Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 23

Julius Heinrich
piniartorssuaK nipaitsoK
Nyt fra landsrådet ^ landsrådimit
i-
ivsåinaK tusarparput Kangigdlermi-
une piniartorssusimagaluartoK Julius
Heinrich toKUsimassoK. inup tåussuma
anca 1940-p migssåmut sinerissame ta-
marme takuneKartarpoK — sinerlssa-
me tamarme piniartunit pissaxarner-
ssausimavdlune Atuagagdliutine na-
lunaerutigineKartarame.
Kangigdlermiune ukioK atauseK nu-
narKatigisimagavtigo imåinåungitsor-
ssussok påsivarput. taimanikut perug-
tulernerata naligå, ukiumine 30-t su-
le angusimånginamigit. angut ånga-
jåx, sagdlukujoK, inuserigdluinartoK.
Kajå kussanaicissoK pisatareKissordlo.
inugtå autdlariartorångame Kardligpåt
tuiligdlo, tuiliata ujatsiutai saunertai
Kaugdlorigserulordlutik sule kussa-
narnerussarpoK.
ilåne novembere nålerå uvdlåkut i-
terpugut sila kussanarpatdlåungitsoK,
nalunarane uvdlup ilåtigut såkortu-
mik anorigssaKartoK. Juliusile Kåi-
natdlo avdlat autdlarput. uvdloror-
dluåinartoK såkortumik kigångaler-
Pok. Kåinat tikerarmata Juliuse kisi-
me mulussulerpoK. Juliuse sule tiki-
ngisarKårtOK uvalinardlune anordler-
supiloruj ugssuångorpoK. pingasut er-
Kane anoråsuavdlune persorissalersoK
OKautigåt Juliusip umiå tingerKajå-
lersoK. umiaK angeKigame — erxai-
manerdlungikuvko åtårssuit aminik
18—20-nigdlunit ameKartartOK ugssu-
kulup amianik sujorna’tungilik. kå-
naisigut igdlugtut itorssuatdlo ujar-
Kanik perorparput napertordlugulo,
napassorsimavfingmimnane nunåi-
narme pusiingassoK.
anordlingålerame avaterput Kanga-
me igtunguarsse! Kangigdlermiut nu-
navingmiput ilusialårtumitdlutik,
taimåitordle imavingmut ungasigatik,
nigermik kigångamigdlo anordlemer-
tussutigåt Sioraap sermerssua åssor-
dlerigamiko Kanigtunguvdlugo. nunat
sinerissamitut sermerssuarmutdle Ka-
nigtut kigångamik anorilugtorssussa-
ramik.
taimaniuna Juliuse Ikagtunisima-
gunartoK Siorieap alånguane aussame
ukiumilo assigingmik taimane pinia-
gagssaligssussartume. tårsilersordlo
OKautigåt aggersoK. uvanga isumålo-
Kigama anivdlunga makitaniåinaK «i-
nertuaraluaravko Kajauj ungnartumik
takussaKångilanga. ilama Kajarsior-
tuarnermik sungiusimassagdlit upa-
ruartaråt. Kanigdlivingneraråt taku-
leriaaåra orKumukårtuatårtoK. aer-
naitdlagdlunilo pujorssuaK kisimiu-
ssaraoK, maliarssugssuit maligtuinait
onmmut sisorarfigigai ilåtigutdlo ti-
ngatdlagtamiardlune. sunauvfa Kajå-
nguaK taimatut ingerdlasinaugaluar-
mioK! pujortuléraK isigkatut 30-tut
takitigissoK sanianikaluarune katag-
terujugssuåsagaluarpoK. issigissavnit
tiguartingårama suna tamåt puigorsi-
mavdlugit pileriarpara tauvauna tu-
lalersoK. kingua morssusimassutut i-
Pok inugtåtalo kingorna’tungå aagtu-
nipilugssuvdlune, sujualo napaKalune.
tulangmat periatdlarigput Kasigdar-
ssuax igdlålik alermik naKitarisimav-
dlugo usiarå.
taimane påsivara sujulivta napå-
ssutåt icajånguaK sungiusarsimassune
KanoK atorneKarsinaussoK anordler-
sorssuarmisaoK. åma påsivara inuk
avdlamik Kiviarfigssajcarane ingmi-
nuinardle ilisimåralune imatut ilior-
sinångorsimassoK Kanoa nukeKartigi-
sassoK.
Kangigdlermiunit K’eKertarssuat-
siainut ungasigsukasiuvoK, 46—47 ki-
lometerit ipuinardlugit Kanigtunatik,
taimaingmat Kavdlunginiiarångavta er-
Kanårdluta pisiortor.tarpugut, ilåne u-
kiume Kåumatit mardlugdlunit aav-
dlungniartoKartångingmat. jutdlilerå
Juliusip umiånik Kavdlungniardluta
useKaluta angerdlardluta tikingajaler-
dlutalo kigångalerpoK. sigssarput u-
miatsialiveKånginame anordlilersor-
dlo agtussarnarsissarpoK. tulagdluta-
lo niorKainialeraluit Juliusip aaugto-
rissavta Katångutine mardluk igdlu-
nilo ama mardluk penaivai igdlugig-
dlutik umiaK sujorna’tungågut
kivisagåt. kivigkåtdlo Juliuse åsimi-
åsit Kardligpålik umiap aKuatdgut i-
månut pigsigpoK inisune nångajagdlu-
git. narsanut tuteriardlune aKuikame
taimak talerpingminik kautortoK ni-
kueriarpoK umiap arcua kiverérdlugo,
usilo aulatinagit majukamiko inigsså-
nut .ilivåt.
ilåne januarime kiterput akutsulig-
ssuvdlune avangnersorssugå Juliuse
tikigpoK åtårssuarsimavdlune. Kajar-
torneKigame kisame nalunångilaK ag-
sut pigssuasimagunartoK, kåname Ta-
kissup K’eKertarssuata avangnå a-
vangnap torKåmavia avaleKångitsoK
Pentarnavianginame.
aKaguane autdlarsimassoK-åsit nu-
lia oKalugtualerpoK atausiåinardlune
tusågine uvine OKaratårtoK. ilånigOK
januariugå mulugame tikipoK åtår-
ssuarnik mardlorårsimavdlune. nalu-
nagugoK taimane Kåmavia avangner-
..............J
sorssussoK, tikiporoK kinå pussugtui-
nauvdlune. unukungoK erinine anga-
jugdlit mardlulissat tatdlimat migssi-
liordlugit ukioKalersut nererérdlutig-
dlo unerigtut OKarfigai: „ilumutdliå-
sit atåtavsitut Korortoriartaruvse ne-
iKitortitsissåsagaluartuse." emerme i-
ssikutinaleråne oKarfigisimavai uv-
dlumigoK takanane anordlersukasiugå
Kåmavianut pivdlune takuleriarpai å-
tårssuåinait arfinigdlit muånissartut
ilimasungingåramik. tikiseramigit nå-
parsérdardlugit isordlersåt Korortumik
atausérsimavå, ilarssuiluningoK au-
lagsångitdlat orKumingnit Korortup
seraornera anorip magdlitdlo nipånit
tusånginamiko. åipagssånik tikiseria-
ramigit isordlersåt åma autdlaisimavå
ilailuningoK aulagsångitdlat. nåmagi-
gamigingoic timukautinarpai.
taimatut Juliuse OKalugtuaritsiar-
para. angussuata emerssuane peror-
sardluarsimaKai. ilånime uvalikut Kåi-
nanik tikitsileriardluta ernutane nu-
kagpiarKat unigtitdlug.it saniminut
pisitarpai avatinguavtine mitit ser-
fatdlcj neriiniardlutik atdloraleriartut-
dlo atdlumanerine ernutane arKaima-
titardlugit, tåssagoK Kajartortalemig-
ssånut arKåimartusardlugit. una taig-
dlånguaK Juliusimut sinerissamilo pi-
niartorssuaKatainut pigititdlugo atar-
Kinautitut tuniutdlara:
1. tarKamåsit avangnau sujorssule-
KdOK,
sordlo sértorpalugtardlune.
aput persoralåK KagdliutaleKaoK
tamagingne matorivdlune.
2. tasama avaterpume igtuleuaoK
maliatdleriartordlune,
tå, Keuertårne agssue kårtalenai
ud ngulårpaluvigtardlune.
3. tå, akutsugssuau portusinaveKaon,
taggarinarssuångordlune.
tikisisavdlugo kajungernångeKaoK
Kununarsålivigtardlune.
4. å, kalåleu inuvon tupingnauissoK
Kunulertortitagssaunane.
tå, Kajdnguane arKutinaleicå
samunga Kamalisavdlune.
5. ila tåssa avåmume autdlåinaKaoK
pujuarpaluinauvdlune.
autdlalåginau tåssame dungåinaKaoK,
tåssaica pissaudsavdlune?
G. tasamå åtarit natdlatinaleKaut
singussårutiginardlugo.
silame taima itou nudnareudt
tagpingernarmat umassune.
7. umale Kajavit tåssa orninaKai,
agssumut Kårtilårtardlune.
tå, ilarssuat tåssame nålinaKå
tdssalo tOKUitdlardlugo.
8. tåssa måna ajornarneK såtagssarå,
talerok tigussagssanime
kautorérdlugo åma tigunaKigå
imaua sapangisavdlugo?
9. tigorugtutdlarå matdlup ominauå
taleroK sapangisauigå?
Kåtdlarånime tdssunga narngutexå,
ila kåkåk, tiguminaKå!
10. taimak pungassou, tåssame nåmag-
sivå.
åtarik kaluserdlugo
timut autdlarpoK, matdlit nakerterci-
gai.
sugssaraile tamåkukasit.
11. m&rKat-åsit tamåssa suaortalctcaut
tikilermat kalinardlune.
tikeKaoK, uangame tåssa kinångua
erivigporme pussugdlune.
„Landskassens bevilling til vinter-
byggeri har gjort stor gavn, men jeg
mener, at pengene udelukkende skulle
bruges til arbejdsløse, som det oprin-
deligt var meningen", udtalte Hans
Lynge. „Det er nu almindelig praksis,
at tilskuddet går til GTOs fastansatte
arbejderes løn. Så længe, der er ar-
bejde hos GTO, burde pengene ude-
lukkende bruges til arbejdsløse." —
Sagen blev henvist til budgetudvalg.
☆
Oluf Høegh fremhævede, at kom-
munalbestyrelserne burde gøres op-
mærksom på den indflydelse, de har
på vinterarbejdet. „Mange steder ken-
der kommunalbestyrelserne ikke de-
res rettigheder på dette område, og
man har indtryk af, at GTO benytter
sig heraf til at gennemføre det helt
på egen hånd."
☆
Det er næppe praktisk muligt at
lade kommunefogeder, der nu udpeges
af kommunalbestyrelsen i samarbejde
med politiet og derpå udnævnes af
landshøvdingen, vælge efter kandidat-
opstilling. En kommunefoged må ikke
handicappes i sit virke af ønsket om
at blive genvalgt, erklærede forman-
den på Anda Nielsens forespørgsel.
☆
Unge grønlændere kan nu melde sig
til frivillig militærtjeneste inden for
alle grene af det danske forsvar. Hid-
til har kun et begrænset antal kunnet
melde sig til militærtjeneste på sø-
værnets base i Grønnedal. Jørgen
Poulsens forslag om indførelse af al-
mindelig værnepligt for Grønlands
unge mænd — som et led i deres
opdragelse til borgere i et moderne
samfund — blev afvist. Landsrådet
fandt ikke tiden moden til et sådant
skridt.
☆
Radiofonichef Frederik Nielsen blev
på sin 60-års dag den 20. september
hyldet i landsrådet. Dagens anden fød-
selar, landsrådsmedlem Peter Heil-
mann, der fyldte 49 år, ønskede ham
på landsrådets vegne tillykke og tak-
kede ham for hans digteriske virke.
„Din digtning har beriget vort ånds-
og kulturliv. Du er den første, der på
grønlandsk har nedfældet tanker og
ideer i form af digte, der ikke skal
synges. Vi takker dig og håber, at
du vil blive ved i mange år endnu."
Frederik Nielsen takkede for lands-
rådets gave, efter hans eget ønske en
skrivemaskine, og sagde: „Det har al-
tid været mit store ønske i min digt-
ning at nå så vidt, at min produktion
vandt anerkendelse i landets højeste
folkevalgte forsamling, landsrådet.
Det er en stor ære for mig at kunne
takke for den anerkendelse, der nu
møder mig her."
☆
Oluf Høeghs forslag om oprettelse
af stillinger som kommuneingeniører
med en lignende status som kæmner-
nes — foreløbig forsøgsvis i Juliane-
håb, Godthåb, Holsteinsborg og Ege-
desminde — blev sendt i udvalg.
Flere landsrådsmedlemmer frem-
hævede det ønskelige i, at kommune-
ingeniøren ansættes af kommunen og
lønnes af landskassen. Ellers kunne
man ikke sikre hans uafhængighed
overfor GTO, mente man, og formålet
skulle jo netop være at give kommu-
nen indflydelse på dens byggemæs-
sige udvikling. I denne forbindelse
ytredes stærk utilfredshed med det
forsøg, man efter G-60’s anbefaling
har gjort i Godthåb med en GTO-
ansat byingeniør.
Hver kommuneingeniør vil imidler-
tid koste godt 100.000 kr. årligt — det
af Oluf Høegh foreslåede forsøg med
kommuneingeniører i fire byer vil ko-
ste ca. 500.000 kr. årligt — og det er
tvivlsomt, om landskassen kan stille
disse penge til rådighed.
Først og fremmest for at undersøge
sagens økonomiske side blev der ned-
sat et udvalg, bestående af Oluf
Høegh, Peter Heilmann og Hans
Lynge med landshøvding N. O. Chri-
stensen som formand.
☆
kommunit ingeniørigssåinik kæm-
neritukangneK årKigssuivfigineKar-
tugssanik — autdlaraåumut misiligu-
taussumik K’aKortume, Nungme, Si-
simiune Ausiangnilo — atorfinigtit-
sinigssamik Oluf Høeghip sujunersu-
tå udvalgimut suliagssångortineKar-
poK.
landsrådime ilaussortat ardlagdlit
kigsautiginartitdlugo erssenugsarpåt
kommuneingeniørip kommunimit a-
torfeKartitaussarnigsså landskassemit-
dlo akigssauteKartitaussarnigsså. tai-
måisångigpat ingeniørip GTO-mit ku-
langersimaneKångingnigsså Kularnaig-
dlineKarsinåusångitsoK ilaussortanit
årdlerKutigineKarpoK, tåssame suju-
nertarineKartoK tåssarpiaussugssau-
galuarmat kommunip sanaortorfigine-
Karnerminut aulaj angéKatausinauler-
sineKarnigsså. tamatumunga atatit-
dlugo G-60-ip Lnersussineratigut
GTO-mit atorfinigtitamik Nungme ig-
dloKarfingme ingeniøreKartitsivdlune
misilisimaneK såkortumik nåmagig-
taitdliutigineKarpoK.
kommuneingeniørile atauseK 100.000
kroningajagdlumamik aningaussartu-
taussugssauvoK — igdloKarfingne si-
samane kommuneingeniøreKartitsiv-
dlune misilinigssamik Oluf Høeghip
sujunersutå ukiumut 500.000 kr. mig-
ssåinik akeKartugsséusaoK — ani-
ngaussatdlo tamåkerdlugit landskas-
sip atugagssissutigisinaunerai Kular-
narpoK.
taima åraigssuisinaunigssap KanoK
agtigissumik aningaussartutausinau-
nigssåta misigssomeKarnigsså sagdliu-
neruvdlugo udvalgiliorneKarpoK, i-
laussortagssatutdlo torKameKarput
Oluf Høegh, Peter Heilmann Hans
Lyngelo, landshøvdingilo N. O. Shri-
stensen suj uligtaissungortmeKardlune.
☆
kommunefogedit, månåkut politit
suleaatigalugit kommunalbestyrelse-
mit toraarneKariardlutik tamatuma
kingornagut landsfogedimit atorfinig-
tineKartartut, Kinigagssångortitsissar-
nikut torKameKartarsinaunigssåt nå-
magsineKarsinåusagunångilaK. kom-
munefogede KinigaorKingnigssamik
kigsauteKarnerminit suliamine så-
ngigdlilerneKartariaKångitsoK Anda
Nielsenip aperKuteKarneragut suju-
ligtaissup OKautigå.
☆
kalåtdlit inusugtut måna danskit
såkutuine ingmikortune tamane nang-
mingneK piumåssutsimingnik såkutu-
ngorsinaulerput. måna tikitdlugo i-
kigtuaråinånguit kisimik såkutut i-
marsiortut Kangilinguane såkut&Kar-
figissånut såkutungorumasinaussarsi-
magaluarput. Kalåtdlit-nunåta angu-
titaisa inusuit tamarmik pingitsoratik
såkutujussalernigssånik — inuiaKati-
gingne nutaussune inugtauvdluarnig-
ssamut perorsarneKarneråne ilangår-
Kutaussugssatut — Jørgen Poulsenip
sujunersutå tunuartineKarpoK. taimai-
liornigssamut landsrådip sule pivfig-
ssångorsimasoringilå.
☆
Kalåtdlit-nunåta radioane pissortaK
Frederik Nielsen 60-inik ukiOKaler-
dlune septemberip 20-ane inuvigsior-
nermine landsrådimit mersomiarne-
KarpoK. uvdlorme tåssane inuvigsior-
toK avdla, landsrådimut ilaussortaa
Peter Heilmann 49-inik ukioKalersoK
landsråde sivnerdlugo Frederik Niel-
senimik pivdluaraussivoK Kutsaviga-
lugulo taigdliortutut suliai pivdlugit.
„taigdliortarnerpit anersåkut kulturi-
kutdlo inunerput pisunerulersipå. iv-
dlit sujugdlerpauvdlutit eraarsautit
isumatdlo kalåtdlisut taigdliarisima-
vatit erinarssugagssiåungitsut. KUtsa-
vigåvtigit neriugdlutalo sule ukior-
pagssuarne suliuarumårtutit." — Fre-
derik Nielsen landsrådip tunissutånut,
nangmineK kigsautigisimassaminut
skrivemaskinamut, KujåssuteKarpoK
OKardlunilo: „taigdliortarnivne kig-
sautigiuåinarsimavara ima angussa-
Kartiginigssara, nunap inungnit Kini-
gautitanit angnerpånit, landsrådimit,
suliama atarKiniameKarnigssåt tiki-
kusugsimavdlugo. måne taimatut a-
tarKiniarneKarnera agsut Kujåssutigå-
K. Møller,
NapassoK.
(nailisagauvoK, åra.).
FAXE BRYGGERI FAXE BRYGGERI FAXE BRYG
... endelig kom det lette øl, som
smager helt rigtigt!
og den koster Ikke mere end en
mineralvand.
Se den, køb den, smag den og De vil
blive glædelig overrasket over, at det
nu er lykkedes at lave en let øl, der
smager så godt.
Skænk Dem en KOLD Lys Faxe Bryg.
Flasken med det kønne, grønne svøb
liver op på bordet.
... kisamiuna imiaK kimikitsou
mamardluinartoK tåkutoK!
tåssalo „sodavand“imit akisunerunane.
Kimerdlbruk, pislariuk, Sicåtåruk —
tupåtdlautiglsavat imiamik kimikitsu-
mik taimak mamartlgissumik sana-
ssOKarsimangmat.
Faxe Bryg kimlkltsoK nigdlatårtitdlu-
go imeruk.
puiaussak Korsungmlk kussanartumik
KagdllgaK nerrlvingme takujuminar-
tanaoK.
FAXE B.tYGGERI FAXE BRYGGERI FAXE BRYG
TOLK
Til kæmnerkontoret i Upernavik antages til omgående tiltrædelse en
dygtig tolk. Løn i henhold til GAS-overenskomsten. Bolig vil kunne
stilles til rådighed.
Henvendelse til landshøvdingen over Grønland.
Propeller, skrueaksler, stævnrør, læn-
sepumper, alt til motorbåden.
sarpit, sarpit kanårtait, sarpit kanår-
taisa pue, pumpit imaersautit, pujor-
tulérKamutdlo atortut tamarmik.
FORDMARINE
DIESEL
4 cylindre 55 HK — 6 cylindre
86 HK ved 2250 o/m — fersk-
vandskølet med hydraulisk Borg
Warner gear.
4-nik cylinderilik 55 HK —
6-nik cylinderilik 86 HK 2250-
nik. imermik nigdlorsagaK erv-
ngup naKitsinera iluaKutigalugo
Borg Warnerinik gearilik.
aké påserusukugkit Kinutigi-
nåsavatit.
Forlang prislister.
BHK
Sundkrogsgade 15, Kbh. 0.
telegram adr.: MOTORHANSEN.
23