Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 18

Før i tiden var det „Sonja ,
fangede hvaler i Grønland. I dag
er det grønlandske fiskere, der
fanger hvaler, fortrinsvis sildepi-
skere.
KangaunerussoK „Sonja nunavtine
arfangniarfuvox; mana kalåtdlif au-
lisartut arfangniartuput, angnermik
tikågugdlif pissarissardlugit.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald fil
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
«(JLD BARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigislnaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåk.
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør
BYAN Kl E BAR
— tdssarpfax pissariaKagkat. Toms Yankie
Bar nukigssatcalersitsissardlunilo kimagtitsl-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — Kdtcor-
tarissanik ilivitsunik ilaKarpoK.

GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nudnårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør ttl Det kgl. Danske Hof.

Prøveproduktion af
hvalkød i Grønland
Både KCH og private virksomheder i Grønland er begyndt at dybfryse
hvalkød — Bliver Grønland selvforsynende med egne kødprodukter
om fem år.
Både KGH og private virksomheder i Grønland er begyndt at dybfryse hval-
kød. I Umånan er det første sildepisker-kød blevet frosset, fabrikken i Narssaic
har i år udsendt prøve-pakker på tilsammen 1500 kg, og fabrikant K. Gøtze,
Holsteinsborg, har ligeledes sendt prøve-pakker ud og har dertil et større parti
frosset sildepisker-kød på lager. I Godhavn har den unge grønlænder Knud
Lindenhann fået et erhvervsstøttelån på 225,000 kr. til at opføre en bygning
til opskæring, pakning og nedfrysning af hvalkød.
KNAPHED PÅ NORSK HVALKØD
Som bekendt har KGH igennem fle-
re år solgt norsk hvalkød i Grønland.
De sidste to år blev der solgt ca. 30
tons årligt, oplyser KGH i København
overfor Grønlandsposten.
— Det har ikke altid været let at
skaffe hvalkød fra Norge, og for øje-
blikket er det så godt som umuligt.
Fangsten af sildepiskere er gået
stærkt tilbage, og den smule, der er
blevet tilovers til eksport, er blevet
købt af Norges gamle kunder bl. a.
Sverige og Finland. — Hovedparten
af det norske hvalkød konsumeres af
nordmændene selv, siger man i KGH.
I 1964 havde 165 norske fartøjer
tilladelse til at skyde hvaler. Disse
Torskefiskeriet
l.jan.- 15. aug.
I henhold til de fra handelsstederne
modtagne rapporter over torskefiske-
riet i Grønland pr. 15.8. 66 er total-
indhandlingen og fangsterens anven-
delse følgende:
Indhandlingen udtrykt i tons torsk
(MHUI)
pr. 15.8. 65 pr. 15.8. 6G + el.
Til saltning .... 4.329 4.549 + 220
Til tørring .... 1.103 765 -f- 338
Til filettering .. 4.259 6.512 +2.253
9.691 11.826 +2.135
Som det fremgår af ovenstående, er
der pr. 15.8. 66 en total fremgang på
2.135 tons torsk (MHUI) i forhold til
indhandlingen på samme tidspunkt i
1965.
fartøjer fangede ialt 2700 hvaler. De
største fangstår var 1949 og 1960 med
4000 hvaler hvert år. Så stor en be-
skatning har hvalbestanden ikke kun-
net klaret. Fangsten er gået væsent-
ligt tilbage de seneste år, og det er
bl. a. de heraf følgende vanskeligheder
med at skaffe norsk hvalkød, der har
animeret de private og KGH til at
starte en grønlandsk produktion af
hvalkød.
EN PRØVEPRODUKTION
— Hvad koster hvalkød i butik-
kerne?
— Seks kroner kiloet. Vi regner dog
med, at prisen stiger på grund af om-
kostningsstigninger i produktionen.
Fiskeriets udvikling i de enkelte
distrikter
pr. 15 8. 65 pr 15.8. 66 + el. -i-
Nanortalik .... 458 358 100
Julianehåb .... 1.585 1.289 -7- 296
NarssaK 600 602 + 2
Frederikshåb .. 1.375 1.613 + 238
Godthåb 714 687 -T- 27
Sukkertoppen .. 2.234 2.771 + 537
Holsteinsborg .. 1.573 2.792 + 1.219
Egedesminde .. 743 1.342 + 599
Christianshåb .. 0 44 + 44
Jakobshavn .... 36 81 + 45
Godhavn 31 38 + 7
Angmagssalik .. 342 209 -S" 133
9.691 11.826 + 2.135
Udover ovenstående er der til Godthåb
Fiskeindustri A/S (incl. Fiskenæsset)
pr. 15.8 66 indhandlet 3497 tons torsk
(MHUI) mod 2.100 tons pr. 15.8. 65.
I forhold til 1965 en fremgang på
29,9 pct., til 1964 73,6 pct., til 1963
13,0 pct., til 1962 26,2 pct. medregnet
Godthåb Fiskeindustri.
Linebådenes andel af totalfangsten
var 1.672 tons eller 10,9 pct.
Til sammenligning kan vi nævne, at
skært, dansk kød koster tre gange så
meget som hvalkød.
Forsyningstjenestens folk under-
streger, at produktionen af hvalkød
i Grønland er en prøveproduktion.
Man vil gerne høre, hvilke ønsker
kunderne har. Derudover skal den
lokale arbejdskraft og producenter-
ne oplæres i, hvordan man bedst
kan oparbejde hvalkød til et pro-
dukt af den bedst mulige kvalitet.
— I de første år skal vi samle er-
faringer. Vi står dog ikke på helt bar
bund, da produktionen af hvalkød i
Grønland kommer til at foregå efter
norsk mønster, siger man i KGH.
HELE PRODUKTIONEN AF
SØFUGLE SOLGT HEROPPE
— Hvordan er det gået med produk-
tion af søfugle og sælspæk f. eks. i
Upernivik?
— Vi startede produktionsanlægget
i Upernivik i 1964. Vi opkøbte sælkød,
sælspæk og søfugle, mest alke. Op-
skæringsrummet brændte desværre i
vinter. I øjeblikket er vi ved at re-
etablere anlægget. Alt, hvad vi har
produceret af fugle f. eks. i Uperni-
vik, er blevet solgt som varmt brød.
Vi har også solgt rub og stub af vore
produkter af fuglelever og fuglehjer-
ter. I UmånaK satser vi først og frem-
mest på hvalkød og hvalhud — mens
det er isfrit. Ellers skal vi producere
sælkød og sælspæk i det nyligt igang-
satte produktionsanlæg.
— Salget af frossen sælspæk har
hidtil været ringe. Når der fanges
mange sæler, bliver salget af sælspæk
fra butikkerne meget ringe. For tiden
ligger vi inde med ca. seks tons fros-
sen sælspæk på hovedlageret i Suk-
kertoppen. Det er stort set et års for-
brug.
KGH håber, at salg af grønlandske
kødprodukter (hvalkød, sælkød og sø-
fugle) bliver udbygget så meget, at
Grønland bliver selvforsynende med
disse produkter om fem år. På den
anden side skal man også huske at
økonomisere med bestandene. Der
skal være en rationel udnyttelse. Bli-
ver der rovdrift, risikerer man, at
produktionen af grønlandsk kød ikke
længere kan betale sig.
løvrigt spørger KGHs folk, hvorfor
man i Grønland ikke kan tørre sæl-
kød til salg fra butikkerne.
Hans Janus sen.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som fiiniOneicarsinauvoK motorilut 80-nik, 120-nik, 140-nlk,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartltdlugo, 2-nlk, 3-nik ImalQntt
4-nik cyllnderiligfut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat oKlnerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitautenarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitscrartue automatiskimik nitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO iil den nye båd.
xineruk DAN NORMO pujortulérKamut nuiåmut.
% Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
18