Atuagagdliutit - 18.02.1965, Blaðsíða 24

K’aKortume pisimavoK
(kup. 2-mit nangitaK)
pilersismåungisavtmik Kalipausersor-
tardlugo. Kularnångilaic pinissusiata
umatit kiserdliortut tugpatdlersautig-
ssarsisftarsimåsagai, ImaKa åma pala-
sip pivdluaitsup umatå. — palase a-
ngerdlarnialerångame taserssup tu-
ngånut ingerdlarKårtarpoK ivnårssuk
taserssup erKånltoK kigdligfigissar-
dlugo. tåssane uningariardlune anger-
dlararaoic. tamåna KaKortormiunit er-
KumitsutmeKarpoK. — uvdlutdle ila-
ne igalåt angmariardlugit titorfit pu-
gutatdlo kungmut erKarmagit isuma-
Karput perdlerortorssuångortoK. ku-
larnångitsumik palasip sianiutai pit-
saujungnaersimåput taimanlkutdle i-
nuit ugperissapalårpagssuaKaramik
perdlerornertut isumaKartlpåt.
☆
uvdlut ingerdlajuarput kisamilo au-
ssarigsitdlarå umiarssuaK Danmarki-
mlt tikipoK. palasip erinisungnerujug-
ssuarigalua maungéinarpoK. Henriette
ilåungilaic. tamatuma palase nukig-
dlårtingajagdluinarpå. sorusussuséru-
poK, erKigsiveKaranilo uvdloK unuar-
dlo angalaortualerdlune. inuneK Kat-
sutdluinarpå sianiutailo pitsåungerér-
sut sule ajornerulerdlutik. uvdlut ilå-
ne erKarsautiminit någdliugtineKangå-
rame Kanordlunit iliornine påsisimav-
dluarungnaerpå. påtsivérutaussardlu-
ne ingminut toKunialerugtortoK pala-
seKarfingme sulilugtussup Narrunap
ånautencarpå. tamatuma kingorna pa-
lase silagtuaKiussartutut iligaluarpoK
taimåinerale sivikitsuinauvoK.
☆
sordlo ukiorpagssuarne pissarsima-
ssok aussaK Kångiungmat ukiaK nag-
dliupoK. uvdlut nailiartuinavigput,
nuna asingavigsimavoK, nuiarssuit
tårtut tåkusimåralugtuinarput anorit-
dlo suveKissut kipisanatik Kiarpalung-
nertutdlusoK sujorssugpalugtalerér-
put. pingortitarssuardle kisime ukiå-
ngilaK. K’aKortume inup atautsip inu-
nerataoK ukiarpoK — tåssa palasip. u-
kiaK tikiuterKårångame igpingiator-
narpatdlårtångilaK, kingornale issile-
ralugtuinararaoK agdlåt ukiup Kite-
rarnerane isse någdliuperårnarsissar-
dlune. taimåiportaoK palasip inunera.
autdlarKåumut ajornartorsiutigissane
akiorsinaussarsimagaluarpai, månå-
kutdle ima angnertutigilersimåput
tåukununga nåkåinångerssailersimav-
dlune. pingårtumik uvdlune måkuna-
ne någdliungnera angnerulerpoK, uv-
dlorpagssungitsume Kångiugpata jut-
dlersugssauvoK taimalo kingumut ki-
simitdlune jutdlisiorKigtugssauvdlune.
tamåna erKaissaraluardlugo sapinga-
jagdluinalersarpoK. påtsivérukalug-
tuinarpoK tugpatdlersagagssaujung-
naeralugtuinardlunilo. anorerssup pi-
torarnigsså ungasigungnaeralugtui-
narpoir.
decembere KiterKusimalersoK uvali-
kut tårsiartulerå palasip igdluanit a-
nivoK nakangavdlune. aputeKaralua-
KissoK avangnamut ingerdlavoK au-
ssaunerane „Radiup-KåKå“-nut anga-
laorångame avangnamut kigdligfigi-
ssartagke taserssup eritåne ivnårssug-
ssuax sujunerfigalugo. ingerdlagame,
ingerdlagame årime taikunga unig-
poK. sunersoK kiavdlunit erKoriar-
sinåungilå. KaKortormiup atautsivdlu-
nit ilisimångilå toicup inuneruvdlo pa-
lasertik tamaviårutigingmåssuk. tår-
silivingnerane kiserratåme KeKarpoK
inunerup nanerutå KamilivigsoK kisi-
méKatigalugo. sorssungårnerane uma-
tå misigissutsinik såkortunerpånik u-
livkårdluinarsimassoK Kartorånger-
ssålerpoK. silarssuarme pissaunerit
sékortunerssaisa tOKup inuneruvdlo
umat Kartoralerdlune Kupanigtiterér-
simassoK ajugauniussutigåt. toKup i-
nunermut ajugaorusungnera ima så-
kortutigaoK palase ivnårssup kigdli-
ngane KeKartoK atautsimik avdloriåi-
narpat ajugausinaugaluardlune, inu-
neruvdle akisuvdluinåssutse åma niv-
tarsinauvå, agdlåt inuk neriutaeruti-
vigsimassoK silagtuaicisisinauvdlugo.
palasip nisune kivingajagtaraluarpå
avdloriåinarumavdlune tarningatale
nalungissusiata tamåna sule akueri-
sinåungilå, taimailiorunime inuneK
„Gutip tuniusså" akisoKissoK narru-
galugulusoK atornerdlusavå. ernarsau-
terpagssuitdle maligssuartut sigssamut
Karårtuartutut itdlutik tikiussortuar-
put. sorme Gutip tåussuma avdlat i-
kiortaraluaramigit uvanga ikiorumå-
ngilånga, palase ingminut aperaoK.
GuteKarnerporme ikiuisinaussumik u-
vavnutdlo nalujungnaersitsisinaussu-
mik ilumut inuneK silarssuarme sut
tamarmik akisunerssarigåt? Gute tåu-
na, nauk, Gute tåuna nauk? palase
KanoK iliornerminik sianigissaerusi-
massoK suaortarpoii ivnårssuit enta-
minitut akisuassuinångordlugit, tai-
malo suaortautigalune aggerfingme
tungånut autdlarpoK kinguningualo
tårtuinarssuarmut åungardlune. apu-
tisanerporme?
åp, taimane palase angerdlamut a-
pusimagaluarpoK, anersåkutdle nå-
parsimangårnerata timikutaoK så-
ngitdlisisimaKå, inup inunermine pa-
katsiuarsimassup neriutaerutivigsi-
massuvdlo pissaunerit ingminut så-
ssussinere akiorsinaujungnaerpai. uv-
dlukitdliartuinarnera ilutigalugo nu-
kigdlåriariartuinarpoK. sunut tamanut
akiusinau.iungnaerpoK issivme inune-
rup sordlå tOKuterérsimalerpå. ava-
leKutit ilångue sule umåssutsimik ti-
gumingmnarumagaluarput, timitardle
sordlaKarane umasinåungilaK. — nau-
ssok tåuna nunamit naggoringneru-
ssumit nunavta ivssuanut naggordlug-
tumut ikuneKarsimavoK, taimåitumik
tåssane atugagssarititaussut avdla-
nartut sungiutivingneK sapersimavai.
sule sivkersoKariångitsoK aputip nau-
ssok matuvå, aputdlo ivssugtikiartuå-
ginarmat umativtaoK tigdlernera åu-
ngariartuåginarpoK. uvdlut ikigtua-
rånguit Kångiutut åungavigdlune åu-
ngarpoK, pissaunerime akiuneråne a-
jugaussoKångitsortugssåungilaK. ilisi-
mavatdlåt-åsit oKautigissarpåt „er-
KigsivdlunigoK toKuvOK".
pisimassup tamanut siaruarneratut
sukatigissumik aliasungnertaoK sia-
ruautilertorpoK. taimane kristumiu-
ssuseK tamåne nutåjoKingmat tåssu-
nga tungåssuteKartunik pisimassoKa-
rångat inuit kivdlingneKalertortaKaut.
måko arnat utorKassånguit, uvdlup i-
larssua sutorniutigitigalugo igdlut nå-
risardlugit palasimik „perdlerortu-
mik“ ersinarsårdlugo oKalugtuariaKå-
tårtarsimassut aliasugtunguångorput.
palaserssuarmiuna imåinåungitsusi-
magaluartoK.
jutdleriartornerane silardlugtaKing-
mat piniartut angalaniarnermingne a-
kornusersorneKaKaut. tamatuma ki-
ngunerissånik nunaKarfingme pigssar-
dliorneKarpoK. jutdlime tagpavssuma
tugpatdlersainigssånik Kårsitdlartitsi-
sinauneranigdlo ilimasutilerugtortut
palase toKungmat aliasungnerup ta-
maisa erKorpai. tujormineK isumaner-
dlungnerdlo kisisa pigilerpait, sordlu-
lunime Gute tugpatdlersausigssauga-
luat iléngutdlune tOKUsimåinatdlar-
toK. aliasungnerdle aliasungneruvoK
KånginagagssåungitsoK.
☆
taimaitdlunime jutdle KauvoK silar-
KigsorssuvoK icåumatigigdlune Kilag-
dlo uvdloriarpagssuaKardlune issigi-
ssaK taimåipoK kalåtdlip kiavdlunit
nunavta jutdliata uvdlåvanik misi-
gingnigsimassup OKalugtuneKångika-
luardlune takordluinarsinauvå. alia-
naeKaoK, alianåissutsivdle uvdlåK
tåunarpiaK nunaKarfingmiut umatait
kivdligsinåungilai. aliasugpume. OKa-
lugfik ikitersimassoK sujanerpalung-
neralo tusarnersoK maKaissivåt. tåu-
kume pinagit jutdle sussuseKartingi-
låt.
aliasungneKartitdlugule inoKarpoK
nuånårnermik pilersitsiumagaluartu-
mik. taimane K’aKortup kiteralångua-
ne nunaKarfinguaKarpoK „K’aKortor-
miut“-nik atilingmik. ajoKinguat IsåK
inuit soKutiginautigdlit inugarisimå-
ngilai. taimanikungoK oKarpoK: „uv-
dlumikut igdluinånguame pinata K’a-
Kortume OKalugfigssuarmut nålagia-
riartorniarta11. OKausé nålagdlugit ica-
Kortormiormiut tamåkivigdlutik uv-
dlåK tåuna nålagiariarnialerput. pike-
rujoréramik autdlarput. KåKånguar-
dle itivitagssartik Niviugånguanik pi-
ssagåt tikikamiko ajoKiat OKarpoK:
„KåKaroK KinussarfiuvoK tåssunga
pivdluta tugsiarKårniaratdlarta". ag-
pivfigsså misiligtarpatdlagsinardlugo
årime agpeKaut. kigaitsumik tugdlå-
rigdlutik tugsiarpalugput tamarmik
tamaviånguatsiaKalutik. tugsiutigi-
ssartik nuånaringuatsiangåramiko
ingmingnut kivdligtautinguatsiarput,
tugsiutigissåne „Kujagågit, Kujagågit
GutituaK ajugaKångitsoK" (tugsiutitor-
KanisaoK) taimane tamanit nuånari-
r.eKaKaoK.
tugsiarpalungnerånit KaKortormiut
kalerrineKarput. tamane tamåne ig-
diunguit Kaumanerit tåkutitdlagtåler-
put. ilaisa tugsiartut parssiardlugit
oKalugfingmut ingerdlaoKatigait. OKa-
lugfingme KåumarKutit ikiterneKarput
sujarnatalo avilorpalungnerata nuna-
Karfingmiut tamaisa nuånålersipai.
inuit pisangarpaseKalutik ilåtigutdlo
nanerusserdlutik nålagiariakåput. o-
Kalugfiup Kaumarngata erKigsinåssu-
siatalo nunaKarfingmiut ajorssartut
aliasuteKartutdlo nuånålersipai. piv-
dluåuminerup ilungunartup nunarKa-
tigit kivdligpai, jutdlivme nalunaeru-
tåta tugsiutitdlo måna nalungisariler-
simassamik tusarKingnere nuånåruti-
geKaut. inuit kivdligtiassugamik ilå-
tigunåsit Kuvdlitik sipårniångivigpait,
inukulugtutdlo sungissusertik erKae-
riånguardlugo ingagdlutik autdlarsa-
raraut. ardlagdlit puigorsimångilåt
månåkorpiaK KanoK ajorssartiginertik
tångagsimårutiginardlugule, suvdlu-
tingme Gutip atugagssarititainut nå-
magigtaitdliorniåinåsåpat?
taimatut OKalugfingme kivdlisimår-
neKarérmat inuit angerdlakåput.
nuånårput ingmingnutdlo pulaoKåtau-
tilerdlutik, jutdlivme timikut pitsup
inungne pivdluarnermik misigisitsi-
sinaunera taimanlkutdle kalåtdline
sordlaKalerérsimavoK.
jutdlisiornerat tamaunga kigdligtor-
dlo pissorpatdlangmit itertineKarpu.-
nga. åssilissap igkamitup natermut
nåkarnerata singnagtOK maungåinaK
kipitipå. uvgornaraluarpoK kisiånile
taimåipoK.
månåkut erKumavdlunga K’aKortu-
me pisimassoK erKarsautigåra. ilu-
morpoK tamåna K’aKortume pisima-
ssok. palasip avangnamut angalaor-
dlune kigdligfigissartagåta ivnårssug-
ssup erKå Umiminerårpalugtumik tai-
neKartarpoK niggerångångoK sulug-
palugtarmat. tamåna KaKortormiut
ilåinit sule eri<aimancKarpoK mérau-
nivtalo nalåne sule pimorutdlugo ug-
perineKardlune. uvdluvtine sujuariar-
nerssuaKaraluartoK ugperissapalåKar-
nermit sule kångavigsimångilagut. ta-
matuma åtatinarneKarnigsså soruna-
me inuit nangmingneK aulajangigag-
ssaråt, KimåneKåsagaluarpatdle Kular-
nångitsumik KUvdleKångitsumik Kia-
ssut ilagisagaluarKOKånga.
AmaloraK Lund.
Navnlig navne — ukupungoK
aulisartusimassoK Tobias Albrecht-
sen, Arsuk, 70-inik ukioKalisaoK
februarip 21-éne.
Fhv. fisker Tobias Albrechtsen, Ar-
suk, fylder 70 år den 21. februar.
fru Sophia Jakobsen, SofiåraK, Ar-
suk, 70-illsaoK martsip 16-iåne. Sophia
Jakobsen Narssame Nup pigissåne inu-
ngorpoK, piniartorssuit tusåmassaussut
Malhæussenikut ilaKutaralugit.
Fru Sophia Jakobsen, Arsuk, fylder
70 år, den 16. marts. Sophia Jakobsen
er født i NarssaK ved Godthåb. Hun
er af storfangerfamilien Mathæussen,
der i sin tid var berømt i hele Grøn-
land.
[Officidle meddelelser
Fra politimesteren har vi modtaget føl-
gende:
Aktieselskabet Godthåb Fiskeindustri,
Godthåb, har under 22. januar 1965 fået
optaget sålydende i Aktieselskabsregistret:
„Under 27. april og 21. december 1964
er selskabets vedtægter ændret. På aktie-
kapitalen er yderligere indbetalt 1.490.380
kr. Den tegnede aktiekapital 6.001.100 kr.
er herefter fuldt indbetalt. Jens Peter
Thomsen er udtrådt af og speditør Poul
Erjk Nielsen, Østre Havnevej, Skagen, er
indtrådt i bestyrelsen.*4
Jørgen Hertling.
politimesterimit imåitoK tiguvarput:
Aktieselskabet Godthåb Fiskeindustri,
Nuk, januarip 22-åne 1965-ime Aktiesel-
skabsregistremut imåitumik ilångussaKar-
simåput:
„27. april åma 21. december 1964 piging-
neKatigit maligtarissagssait avdlångortl-
nenartarput. 1.490.380 kr. pigingneKatigit a-
ningaussautåinut ilåssutigineKarput. pi-
gingneKatigit • aningaussautåinut akiliutigi-
neKartut 6.001.100 kr-ngorput, akiliutigine-
Karsinaussut tamarmik. Jens Peter Thom-
sen sujulerssuissunut ilaussortaujungnaer-
POK speditørilo Poul Erik Nielsen, Østre
Havnevejime, Skagenime najugalik, ilau-
ssortångordlune".
Jørgen Hertling
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1787
Indehavere: P. Fabrlclus & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angafdlåssinek pajugfuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Medova te ta’r trætheden
Medova’s indhold af æteriske stoffer i forbindelse med ren cof-
fein bevirker, at centralnervesystemet og storhjernen stimuleres
påfå minutter. Brug de nye "dobbelte” Medova tebreve, som hver
giver 2 kopper stærk og velsmagende Medova! Så slipper De for
teblade både i tepotte, kopper og køkkenvask. Det er den nem-
meste og mest økonomiske måde at lave te på - for De kommer
aldrig til at bruge for meget te - portionerne er præcist afmålt.
NU ER DET ENDNU LETTERE AT LAVE GOD TE!
Medova-brevene gi’r duftende og herlig te på 3-4 minut-
ter, for de fine smagsstoffer trækkes hurtigt ud. Når bre-
vet fjernes er teen stærk, mørkgylden - og aldrig bitter!
Det betaler sig
selv at sende Deres reparation direkte til urmager. De får det meget hurtigere
og billigere. — Garanti på alle reparationer.
Kob uret direkte. Vi fører kvalitetsure. De er bedre og billigere, samt forsikrede
mod tab — tyveri og skade af enhver art.
Dameure: vandtætte, stødsikre ................ kr. 85 — 95 — 105 — 128 —
145 — 175 — 200
Herreurc: vandtætte, stødsikre .............. kr. 80 — 88 — 99 — 125 — 150
— 170 — 200
Herreurene til kr. 150 og 170 — kan ikke slå dug og er særlig egnet for Grønland —
Uret til kr. 170 — er med dato.
Ure med almindelig garanti til følgende priser:
Dameure: kr. 39 — 69 — 75 Herreure: kr. 39 — 45 — 69 — 75
l’rismekikkerter 1. kvalitet m. ægte svinelædertaske. GX30: kr. 106, 8X30: kr. 114,
7X35: kr. 116, 7X50: kr. 136 10X50: kr. 142
Stort udvalg i briller — reparationer omgående.
Sæt kryds ned det, De ønsker — klip annoncen ud.
Returret på alle varer.
Ure — Optik — Guld — Sølv
S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD
24