Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 25

TEKNIK og VIDENSKA
teknik ilisimatusarnerdlo
motorit anorimit kåvitut
nunanut kinguarsimassunut
danskere ilisimatoK oKalugtuartoK imap tarajuiarneKardlune
immgortmiarneKartarneranik
Ebbe Mørkimit
nunat kinguarsimanerussut ime-
Karniarnermingne ajornartorsiutit
KångerniarcLlugit tarajoK akuiar-
dlugo imiliortalerpata danskit ni-
orKutigssiarissartagaisa ilait Kular-
ndngitsumik nutånik tunitsivigssa-
Kalisaput. taimak isumaKartoK td-
ssa Danmarkip teknikimut tunga-
ssutigut højskoliane ilisimatoK
Svend Aage Andersen nunat ki-
nguarsimanerussut imermik ajor-
nartorsiuteKamerinik New York-
ime atautsiminerme ernartueKa-
tausimavdlune utertoK.
teknikikut ilisimatusarrnkutdlo a-
ngussat nunane kinguarsimanerussu-
ne iluaKutigineKarnigssåinik sullssuti-
gingnigtup udvalgip FN-imut atassup
atautsimlnerane imeKarniarneK er-
KartorneKarsimavoK. ilisimatoK ud-
valgimut taineKartumut ilaussortau-
vok.
nukik anorimit pilersitaK
akisugissagssåungilaK
taratsup tarajuiarneKardlune imi-
liarineKartarnera ukiune aggersune
PingåruteKartorujugssuångorumårpoK,
ilisimatoK Svend Aage Andersen o-
KarpoK. USA-me atomip nukinga ilu-
aKutigalugo agdlåt imermik pigssar-
siniartoKartalersimavoK, nunatdle ki-
nguarsimanerussut imeKarniarner-
mingne atomip nukinga atornaviångi-
låt.
ukiut ardlagdlit matuma sujornagut
imeuarferarpagssuit nangminerssortu-
nit pigineKartut motorinik anorimit
ingerdlatinenartunik iluaKUteicardlune
atorneKartut Danmarkime takugssau-
ssorujugssuput. imenarfit taimditut
nunarpagssuarne tusåmanenalersut
nunane kinguarsimassune amerdlani-
ssune atorneKalerumårsimdput. mo-
torinik anorimik kåvitineKartunik a-
tortoKardlune imenarf eKarneK Dan-
rnarkime ilisimaneKardluarpoK, moto-
ritdlo tainenartut nunanut avdlanut
tuniorarneKalernigssåt ilimagissaria-
KdsaoK.
Imap tarajuiameKartarnera akisu-
.iungmat avdlatut iliordlune imermik
pigssarsissoKarsinåungikångat aitsåt
taratsumut akuiaivfigssamik akisoKi-
ssumik sanassoKarsinauvoK. ungasi-
ngitsukut taimåitumik Kuweitime sa-
nassoKarpoK, sanåvdle autdlartinera
nalerungajagdlugo isotopit atordlugit
påsineKarpoK nunap iluane taseKar-
toK. nunane imigssaileidvfiussune i-
map tarajuiarneKartarfigssainik sa-
naortulersinane imermik pigssarsiviu-
sinaussut tamaisa påsiniarKårtaria-
Karsoraka.
imap tarajuiameKartarnera nunane
kinguarsimanerussune akisuvatdlårta-
riaKångilaK, nauk imeK pissariaKar-
tunit avdlarpagssuarnit pingårneru-
galuartoK. nautsorssutigårput imeK
kubikmetere atauseic en kronimit aki-
kinerussungordlugo pineKarsinauler-
sikumåriput. imerdle taimak akikitsi-
gissumik pigssarsiarineKarsmaugalu-
arpatdlunit nunamut naggorigsarne-
Karsinaugaluardlune panerpatdlårni-
nile pissutigalugo nautitsiviuneK ajor-
tumut imerterutigisavdlugo nunar-
Pagssuarne akisugineKåsaoK. anorile
nukingmik pilersitsiniutigisavdlugo a-
kikitsdnguvoK.
imap tarajuiarneicartarnerata
ncanoK pingårtineKartiginera taku-
neKarsinauvoK tusaråine tamdna
VSA-mit Sovjetunionimitdlo aut-
dlartitanit Moskvame oxatdlisigi-
neKarKdmersimassoK. amerikamiut
nålagkersuissuisa i natsissartunut
åma akuerssissutigerKUvdlugit k{-
nutigisimavait 200 millioner dol-
larsit (1400 mili. kr. migssigissait
— danskit nålagauvfiata atuarti-
taunerme ukiumut aningaussali-
ssutigissartagaisa migssigissait) i-
map tarajuiarneKartarnerane ond-
tårissarnerit inårneKarnigssåne a-
tugagssat. sulidkut tamatumuna
VSA-p imeKarniarnera kisime ilu-
aKuserneTcasdngilaK påsissatdle nu-
nanit kinguarsimanerussunit ama
HuaKutigineKarumårput.
Kerititsivit proteinilo
FN-ip udvalgiata New Yorkime a-
tautsiminerane nunanut kinguarsima-
nerussunut ikiutausinaussut avdlat å-
ma erKartorneKarput.
— nerissat pitsångorsarneKarnigssåt
angnermik OKatdlisigineKarpoK, ilisi-
matoK Svend Aage Andersen oKarpoK.
nunane tamangajagdluinarne naju-
gagdlit proteinimik amigauteKarput.
nautsorssutigårput uvdlormut nerissat
ilåt mingnerpåmik 20 gram migssili-
ortoK umassut neKerissariaKaråt pro-
tein pissariaKagkavta mingnersså pig-
ssarsiarisaguvtigo. Amerikame kujat-
dlerme Kiterdlermilo protein nåma-
ngajagtoK pigssarsiarineKartarpoK, A-
København (RB-Jspecial)
Der vil utvivlsomt opstå et nyt
marked for dansk industri, når
U-landene for alvor begynder af
afsalte havvand for at supplere
utilstrækkelige forsyninger af drik-
kevand, mener professor ved Dan-
marks tekniske Højskole, Svend
Aage Andersen, der er vendt hjem
fra et møde i New York om U-lan-
denes vandproblemer.
Mødet blev holdt af FNs udvalg
for anvendelse af teknologi og viden-
skab i U-landene. Professoren er med-
lem af dette udvalg.
BILLIG VINDKRAFT
— Afsaltning af havvand er af en-
orm betydning for fremtidens vand-
forsyning, siger professor Svend Aage
Andersen. I USA betænker man sig
ikke på at tage atom-reaktorer i vand-
forsyningens tjeneste, men denne
kraftkilde må lades ude af betragtning
for U-landenes vedkommende.
Det er muligt, at man i mange
U-lande går gennem samme udvikling
som i Danmark for år tilbage, da vort
land blev kendt viden om for sine
vindmotorer, der drev små private
vandværker. Danmark har betydelige
erfaringer på dette område, og her vil
utvivlsomt opstå et marked for dansk
industri.
At afsalte havvand er dyrt, så man
skal være helt sikker på, at der ikke
findes andre muligheder for at skaffe
fersk vand, inden man går i gang med
et kostbart afsaltnings-projekt. For
nylig byggede man et anlæg i Kuweit,
men næsten samtidig opdagede man
ved hjælp af isotop-videnskabens nye-
ste metoder underjordiske søer. Før
man går i gang med videre udvikling
af afsaltnings-systemet, mener jeg at
der må udarbejdes vandatlas over de
områder, der savner vand.
I U-landene må afsaltning ikke ko-
ste for meget, selv om vand-forsynin-
gen går forud for mange andre for-
nødenheder. Vi regner med, at prisen
kan bringes ned under en krone pr.
kubikmeter, men selv denne pris er
mange steder for høj til, at man kan
tillade sig at bruge vandet til over-
risling af tør og ubenyttet, men dyr-
kelig jord. Netop udnyttelsen af vin-
den som kraftkilde er billig.
Hvor istor betydning kan man
tillægge afsaltnings-problemet
fremgår af, at USA og Sovjetunio-
nen netop har drøftet sagen i
Moskva. Desuden har den ameri-
kanske regering anmodet kongres-
sen om en bevilling på 200 millio-
ner dollars (ca. 1400 millioner kro-
ner, nogenlunde svarende itil det
beløb, der er afsat på det danske
frikame amigartoK Asiavdlo kangisig-
sortåne amigavigsoK. nunane kinguar-
simanerussune Kerititsivit atorneKa-
lersinagit nerissagssat ånaineKartar-
tut, sordlo toKutsinerme, amerdlavat-
dlårtarput umassut neKait inussutig-
ssanit avdlanit tamanit mikiajaner-
paungmat.
Danmark Kerititsivingnik nigdlatår-
titsivingnigdlo niorKutigssiornerpåt i-
lagåt taimaingmat nunanik teknikikut
ilisimatusarnikutdlo angussaKancalår-
fiussunik pilersuivdluarsinauvoK. FN-
ip generalsekretæria U Thant nigdla-
sautinik nunane kinguarsimanerussu-
ne oKåtårissarnerme atortugssanik sa-
naortornigssamut aningaussalissutig-
ssanik KinuteKarsimavoK. uvagut nu-
natdlo avdlat påsissait ingmingnut sa-
nigdliuteKåtårneKarsinåuput nunanut-
dlo kinguarsimanerussunut nalerKU-
statsbudget til skolevæsenet) til af-
sluttende forsøg med afsaltning.
Foruden af bidrage til at løse USAs
egne vand-problemer vil forsøgene
give erfaringer, som vil komme
U-landene til gode.
KØLETEKNIK OG PROTEIN-KOST
På FN-mødet i New York drøftedes
også andre emner med henblik på
hjælp til U-landene.
— Man har, siger professor Svend
Aage Andersen, navnlig tænkt på for-
bedring af ernæringen. I så godt som
alle lande lider mennesker af protein-
mangel. Vi regner med, at mindst ca.
20 gram af den daglige kost skal være
af animalsk oprindelse for at protein-
kravet opfyldes minimalt. Situationen
er nogenlunde i latinamerika, knap så
god i Afrika og værst i Det fjerne
Østen. Så længe man ikke kender til
anvendelse af køleteknik i U-landene,
går alt for meget tabt, f. eks. ved
slagtning, da animalsk føde er den
lettest forgængelige af alt.
Det er iøvrigt også et område, hvor
Danmark er førende og vil have store
muligheder for at forsyne de teknisk
og videnskabeligt underudviklede lan-
de. FNs generalsekretær U Thant, har
søgt om midler til forsøg med udvik-
ling af køletekniske foranstaltninger,
som kan anvendes i U-landene. Vore
og andre landes erfaringer kan sam-
menstilles og tillempes U-landenes
forhold. Iøvrigt er man inden for FNs
teknologiske og videnskabelige udvalg
tungcrsarneKarsinauvdlutik. FN-ip
udvalgiane teknikimut ilisimatusar-
nermutdlo tungassunik suliaKartume
isumaKatigissutigineKarpoK nunat ki-
nguarsimanerussut ikiorserniarneKar-
nerine ilisimatusarnikut angussat Ka-
nganit angnerussumik ingmingnut å-
ssersutardlugit iluaKutiginiartariaKa-
lersut.
init kiagtut nigdlasarnerat
nunane kinguarsimanerussune pi-
ssutsit pitsångortiniarneKarnerine su-
liniarnerit tamarmik sujunertåt ataut-
simut katitdlugo OKautigineKarsinau-
ssok tdssauvoK atugarigsårnerulernig-
ssa k. inuit amerdliartupilornerujug-
ssuat kigaitdlagtineKarsinauvoK ini-
gissat pitsaunerulersineKarnerisigut.
ilumut taimak pissoKartartOK nunar-
pagssuarne påsineKarérpoK. taimaing-
mat pitsaunerussumik igdluliortarnig-
ssa k New Yorkime atautsiminerme
emartorneKartut ilagåt.
nunane kinguarsimanerussune ma-
skinat atordlugit niorKutigssiornerup
ingerdlåneKalerneranut angussanutdlo
avdlanut peKatigititdlugo nunat tåuko
inuisa ilarpagssuinut avdlångutåusaoK
igdlup iluane kiagtorujugssuarme su-
lissalernigssaK. nunane kiagtune su-
livfigssuarne silåinaK nigdlasautigine-
KarsinåungitsoK ilisimatoK Svend Aa-
ge Andersen OKalugtuarpoK. påsine-
KarsimavoK inuit kiagtume najugag-
dlit inime sulivfingmingne silåinar-
mik nigdlasautigdlit nuvfasiassoru-
jugssussut nuangmigdlo puangmikut
unigtorKajåssorujugssussut.
Københavns Kommunehospitalime
nakorsaunerit, dr. med Svend Clem-
mesen åma dr. med Bjørn Ibsen nig-
dlasautit „Kmgortitsivdlune" nigdla-
enige om, at der må ske en større
samordning af den videnskabelige
forskning til fordel for disse betræng-
te lande.
STRÅLEKØLING TIL VARME
LOKALER
Formålet med alle bestræbelser på
at bedre forholdene i U-landene kan
sammenfattes under et: Højere leve-
standard. Den enorme befolkningstil-
vækst kan modvirkes af bedre bolig-
forhold, hvilket erfaringerne har vist
i mangfoldige lande. Derfor beskæfti-
gede man sig på mødet i New York
også med mulighederne for bedre byg-
geri.
Samtidig med udviklingen af indu-
stri og andre muligheder i U-landene
vil der ske den ændring for mange af
disse landes mennesker, at de plud-
selig skal til at arbejde indendørs i
meget stærk varme. Luftventilation
kan ikke bruges i disse varme landes
fabrikslokaler, fortæller professor
Svend Aage Andersen. Erfaringerne
viser nemlig, at mennesker i tropisk
klima meget let bliver forkølet og ofte
får lungebetændelse, hvis de udsættes
for ventilation i de rum, hvor de ar-
bejder.
Overlæge, dr. med. Svend Clemme-
sen og overlæge, dr. med. Bjørn Ib-
sen, Københavns Kommunehospital,
har gjort en række forsøg med stråle-
køling, som må anses for den rigtigste
løsning af varmeproblemet i virksom-
heder under tropesolen.
Strålekøling foregår fra loftsplad-
ser, som har den fordel, at de kan
sættes op på stedet uden større van-
skeligheder — og de køler uden at
sautigineKartartut kiagtune sulivfing-
ne nigdlasautigisavdlugit pitsauner-
påtut issigineKartut angnertumik oKå-
tåKåtårsimavait. taimatut nigdlasai-
neK Kilåmit pissarpoK. nigdlasautit a-
jornartorsiutiginagit ikussorneKarsi-
nåuput — nigdlasaissardlutigdlo su-
vermik pilersitsingikaluardlutik. dan-
skit ilisimatusarnikut påsissait tunga-
vigalugit Danmarkime niorKutigssior-
fit ilåt pladinik nigdlasautinik nior-
KutigssiulerérnikuvoK.
nunat mikissut ikiunertik
iluaKutiginiarneK ajorpåt
nunane kinguarsimanerussune inug-
taussut atugarigsåmerulernigssåt a-
nguniardlugo Danmark ardlaligtigut
angnertOKissumik ikiusinauvoK.
— nunat mikissut ikiunerat nuna-
nit kinguarsimanerussunit tamatigut
ku j aruneKardluartarpoK inugtaussut
ilisimassarmåssuk nunat mikissut iki-
unermingne nålagkersuinikut inger-
dlatsinerme iluaKutigssamik entar-
sauteKarneK ajortut, ilisimatoK OKar-
poK. Danmarkivdle nunanut kinguar-
simanerussunut ikiunine iluaKutige-
rujugssuarumårå isumaKartOKarpat
taména kukuneruvoK. nunat kinguar-
simanerussut angnertorssuarmik pisi-
ortorsinåungitdlat, maskinat atordlu-
git niorKutigssiamik ilait tunisinau-
gunikik aitsåt pisiortorsinauvdlutik.
niorKUtigssiatdle nunap nangmineK
atugagssaringisai avdlanut tunineKar-
sinåusagpata nunane avdlane suliv-
figssaerusimassoKångitariaKarpoK. i-
lisimatoK isumaKarpoK Danmark,
Norge Sverigilo atautsimordlutik nu-
nanit kinguarsimanerussunit niorKU-
tigssanik pisiortoraluarpata tamåna
tamanut iluaKutåusagaluartoK.
skabe træk. Et dansk firma har alle-
rede en produktion af køleplader i
gang på grundlag af det danske forsk-
ningsarbejde.
INGEN STORPOLITIK I KUFFERTEN
På en række områder vil Danmark
have muligheder for stor indsats ved
ophjælpning af U-landenes levestan-
dard.
— Hjælpen fra de små lande er al-
tid særlig velkommen i et U-land,
fordi befolkningen er klar over, at
disse lande ikke har storpolitik med
i kufferten, siger professoren. Det vil
dog være forkert at tro, at Danmark
kan slå mønt i stor stil på underud-
viklede lande. Disse lande har nemlig
ikke råd til at stille sig som store af-
tagere, med mindre de samtidig kan
afsætte noget af den industriproduk-
tion, som de er i stand til at klare.
Det er en forudsætning, at de kan af-
sætte noget af deres mer-produktion,
hvilket bl. a. forudsætter en lav ar-
bejdsløshedsprocent andre steder i
verden. Der er ingen tvivl om, mener
professoren, at Danmark, Norge og
Sverige vil have fordele af at optræde
samlet som aftagere over for U-lan-
dene.
GRUNDLAGT 1841
STRANDGADE 38 - KBHVN. K
angatdlatit peKutait —uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssflt mångertOK
agdlunaussartagssat
(noKarutigssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
Vindmotorer til mange nye
vandværker i u-landene
Dansk professor om forsøg på at lave havvand til ferskvand.
Af EBBE MØRK
DEN NY -A
* nye elegante linier
* sensationel sædekonstruktion
* skivebremser på alle modeller
* gennemfort rustbeskyttet
LASTVOGNE
Vi er gerne til tjeneste med tilbud
på levering af VOLVOS omfattende
lastvognsprogram (nyttelast fra 3-
1 2 tons).
NB! Rekvirer prisliste med
^^pecialpris for Grønland
1
^•Sotntnee
Hovedkontor: Uplandsgade 72, Kobenhavn S
Hold Dem til VOL.VO
den holder til Dem
KBHVN. S.
Uplandsgade 70 (få min. fra broerne)
AS *4820 *4830
CITY
Borgergade 2 (v. Kgs. Nytorv)
Ml ★ 4830
NÆRUM
Nærum Hovedgade (ved motorvejen)
★ 8037 00
25