKartugssauvdlune.
åmalo sisorauterssornermik sungiu-
sartitsineKartugssauvoK Norgeme si-
sorautinik sungiusaissartut pitsaunerit
ilait sungiusaissoralugit.
— tåssa imåipa Danmarksmester-
skabime peKatåusassuse?
— åp, taimåipoK. sulile nalugatdlar-
parput unangmissutit sordlit unang-
missutigineKåsanersut, Kularnångilar-
dle langrendilo alpinimigdlo unang-
minerit ilautineKarumårtut. lang-
rendimik unangminerit peKatauvfigi-
niarneruvavut tassanime iluagtitsine-
rusinaugavta, sorunalume alpinemik
unangminerme peKataorusugpugut a-
jornåsångigpat.
— iluagtitsisinaunlgssarse ilimagai-
siuk?
— olympiadime peKataunikoK Svend
Carlsen anigusaruminåikunarpoK, tug-
dlerssortigissartagaile kalåliuput tåu-
kulo ajugauvfiginiaraluarumårpavut.
— tulungnut unangminigssamut pe-
KatautineKarsinaunigssarse neriunau-
teuarpa?
— taimaitdluarsinauvoK aperKutau-
nerussugssauvdlutigdle KanoK angu-
ssarigsårtigineK Danmarksmester-
skabime, sorunalume tamaviårumår-
pugut tamåna anguniardlugo. kalåt-
dlit timerssornikut malungnautigiv-
dluartugssaungmåssuk.
— OKautigineKarnikuvoK Holmekol-
lenime nunat tamalåt unangminigsså-
ne peKatauslnaunigssaK. tamåna ilu-
morpa?
— tamåna nalugatdlarparput, Kav-
dlunåt sisorautinik unangminigssåt i-
r.gerdlåneKartugssauvoK martsip 7—
15-ånut Holmekollenimilo unangmi-
nigssat tamatuma migssåne åma i-
ngerdlåneKartugssaugunardlutik, tai-
malo atautsikusagpata peKatausinau-
nigssarput ilimanångilaK. tamånale
Norgemut piguvta aitsåt påsisinauli-
savarput.
—- uavdlunånut unangmeKataunig-
ssap imaKalo åma Holmekollenime u-
nangmeKatausinaunigssap saniatigut
avdlanik peKatauvfigssaxarpise?
— unangmeKatauvfigisinaussat sa-
pingisamik amerdlasut peKatauvfigi-
niartugssåusavavut ajornåsångigpat,
norskinigdlo unangmiumassoKartå-
sagpat akuerssissarniarpugut.
—- KanoK sivisutigissumik autdlar-
simaniarpise?
— SAS-imingånit akikitsunik bili-
tigssarsisineKarpugut sapåtip akuneri-
nut pingasunut atugagssianik, uvagut-
dlo nautsorssutigårput Kåumat nå-
magtitdlugo angalaneK sivisussuseKå-
sassoK.
LårséraK Petersen angalanatiminut
sujulerssortåusavdlune tungavigssa-
KardluarpoK 1956-ime Holmekolleni-
me unangminerme peKataorérniku-
vok taimåitumik norskit pissusinik
påsingnerérsimavdlune. taimanikut
LårséraK Petersen Danmarkime ilini-
arpox.
nop.
unangmissarfit
sungiusaissutdlunit
Atuagagdliutit normuåne kingug-
dlerme sukutsertalernigssaK pivdlugo
agdlautigissavnut Niels Ove Pathuel
OKauseKarpoK ilåtigut isumaKatiginar-
tumlk Jlåtlgutdlo isumavnut uniuti-
lårtunik,
sordlo taivai, sukutsertarfit unang-
missarfiussartugssat pitsaussut pige-
rértariaKarivut, åmalo sungiusaissu-
nik „ingminut akilersinåungitsunik"
taima plårtigissumik isumaliulerérta-
riaKångitsugut.
sukutsertarfit unangmivfiussartug-
ssat agdlautigissavne tåingilåka isu-
maKarama unangmissoKartångikat-
dlartugssaussoK. Pathuel isumaitarsi-
magunarpoK ingerdlatlnardlugo su-
kutserneK nunavtine unangmissuti-
ngusassoK, taimåitumigdlo sukutser-
tarfit unangmissarfiussut perKårtaria-
Karivut. uvanga isumaga unauvoK,
nunavta silåinå iluaKUtsiutdlugo, si-
kutitsiniuterpagssuit atornagit, su-
kutsertarfigssanik sikutitsiniåinarto-
KarsinaussoK aputaiariardlune, tamå-
kunanilo sungiusarneK ingerdlåneKar-
tarsinauvoic. taimåitunik autdlarti-
(Kup. tugdl. nangisaoK)
— Vil det sige, at I skal deltage i
Danmarksmesterskaberne?
— Det var da meningen. Men vi
ved endnu ikke, hvilke discipliner,
der er tale om, men formentlig er der
både langrend og alpine konkurren-
cer på programmet. Vi vil dog i første
omgang koncentrere os om langrend,
hvor vi formentlig har de bedste
chancer, men selvfølgelig vil vi også
deltage i de alpine konkurrencer, hvis
der bliver mulighed for det.
— Hvordan ser I på chancerne?
— Olympiadedeltageren Svend Carl-
sen bliver jo nok vanskelig at passere,
men de næstbedste er jo grønlændere,
som er bosat i Danmark, og dem vil
vi selvfølgelig sætte alt ind på at be-
sejre.
— Det er vel et håb at komme med
på landsholdet mod England?
— Det kan ikke nægtes, men det
afhænger af resultaterne ved Dan-
marksmesterskaberne, og selvfølgelig
vil vi gøre alt for at opnå denne ære.
Det ville jo være en mærkedag for
grønlandsk idræt.
— Der har været talt om deltagelse
i det store, internationale stævne, som
afholdes på Holmekollen. Bliver det
til noget?
— Det ved vi endnu ikke. Den dan-
ske skiuge afholdes i dagene 7.—15.
marts, og stævnet på Holmekollen fo-
regår også omkring den tid, så de to
arrangementer kommer muligvis til at
kollidere, og så er vi selvfølgelig af-
skåret fra at deltage. Men det får vi
først endelig besked på, når vi kom-
mer til Norge.
— Bliver der mulighed for at del-
tage i andet end den danske skiuge
og muligvis stævnet på Holmekollen?
— Vi vil prøve at komme med i så
mange konkurrencer som muligt, og
hvis vi får mulighed for at komme
med i stævner, arrangeret af norske
foreninger, vil vi selvfølgelig sige ja.
— Hvor længe skal 1 være væk?
— Vi har fra SAS fået dispensation
fra 3-ugersreglen for billigrejser, så
der bliver formentlig tale om ca. én
måned.
LårséraK Petersen har i øvrigt gode
forudsætninger som leder for sine
kammerater. Han deltog i 1956 i
stævnet på Holmekollen, og har der-
for kendskab til de norske forhold.
LårséraK Petersen var på dette tids-
punkt under uddannelse i Danmark.
nop.
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 33 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 8 skibindinger, 10 slags
skistøvler og masser af dejlig
beklædning og tilbehør.
sisorautit
ukiønerane timerssGtinut kata-
logerput åssiliartalik akeKångit-
sumik piniarneKarsinauvoK. i-
maisa ilagait sisorautit åssigi-
ngitsut 33-t, ajåupissat arfineK-
mardluk, singersarfit arfineK-
pingasut, kamigpait sisorautit
Kulit, atissat atortugssaitdlo na-
linginait.
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
27