Atuagagdliutit - 30.09.1965, Qupperneq 20

Fra
LÆSERNE
Endnu et resultat af G-60
Selv om man efterhånden bliver så
hårdhudet, at man vanskeligt forbav-
ses, når man ser virkningerne af G-60-
betænkningen, så er der eet resultat,
der virker helt urimeligt. (G-60 for-
langte som bekendt en å jourføring af
priserne heroppe).
GTO har — i al stilhed og uden for-
udgående meddelelse til kunderne —
forhøjet priserne på vand leveret med
vandvogn i Godthåb. Ikke en mindre
forhøjelse, der kunne begrundes i sti-
gende lønninger og andre omkostnin-
ger, men en tredobling af de gamle
priser!
Jeg er ikke klar over, om lignende
forhøjelser er sket andre steder i
Grønland, eller om det kun er Godt-
håb, der er prøveklud. I alle tilfælde
håber jeg, at alle forbrugere af vand
vil protestere, for det er en ganske
urimelig ekstrabeskatning af den fast-
boende befolkning.
Begrundelsen for, at vand-prisen i
Godthåb er urimelig høj, baserer jeg
på flg. betragtninger:
1. Vandværket og hovedledninger i
Godthåb er bygget over statens an-
lægsprogram, og det skal ikke afskri-
ves eller forrentes over GTO’s drifts-
regnskab. Disse udgifter føres over
statens fælles aktivkonto som en en-
kelt post for hele statens aktivmasse
excl. ganske enkelte erhvervsprægede
virksomheder som KGH, statsskovvæ-
senet m. v.
2. Vandforbruget i Godthåb er meget
stort hele året. Vandværkets drifts-
udgifter beløber sig kun til lønninger
til een mand, der er ansat på lokale
vilkår, lidt småudgifter til kemika-
lier, opvarmning af vandværket, reg-
ningsudskrivning for leveret vand
samt vedligeholdelse af hovedled-
ningsnettet.
Trods det store og konstante for-
brug tog man tidligere 1,50 kr. pr. ku-
bikmeter, hvortil kom kørselsudgif-
ten med vandvogn. Et helt læs vand,
ca. 4 m3, kunne leveres på under 1h
time til forbrugere med 2” fyldestuds
og det blev betalt med 16,50 kr. vand
+ kørsel. Nu tager man 54,— kr. for
et læs vand, altså en kæmpestor for-
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9214 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
r
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
1
slkunlk ajomartoraiuteKar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torlt åssiglngltsut tamar-
mtk plslarltineKarsln&uput
sisangmlk mångertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til lavanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuak lsumangnalt-
sok OllatungltsoK
fkussdkumlnartoK
slvlsdmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunlgdlo
sarpli lk. —
plneKarslnauvok 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 fima 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Seml-Diesel, lngnåtdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
aklkitsut nåvferardlugltdlo akllersomeKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyltndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Golfitornigssaic icanga erinlnénguarsse ..!
ancartartok Kurt Hansen Imap naricane angutlvlngmut nalerKutdlulnartumlk suliaicarpoK.
nasaussarssua lsumangnaltdlisagaK ajornénglvigsumik slngartlterslnauvok Ikårtarflllorto-
kardlunilOnlt umlarssuallvingme sanaortortOKartitdlugo.
Nu skal del gøre godt med en Golf!
Dykker Kurt Hansen har et rigtigt
mandfolkejob på havbunden. Der kan let
komme buler 1 dykkerhjelmen, når der
bygges broer og havneanlæg.
GOLF
330«
Fangerdistrikterne
Da jeg bladede i et af de sidste
numre af A/G læste jeg et indlæg,
som jeg ikke kan lade være med at
støtte, fordi det siger så sandt, at man
stadig kan finde næsten ubeboelige
huse i fangerdistrikterne. Det er dog
ikke altid fangernes skyld, at de må
bo i så elendige huse, da der er mange
folk, der ikke har mulighed for at få
et nyt hus selv om de har råd til at
anskaffe sig bedre huse. Det er Grøn-
landskommissionens ånd, der endnu
hviler tungt over nord-distrikterne.
Vi, der mener, at ikke alle bør flyt-
tes til byer fra fangerdistrikterne, er
i de seneste år ellers begyndt at tro,
at vi er ved at blive forstået. Men
der er stadig mange vanskeligheder
at overvinde. Folk, der besøger bo-
pladser og byer i de nævnte distrikter,
og som mener, at de står langt tilbage,
bør vide, at befolkningen ikke selv er
skyld i den nævnte tilstand. Befolk-
ningen i fangerdistrikterne har ladet
høre deres røst som andre steder, men
desværre har de indtil nu talt for
døve øren.
Vi er altid taknemmelige for folk,
der forsøger at hjælpe befolkningen
i fangerdistrikterne frem. Den nord-
ligste del af vestkysten er et sted
hvor der altid har været godt med
polardyr, og denne rigdom vil altid
være tilstede, sålænge jordens poler
ikke skifter. Sålænge produktionen
fra vestkystens norddistrikter kan
sælges, har distriktet en fremtid. På
grund af dette må man ikke altid
forbigå distriktet med hensyn til ud-
bygning af produktionssteder og bo-
liger.
Man må endelig ikke misforstå mig,
jeg tænker ikke på norddistrikterne
bør nu hjælpes
alene. Jeg er glad for den store ud-
bygning i resten af landsdelen. Jeg
vil blot gerne være med til at påpege,
at man også må forsøge at fordele
goderne til fangerdistrikterne.
I 1950-erne var der faktisk kun én
eneste mand blandt de øverste myn-
digheder, der holdt på, at fangerdi-
strikterne skulle bevares. Han blev
engang imellem betegnet som gam-
meldags. Men han var en mand, der
havde den rigtige forståelse for den
grønlandske historie og kunne se, at
der var håb for norddistrikternes
fremtid. Ved sin død blev han beteg-
net som én, vores fangere havde til-
lid til — og med rette.
Nu bliver håbet tændt en gang imel-
lem, når befolkningen i norddistrik-
terne af og til bliver nævnt hos de
øverste myndigheder. Vi håber, at or-
dene bliver efterfulgt af handlinger.
Til slut vil jeg gerne takke Ph. Ko-
sendahl, fordi han peger med så stor
vægt på befolkningens interesser i
norddistrikterne. Hans indstilling er
ikke gammeldags. Alle gode eksport-
varer, der gør gavn i hele landsdelen,
bør støttes af alle også i vore dage.
Derfor bør myndighederne lytte til
fangernes interesser og meninger, når
de behandler planer for fangerdistrik-
terne. Jeg vil også håbe, at de ikke
forbigår de ting, jeg har nævnt i dette
indlæg.
Jørgen Petersen,
Niaxornat.
Et svar til
Ninn-Hansen
højelse på en vare, som i forvejen var
så dyr, at den gav mere end dækning
for de faktiske udgifter.
3. Hvem rammer så forhøjelsen. Den
rammer alle i Grønland undtagen de,
der har bedst råd, nemlig de udsendte,
der får gratis vand. Forhøjelsen ram-
mer de grønlandske kommuner, hvis
udgifter stiger meget betydeligt. Kom-
munerne er os allesammen.
Forhøjelsen rammer også bestræbel-
serne for at højne de sanitære for-
hold, for uden rigeligt vand kan man
ikke forlange, at folk skal holde hy-
giejnens fane så højt som ønskeligt.
Nu er vandprisen så høj, at folk med
en almindelig løn må til at spare på
vandet, for prisen på et årsforbrug
kan nemt stige til 1000,— kr. pr. een-
familiehus med almindelige sanitære
installationer (badekar etc.).
Efter min opfattelse er GTO’s dispo-
sitioner ganske uforsvarlige. Rent og
ikke-sundhedsfarligt drikkevand er en
simpel menneskerettighed, og det er
ganske urimeligt, at vandet her i
Godthåb skal betales med 30—40 gange
så meget som i Danmark.
Hvem kan så ændre forholdene? Ja,
jeg håber, at både landsråd, kommu-
nalbestyrelser, forbrugerudvalg og
forbrugerne vil protestere mod urime-
ligheden, men det bliver svært at væk-
ke GTO i København. I foråret da
elpriserne fik en 33—50 °/t> stigning
blev denne afgørelse genstand for me-
gen kritik af forbrugerudvalget i
Godthåb, som anmodede to mand med
forstand på regnskaber (revisor Fre-
derik Lynge og undertegnede, der beg-
ge virker som konsulenter i regnskabs-
væsen og kalkulationsspørgsmål) om
at undersøge det rimelige i stigningen.
Vi henvendte os til myndighederne for
at få lejlighed til at se på de tal, som
må være baggrunden for forhøjelser-
ne, men sagen er til dato tiet ihjel. Vi
har ingen tal set endnu, ja myndig-
hederne har end ikke reageret trods
6 måneders ventetid.
Hvis de gennemførte forhøjelser er i
overensstemmelse med G-60-betænk-
ningen, så har vi endnu en gang set,
at der er noget galt med G-60.
Godthåb, d. 4. sept. 1965.
Kaj Narup.
SØGER DE
ORIENTALSKE TÆPPER
SKRIV TIL:
IRAN OG AFGHANISTAN
TÆPPE COMPAGNIET A/S,
HOVEDVEJ 8, FRIHAVNEN,
KØBENHAVN 0. TLG.ADR.:
ORIENTCARPETS, SÆLGER
OVER HELE VERDEN I
TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg 1 urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaergutanlk pilertortumlk
iluarsaiss arp ugut
erxalmajuk atit smnlflnerltdlo
agdlåsagagktt
Flere kirker i byerne
Kirkelige overhoveder kommer tiere
og tiere ind på, at grønlænderne ikke
længere er flittige kirkegængere som
i gamle dage. Hvad er skyld heri?
Selve mennesket? Eller er der for få
kirker?
Een af grundene er, at der findes
for få (eller for små) kirker. Jeg har
gang på gang hørt folk sige: Jeg vil
ikke i kirke, da der som sædvanligt
ikke er plads nok! — Denne påstand
hører man tit blandt ungdommen,
særlig i byer under opvækst. Nogle
af kirkerne er bygget for mange år
siden. De er ikke blevet udvidet og
er blevet alt for små til byernes be-
folkning.
De større byer, hvor der sker en
udbygning, er blevet så store i areal,
at nogle folk ikke længere har mod
til at gå den lange vej til kirken.
Særligt om vinteren, når vejret er ble-
vet ustabilt, mærker man den store
afstand til kirken. Hvis man skal
overvinde en sådan vanskelighed, skal
man ikke bygge meget store og godt
pyntede kirker. Man må hellere op-
føre en mindre og ikke så prangende
kirke i nærheden af de nye huse.
Der er også nogle, der mener, at
grønlænderne selv bør hjælpe mere
til end de gør for øjeblikket i kirke-
byggeriet. Denne tanke er meget til-
talende. Når der skal bygges kirker,
kan man så ikke bede gejsteligheden
om at arrangere en eventuel lands-
indsamling af penge til formålet. Hvis
man vil vælge denne fremgangsmåde,
kan man måske overvinde de seneste
års stilstand i kirkebyggeriet.
Fåreholder Job Egede,
Igaliko.
Andelsbladet, der er fælles organ
for danske andelsforetagender, har
svaret på de påstande, som folketings-
mand Erik Ninn-Hansen har fremsat
til „Ingeniør- og Bygningsvæsen" om
FDB.s rolle i Grønland. Bladet skriver
bl. a.:
På en bemærkning fra interviewe-
ren om brugsforeningens begyndende
opblomstring i Grønland svarer folke-
tingsmanden følgende: „Det er helt i
orden, hvis grønlænderne vil slå ind
på denne form for detailhandel, men
det forekommer mig ikke rimeligt, at
der skal etableres aflæggere af FDB
de steder, hvor private er godt i gang-
FDB skal ikke favoriseres i Grøn-
land. Der må findes andre varer, som
er egnede til salg i Grønland, end
netop FDB.s"
Det er beklageligt, at folketings-
manden ikke har sat sig ind i emnets
kendsgerninger, før han fremsatte sine
udtalelser til offentligheden.
Folketingsmanden taler om „aflæg-
gere af FDB". Sådanne findes ikke
og påtænkes ej heller oprettet i Grøn-
land. Hvis folketingsmanden tænker
på de to brugsforeninger i Grønland,
bør han vide, at de begge er oprettet
udelukkende på den grønlandske be-
folknings initiativ, at de ledes af grøn-
lændere og praktisk taget kun har
grønlandske medlemmer.
Talen om favorisering er lige så
meningsløs. De to brugsforeninger ar-
bejder på lige fod med private for-
retninger i konkurrencen. I Sukker-
toppen etablerede brugsforeningen
selv butik, og i Nanortalik overtog
brugsforeningen Den kongelige grøn-
landske Handels butik på vilkår helt
svarende til dem, der har været gæl-
dende ved overdragelse af KGH-virk-
somheder til private næringsdrivende
andre steder i Grønland, f. eks. i
Godthåb. Begge brugsforeninger ind-
køber varer gennem KGH som grossist
på samme rabat- og fragtvilkår som
private næringsdrivende. Brugsfore-
ningerne fører både fremmede mærke-
varer og FDBs varer. Vil folketings-
manden forbyde grønlænderne al-
købe de sidstnævnte, eller hvad er
meningen med hans udtalelse om, at
der må findes andre varer end FDB.s?
Det er forkasteligt, at en folketings-
mand, som er medlem af Grønlands-
rådet og går for at være sagkyndig i
grønlandske forhold, tillader sig at
føre propaganda på grundløse antyd-
ninger af denne karakter.
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniameKarsinåuput i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydens trand,
Frederikshavn
20