Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 32

FRA HELE VERDEN
silarssuarmit tamarmit
Titan III C er en amerikansk raket, den kraftigste
1 den frie verden. Den kan bringe indtil 11 tons tunge
nyttelaster ud i kredsløb omkring jorden. Med to
hjælperaketter fastgjort til siderne er loftekraften på
2 mili. pund.
A Titan III C amerikamiut rakctiutigåt nunat kom

-f Politiet i Paris har sikret sig præsident de
Gaulles livvagt, den 36-årige Raymond Sasia, som
lærer i skydning. Sasia lærer sine elever at skyde
med forskellige våben fra de mest forskellige
stillinger. Man håber på denne måde at få lært
politifolkene ikke alene at skyde sikrere, men
også at gøre det en brøkdel af et sekund før
modstanderen.
A Parisime politit præsident de Gaullip pårssi-
ssua 36-nik ukiulik Raymond Sasia autdlaeriar-
nermik iliniartitsissugssarsiarisimavåt. såkut åssi-
gingitsorpagssuit Kanordlunit ilissukut igeriutigi-
nigssåt Sasiap iliniartitsissutigissarpå. taimailior-
nikut neriutigineKåinångilaK politit igeriatdlar-
Kigsinerunigssåt åmale akerdlerissanit sujugdliu-
nerumålånguartalernigssåt.
munistiungitsut pisa nukigtunerssåt 11 tonsit tikitdlu-
git usivdlune nunarssup avatånut kåvilerfigssaminut
pisinauvoK. raketit mardluk sanernaminut aulajanger-
simassut ilapigtutigalugit 2 mili. pund kivisinauvå.
Prinsesse Benedikte er blevet spejderformand. Bil-
ledet stammer fra et møde på Amalienborg, hvor dron-
ning Ingrid afgav posten som formand for De danske
pigespejderes Fællesråd til sin datter prinsesse Bene-
dikte, der her på spejdervis hilser på pigespejdernes
formand Ellen Arkil.
■>> kungikut paniat Benedikte spejderinut sujuligtai-
ssungorsimavoK. kungikut igdlussårssuåne åssllissame
takuneuarsmåuput kungip nuliata Ingridip danskit ni-
viarsiaruat spejderisa atautsimut rådiånut sujuligtai-
ssunerminit tunuarnera paningminitdlo Benediktemit
kingorårneKarnera. spejderit pissarneråtut prinsesse
Benediktep spejderit arnat sujuligtaissuat Ellen Arkil
ilagsigå.
V Den herre, der i „civilt" antræk modtager en ration
mad fra det Vft år gamle Blundeston-fængsels kan-
tine, er den britiske vice-indenrigsminister lord Ston-
ham. Ministeren ville ved selvsyn konstatere, hvordan
det moderne fængsel fungerer. Han udtalte efter be-
søget: Det synes at være en national dumhed at holde
disse mænd indespærret i årevis, bare fordi mange af
dem er arme stakler, der ikke selv kan løse livets
problemer.
^ angut „inuinartut" atissalik Blundestonip parnae-
russiviata uk. åipagsså avigdlugo pisoKåussusigdlip ne-
rissarfiane nerissagssaminik tunineualersoK tåssa tu-
■
luit nunap iluanut tungassunut ministeriata tugdlia
lord Stonham. parnaerussivik moderniussou nanoK itd-
nersoK påsiumatdlerdlugo ministere nangminérdlune
påsiniaisimavoK OKarsimavdlunilo: parnaerussat ilar-
pagssuisa ajornartorsiutinik nangminérdlutik årKineK
sapernerinåt pissutigalugo ukiorpagssuarne måtusima-
neKartarnerat inuiait sianitdliorneråtut issigåra.
V Kejser Haile Selassie holder en ikke helt al-
mindelig vagthund foran slottet i Addis Abeba en
løve. Den hedder Tojo, er kejserens yndlingsløve
og uhyre skikkelig. Sædvanligvis står den læn-
ket, men der er ikke noget til hinder for at lade
den spadsere løs omkring.
Sk kaisare Haile Selassie Addis Abebame igdlu-
ssårssuarme silatåne løvimik pårssissoKarpou, To-
jomik atilingmik nujuitdluinartumik. Tojo pitug-
simassaraluarpoK pitussaersimavdlunile åma anga-
laortineKartardlune.
Hl
En af verdens rigeste og største
byer, New York, bruger hver må-
ned 245 mill. kr. til hjælp til byens
nødlidende borgere. Mere end 6 °/o
af byens indbyggere får offentlig
hjælp, og de lokale og statslige
myndigheder er begyndt at rynke
brynene over det sociale budgets
fortsatte stigning. Hele problemet
med socialforsorgen er kommet i
søgelyset netop nu, dels fordi so-
cialkontorerne har offentliggjort de-
res statistik for 1964, dels fordi
mange af socialhjælps- administra-
tionens 12,000 socialrådigevere og
hjælpere har grebet til et drastisk
middel: arbejdsnedlæggelse, for at
sikre sig bedre løn- og arbejdsfor-
hold. Endelig er administrationen
blevet stærk angrebet i pressen ioi
manglende effektivitet samt fordi
den nægter at deltage i en kam-
pagne for brug af svangerskabs-
forebyggende midler, skriver Ro-
land Dallas fra New York.
Socialkontorernes statistik giver
dette billede af de sociale forhold
i New York: 483,000 mennesker får
offentlig hjælp. Hver måned mod-
tages 3000 nye ansøgninger om
hjælp, og i 70 % af tilfældene ydes
den. I 1964 fødtes der 18,400 børn
uden for ægteskab mod 11,100 i 1S56.
Hver måned anbringes 600 børn.
født uden for ægteskab, på børne-
hjem eller vuggestuer for „forældre-
løse". Antallet af børn uden for
ægteskab er iøjnefaldende, og
mange mener, at hovedpunktet i
hjælpearbejdet burde være at få
bragt dette tal ned. Lederen <f so-
cialhjælps-administrationen, James
Dumpson, afviser dog tanken om at
give oplysning om svangerskabsfo-
rebyggende midler. Dette er et
spørgsmål om moral, siger han.
Størstedelen af hjælpen går til
mødre, hvis mænd har forladt hjem-
met, eller til unge, ugifte piger.
Problemet bliver større og større,
efterhånden som automationen og
andre tekniske fremskridt gør flere
og flere arbejdsløse. James Dump-
son afviser ikke, at kritikken i
mange henseender er berettiget,
men anfører som forklaring på mis-
forholdet, at man mangler arbejds-
kraft og finansielle midler. Hans
medarbejdere er udsat for et hårdt
arbejdspres, og halvdelen af dem
uskiftes hvert år. For en stor del
af befolkningen føles socialhjælpen
som en ydmygelse, men der beret-
tes dog om mange mennesker, for
hvem socialhjælpen er en livsvarig
foreteelse. Der findes familier, hvis
medlemmer i tredie generation
modtager socialhjælp. Hele slum-
kvarterer er beboet med folk, som
kun lever af offentlig hjælp.
☆
silarssuarme igdlokarfit angnerpåt
pisdnerpåtdlo ilåne New Yorkime
kåumatit tamaisa 245 mill. kr. a-
jorssartunut ikiutiginekartarput. ig-
dloKarfingmiut G %-é sivnekartut
ikiutisissarput, ikidtitdlo agdliartui-
narnerat okartugssaussunit ingassa-
ginekartalersimavok. ikiorsissarnek
mana okatdlisiginekartorujugssftvok
ikiorsissarfit 1964-ime suliamingnut
tungassunik nalunaerutekarsimang-
mata åmalo tåukunane sulissut
12.000-ussut ilait amerdlakissut suliu-
majungnaersimangmata angneru-
ssumik akigssarsiakalerumavdlutik
sulivfingmingnilo pitsaunerussunik
atugakalerumavdlutlk. ikiuissarner-
me pissortaussut atuagagssiatigut
agsut issornartorsiornekarsimåput
sulinerdlungneragauvdlutik åmalo
nårtunavérsautit atomekartarnig-
ssåinik ilitsersussinerme pekatauju-
månginertik pivdlugo, Roland Dallas
New Yorkimit agdlagpok.
ikiorsissarfit New Yorkime suliat
pivdlugit nalunaerutåne tainekarput
inuit 483.000 Okartugssaussunit ikior-
nekartartut. kåumatit tamaisa iki-
orkussut 3000-inik amerdleriartar-
put, kfnutekartutdlo 70 %-é akueri-
nekartarput. 1964-ime méreat uver-
ssagkat 18.400 inusimåput 1956-ime
11.160-it. kåumatit tamaisa mérkat
uverssagkat 600 „angajorkåkångit-
sut“ angerdlarsimavfinut pårinekar-
tarfinutdlunit inigssinekartarput.
mérkat uverssagkat amerdlavatdlår-
nerat pivdlugo isumakartokarpok
ikiorsiniarnerme angnermik isuma-
gissariakaraluartok ikilisiniarnekar-
nigssåt. ikiorsissarnerme kutdler-
saussok James Dumpson nårtuna-
vérsautinik ilitsersussissarnigssame
pekataujumångilak tamåna ilerko-
rigsårnigssamut tiingassutut issigi-
gamiuk.
ikiutit amerdlanerssait anånanut
uvimingnit kimånekarsimassunut i-
malunit arnanul indsugtunut uve-
kångitsunut tuniunekartarput. ajor-
nartorsiutit agdliartuinarput sutdli-
vingne maskinat atornekariartortit-
dlugit sulivfigssaerusimassut amer- '
dliartuinarmata. James Dumpson t
nalunaerpok issornartorsiuinek ilå-
tigut pissutigssakartok, sulissugssai-
lekinerdle aningaussanigdlo ami-
gautekarnek iluamik ingerdlatsinek
sapernermingnut pissutaunerarpai.
Okarpok sulissune ulapitinekakissut
agfaitdlo ukiut tamaisa nutånik
taorsernekartartut. inuit amerdlaki-
ssut ikifltisissarnek nikanarsautitut
issigåt, okautiginekarpordle inug-
pagssuakartok inunertik tamåt i-
kifltisissartunik. sérdlo ilakutarit
ilait kinguårit pingasut indneråne
ikiétinik napåssutekarput. pitsorkit
najugait igdlokarfit ilait ikiQtåinar-
nit Gmatinekartunik inokarput.
silarssuarmit tamarmit