Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 7

Undervisning i grønlandsk
Grønlandsk som fag bør i skolerne være ligestillet med dansk. Man må
sørge for de nødvendige lærebøger for al fremme undervisningen i
grønlandsk.
Af STEPHEN HEILMANN
Man kan ikke lade være med at
tænke videre på den afslutning, skole-
direktør Chr. Berthelsen gav, i Erik
Erngaards interview i Politiken 20.
januar 1965.
Skoledirektøren sagde, at der i byer-
ne slet ikke undervises i grønlandsk
de to første skoleår, og at dette er for-
søg, der er gennemført med 91—100
procents forældretilslutning. Enkelte
steder har man endda krævet under-
visningen i grønlandsK helst afskaffet.
Disse kendsgerninger kan ikke modsi-
ges. Og det har jo også vist sig, at
børnene de fleste steder på mindre
end et år har indhentet de to første
års pensum i grønlandsk, og på den
måde har deres grønlandske ikke ta-
get skade af undervisningen udeluk-
kende på dansk. Ja, i 3. klasse, måske
også i 4. klasse; men hvad med 5. klas-
se og opefter? Medens kravene efter-
hånden bliver større, vil deres inter-
esse til faget måske blive mindre og
mindre, når de ligefra begyndelsen
på skolen har fået det indtryk, at fa-
get grønlandsk ikke er så vigtigt.
Efter det nye skolelovsforslag skal
forældrene bestemme, om børnene i
de to første skoleår skal undervises
udelukkende på dansk, eller om de
også skal undervises i grønlandsk. Og
vi har anelse om, hvordan de vil stem-
me, eller rettere sagt, hvordan man
vil få dem til at stemme. Hvorfor?
Fordi de ikke har andet valg, hvis de
skal tænke på deres børns fremtid.
Fordi man ikke har givet grønlandsk
chancer til at udvikle sig som fag.
forsøgsundervisningen
Myndighederne siger, at forsøget er
gået godt. Forsøget begyndte i 1959,
d. v. s. de første forsøgspersoner går
nu i 6.klasse. Og nu vil man få for-
ældrene til at stemme med den be-
grundelse, at forsøget er gået godt.
Forsøget? Ingen kan afslutte et forsøg
som dette uden at have fulgt forsøgs-
personerne i deres udvikling. Nogle
vil måske sige: Når udviklingen går
så hurtigt, har vi ikke tid til at vente
længere. Ja, vi har ikke tid til at lam-
me grønlandskundervisningen. Vi kan
ikke tage udviklingens rødder bort.
De to undskyldninger, lovende for-
søg og lærermangel, kan ikke stå for
en nærmere kritik. Jeg har allerede
skrevet om den første.
Kan man ikke afhjælpe lærerman-
gelen? I den forbindelse vil jeg hen-
vise læseren til lærer Ole Brandts
indlæg i „Skole og kirke" nr. 7—8
1964 om grønlandsundervisningen. Der
findes ingen skriftlige hjælpemidler i
grønlandsk fra 5. klasse til og med
seminarieklasserne. Vi ved allesam-
men, at Ole Brandt tillægger faget
grønlandsk stor betydning. Det ved
skoledirektøren også. Og når Ole
Brandt kan — med god grund — op-
fordre sine kolleger om at tage det
yderste forbehold, når de får tilbudt
laget, må og skal enhver ansvarsbe-
vidst person vågne op fra sin tornero-
sesøvn.
Ole Brandt spørger: „Skal vi opgive
at undervise i skriftlig grønlandsk ..?“
Det er et spørgsmål, som myndighe-
derne skal svare ja eller nej til, i ste-
det for undskyldninger og udenom-
snak.
grønlandske lærebøger
Skoledirektøren siger videre i Poli-
tiken: „Nogle politikere ønsker gan-
ske rigtigt grønlandsk frem for dansk.
Pet er imidlertid urealistisk, når vi
ikke kan skaffe de fornødne lærer-
kræfter. Hvis vi går bort fra dansk-
undervisnihgen, skruer vi udviklingen
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelimut
pisisitsissarlOsimassok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. grønlandske Handel
14
tilbage." Der er ingen, der vil skrue
udviklingen tilbage. Der er heller in-
gen, der skal ønske grønlandsk frem
for dansk. De skal være lige. De skal
have lige chancer. Enhver klasse, der
ikke har lærebøger, må forsynes med
disse. Mange lærere har sikkert alle-
rede manuskripter; men en mand må
samle dem og skrive lærerbøger. Men
lad bidragyderne få ■ et honorar, så
man ikke bare lukker munden på dem.
Manuskripterne er ikke skrevet i løbet
af en aften.
Skoledirektøren nævner, at der er
15 grønlandske elever på danske se-
minarier, og at der er 18 danskuddan-
nede grønlandske lærere. Og han har
netop sendt dem en skrivelse i håb
om, at nogle af dem vil vende tilbage
til Grønland. Man kan få, ikke bare
nogle men dem næsten allesammen,
til at vende tilbage til Grønland, og
alle ved hvordan. Men før de vender
tilbage, må de, i stedet for at aflægge
danskprøve, (som alle smiler ironisk
ad,) aflægge grønlandsk prøve.
GRØNLANDSKE FORFATTERE
Grønlandsk kan ikke føres frem kun
på undervisningens område. Forfattere
og kunstnere må man samarbejde
med. Hvordan er det idag? En af vores
ganske få forfatteres skuespil spilles
til stadighed i Grønland. Det er ud-
mærket, og mange ønsker flere af den
slags. Men disse ønsker er ord, som er
fuldstændig tomme og uden nogetsom-
helst grundlag. Hvorfor? Fordi ingen
i vore dage har grund til at få lyst til
at skrive skuespil, da han ved, at han
ikke får en rød øre for det. Enhver,
der lever udenfor Grønland, vil sige,
at det er noget sludder, og at det er
en selvfølge, at forfatteren først spør-
ges, når hans skuespil skal spilles, og
at han får et forudaftalt honorar. Alt-
så almindelig forfatterrettighed. Ak,
her er igen et af de mange områder,
hvor Grønland er undtaget i verden.
Man mangler altid stof til udsendel-
ser på grønlandsk i Grønlands Radio.
Men samtidig tillader man sig at sige
til en forfatter, der har lavet en ud-
sendelse: Din udsendelse koster så
meget som de tilladte i tre måneder;
så vi kan ikke modtage flere i disse
måneder. — Ja, somme tider nærmer
man sig uanstændighed ved at udsen-
de grønlandsk stof gratis.
Alle, der har respekt for grønlandsk,
må kræve fuld bevægelsesfrihed for
vore få kunstnere, så de kan udvikle
sig. Så bliver der flere af dem, og vi
får mere stof til at vælge og vrage.
Når man ser på det hele, må man
sige til sig selv: Selv om myndigheder-
ne prøver på at snakke sig udenom,
har de igennem deres ensidige sprog-
politik svaret Ole Brandts spørgsmål
med ja. Vi må allesammen hjælpe til,
at de indser, at svaret er nej!
Gentofte, den 23/1 1965,
Stephen Heilmann.
kalåtdlisut atuartitsineK
kalåtdlisorneK atuarfingne iliniagagssatut Kavdlunåtornermut
naligitineKartariaKarpoK. iliniutigssanik pissariaKartunik nor-
KaissoKartariaKarpoK kalåtdlisut atuartitsineK sujuarsarniar-
dlugo
sorneK atuartitsissutitut sujumukarti-
nenåsavdlune periarfigssaKartmeKar-
simångingmat.
misilivdlune atuartitsineK
agdl.: Stephen Heilmann
skoledirektør Chr. Berthelsenip a-
visime Politiken-ime januarip 20-åne
1965 Erik Erngårdimit aperssorneKar-
dlune naggatågut oKausé ericarsaler-
sitsingitsungitdlat.
skoledirektørip onautigå igdloKar-
fingne misiligutitut mérirat ukiut a-
tuarfiussut sujugdlit mardluk Kav-
dlunåtuinaK atuartineKarnerat anga-
jorKåt tamangajagdluinarmik (91—
100%>) akuerssissutigisimagåt. ilaisa-
lume kalåtdlisut atuartitsineK taimai-
tivigtfniarsimagaluardlugo. pisimassut
taimåitut agssortorneKarsinåungitdlat.
åmame påsineKarsimangmat ménrat
ukiut sujugdlit mardluk kalåtdlisut
atuagagssaraluatik ukiut pingajug-
ssåne atuartarait, taimalo Kavdlunå-
tuinaK atuartineKaratdlarsimanertik
kalåtdlisornerup tungånut ajoitutigi-
nago. åp, ukiut pingajugssåne imaKa-
lo sisamagssåne. Kanorme ukiut tat-
dlimagssåne Kumutdlo? piumassari-
neKartut agdliartortitdlugit soKuti-
gingnigtuåinåsanerdlutik atualencåra-
migdle påserérdlugo kalåtdlisorneK i-
matorssuaK pingårtungitsoK?
inatsisitflgssamut sujunersut malig-
dlugo ukiut sujugdlit mardluk mérKat
KavdlunåtuinaK atuartineKåsanersut
imalunit kalåtdlisortineKåsanersutaoK
angajoricåt aulajangigagssarisavåt.
Kularingilarputdlo KanoK aulajangi-
sassut. imalunit erKornerussumik o-
Kautigalugo aula j angisitussårneKésa-
ssut. sok? pissutigalugo Kitornatik su-
junigssaKartisagunikik avdlamik Ki-
nigagssaKånginamik. tåssa kalåtdli-
pissortat OKautigiuarpåt misilineK
ajungitsumik ingerdlasimassoK. misi-
lineK tamåna 1959-ime autdlartine-
KarpoK. tåssa sujugdlit månåkut 6.
klassimiput. tauvalo angajorKåt tai-
ssisiniarneKalerput misilineK aju-
ngitsumik ingerdlasimassutut OKauti-
gineKardlune. misilineK? misilineK
taimåitoK inerneKarsinåungilaK misi-
ligutit KanoK ineriartornerat takor-
Kårtinago. akissoKarsinauvoK: ineriar-
torneK taima sukatigissoK utarKend-
savdluta pivfigssaKångilagut. åp, ka-
låtdlisorneK taimaitisavdlugo pivfig-
ssaKångilagut. ineriartomerup sordlai
pérsinåungilagut!
utorKatsissutit mardluk, misiline-
rup ingerdlavdluarnera kalåtdlisutdlo
iliniartitsissugssaileKineK, misigssor-
dluaråine utoncatsissutigssåungitdlat.
sujugdleK agdlautigerérpara.
iliniartitsissugssaileKineK akiome-
Karsinåunginerpa? tåssunga tungatit-
dlugo iliniartitsissup Ole Brandtip „a-
tuarfit ilagitdlo“me nr. 7—8 1964 ka-
låtdlisut atuartitsineK pivdlugo agdla-
gå atuarKuvara. 5. klasseminganingoK
seminåria ilångutdlugo klasse atau-
serdlunit kalåtdlisut agdlangnermik
iliniutigssaKångilaK. Ole Brandtip ka-
låtdlisorneK KanoK pingårtitsigigå na-
lungilarput. åma skoledirektørip na-
lungilå. taimåitumik Ole Brandtip ka-
låtdlisut iliniartitsissoKatine — pissu-
tigssaKardluardlune — kajumigsårsi-
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
aulisartut umiarssualiviat 1/5-lmlt
l/10-mut angmassarpoK pemumau-
tigssatdlo aulisarnermutdlo ator-
tugssat tamaisa niorKutlglssardlu-
glt. taratsut angmagssagssuitdlo
ncKitagssat. iluarsagagssat tamar-
mik iluarsarneKarsfnåuput. imap
itissusianut ugtortautit radaritdlo
ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiske-
riudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter
reparationer også for ekko- og
radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
naugpagit kalåtdlisornerup tigumi-
nigsså nangåssutigivdluinarKUvdlugo,
tauva inuk kinalunit akissugssåussu-
sermik pigissaKartOK siningminit lter-
tariaKalerpoK.
Ole Brandt aperivoK: „OKautsivtine
agdlagtariarssomermik atuartitsineK
taimaitiniarparput ..?“ tåssa aperKut
pissortat åp-imik någga-migdlunit a-
kissagssåt utorKatsissutit uiarterine-
ritdlo pinagit.
iliniutit kalåtdlisut
skoledirektøre Politikeenime OKar-
Pok:
„politikerit ilaisa kigsautigigaluarpåt
kalåtdlisorneK Kavdlunåtornermit pi-
ngåmerutineKåsassoK. taimailiorsi-
nåungilagutdle iliniartitsissugssaKå-
nginavta. Kavdlunåtut atuartitsineK
migdliartortikuvtigo kingumukameK
autdlartisavarput." kingumukameK
kiavdlunit autdlartikusungilå. åma
kalåtdlisorneK Kavdlunåtornermit pi-
ngårnerutineKartariaKångilaK. åssigig-
sitariaKarput. åssigingmik periarfig-
ssaKartitariaKarput. klassit iliniutig-
ssaKångitsut tamarmik iliniusersorta-
riaKarput. iliniutigssait iliniartitsissu-
ne amerdlaKissune pigineKarérung-
narsigaluarput, inuvdle atautsip ka-
terssordligit atuagångordlugitdlo. tu-
niussissutdle Karnge matuinarnagit a-
kilemeKardlit imailiatdlåinaK sanåri-
ngilait.
skoledirektøre OKarpoK Kavdlunåt
seminåriåine kalåtdlit 15-it atuartut
18-itdlo inerérsimassut. OKarpordlo
agdlagfigisimavdlugit neriugdlunilo i-
lait taimailivdlune utertisinåusavdlu-
git iléinait pinatik tamangajagdlui-
■narmigdle utertineKarsinåuput, ta-
mavtalo nalungilarput icanoir ilivdlu-
ne. utertitsinagitdle Kavdlunåtut Ka-
noK pisinautiginerat misilingnago (ki-
avdlunit Kungujupalårutigingitsorsi-
nåungiså kalåtdlisut KanoK pisinauti-
ginerat misiligtariaKarpoK.
kalåtdlit atuagkiortut
kalåtdlisorneK atuartitsinerinåkut i-
ngerdlåneKarsinåungilaK. atuagkiortut
erKumitsuliortutdlo ikiortiserineKar-
tugssåuput. månåkutdle KanoK ipa?
atuagkiortortatuånguavta ilåta issi-
gingnågagssiå nunavtine issigingnår-
titsissutigineKartuarpoK. tamåna ajii-
ngitdluinaraluarpoK, kigsautigineKar-
dlunilo sule taimåitut amerdliartusa-
ssut. kigsautitdle taimåitut oKausiu-
put imaKångitdluinartut tungavigssa-
Kångitsutdlo. sok? pissutigalugo inuk
kinalunit uvdluvtine inussoK tamåku-
ninga kajungerissaKalisavdlune pissu-
tigssaKångitdluinarmat nalungina-
miuk 1 øringuamigdlunit pigssarsisi-
naunane. kinalunit Kalåtdlit-nunåne
OKarumåsaoK taimåitoKarsinåungitsoK
soruname issigingnårtitsissusiortup i-
ssigingnårtitsissusiame atorneKamere
tamaisa aperineKancårdlunilo aulaja-
ngersimassumik akigssarsisineKartar-
mat. nunarputdliåsit silarssuarme ing-
mikortortautuånguarpoK.
radiukut kalåtdlisunik autdlakåti-
tagssaileKineKartuarpoK. atuagkior-
tordle autdlakåtitagssiorsimassoK o-
Karf igineKarsinauvoK: autdlakåtitag-
ssiat Kåumatine pingasune sanasinau-
titaussutut akeKarpoK, tåssa Kåumati-
ne tåukunane sanarKigsinåungilatit. -
ilame ilåtigut kångunåinartumik ilu-
agteriartarput kalåtdlit sanåvinik a-
keKångitsumik autdlakåtitseriardlutik.
kikutdlunit kalåtdlisomermik atar-
Kingnigtut piumassarissariaKarpåt er-
Kumitsuliortortatuånguagut periarfig-
ssaKartitdluartariaKarmata ineriartor-
sinaorKuvdlugit. tauva amerdliartuså-
put suliåinigdlo KinigagssaKarneruler-
dluta.
tamåko tamaisa katipaloriaråine
ingminut oKarfiginartariaKarpoK: pi-
ssortat Kanordlunit uiarteriniartigiga-
luarunik igdluinarsiortumik inger-
dlatsinermikut takutipåt Ole Brandt-
ip aperKutå ap-imik akerérsimavdlu-
go. tamavtalo ikioKatigigdluta någga-
rtitariaKarpagut.
Gentofte, den 23/1 1965
Stephen Heilmann.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Njalsgade 19, København S.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut fapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
aperKutlgluélnéklt
fil pltsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
- den kys«
læbestift.
Ch »oBb
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde,
kukingnut tarnutip
Icebestiflivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.

Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Am allegade 8 - København K.

7