Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 10

Lige siden 1884, da vi afsluttede vor første ordre, har vi bestræbt os på af
stille ufravigelige krav til kvaliteten af vore varer.
Kvalitetskravet — og omhyggelig ordreekspedition — har ikke mindst betyd-
ning på Grønland og en stadig voksende handel her er udelukkende skabt
på grundlag af et oparbejdet, gensidigt tillidsforhold — en samarbejdsform,
der har vist sig at være den eneste rigtige, når der skal handles på så lang
afstand. Det bedste bevis er den trofaste kundekreds, vi har på Grønland i dag.
1884-imitdle pisiniarfiginexartalernivfmit ilungersufigingnigdlufa niorxutivta
pitsaussunigssåt sultssutigilersimavarput.
niorxutigssat pitsaussunigssåt — åmalo namaginarfumik pisinigssax — Kalåt-
dlit-nunåntsaox pingårutexarpox niuvexatigmgnerdlo pitsångorsainex tafige-
xatigTngnerdlo avxutigalugit angnertusiartortarpox — sulexatigingnerme ptssu-
sex erxortutuaussox ungasigdlune niuvexatigingnerme. tamånauna pfssutigalu-
go Kalåtdlif-nunåne uvavttnuf aulajaitsunit piniarfiginexartartugut.
A/S O. Foss' Fabriker (etableret 1884) er Danmarks første og ældste skjorte-
fabrik, men produktionsområdet omfatter i dag bl. a. de yndigste mode-
betonede nyheder i kjoler, nederdele m. m.
A/S O. Foss' Fabriker (1884-ime aufdlarfttut) Danmarkime ilugdliliorfit sujug-
dlersaralugulo pisoxauna'ssaråt, uvdlumikutdle niorxutigssiornermiguf kjolif,
afexutit il. il. kussanardlutnarfut suliarissalerdlugit.
Dette mærke er Deres garanti for
modeaktuelle modeller
gennemført, kontrolleret kvalitet
fornuftige priser.
naicissut tåuna ugpernarsautigssauvon
atissanut piumaneKarnerpSnut
tugdluartunut, pitsaussftnigssanik
nåkutigigdluagkanut akimingnutdlo
nalernutunut.
De ved, hvad De får, når De forlanger FOSSi butikken.
FIKSE KITLER — LÆKKERT NATTØJ
RAFFINEREDE VÆRTINDEFORKLÆDER
FEMININE BLUSER
DET NYESTE I KJOLER og NEDERDELE
kftilit pitsaussut — singuslt OKOrtut
salianutit alutornartut
blusit arnarpalugtut
kjolit ateKutitdlo nutajunerpat
I dag producerer O. FOSS’ FABRIKKER
MANCHETSKJORTER
SPORTSSKJORTER
til herrer og drenge
O. FOSSip sulivflgssuisa uvdlumikut nior-
Kutigssiarissartagait ilugdlit manchetiussut
ilugdlit tugdluartut
angutinut nukagpiarnanutdlo
niuvertarfingme FOSS pisiarigugko nalusångilat suna pisiaralugo.
Kun salg en gros.
Repr.: Ingerslev Petersen, Rømersgade 11, København K.
Tlf. Byen 4374 og CE 59 og 1 55 59.
A/S O. FOSS' FABRIKKER — ODENSE — TELEFON (09) 11 11 33.
Telegramadresse: „OFOSS Odense" — GIRO: 6777.
Hos FOSS i Odense
går kvaliteten
forud for alt andet...
danskit iliniartitsissut amerdlasut
pakatsisimavdlutik angerdlartarput
pissutaussut tåssa OKautsit pissutsinigdlo sungiussiniarnerme
ajornartorsiutit. Kavdlunåt iliniartitsissut sivisunerussumik må-
nltalerpata tamåna kalatdlit merartåinut iluaitutaunerusaoK
Påmiune skoledistriksleder Erling
Pedersen, ilagit atautsimineråne ilå-
tigut OKauseKarpoit:
— uvdlumikut atuarfingnut tunga-
ssut imåiput, mérKat nåmagtumik ili-
niartineKarsinaunatik inutigssarsiuti-
nut ikårsålisavdlutik atuarfik Kimå-
ngikatdlarnerane. mérKat 14-inik u-
kioicalerångamik kalåtdlisut, Kavdlu-
nåtut, kisitsisinik kisalo ilisimassaria-
Kartunik avdlamik pisinaussait angni-
ldpatdlårtarput. tamatumunga pissu-
taussoK tåssa ineriartorneK sukavat-
dlåx åma atuarfeKarnerup tungåtigut
ukiune måkunane malungniusimassoK.
atuarfeKarnermut tungassutigut u-
kiune kingugdlerne tatdlimane xuline
utarxisauginaratdlartunik aulajanger-
sagaKartarsimavoK. kalatdlit mérKat
amerdliartuinartut Kavdlunåtut ilini-
artinexarsimåput, kalåtdlinik iliniar-
titsissunik amigauteKarpatdlårneK pi-
ssutigalugo tamåna pissariaxarsi-
mangmat.
ukiune måkunane mérKat amerdli-
artupiloKaut. ukioK måna Påmiune
mérKat atuartut 240-uput. åipågumut
igdloKarfingme måne mérKat atuartut
270-ingorsimåsagunarput imalunit
280-ingorsimåsavdlutik. init atuartit-
siviussut mikivatdlåKaut ajorpatdlår-
dlutigdlo, namångeKautdlo tamåna pi-
ssutigalugo mérKat skemaliorneKartar-
nerat nåmångipatdlårtaKaoK. mérKat
atuagait namaginångitdlat ikigpat-
dlårdlutigdlo. atuartitsinerme atorto-
rissat avdlat taimåiputaoK.
kinguarsautauvoK
mérKat amerdliartuinarmata ukiut
tamaisa iliniartitsissunik nutånik ti-
kitoKartariaKartarpoK. kalåtdlinik ili-
niartitsissunik pigssarsissoKarsinåu-
ngingmat tamåko Danmarkimit tiki-
sitariaKartarput. Kavdlunåt iliniartit-
sissut nutåt ajornartorsiutigissarpait
OKautsit pissutsinigdlo sungiussiniar-
neK. tamånalo atuartitsinermut akor-
nutåungitsortangilaK. tamatuma ki-
ngunerissånik Kavdlunåt iliniartitsi-
ssut amerdlavatdlåt pakatsisimavdlu-
tik Kalåtdlit-nunånit autdlartarput,
ukioK atausinaK mardluinaitdlunit
månisimavdlutik.
Kalåtdlit-nunåt uvdlumikut akig-
ssaKångilaK taimatut iliniartitsissunik
asulinartitsinigssamut. Kavdlunåt ili-
niartitsissut sivisunerussumik månita-
lerpata tamåna kalatdlit merartåinut
atuartunut iluaKutaunerusugssauvoK.
ikårsårnerme ajornaKutit
uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne mér-
Kat ularussisimavdlutigdlo, nipilior-
dlutigdlo påtsivérusimåput. tamåna
silarssuarme sumilunit inoKatigigtigut
avdlångornerssuaKarfiussune takor-
nartåungilaK. Danmarkime ama ino-
Katigingnut nutåliaussunut ikårsår-
nerme ajornartorsiuteKartoKarpoK. ta-
måko tamarmik atuarfingme suliner-
mut kinguarsautåuput.
KarssupinartariaKångilartaoK kalåt-
diit ikigtungitsut Kavdlunåtut iliniar-
nigssaK oKalungnigssardlo kajumigi-
ssångingmåssuk, misigisimassaramiko
tamatumunåkut kalåtdlit OKausé nu-
Sovjetunionen bygger flere nye bo-
liger i forhold til befolkningsmængden
end noget andet europæisk land, men
det gennemsnitlige boligareal er det
laveste af alle) hvorom der findes sta-
tistik. I Storbritannien er halvdelen
af alle nye boliger på 5 eller 6 værel-
ser, og villaer og rækkehuse udgør tre
fjerdedele af boligbyggeriet. Tallene
for Danmark og Norge på dette om-
råde er næsten lige høje, mens Sverige
og Finland bygger mindre end en
tredjedel af de nye boliger i form af
en- ellier tofamiliehuse.
Oplysningerne er hentet fra en op-
gørelse fra FN. Den indeholder stati-
stik om boligproduktionens omfang,
tilrettelæggelse og omkostninger, boli-
gernes størrelse og udstyr m. m. De
oplysninger, der citeres, gælder i al-
mindelighed 1963.
Sovjetunionen byggede dette år 11,1
boliger pr. 1.000 indbyggere. Sverige
var ikke langt efter med 10,7, For-
bundsrepublikken Tyskland byggede
9,9,Finland 9,7, Norge 7,8, Danmark 7,1
nartigdlo susupagissugssauvdlugit. i-
sumaK tamåna påsineK ajornångilaK,
oKautiginiarparale tamåna kukuneru-
ssok. tamåna imatut issigissariaKar-
poK Kavdlunåt OKausé såkussut, ukiut
ingerdlaneråne pingitsorneKarsinau-
jungnaeralugtuinartugssat.
atuarfingnik inatsisigssaK
atuarfit pivdlugit inatsisigssaK u-
kioK måna kingumut landsrådime sar-
KumiuneKartugssaK nåperiordlugo pi-
ngitsailissumik ukiut atuarfiussugssat
8-gssat åma 9-gssat atulersugssåuput.
mérxatdle 13—14-inik ukioxalersut a-
tuarfingmik k atsussissarput åmale
mérxat 14—16-inik ukioKalersut ang-
nertumik nålagtikuminaitdlissardlu-
tik. taimaingmat iliniartitsissut amer-
dlaxissut ajunginerutipåt børnehave-
skole pingitsailissutaussoK ukiut mar-
dluk atassartugssax atulerpat, 1. klas-
se sujorxutdlugo, kajumigtutdlo kisi-
Skoledistriktsleder Erling Pedersen,
Frederikshåb, udtalte på et menig-
hedsmøde bl. a.:
— Skolen står i dag i den situation,
at den ikke kan lære børnene nok til,
at de uden videre kan gå fra skolen
og over i erhvervslivet. Når børnene
er 14 år, er deres kundskaber i grøn-
landsk og dansk og regning og hele
deres almen viden for dårlige. Grun-
den hertil er simpelthen den hastige
udvikling, som også skolen er kommet
med i disse år.
Situationen inden for skolevæsenet
har i sidste 5—10 år været præget af
overgangsbestemmelser. Flere og flere
grønlandske børn har modtaget
danskundervisning som en simpel
nødvendighed, fordi der er så stor
mangel på grønlandske lærere.
Børneantallet stiger hastigt år for
år. I år er der i Frederikshåb 240 sko-
lebørn. Til næste år er antallet af
skolebørn i byen antagelig steget til
270 eller 280. Klasseværelserne er for
små og for dårlige, og der er ikke nok
af dem. Det betyder, at der for tit må
lægges dårlige skemaer. Skolebøgerne
er ikke gode nok, og der er for få af
dem. Det samme gælder det øvrige
skolemateriel.
HÆMMER UNDERVISNINGEN
Det stigende børneantal medfører,
at der hvert eneste år kommer nye
lærere. Da grønlandske lærere ikke
kan skaffes, er det nødvendigt at få
dem fra Danmark. De nye danske læ-
rer har at slås med sprog- og tilpas-
og Storbritannien 5,9 for at tage nogle
eksempler. Til sammenligning kan
nævnes, at USA’s tal var 8,6.
Med hensyn til antallet af værelser
pr. bolig opgiver Storbritannien, at
50,8 pct. af samtlige nyopførte boliger
havde 5—6 værelser. I Danmark byg-
gedes det største antal (40,4 pct.) med
5 værelser, i Finland (27,7 pct.) med 3,
i Norge (40,2) med 5 og i Sverige (29,8
pct.) med 4 værelser. Gruppen på 4
værelser var den næststørste i Dan-
mark (30,1 pct.), i Finland (22,2) og i
Norge (26,0), mens det i Sverige var
5-værelsesgruppen (20,8).
Boligernes gulvareal var i Norge
83,7 kvadratmeter, i Storbritannien
75,2, i Sverige 71,2, i Finland 59,0 og
i Sovjetuionen 38,2 kvadratmeter.
Storbritannien byggede 76 pct. af
alle boliger i form af villaer eller
rækkehuse, Norge 70,6, USA 66,0, Dan-
mark 62,0, Forbundsrepublikken Tysk-
land 47,2, Finland 31,0 og Sverige 28,5.
I Østtyskland skete al boligbyggeri i
form af flerfamiliehuse.
mik 9. klassime atuartåsagpata. atuar-
titsinerme inatsisigssaK nutåx nåper-
tordlugo Kavdlunåtut atuartitsinerup
angnertusarneKarnigsså pingitsorne-
KarsinåungilaK, kalåtdlinik iliniartitsi-
ssugssaileKinerup angnertussusia er-
Karsautigigåine.
taimaingmat pingårpoK angajoncåt
avdlatdlo soKutigingnigtut isuma-
mingnik sarKumersitsinigssåt sordlo
avisémat avKutigalugit imalunit
landsrådimut ilaussortanik OKaloKate-
Karnikut. Kanordlunitdle pissoKaralu-
pat inatsisigssaK nutåK sarKumersug-
ssauvoK, Kanordlunitdlo årKigssuneKå-
sagaluarune taimågdlåt mérKanut su-
le mikigatdlartunut iluaKUtaussug-
ssauvoK. kingulerutisåputdlo mérKat
ardlaKaKissut nangminérsinaulernig-
ssamut amigartumik iliniagaKarsima-
ssut.
tåuko sukut ardlåtigut ikiorneKar-
tariaKarput ilåtigut ama aftenskoline.
inusugtut ikiorniardlugit misilinerit
månamut pitsaunerssaråt 1964-ime u-
kiåkut inusugtunik 80-inik Dan-
markime efterskolimukartitsineK, na-
nginiarneKartoK 1965-ime ukiåkut i-
nusugtut avdlat 120 avalagtineKarnig-
ssånik.
ningsvanskeligheder, som uværgerligt
må komme til at hæmme undervis-
ningen. Dette medfører, at et alt for
stort antal udsendte lærere rejser
skuffede hjem fra Grønland, efter kun
at have været i Grønland i et eller
to år.
Et sådant spild af lærere har Grøn-
land ikke råd til i dag. Jo flere år
den udsendte lærer bliver heroppe,
des bedre for de grønlandske skole-
børn.
VANSKELIG OMSTILLING
Børnene i Grønland er i dag forvil-
dede, støjende og forvirrede. Det er
noget, som kendes overalt i verden,
hvor der sker samfundsomvæltninger.
Også i Danmark sker der en vanske-
lig omstilling til det moderne sam-
funds krav. Alle disse forhold hæm-
mer skolearbejdet.
Og så må vi ikke overse, at mange
grønlændere har modvilje mod at lære
og tale dansk, fordi de har en fornem-
melse af, at de derved svigter Grøn-
land og det grønlandske sprog. Denne
indstilling er forståelig, men jeg vil
alligevel påstå, at den er forkert.
Man må se sådan på det, a>t det
danske sprog er et redskab, som med
tiden bliver et mere og mere uund-
værligt redskab.
DEN NYE SKOLELOV
Efter den nye skolelov, som i år
skal påny forelægges landsrådet, vil
der blive tale om indførelse af tvun-
gent 8. og 9. skoleår. Men børn i 13.
og 14 årsalderen er skolemætte, og i
14—16 årsalderen kan der opstå store
disciplinære vanskeligheder. Derfor
er mange af lærerne mere stemt for
indførelse af en to-årig tvungen bør-
nehaveskole, inden første klasse og
lader 9. klasse være frivilligt. Den
nye skolelovsforslag om intensivering
i danskundervisningen er uundgåelig,
når man tager mangelen på grønland-
ske lærere med i betragtning.
Derfor er det betydningsfuldt, at
forældre og andre interesserede lader
deres syn på tingene komme frem for
eks. gennem de lokale blade eller sam-
taler med landsrådsmedlemmeme. Lo-
ven vil komme under alle omstændig-
heder, men hvordan den end bliver
udformet, bliver den til gavn for de
børn, som endnu er små. Tilbage står
en hel række årgange, som har lært
for lidt til rigtig at klare sig.
De må på en eller anden måde hjæl-
pes, bl. a. i aftenskolerne. Det bedste
forsøg på at hjælpe de unge hidtil er
de efterskoleophold i Danmark, som
man har givet til 80 unge i efteråret
1964, og som man tænker at lade 120
nye unge deltage i efteråret 1965.
Danmark og Norge bygger de
fleste villaer i Norden
Stort antal danske lærere
rejser skuffede hjem
Årsagen er sprog- og iilpasningsvanskeligheder. Ef sådant spild af læ-
rere har Grønland ikke råd til i dag. Jo flere år den udsendte lærer bliver
heroppe, des bedre for de grønlandske skolebørn.
10