Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 15
o Åbent brev til direktør Hans C. Christiansen, Den kgl. grønlandske Handel, Strandgade — København K. Hans C. Christiansen. I Deres indlæg i A/G nr. 2, 1965 om „Begyndervanskelighederne må nu være overstået for GFI“ skriver De bl. a.: „Den aktuelle debat om fiskeri- resultaterne i Grønland har selvføl- gelig sin positive side, fordi den viser en konstruktiv interesse for udvik- lingsarbejdet. Man må blot ikke glem- me tingenes rette sammenhæng — og frem for alt synes jeg, det ville være ganske urimeligt at bebrejde private dansk og færøske fiskerisagkyndige, hvis medvirken der virkelig er brug for, at de er gået ind i et betydeligt arbejde for Grønland, som både kræ- ver en stor arbejdsindsats og en ikke uvæsentlig økonomisk risiko — en risiko som hidtil ingen i Grøn- land har villet deltage i, selv om vi alle meget gerne havde set grøn- landske aktionærer i selskabet." (fremhævet af undertegnede). Til Godthåb-fabrikkens indvielse havde jeg den fornøjelse at præsen- tere det nye og flotte anlæg overfor vore læsere. Jeg interviewede flere mennesker med tilknytning til fabrik- ken, bl. a. den nye direktør A. Malm- quist, der sagde bl. a.: „Det var tan- ken, at K-fonden i første omgang skulle betale den grønlandske andel (på aktiekapitalen) på 2,5 mili. kr. Men da der ikke var flere penge i kas- sen, bevilgede finansudvalget beløbet til fonden .. “ Såvidt mig bekendt har man hidtil aldrig prøvet at sælge aktier på A/S Godthåb Fiskeindustri her i Grønland. Jeg vil være glad, om De kan fortælle mig og andre eventuelle interesserede om, hvornår og ad hvilke kanaler ak- tierne har været udbudt til salg offi- cielt. Med venlig hilsen, Hans Janussen, journalist. SVAR til journalist Hans Janussen på hans åbne brev angående aktietegning i A/S Godthåb Fiskeindustri, af direktør Hvis og når KGHs erhvervsvirksom- heder skal „privatiseres", bør der selv- følgelig indrømmes en præferencestil- ling til grønlandske interesser, hvad enten det drejer sig om enkeltperso- ner, selskaber eller foreninger. Dette har KGH altid lagt afgørende vægt På, G-60 har på ny bekræftet denne Politiske linie, og den er også fra før- ste færd blevet fremhævet i forbin- delse med oprettelsen af A/S Godthåb Fiskeindustri. Jeg kan henvise til min forelæggelse af planen i landsrådets møderække 1960 (jfr. Grønlands Landsråds Forhandlinger 1960, side 10, spalte 1), hvor jeg udtalte følgende: „Jeg tror, det ville være af værdi, om grønlandske producenter kun- ne være med som aktionærer. Om det kan ske fra starten, er vel usikkert, men man kunne jo træf- fe den ordning, at det fra begyn- delsen er staten, d. v. s. KGH, der repræsenterede den garønlandsk- danske interesse, og at denne suc- cessivt, som mulighederne opstår, kan overgå på grønlandske hæn- der." I landsrådsmødet 1961 (jfr. Grøn- lands Landsråds Forhandlinger 1961, side 19, spalte 1) udtalte jeg om den grønlandske kapitalandel følgende: „Denne kapitalandel skulle så — som ligeledes skitseret i fjor — når som helst, f. eks. efter lands- rådets skøn og bestemmelse, kun- ne overdrages på grønlandske hænder. En sådan overdragelses- mulighed er under vore hidtidige Torskebundgarn i nylon og marlon tilbydes i alle dimensioner. Leveringstid ca. 4 måneder. sårugdlingnut bundgarnit nylonit marlonitdlo lcanordlunit angissu- sigdlit piniarneKarsinåuput. i- nersimåsåput Kåumatit sisamat migss. Kångiugpata. Ludvig Bjerregaard, Frydenstrand, Frederikshavn drøftelser med andre interessenter gjort til en ufravigelig betingelse." Disse synspunkter er selvfølgelig og- så nedfældet i GFIs vedtægter. Disses § 4 siger herom: „Bestemmelsen om aktionærernes forkøbsret skal dog ikke gælde ved salg af aktier tilhørende Den grønlandske Konjunkturudlig- ningsfond, som til enhver tid kan sælge aktierne til pari kurs til grønlandske interessenter udpeget af landsrådet." En tilsvarende udtalelse findes i Grønlands Landsråds Forhandlinger 1962, side 37, spalte 1. Endvidere er disse bestemmelser stadfæstet ved den bevilling, KGH har modtaget fra Folketingets finansud- valg. Vor ansøgning herom siger føl- gende: „Det er foreslået af Den kongelige „grønlandske Handel — og Grøn- lands landsråd har lagt væsentlig vægt på — at den således tilveje- bragte del af selskabets kapital efter samråd med de bevilgende myndigheder og landsrådet helt eller delvis skal kunne, overdrages på grønlandske hænder, såfremt der senere måtte blive investe- ringsvillig grønlandsk kapital til rådighed." Det formelle grundlag er således helt i orden, men det spørgsmål, De rejser, er så, om dette har været kendt i Grønland, eller om det har været til- strækkeligt kendt. Umiddelbart ville jeg absolut besvare disse spørgsmål bekræftende, men den omstændighed, at De overhovedet kan spørge, må og- så hos mig rejse tvivl, selv om det for mig er uforståeligt, at vort ønske om at finde grønlandske aktionærer ikke skulle være kommet til kendskab i den grønlandske offentlighed. For det første ved vi jo alle, at landsrådets forhandlinger nyder den allerstørste interesse, at de udsendes over radioen og aflyttes, og at de si- den igen behandles i Grønlandsposten. Dernæst kan der vist ikke være tvivl om, at jeg har haft indlæg og er blevet interviewet om dette emne i den grøn- landske radios „Aktuelt kvarter", og at netop mulighederne for grønlandsk aktietegning er blevet fremdraget her. Det er svært for mig her at finde frem til, hvad der måtte have været skrevet i Grønlandsposten og i lokale blade, men jeg har dog et enkelt ud- klip her fra Grønnlandsposten nr. 18, august 1962, hvor man i en artikel, „A/S Godthåb Fiskeindustri stiftes om en måneds tid", rigtigt fremhæver, at der også kan tegnes små aktier, idet „det er meningen, at alle interesserede kan komme og fremhævet gang på gang i møder i Grønland, og i mange af disse møder har jeg selv deltaget. Må jeg endelig tilføje, at jeg i januar 1964 i Tidsskriftet Grønland skrev en større artikel „Privat indsats i Grøn- lands erhvervsliv". Her fremhævede jeg på side 16 i nr. 1/1964 den sær- regel, der gælder for de grønlandske aktier med hensyn til fri overdragelse til grønlandske interesser, blot lands- rådet og Handelens styrelsesråd var enige om det. Jeg syntes, at denne artikel indeholdt så mange oplysnin- ger af interesse for den grønlandske befolkning, at jeg fik den oversat til grønlandsk, og KGH udsendte den så på grønlandsk som et særnummer af KGH-Orientering (nr. 15/januar 1964) i så stort et oplag, at den kunne gå til samtlige familier i Grønland. Her finder De den tilsvarende oplys- ning ligeledes på side 16. Denne op- lysning har vi her anset for tilstræk- kelig som en opfordring, men det er jo muligt, at det ikke har været tyde- ligt nok. Selvfølgelig er der i tidens løb sket adskillige forskydninger i den offent- lige interesse, der knytter sig til GFI. Det fremgår jo også af mit første op- læg til landsrådet, at vi alle dengang forestillede os, at de grønlandske ak- tionærer først og fremmest skulle fin- des blandt fiskerne. Det forklarer, at vi næsten udelukkende har drøftet disse ting i møder med fiskerne, d. v. s. med den lokale fiskeriforening og især med KNAPP (f. eks. i et møde i august 1962). I disse år har fiskerne jo nok at bruge deres penge til, fordi de først og fremmest må investere i både og redskaber, og derfor har jeg ikke anset det for at være et så al- vorligt problem, at der her i begyn- delsen har vist sig nogen tilbagehol- denhed med hensyn til aktietegning i GFI — på den anden side ville blot KELVIN HUGHES Transistorradar type 17 Eneagent for Danmark DANSK RADIO AKTIESELSKAB Amaliegade 33 — København K Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258 Telegram: DARIOSE HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI HOLBÆK umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo Uundværlig i hus-\ holdningen - og til kogebrug. Flere og flere fore- trækker de ny, fabriksaftappede halv- literflasker 93% denatureret sprit - en daglig hjælp i huset. Til rengøring, dena- tureret sprit gør det hele rent og blankt. AKTIESELSKABET DANISCO, 8. K R I S T I A N I A G A D E, KØBENHAVN 0. en symbolsk aktietegning, skal vi sige af ialt 100.000 kr., vel have været af stor værdi, fordi den over for andre danske interessenter ville have været en dokumentation af grønlnandske fi- skeres aktive interesse i den indsats, der ydes af færøske og andre danske kredse. For alligevel at få grønlandske in- teresser repræsenteret fra starten, har KGH som bekendt anmodet landsrå- det om at besætte den ene af KGHs to bestyrelsespladser. I den forbindel- se bør måske for fuldstændighedens skyldes nævnes, at landsrådet også selv er blevet opfordret til at være medaktionær. Det blev forhandlet me- get konkret i 1964, men landsrådet mente ikke at kunne gå ind i en så- dan virksomhed. løvrigt er der ikke blot mulighed for at erhverve aktier i serie A (den grønlandske serie), men fra tid til anden udbydes også aktier i serie C (den danske serie)! Hvis nogen i Grøn- land er interesseret, vil jeg tro, at jeg kunne formidle overdragelse af både små og meget store aktiebeløb. Man må jo huske, at de fleste danske ak- tionærer er gået med for at vise deres positive indstilling, men jeg føler mig ret sikker i den opfattelse, at mange af dem vil være rede til at træde til- bage, hvis det skulle vise sig, at pri- vate i Grønland gerne vil erhverve deres aktieandele. Uanset om der nu måtte være sket misforståelser, og om ønskeligheden af grønlandsk finansiel deltagelse ikke i tilstrækkelig grad er kommet til den grønlnandske offentligheds bevidst- hed, så synes jeg, det er nyttigt at få dette opklaret. Det er stadig ikke for sent. Jeg synes stadig, at det også for GFI i høj grad er ønskeligt at få grøn- landske interesser med. Skulle vi opnå det med vort lille replikskifte, så har Deres spørgsmål i høj grad været be- rettiget. På et eller andet tidspunkt dukker så vel det spørgsmål op, hvorfor vi har føjet landsrådet ind som medbestem- mende instans. Det skyldes den om- stændighed, at man vel kunne tænke sig, at det var svært at afgøre, om overdragelse af GFI-aktier til en gi- ven person eller et givet selskab vir- kelig var en grønlandsk interesse. Det mente vi, landsrådet måtte være den rette til at afgøre. Den, der kunne ønske at være med ved at erhverve aktier i GFI — og det må gerne være mindre beløb, så længe disse blot er delelige med 100 kr. — behøver blot give meddelelse herom enten direkte til KGH i Køben- havn eller til handelsinspektøren i Godthåb eller til den lokale handels- chef. Så foretager vi fra KGHs side det videre fornødne, d. v. s. at an- modningen forelægges KGHs styrel- sesråd; derefter henvender vi os til landsrådet for at få dettes tilslutning, og endelig skal vi indhente bevillings- myndighedernes indforståelse. Selv- følgelig kan man også direkte henven- de sig til landshøvdingeembedet og derfra få fremsendt sin anmodning med landsrådets anbefaling. København, d. 2. februar 1965. Hans C. Christiansen. Jeg siger tak for Deres lange rede- gørelse. Jeg forstår Deres „svar" der- hen, at A/S Godthåb Fiskeindustri aldrig har sat en annonce hverken her i Grønlandsposten eller i lokal- bladene for at sælge aktier. Er min opfattelse rigtig, synes jeg, at De bur- de have bebrejdet selskabets besty- relse eller formanden for bestyrelsen for manglende initiativ, inden De kla- ger over den manglende interesse fra grønlandsk side. Den lækreste De kan tænke Dem! Dan- marks mest berømte chokolade. igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku- ldte tusåmassaunerpå k. - Lige hvad De trænger til. Toms Yan- kie Bar giver energi og godt humør. — tåssarpiaic pissariaicagkat. Toms Yankie Bar nukigssaicalersitsissardlunilo Kimagtitsi- ssarpoK. Alle holder af Toms Holly Bar — den er med hele hasselnødder. HOLLY BAR tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — jcdicor- tarlssanik ilivitsunik ilanarpoK. h I I I I I I TofnJ GULDKARAMELLER Glæd hinanden med Toms Guld Karamel. nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik. TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof. 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.