Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 3

landshøvdingip...
(Kilp. sujugdl. nangitan)
ssanik forsorgsudvalginut atassugssa-
nik OKautigålo tamatumuna sule ar-
dlalingnik kursuseKartitsineKartåsa-
SSOK.
„OKarsinausoraunga taimatut kur-
suseKartitsisimanlkut Kalåtdlit-nunå-
ne ikiortarialingnik isumagingningne-
rup tungåtigut pitsånguatdlautigssat
pissusigssamisortumik aj ungitsumig-
dlo autdlarKausernexartut, sujuligtai-
ssok oKarpoK. pingårdluinartusoråra
tamatumane sagdliutiniartariaKartoK
ikiortarialingnik isumagingningnerup
KanoK ilivdlune Kanordlo pilertutiga-
lugo piorsagaunigssåne åmalume uv-
dluinarne pissortatigut ingerdlatitau-
nigssåne kommunit taimalo tåukua
avKutigalugit kalåtdlit nangmingneK
aulajangissugssautitauvingnigssåt."
sujuligtaissup åma taivå ministere-
Karfiup julip 1-ånit 1966 atulersumik
aulaj angersarsimagå utorKalinersiute-
KarneK pivdlugo landsrådip ilerxorer-
Kussaliå nutåK, tåuna maligdlugo u-
torKalinersiutit avguaKatigigsitdlugo
50 pct-imik KagfangneKardlutik. amå-
taordle taivå ministereKarfingme sule
sulissutigineKartOK Kalåtdlit-nunåne
ikiuissarnikut ingerdlatsinerup ta-
marme pilerssårusiorneKarnera.
nerussumik agssortussutigineKardlune
kalåtdlit oicausisa Kavdlunåt OKausi-
nut nalerKiutdlutik KanoK atuartitsi-
nerme inigssineKarnigssåt. udvalgip
tåussuma kigsautigisimavå Kalåtdlit-
nunåne atuarfingnut tungassunik på-
siniainigssaK, ilimanarpordlo udvalgip
angalanigssamine landsråde nåpisi-
naujumårå.
sujuligtaissup taivå ukioK måna i-
nusugtut 63 realskolime soraerumér-
simassut, tåukundngale sisamåinait
kigsautigisimagåt iliniar titsis sungor -
nigssaK. imåisinauvordle taima ikig-
tigissut iliniartitsissungorumanerat
sujunigssame taimaiginarnaviångit-
sok. sungorniarnermik tornagagssat
amerdlaKaut, iliniarmgfigssatutdlo
kigsautigissat ukiumit ukiumut av-
dlångorarsinauvdluardlutik.
realskolime inertut 12 kigsautigisi-
mavåt gymnasiame nanginigssartik.
15 kigsautigåt nåparsimassunik pår-
ssissutut, sundhedsplej erskitut mérKe-
rinermigdlo suliaKartutut iliniarKing-
nigssaK, 15 teknikerisut imalunit tek-
nikimut tungassunik iliniarumåput
araanes mardlugdlo kigsautigåt ag-
diagfingme, niuvemerme angatdlå-
nermilo atorfiligssatut iliniarKingnig-
ssartik.
ministerit tikerårnerat
sujuligtaissup naitsumik erKartorpå
landsrådip upernåK Savalingmiunut
tikerårnera. tamatumane ilaussortat
takusinausimavåt ajornartorsiutit nu-
navtine sule nalornissorfigineKartut
iiarpagssue savalingmiormiut KanoK
årKigsinausimagait.
ilagigtigut ministerip Bodil Kochip
åma erKartussissoKarnikut ministerip
K. Axel Nielsenip tikerårnerat taine-
KarportaoK, statsministerip åma nu-
navtinut ministerip tikerårnerat piv-
dlugo sujuligtaissoK oxarpoK, Kular-
nångitsumik pisimassoK tamåna ukiup
ingerdlanerane avdlanit soKutigine-
KarnerpausimassoK. nangigpordlo:
„KularutigissariaKdngitsoråra tdu-
kua igdlOKarfingnut nunaKarfingnut-
dlo avdlanut avKusdrtuivdlutik tike-
rdudtår simaner at Kalåtdlit-nunåta
Danmarkivdlo ingmingnut atauati-
gingneranik erssersitsissuinarane ka-
jumigsautausimassortaoK ajornartor-
siutivta pissariaKarneratutdle anigor-
niarnigssdnut sulissuteKarnigssamut."
Landshøvdingens sidste åbningstale
inigssiat 1300 uk. pingasune
1966— 70-imut sanaortugagssanik pi-
lerssårutine igdluliortiterneK angner-
tumik sagdliutineKarpoK. tamåna o-
KaluserineKarsimavoK martsime a-
tautsiminerme kingumutdlo måna a-
tautsiminigssame sangminexåsavdlu-
ne, tåssa kommunalbestyrelsit misig-
ssuatårérsimangmatigik tamatumuna
pilerssårutaussut avdlångutigssanigdlo
su j unersuteKarérsimavdlutik.
sujuligtaissup neriutiginerarpå ta-
persersorneKarumårtoK Grønlands-
rådip sujunersutigisimasså igdlugssat
1966—70-imut tungatitdlugo sujuner-
sutaussunit amerdlanerussut sanane-
Karnigssånik. ukioK måna ilimagine-
xarpoK igdlut 434 sananeKarumårtut,
tåukunånga 223 igdlut atausiåkåt ka-
tingassutdlunit 211-tdlo igdlune Kule-
ringne inigssiat.
tåuko saniatigut ilimagineKarsima-
galuarpoK iluarsagagssanut pitsångor-
sagagssanutdlo Kavsinut taorsigag-
ssarsisitsissoKamigsså, ajoraluartu-
migdle tamåkununga atugagssångorti-
niagkat ikilineKarsimåput, tåssa pi-
ssariaicartunik iluarsainigssamut taor-
sigagssarsiniagkat angnertoKissut ki-
nguartitariaKalersimavdlutik 1967-i-
mut imalunit tamatuma kingorna ait-
såt akuerineKarsinåusavdlutik.
1967- ime ilimagineKarpoK igdlut 390
sananeKalerumårtut, 1968-ime igdlut
550 kisalo 1969-ime igdlut 344, tai-
maingmat ukiune tugdligssane pinga-
sune sananexartugssåuput igdlut ka-
titdlutik 1.300, igdlune atausiåkåne
katingassune etagehusinilo inigssia-
tut. igdloKarfingne agdliartutiniagau-
ssune igdluliagssat %-é tåssåusåput
etagehusit.
avatåne aulisartalerneK
„aningaussalinigssamik pilerssåruti-
ne åma pingårtineKardluarsimavoK
aulisagkanik niorKutigssiornerup pi-
orsaivfigineKarnigsså," sujuligtaissoK
nalunaerpoK, taivålo ningitagarssuti-
nik sisamanik nålagauvfiup pigssar-
sineratigut kalåtdlit ukioK kaujatdlag-
dlugo aulisartarnerme pexataulerne-
rat autdlarnerneKarsimassoK. 1970-ip
tungånut aningaussalissutigssane
nautsorssutigineKarpoit ningitagarssu-
tit 14 sananeKåsassut kisalo kilisautit
pingasut.
angnerussunik angatdlatitårnigssa-
mut ukioK måna erhvervsstøttimit
taorsigagssarsiaussut måkuput: kutte-
re 45 tonsilik atauseK, 28 tonsigdlit si-
samat, 16 tonsigdlit arfineic pingasut
10 tonsigdlitdlo pingasut. 1967-ime
taorsigagssarsiarinexartugssatut inå-
ssutigineKarsimassut ukuput: kuttere
60 tonsilik atauseK, 45 tonsilik atau-
seK, 16 tonsigdlit sisamat 10 tonsig-
dlitdlo tatdlimat.
nautsorssutigineKarpoK Kalåtdlit-
nunåne aulisarnerme 1970-imit ukiu-
mut tulduneKartalerumårtut aulisag-
kat 50.000 tons sivnerdlugit.
sujuligtaissup taivå erhvervsstøtti-
mut tungatitdlugo nutåmik inatsise-
Kalernigssamik sujunersut pingårute-
KartoK, måna landsrådip katerssune-
rane OKaluserineKartugssaK. ilåtigut
tamatumane su j unersutigineKarpoK
Kavdlunåt nunavtine inutigssarsiumik
autdlarniniartut ukiup agfå månérér-
simanigssånik piumassarissaussup tai-
maitineKarnigsså, taimailivdlune Dan-
markimut inugtaussut kikutdlunit nu-
navtinisimanigssamik piumassaKar-
figinexaratik taorsigagssarsisinauti-
taulisavdlutik, nålagauvfingmit ator-
feKartitåungikunik.
ilmiartitsissungorniat 4
atuarfit pivdlugit inatsisigssamik
sujunersut sule folketingip udvalgia-
ne suliarineKarpoK, tamatumane ang-
fFortsat fra forsiden).
indstillet på at give lån til følgende
fartøjer: En 60 tons kutter, en 45 tons
fire 16 tons og fem 10 tons kuttere.
Man regner med, at den grønlandske
fiskerflåde fra 1970 vil lande mere
end 50.000 tons fisk årligt.
Formanden nævnte det vigtige for-
slag om en ny erhvervsstøttelov, der
skal behandles under den indeværende
samling.
Bl. a. foreslås bopælskravet ophæ-
vet, så enhver dansk statsborger kan
opnå lån uden det hidtil obligatoriske
seks måneders ophold i Grønland som
ikke-statsansat.
KUN FIRE AF 63 REALISTER
VIL VÆRE LÆRERE
Skolelovsforslaget, hvis mest om-
stridte punkt er placeringen af det
grønlandske sprog i undervisningen i
forhold til det danske sprog, er stadig
til behandling i et folgetingsudvalg.
Udvalget ønsker at orientere sig om
skoleforholdene i Grønland, og vil un-
der rejsen formentlig få lejlighed til
at møde landsrådet.
misigssuiniQ-ssaK
o o
kromigssamik
nunavtine ujaragsiut misigssuisso-
Karfingmit måna ujaragsiut ingmikut
påsisimassaKartut sisamat misigssui-
sineKartugssångorput K’exertarssuat-
siait erKåne kromigssaKarfingmik. u-
jaragsiut nålagåt, direktør K. Ellits-
gaard-Rasmussen mana ama nunavti-
nukåsaoK K’eKertarssuatsiait erKåne
Kitånilo avdlanilo misigssugkat taku-
sardlugit.
K’eKertarssuatsiait erKåne kromig-
ssaKarfit augtitagssamik 100 mili. tons
akoitarsorineKarput. misigssuinerit i-
nerpata nalunaerumik sanassoKåsaoK.
tauvalo tåuna tuniuneKåsaoK soKuti-
gingnigtunut piainermik autdlarniu-
masinaussunut.
Formanden nævnte, at 63 unge i år
har opnået realeksamen, men at kun
fire af dem ønskede at blive lærere.
Den ringe tilslutning til læreruddan-
nelsen behøvede dog ikke at være per-
manent. Mulighederne for uddannelse
var talrige, og ønskerne kunne svinge
fra år til år.
12 af realisterne ønskede iøvrigt al
fortsætte skolegangen til studenterek-
samen, 15 valgte uddannelse til syge-,
sundheds- eller barneplejerske, 15
vile være teknikere eller tekniske as-
sistenter og 12 ønskede uddannelse i
handels- og kontorfag og i trafikvirk-
somheder.
MINISTERBESØG SOM INCITAMENT
N. O. Christensen omtalte kort lands-
rådets besøg på Færøerne i foråret, der
havde givet medlemmerne mulighed
for at se, hvordan færingerne har løst
mange af de problemer, man i Grøn-
land endnu står usikkert over for.
Kirkeminister Bodil Kochs og justits-
minister K. Axel Nielsens besøg i
Grønland blev også nævnt, og om
statsministerens og grønlandsministe-
rens besøg erklærede formanden, at
det utvivlsomt var den begivenhed, der
i årets løb havde tiltrukket sig størst
interesse.
„Jeg føler mig overbevist om, at be-
søgene i de mange byer og bygder ud
over manifestationen af, at Grønland
og Danmark hører sammen, har virket
som et incitament for alle i Grønland
til at tage fat på de problemer, der lig-
ger for, og som nødvendigvis skal lø-
ses".
Frederiksberg Hotel
Hotel - Restaurant - Bar
Hyggelige selskabslokaler
Åboulevarden 29 . København F.
TIf. 35 62 62
selv
det er
lettere
end De
tror...
Vi har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte. Vi års garanti
på alle instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginåsavat
nipilerssfttit tamalårpagssuit nuånarineKar-
tut pigåvut — åma atornikut. nipilerssfttit
tamarmik ukiup KerKanut KularnavérKU-
sigåuput — tåssa ukiup Kerica KånglngitsoK
aseroraluarpata akeKångitsumik iluarsar-
tlneKarslnåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertåK, akeicångitsoK åssiliartaKaKissor-
dlo Cinga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
Ingen procenter til KNAPP
Ministeriet afslår salgsafgift til KNAPP og Fåreholderforeningen
Ministeriet for Grønland har på ny
afslået landsrådets ønske om, at en
procent af salgsprisen af fåreholder-
nes, fiskernes og fangernes produkter
tilbageholdes til fordel for deres re-
spektive organisationer. Salgsafgiften
skulle efter landsrådets opfattelse be-
tales af alle, der sælger fangst-, fiske-
ri- og fåreavlsprodukter, uanset med-
lemsskab hos KNAPP og Fåreholder-
foreningen.
I sit svar til landsrådet henviser mi-
nisteriet til et tidligere svar, hvori det
hedder, at der ikke uden lovhjemmel
eller udtrykkelig godkendelse fra de
uorganiseredes side vil kunne pålæg-
ges alle erhververe en sådan afgifts-
lignende forpligtelse. Ministeriet ken-
der ikke eksempler på, at der i for-
bindelse med en mere eller mindre
statspræget erhvervsvirksomhed af-
kræves lignende afgifter til faglige
organisationer, der ikke omfatter
samtlige de erhververe, der berøres af
ordningen.
Ministeriet bemærker, at den i Dan-
mark gældende promilletilbageholdelse
muligvis vil blive ændret, efter at
uorganiserede fiskere har klaget til
ombudsmanden.
De beløb, KGH yder hhv. KNAPP
og Fåreholderforeningen, er efter hen-
stilling fra Finansministeriet opført
som egentlige tilskud.
Baggrunden for landsrådets ønske
er nødvendigheden af øget støtte til
opbygning af de to organisationer. Mi-
nisteriet erkender i den forbindelse,
at en støtte til foreningernes organisa-
toriske formål er nødvendig, indtil til-
strækkelige midler kan skaffes til veje
på anden måde, først og fremmest
som kontingent fra medlemmerne.
Man er derfor indstillet på, at en
sådan støtte til foreningernes rent or-
ganisatoriske formål indtil videre ydes
over finansloven, således at det årlige
tilskud — i 1966/67 for KNAPPs ved-
kommende 121.000 kroner og for Få-
reholderforeningens vedkommende
14.000 kr. — aftrappes over en ti-årig
periode med 10. pct. om året.
I det sidste landrådsforslag var til-
knyttet et forslag om oprettelse af in-
vesteringsfonds. Hertil bemærker mi-
nisteriet, at støtten til enkeltpersoner
må kunne ske direkte gennem er-
hvervsstøtteordningen. Principielt me-
ner ministeriet ikke, at statsmidler
bør indgå i investeringsfonds, der ale-
ne bestyres af private. Iøvrigt behand-
ler ministeriet for tiden spørgsmålet
om investeringsfonds i Grønland i
sammenhæng med oprettelse af spa-
rekasser. Private investeringsfonds
kan eventuelt tilføres øget kapital ved
aftale om provenu af udbyttedeling
der tilfalder foreningsmedlemmerne,
skriver ministeriet i sit svar til lands-
rådet.
Får Grønland vand af havvand?
GTO har planer om al få udarbejdet et skitseprojekt for et afsaltnings-
anlæg til Grønland
Forsyningen med ferskvand er et
af de største problemer i Grønland og
problemet vokser i takt med byernes
tilvækst. Men nu ser det ud til, at der-
er muligheder for at løse dette pro-
blem. GTO arbejder nu med tanken
om at etablere vandforsyning her-
oppe gennem systemer for afsaltning
af havvand. I GTO-orientering skri-
ver A. Eichstedt Nielsen, at afsalt-
ningsanlæg vil kunne forbedre vand-
forsyningen i Grønland.
— I de byer i Grønland, hvis vand-
forsyning i dag helt eller delvis er
baseret på smeltning af bræis, vil af-
saltningsanlæg betyde et stort frem-
skridt. GTO har derfor i en årrække
fulgt udviklingen inden for dette felt,
men har af tekniske og økonomiske
årsager hidtil ikke kunnet foreslå an-
vendelse af de i' produktion værende
systemer, idet disse ikke umiddelbart
kan benyttes til anlæg af den størrelse,
som er aktuel i Grønland i dag, skriver
Eichstedt Nielsen og fortsætter:
Gennem de sidste år er imidlertid
et system, som eventuelt kan komme
på tale, blevet afprøvet af laboratoriet
for køleteknik, og laboratoriet har i
samarbejde med GTO udarbejdet et
skitseprojekt for et sådant anlæg til
Grønland.
Virkemåden svarer til naturens egen
afsaltningsmetode. Den luft, som fra
havet blæser ind imod land optager
fugtigheden fra havet. Ved kysten
tvinges luften opad, hvorved den af-
køles og afgiver sit indhold af fugtig-
hed som regn. Dette system er nu ud-
viklet maskinelt. — Luftbevægelsen
frembringes af en ventilator, befugt-
ningen sker i et køletårn, og afkø-
lingen foretages med det indpumpede
kolde havvand.
Et anlæg af denne type med en ka-
pacitet, der svarer til Upernavisk nu-
værende døgnforbrug, vil blive afprø-
vet i de kommende år for at få de
nødvendige driftserfaringer. I visse
tilfælde kan der blive tale om at ko-
ordinære placeringer af kommende
el-værker, varmecentraler, vandvær-
ker og industrianlæg.
^ Den gyldne, ^
f smidige OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning I — Sig navnet: OM A margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
éssigtngmik piukunarpoid oxaufigiuk afex:
O M A margarine!