Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 16

New Delhi (RB-special)
Indiap kungitsuvfingorneranit ukiut 15-ingornerat nuånårpiaratik indiamiut
nagdXiutorsiorKåmerpåt. ukiut 15-it ingerdlanerane angnertOKissunik pissouar-
simagaluarpoK, Nehruvdle kingorårtå, ministerit Kutdlersåt Lal Bahadur Shas-
tri, nålagkersuissunit inuinarnitdlo issornartorsiorneKariartuinarpoK. oKautigi-
neKartarpoK ministerit Kutdlersdta nålagkersuissunutdlunit ilaussortat avdlat
måna ajornartorsiutaussut ajugauvfigineK saperait imalunit ineriartornermik
sukanerulersitsineK sapersut. issornartorsiortut OKartarput nålagkersuissut au-
laniångipatdlårtut.
nermut tungassunik ilisimatusarsima-
ssut nautsorssorsimavåt sulivfigssua-
liat nutåt pissutigalugit niorKutigssia-
rineKartartut amerdlissutigissartagai-
sa agfait inuit amerdlissutåinit ator-
neKartartut, taimaingmatdlo niorxu-
tigssiat amer dieri artar ner at inuit atu-
garigsårnerulernigssånut pi ssutauneu
ajorpoK. nunautigdlit pigssarsiaisa a-
merdleriartarnerat inuit amerdleriar-
tarnerånut nalerKiutdlugo sungipat-
dlårpoK. karrinik 600.000 tonsinik,
angnermik Kajussanik, Kåumatit ta-
maisa XJSA-mit tapivfigineKartarneK
iluaKutigalugo karrit pissariaKartine-
icartut tamangajangmik pigssarsiari-
nexartarput, sitdlimatigssanigdle pi-
lersitsiniarnerigaluartik nålagkersui-
ssut taimaitinaratdlarsimavåt.
karrinik niorKuteKartartut nausso-
rigsaissutdlo pisut inussutigssanik
taimak ikigtigissunik pigssarsissar-
nermut pisiagssatdlo akitsornerånut
(ukiup atautsip ingerdlanerane 20 pro-
cent sivneKartumut) pissussutut a-
merdlaKissunit issigineKartarput. o-
KautigineKartarpoK taineuartut ilar-
pagssue karrinik inussutigssanigdlo
avdlanik katerssuinarsimassut akiu-
ssut agdleriarKingnigssåt ilimagiga-
miko. ilimagissåtdle uniordlugo pisso-
KalerunarpoK KaKorterKassut mana
katerssorneKartut ilimagissamit amer-
inuit amerdlissutaisa pigssarsiat dlanerungåtsiartugssaungmata.
nutåt agfait pissarpait
Indiap a j or nartor s iutå:
inugpagssuit kågtut
ajornartorsiorneKalermat nålagkersuissut angnertonissumik
issornartorsiorneKalersut
Peter Jacksonimit
dlo pivdlugit avisit isumavdluarpa-
lugatik agdlagtarput, nålagkersuissut
Shastrimik Kåumatit arfineK-pingasut
matuma sujornagut Nehrup toKune-
ragut kingorårsissumik Kutdlersa-
Kartut issornartorsiorneKartardlutik.
nålagauvferujugssuax Kimerdloråi-
ne nangminerssortunerme ukiuine su-
jugdlerne 15-ine angussai angnerto-
rujugssugaluarput. nålagauvfiup mo-
derniussup pilersiniarnerane iluagtit-
sissumik oKåtårutaussut amerdlaKi-
ssut ilagait sisaliorfit, maskinaliorfit
sulivfigssuitdlo avdlat, sapusiat nuna-
migdlo panerpatdlåmik naggorigsaini-
ardlune imerteriviliat, ingnåtdlagia-
liorfit il. il.
piorsainiarneritdle avdlat angussa-
Karfiusimångitdlat — angussaxångit-
sorfiussut indiamiut atausiåkåt malu-
gisimaneruvait angussarineKartut ma-
lugisimångitsutut itdlugit. ukiup ki-
ngugdliup ingerdlanerane inussutig-
ssat amigautigineKartorujugssuput, a-
kiussut Kagfariarujugssuardlutik —
nerissagssåinåungitsut aké åmale uv-
dluinarne pissariaKartut avdlat a-
merdlaKissut aké. nålagauvfiup ilaine
nerissagssat ima amigautigineKartigi-
ssarput erKigsivitdliornermut pissu-
taussardlutik agdlåt.
såkutunut aningaussalissutit
amerdlisineKarujugssuartut
ineriartortitsinigssame sanaortu-
gagssanut aningaussalissutigssat a-
merdlanerussut Indiap atorfigssa-
Kartilerugtorailo nålagkersuissut
avdlatut iliorneK saperamik ani-
ngaussarpagssuit igdlersorneKar-
nigssamut, såkugssiornigssamu-
taoK, atugagssat pigdliutigissaria-
Karpait. Indiap Kinamut kigdie-
narfiata isumanatigingissutaunera
sorssulerningnigssamik ånilångatit-
siuartOK pissutigalugo Indiame så-
kutonarneK akisouissumik agdlile-
rivfigineKarpoK, såkutoKarnermut-
dlo aningaussartulerpagrujugssuit
aningaussat nalérunigssånik ånilå-
ngatitsiuartut imåinaic k ångigag-
ssåungitdlat.
nunat avdlat aningaussåinik Indiap
amigartoruteKamera ukiup kingug-
dliup ingerdlanerane sule angneruler-
simavoK. nunanit avdlanit pisiarine-
Kartartut ikeKissut ukiortåmit sule i-
kingnerulersineKarput, ineriartortitsi-
nigssardlo anguniardlugo sanaortu-
gagssanut aningaussallssutigssanik
nunanit avdlanit taorsigagssarsiniar-
Kingnigssamingnut nålagkersuissut
tunuarsimårsimåput.
nålagkersuineK aningaussarsiorner-
ajornartorsiutit angnertorujugssuar-
tut Kångigagssåungingajagtututdlo
nuname Kutdlersaussunut pilerssåru-
siortartunutdlo issikoKarsinaussarput.
nautsorssuissarnerne erKarsautigi-
ssagssat angnerssarigunarpåt inuit a-
merdliartupilorpatdlårnerat. inuit a-
merdliartornerat angussatigut sujua-
akilerangitsortartut
pingitsailineKartalersut
nålagauvfiup aningaussaKarneranut
tungassutigut ministere T. T. Krist-
namachari akilerårutigssaraluaming-
nik akilingitscrtartunik akilersuisitsi-
nialersimavoK. taimailiornikut nåla-
I Indien Uan man
mode de fattigste fat-
tige. De mennesker,
der har lagt sig til at
sove på gaden lige ved
siden af den åbne ren-
desten, ejer ikke an-
det end den måtte, de
ligger på og de kulde,
hvormed de dækker
deres legemer. De so-
ver så meget som mu-
ligt, for under sovnen
nager sulten dem ikke
så voldsomt, som når
de er vågne.
Indiame pitsut pitsfl-
nerssait napineKarsi-
nåuput. inuit avkusi-
nermc erKaiviup kug-
fiata angmåinartup sa-
nianc sinigtut natdla-
vitik atissatdlo Kipigi-
ssatik kisisa pigait. si-
nigtuåinangajagput
erKumatitdlutik kång-
nerujugssuartik sinig-
titdlutik misigisima-
neu ajoramiko.
ssutigut ministerip OKautigingmago
indiamiut 60 procenié inatsisinik
unioricutitsivdlutik pigissamingnik
akilerårtitsissartunut issertugauar-
mata perKarnéicissumik suniute-
Kardluartumigdle iliuseKartalerni-
kut nålagauvfik aningaussarpag-
ssuarnik pigssarsitineKartalisaoK.
niorKutigssanik amigautigineKar-
nertik pissutigalugo akitsorujugssuar-
dlugit tuniniaissarnerit atorfigdlitdlo
iluanårniapilugtarnere åma nålag-
kersuissunit unigtiniarneKalerput. i-
nugtaussutdle piumassarisimavåt nå-
lagkersuissut sule sukanganerussumik
iliusassut ministerit nålagkersuiner-
migdlo ingerdlatagdlit nuimanerit
angnertoicissumik iluanårniapilugtar-
tutut oKautigineKartartut ama misig-
ssuivfigineKåsassut piumassarigami-
ko.
nålagkersuissut Shastrimik Kutdler-
sa.Kartut nunanut avdlanut tungassu-
tigut ingerdlatsinermingne åma ajor-
nartorsiuteKarput. Kinamut kigdle-
Karfiup årKiagingissutaussup KanoK
pinigsså sule ilisimaneKångitsup, Pa-
kistanip Kashmirivdlo akerdlerine-
Kartuarnerisa Indiamilo najugagdlit
ilaisa ikingnerussut dindut muamå-
ku'dlo Kanon pisinautineKarnigsséinik
aulajanginiarnerit saniatigut India
Ceylonime nåmagsiniagaKarpoK. Cey-
lonime najugagdlit ilait indiamiunik
nagguvigdlit KanoK pinegarnigssåt u-
ngasingitsukut isumaKatiglssutigine-
KarpoK, tamatumale kingorna Cey-
lonime nålagkersuissut Kutdlersåt fru
Bandaranaike soraersitauvoK, isuma-
KatigissuMlo atortineKéinåsanersoK i-
lisimaneKångilaK.
nagat Burmamut kigdleKarfiup er-
Kåne najugagdlit nangminerssortu-
ngorniardlutik ilungersuajuarput. u-
kiarme septemberimit tamåne erKig-
sivitdliortoKångilaK, Indiamilo nålag-
kersuissut naganik sivisoKissumik i-
sumaKateKarniarnerisa ilimanarsisipåt
nagat akuersslnarumårtut Indiamut
atåinarnigssamik ingmikutdle pisl-
nautitauvdlutik.
nunanut avdlanut tungassutigut i-
ngerdlatsinerme ajornartorsiutit tai-
måitut nålagkersuissut Kutdlersanut
pivfigssaiautaussorujugssuput sulia-
KartitseKalutigdlo, Indiavdle iluane
pissutsit sule angnerussumik alaitsi-
nåitariaKarput.
FN-mit
nunarssup inuisa 3 milliarder 200
millionit 40 procenté 15-it inordlugit
ukioKarput. nunanile amerdlaKissune
pitsuvatdlårneK pissutigalugo mérKat
atuarfine atuartugssaugaluit KerKi-
nait atuartineKarput, atuartutdlo ilar-
pagssue atuarnertik sule iningitsoK a-
tuarungnaertarput.
☆
mérKat pivdlugit PN-ip aningau-
ssauteKarfia UNICEF 1946-me atuler-
sineKarmatdle aningaussauteKarfiup
sulissutigingningneragut mérKat inu-
sugtutdlo 162 millionit sivneKartut sa-
kiagdlumut akiussutigssamik kapine-
Karsimåput. inuit 37 millionit amer-
mikut yawsimik (framboesiamik), 14
millionit issimikut trakomimik 4 mil-
lionitdlo syfilisimik nåpautigdlit na-
korsarneKarsimåput.
☆
Lægesekretær
Godthåb
Til distriktssygehuset i Godthåb søges snarest en lægesekretær med
godt kendskab til dansk og nogen færdighed i maskinskrivning.
Kendskab til medicinske fagudtryk vil være en fordel.
Aflønning i henhold til G.AS.-overenskomsten.
Fuldt møbleret værelse kan stilles til rådighed mod et månedligt løn-
fradrag på for tiden 132,00 kr. Kost kan fås på sygehuset mod betaling
i henhold til gældende takster.
Skriftlig eller telegrafisk henvendelse til
Inspektøren, Dronning Ingrids Hospital, Godthåb.
riautinut: malariap Kanga nåpautau-
ssupilorujugssugaluartup atugaujung-
naingajangneranut mérKatdlo toKU-
ssartut ikilerlarujugssuarnerånut pit-
dlautitut agdlåt issigissariaKarpoK.
indiamiut Kanganit sivisunerussumik
inussalerput. méraK indiamio måna
inussoK ukiune 41-ne umanigssaminik
ilimasugtariaKarpoK, ukiut Kulinait
matuma sujornagut ukiune 32-narne
umanigssaminik jlimasugtugssaugalu-
arame.
tamatuma kingunerå inuit amerdli-
artupilårnerujugssuat, inuit KanoK a-
merdleriarujugssuartarnerat nanoK
angnertutigiumårnersoK sujumut i lisi-
manek ajornartarton nuåningitsunik
klngunemrtgrpoK. anlngaussarsior-
Den kendte konstruktør og tegner BROK With (fik designer-
pris 1963) har lagt alle sine „bådeerfaringer" i disse elegante
og sødygtige glasfiberjoller det er mest den specielle bund-
facon med langsgående trin man kun ser på With jollerne,
den store bredde har også sin del af æren for jollernes store
popularitet: over 300 sejler nu i Danmark.
Forsynet med dobb. bund, fyldt ud med uforgængeligt
fyldemateriale (skumceller) og derved ingen generende
bundbrædder. Lænsebrønd agter.
•fa Tofter og ræling m. v. i lakeret mahogni. Kanter og
hjørner forstærket med plast eller rustfrit materiale.
•fc Nyhed .. extra slidliste indstøbt i køl.
Pris
1.630
2.360
3.700
Nr. Længde Bredde Agter Højde Vægt
200 305 140 54 70
300 365 165 55 115
400 448 178 59 155
JOHNSON
MERCURY og
CRESCENT
MOTORER

BADE
Hundige pr.
Greve Strand
Telf. 90 0115
gauvflup aningaussat pigssagssai å-
naineKartartut pigssarsiariniameKåi-
nångitdlat, aningaussatdle akileråru-
tigineKångltsortartut angnertoKissu-
mik inatsisinik uniorKutitsivdlune i-
nussutigssanik niorKutigssanigdlo av-
dlanik niorKuteKarnerme aningaussa-
liutigineKartartut pitsaunerussumik a-
torneKalernigssåt anguniarneKarpoK.
akiler årutinik akilersuisitsissar-
tut perKuneKarsimdput niuverner-
mik ingerdlatagdlit agdlagfé ig-
dluilo påsiniaivigissåsagait. taimai-
liortarnikut aningaussat millionili-
kutåt pigssarsiarineKarérsimåput.
filmime issigingnårtitsissartut nud-
narineKarnerit agdlåt akilerårute-
Kartarnitik pivdlugit misigssuivfi-
gineKarsimåput. inatsit akuerssi-
ssutigineKarKdmersoK najornutara-
lugo nålagkersuissut pisinautine-
Karput pigissanik issertugkanik ar-
sårislnaunigssamut, nålagauvfiuv-
dlo aningaussaKarneranut tunga-
inuit 15 sivnerdlugit ukiugdlit i-
kingnerpåmik 700 millionit atuarsi-
naunatigdlo agdlagsinåungitdlat. ta-
måna UNESCOp (atuartitauneK, ilisi-
matusarneK kulturilo pivdlugit FN-ip
ingmikortortaKarfiata) misigssuisitsi-
neragut påsineKarsimavoK. atuarsi-
naunatigdlo agdlagsinåungitsut nu-
narssup inue tatdlimångordlugit av-
goråine avingnerisut mardlugtut a-
merdlatigaut.
☆
FN-ip mérKanut aningaussauteKar-
fia UNICEF nunarssuarme tamarme
ikiuniarfiussume penicillinanik pui-
aussårKanik 16 millionit sivneKartu-
nik nagsitsisimavoK.
☆
nunane kinguarsimanerussut ilaine
inuit 50,000 atausinarmik nakorsaKar-
put.
■søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

10 STK. KR. 4,00
16