Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 9

EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
»The Beatles«
fortalt os om det danske demokratis
høje standard samtidig med at man
anvender det såkaldte demokratisk
diktatur?
Ado Rasmussen,
Tønder.
Vi har fra rektor Chr. Stærmose
modtaget følgende svar:
Redaktionen har venligst givet mig
lejlighed til at svare på ovenstående
læserbrev, som berører et for vor
landsdels trivsel fundamentalt pro-
blem: „Skal håret stryges fremover
eller bagover"! Jeg er i stand til at
berolige offentligheden. Kostskolens
Beatle-fans trives i bedste velgående,
og ingen klipper dem mod deres vilje.
Der er blandt lærerpersonalet en ud-
bredt forståelse for de unges udfoldes-
trang. Når det en sjælden gang sker,
at enkelte elever møder usoignerede
op f. eks. til jul eller andre højtider,
vil de af mig, en lærer eller af en af
deres tillidsmænd få henstilling om at
nette sig. Jeg er iøvrigt taknemlig for,
at Ado Rasmussen ikke mener, jeg
selv skal anlægge Beatle-frisure.
Mit grundlæggende synspunkt i
denne sag er iøvrigt, at skolen må
forlange af eleverne, at de yder en
større personlig arbejdsindsats end
blot at lade håret vokse. Jeg skal ind-
rømme, at jeg nærer større interesse
for det, der er inde i elevens hoved,
end for det, der vokser på det.
/Chr. Stærmose.
Overraskende udtalelse
I sin nytårstale udtalte landshøv-
dingen meget overraskende om folk,
som forsøger at drive en kile ind imel-
lem Danmark og Grønland. Hvem har
Grønlands øverste embedsmand haft
i tankerne, da han fremkom med sin
udtalelse? Har den adresse til Inuit-
partiet eller fødestedskriteriet?
Vi husker alle, at Inuit-partiet ikke
blev godt modtaget af fremtrædende
embedsmænd, da partiet blev stiftet
i 1964. Hvad er årsagen til denne mod-
stand? Nogle sagde: Det er ikke noget
parti. Der er intet nyt i det såkaldte
partis program. Det er ønsker, som
grønlænderne altid har haft.
Det er imidlertid et spørgsmål, om
disse ønsker og interesser ikke vareta-
ges bedre, når man har et parti i ryg-
gen. Vi, der er tilhængere af Inuit-
partiet må sige, at man må støtte par-
tiets målsætning, hvis man vil sikre
Grønlands status som en del af Dan-
mark.
Inuit-partiet er modstander af den
lov, der kan få uoverskuelige konsek-
venser for forholdet mellem Danmark
og Grønland. Partiets modstand er
dikteret af stærke følelser, der ønsker
at knytte Danmark og Grønland nær-
mere sammen. Hvis man ikke afskaf-
fer fødestedskriteriet, vil det skabe en
kile i forholdet mellem Danmark og
Grønland.
Hvis man vil fastholde fødestedskri-
teriet, vil genindførelse af kolonitiden
være at foretrække. Og dog! Grøn-
land har været en ligeberettiget del
af riget i så mange år. Der er sket så
meget godt og nyt i disse år. Tilbage-
skridt til kolonitiden vil skabe kaos.
Det vil give genklang ud over rigets
grænser.
Nu kan vi rigtig se, at Grønlands
indlemmelse i riget er sket på et alt
for tidligt tidspunkt. Forudsætninger-
ne har ikke været tilstede for, at
Grønland kan få statue som en lige-
berettiget del af riget. Man har hand-
let overilet, da man vedtog den nye
grundlov i 1953. Er det rigtigt? Har
man stadig lov til at håbe på, at der
er muligheder for at indfri grønlæn-
dernes forhåbninger om ligestilling?
Hvis disse forhåbninger var indfriet,
var der slet ikke kommet indlæg af
ovenstående art. Lad os håbe, at der
aldrig kommer partier, som forsøger
at drive en kile ind mellem Danmark
og Grønland. Hvis man vil sikre de
gode forhold mellem Danmark og
Grønland, må man huske på aldrig at
lave lovbestemmelser, som fødesteds-
kriteriet.
Arrutak Kristiansen,
Dundas.
Vedrørende Fyrbelysning
I relation til læserbrev i A/G januar
1965, undertegnet fyrdirektør Møller,
vedrørende civiling. A. Munch-Elling-
sens artikel i A/G om fyrbelysning og
søkort, vil jeg gerne have lov til i al
korthed at komme med en lille be-
mærkning.
Fyr og ledefyr er af meget stor be-
tydning for fiskerbyen Sukkertoppen,
vel også for andre havfarende. Om
dette spørgsmål har undertegnede
fremsat forslag under kommunalbe-
styrelsesmødet i september 1964, og
fremhævet der, at der virkelig er be-
hov for fyrbelysning i nævnte stræk-
ning. Det resulterede i, at man fra
kommunalbestyrelsen, hvis medlem-
mer også tæller fiskeskippere, tilstil-
lede administrationen her i Grønland
og de autoritative myndigheder i Dan-
mark, der har med fyr at gøre her-
oppe, en meddelelse om spørgsmålets
vigtighed.
Baggrunden herfor turde for fyrdi-
rektøren være klar, at man heroppe
har brug for flere ledefyr, langs den
vintersejlbare strækning. Under en
storm, som jo af og til kan opstå for
fiskerne, når de opholder sig udenfor
(Davisstrædet), er det bare for dem
om at komme ind under den beskyt-
tende kyst. I tilfælde af storm og sne-
tykning og mørk nat er det ikke altid
lige let for fiskerne at finde frem til
de bestemte smuthuller. Som fyrdirek-
tøren sikkert ved, er der mange små
øer, holme og skær og også under-
vandsskær, langs kysten. Derfor er vi
absolut taknemmelige for, at man har
bygget KitdliaraK-fyr ud for Sukker-
toppen, så fiskerne og andre sejlende
udefra kan finde indsejlingen til den
farlige kyst. Men KitdliaraK-fyr er
ikke nok. For at kunne nå ind til sik-
kerhed — det er jo somme tider, at
der er spil på liv og død — vil det
være meget ønskeligt, at flere ledefyr
kunne være opsat på bestemte steder.
Først og fremmest må der anbrin-
ges en række fyr på de steder, hvor
man fra havet kan søge ind til den
indenskærsrute eller på de åbne
strækninger, til en brugbar nødhavn.
Hvis fyrdirektøren tager kontakt
med de lokale fiskeriforeninger, altså
fiskerne og de forskellige kendtmænd
heroppe, vil det ikke volde nogen som
helst problemer for at finde de rigtige
steder for anbringelse af de meget
ønskelige ledefyr, i hvert fald på den
indenskærsrute fra Søndre Strømfjord
til udstedet Atangmik.
I disse dage udbygges grønlandsk
havfiskeri mere og mere. Men største
delen af fartøjerne er alligevel af så-
dan størrelse, at de er nødt til at søge
ind under kysten under storm og van-
skeligt vejr. Også af hensyn til de nye
kuttere, der snart sættes ind i arbej-
det ved bankfiskeriet, vil det være af
uvurderlig betydning, hvis man har
ordentlig fyrbelysning.
Selv erfarne skippere og fiskere kan
komme ud for uheld, der kan koste
menneskeliv. Sådanne hændelser af-
stedkommer som regel altid kummer-
lighed og nød blandt de ramte fami-
lier. Man behøver faktisk ikke at lokke
fanden, hvis det på en eller anden
måde kan undgås.
Derfor dette hjertesuk, i håb om
forbedring af fyrbelysningen omkring
de vintersejlbare strækninger på
Grønland.
Hans Christiansen,
Medlem af kommu-
nalbestyrelsen i
Sukkertoppen.
Den gyldne,
smidig® OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning I — Sig navnet: OMA margarlnel
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpoxl OKautigiuk ateic:
O M A margarlnel
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
Arena Petite
Den lille fikse reolmodel med DS, MB og
FM, trykknapbetjening, 2 watt udgangs-
effekt. Leveres i teak, nød, palisander eller
lys eg.
Arena Petite
mikissunguaK atuagausivingmititagssaririgsoK
bølgelængdellk: LB, MB Sma FM. tdrtagka-
nik angmartautilik, 2 wattilik. pineicarslnau-
vok pQlerdlugo teakimik, mångertumik
(nød), palisanderimik egimigdlQnlt sauma-
ssumik.
Dybfrysning i Grønland
er aktuelt
Gør det hjemme — og vær ikke afhængig af årstiderne. Jeg kan tilbyde
Dem en dybfryser til kr. 588,00, der rummer 115 liter og er af det bekendte
Gram-fabrikat.
De første 50 kr. af fragten er includeret i prisen. Skriv til mig. Jeg
sender også gerne brochurer.
Firma P A H L A, Ægirsgade 36, København N.
i—---——■— --------■-----~
Fra
LÆSERNE
______________
Rektor contra
Den 28. december lyttede jeg til
Danmarks Radios program 3 — og så
var der en udsendelse „Kom ind
Grønland". Det er dejligt at høre, hvad
der sker i Grønland nu for tiden. En
del problemer blev der talt om —■ sto-
re og små. Der foregår en udvikling.
De fire langhårede fra Liverpool er
blevet et kendt fænomen blandt ung-
dommen deroppe. I udsendelsen blev
det nævnt, at nogle elever forgæves
havde efterlignet de af teenagere og
teenstere forgudede Liverpool-drenge.
Forgæves; hvorfor? Fordi de af rektor
blevet truet med, at hvis de ikke fik
håret klippet, skulle de enten forlade
skolen eller ikke deltage i visse sam-
menkomster i skolen.
Selv om man ikke fik elevernes
baggrund for at lade håret vokse at
vide, kunne et normalt tænkende men-
neske regne ud, hvorfor de gjorde det.
Simpelthen fordi de ville ligne deres
idoler. Det er ganske normalt, at de
unge i den alder gennemgår det så-
kaldte teenager-stadium. Hvorfor skal
en pædagog tvinge eleverne til at rette
sig efter noget imod deres naturlige
udfoldelsestrang. En pædagog kan og
skal ikke vente, at et 7—8-årig skole-
barn opfører sig som en 14—15-årig
— heller ikke en 14—15-årig som en
20—25-årig.
Jeg finder ingen synd — eller noget
forkert — i at lade håret vokse lige
som The Beatles’. Hvis jeg havde for-
budt det, så var det p. gr. af kultur-
snobberi eller af æstetiske grunde,
men disse er dårlige argumenter at
forsvare sig med. — Det er ganske af-
gjort, at The Beatles’ hår passer bedre
til de unge end til en rektor.
En ligende ting har jeg oplevet i
min seminarietid i Godthåb. Dengang
var der uro angående 25°/o- og 10-års-.
reglen. En dag kom en regeringsdepu-
tation til Godthåb. Vi (eleverne på
sem. og realskolen) satte demonstra-
tionsplakater på den gamle seminarie-
bygning. Så kom rektor og selveste
skoledirektøren og tvang os til at tage
plakaterne ned med den motivering,
at vi ikke skulle udnytte en statsin-
stitution med den hensigt at demon-
strere, altså det var en krænkelse mod
staten. — Hvorfor i al verden har man
Grønlandske udsendelse
i den færøiske radio
Der er efterhånden adskillige grøn-
lændere, der bor fast på Færøerne.
Disse mennesker savner tit nærmere
kontakt med Grønland. Derfor vil jeg
gerne rette en forespørgsel til Grøn-
lands Radio, om det er muligt at sende
grønlandsksprogede udsendelser, der
kan bringes i den færøske radio. Grøn-
lands Radio har jo i forvejen færøske
udsendelser.
Jens Vilhelm Lennert,
Klaksvig.
Radiofonichef Frederik Nielsen sva-
rer:
Ønsket finder jeg ikke urimeligt,
men mener, at mulighederne for gen-
nemførelse først bør overvejes, når
man har fået at vide, hvormange
grønlændere opholder sig på Færøerne
året rundt.
Frederik Nielsen.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerissagssaf — sikål — fupal
9