Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 8

Ministeriel
berigtigelse
I „Atuagagdliutet/Grønlandsposten“
og „Nungmio“ er fremkommet udtalel-
ser om forslaget til en ny overens-
komst mellem Dansk Journalist for-
bund og Ministeriet for Grønland, at
denne berigtigelse må fremsættes.
Retningslinierne for statens lønnin-
ger i Grønland er givet ved lov. Efter
denne skal udsendte og ikke-udsendte,
der — som f. eks. journalister — om-
fattes af samme overenskomst, have
samme løn. For at trække udsendte
til Grønland yder man et særligt ud-
sendelsestillæg („grønlandstillæg") cg
forskellige andre goder. Heri består
forskellen mellem udsendte og ikke-
udsendtes indtjening. Det såkaldte
„fødestedskriterium" er en paragrat
i lov om statens tjenestemænd i Grøn-
land. Bestemmelsen indeholder regler-
ne for, hvorvidt en person betragtes
som udsendt og i den egenskab skal
have udsendelsestillæg m. v. Ministe-
riet er således på tjenestemandsområ-
det ved lov forpligtet til at benytte
fødestedskriteriet og anser også for-
pligtelsen som gældende for ministe-
riets lønoverenskomster.
Bladet „Nungmio" skrev den 4. au-
gust 1966, at der med overenskomsten
mellem Dansk Journalistforbund og
Ministeriet for Grønland er „slået en
solid pæl gennem det forhadte føde-
stedskriterium. — I „Atuagagdliutit/
Grønlandspostens" fremstilling af
samme dato hedder det, at ministeriet
under modstand af journalistforbun-
det søgte at bringe fødestedskriteriet
ind i forhandlingerne om overenskom-
sten. Da det i artiklens slutning skri-
ves, at journalisternes krav „stort set"
blev opfyldt, kan artiklen give samme
indtryk som „Nungmios" meddelelse.
§ 2, stk. 1, i den nye overenskomst
om journalister indeholder i lighed
med den forrige samme lønninger for
udsendte og ikke-udsendte journa-
lister. § 2, stk. 2, er ligeledes uændret
i forhold til den tidligere overens-
komst; bestemelsen lyder således:
„Endvidere er der mellem ministe-
riet og forbundet enighed om, at mi-
nisteriet uden forhandling med for-
bundet kan yde journalister, der ud-
sendes eller er udsendt til arbejde i
Grønland, udsendelsestillæg til de i
stk. 1 nævnte lønninger".
Ved afgørelsen af, om en journa-
list betragtes som udsendt og derfor
skal opnå udsendelsestillæg, er under
den forrige overenskomst og vil under
den nye overenskomst fødestedskrite-
riet blive anvendt. Under forhandlin-
gerne om såvel den tidligere som den
nye overenskomst har journalistfor-
bundets forhandlere over for ministe-
riet erkendt, at dette var forpligtet til
at anvende kriteriet.
Det kræver herefter formentlig ikke
yderligere dokumentation, at overens-
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Kineruk, tauva pitsangmik
pisasautit, iluslXerdluagauvoK, llev-
KårtoK, angatdlatlkuminartoK ukiu-
nutdlo mardlungnut Kulamavéntu-
sigak, Evlnrudeliortartut ukiune 59-
ine misiligtagakarput. tamånalo ta-
tiglnarsfnauvat.
katalogerput plnlaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennemtænkt
konstruktion, økonomisk, driftsikker
sejlads og 2 års garanti, for bag De-
res Evinrude ligger 59 års erfaring i
produktion af påhængsmotorer. Det
giver styrke og sikkerhed.
Rekvirer katalog.
Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6—8, København 0.

Den canadiske regering har i for-
året foretaget en omfattende mærk-
ning af blåsider.
Disse mærkninger vil vise blåsider-
nes vandring fra New Foundlands
ynglefelter, og langs Grønlands Vest-
kyst, og er derfor ligeså vigtige for
Grønland som for Canada.
Man mener, at de ankommer til den
sydlige del af vestkysten i juni og når
Diskobugten særlig i juli-august og
går så nordover. Derfra mener man,
de i januar begynder at gå sydover
igen, men de fleste trækker nu langs
Baffinsland og hjem til ynglefelteme
ved New Foundland. Og det er dette,
man nu vil vide besked om. Mærk-
ningerne vil evt. også vise, om nogle
drager helt andre steder hen, f. eks.
til Østgrønland, hvis de fanges der.
Blåsiderne er mærket på to forskel-
lige måder, således som det ses på
denne tegning.
Alle fangere, der finder sådant et
mærke på blåsider, bedes aflevere det
til kæmneren, der vil udbetale en
dueør, hvis man samtidig meddeler
kæmneren, hvor blåsiden er fanget,
og hvilken dato det var.
Ph. Rosendahl,
fhv. landsfoged for Nordgrønland.
Mærkede blåsider
agdlagtut nalunaerKutsigkat
Canadame nålagkersuissut sulissuti-
gingningneratigut agdlagtut ikingeid-
ssut upernåK måna nalunaerKutser-
neKarsimåput.
taima nalunaerKutsersuinikut påsi-
neKarsinangusaoK angalassarnerat
New Foundlandime emiortarfing-
mingnit Kalåtdlit-nunåta kitåta sine-
riå atuardlugo, taimaingmatdlo nalu-
naerKutsersuineK åma Kalåtdlit-nu-
nånut pingåruteKardluarpoK.
isumaKartoKarpoK agdlagtut Kitåta
kujasigsuanut pissartut junime Disko-
bugtilo angussardlugo julime augusti-
milunit, tauvalo avangnarpartertar-
dlutik. isumaKartoKarpoK tåvånga ag-
dlagtut kujåmukarKilersartut januari-
me, amerdlanerssaitdle Canadap a-
vangnåne Baffinlandip sineriå atuar-
dlugo erniortarfingmingnut New
Foundlandimut ingerdlassarsorineKai'-
put. tåssaluna tamåna påsiniardlugo
måna nalunaeriiutsersuineKarsima-
ssok. nalunaerKutsersuinikutaoK påsi-
narsiumårpoK ilait avdlanukartarner-
sut sordlo Tunumut.
agdlagtut åssigingitsunik mardlung-
nik nalunaerKutsersugåuput sordlo ti-
tartagkap takutikå.
piniartut kikutdlunit agdlagtumik
nalunaemutsigkamik pissaicartut ki-
nuvigineKarput kæmnerimut nalu-
naerKutsiussat tuniutarKuvdlugit. tu-
niussissut akigssarsisineKartåsåput,
kæmnerilo nalunaerfigineKartåsaoK
puisse sume uvdlordlo suna pissari-
neKarsimanersoK.
Ph. Rosendahl,
Avangnåne nålagausimassoK.
Gennem polarnattens mørke
mod en lysere tremtid —
Landsrådets hidtidige arbejdsvilkår var som polarnattens mørke. — Der-
for ønsker vi selv at vælge vor formand, erklærede Anda Nielsen ved
landrådssamlingens åbning.
I denne valgperiode har landsrådet gjordt alt, hvad det kunne for at medvirke
lil opbygning sarhej det og for at deltage i folkestyret. Man kan ikke nægte, at
landsrådet i sit arbejde har mødt mange problemer og vanskeligheder. Dette
skyldes ikke mindst, at grønlænderne i det politiske arbejde endnu tildels famler
i mørke, at der stadig spores en nedvurderende indstilling, og at landsrådets
stemme stadig undervurderes, erklærede Anda Nielsen, K’utdligssat, der på
landsrådsmedlemmernes vegne tog ordet efter formandens åbningstale.
komsten hverken modificerer føde-
stedskriteriet, eller at der i denne hen-
seende overhovedet er indtrådt æn-
dringer i forhold til den forrige over-
enskomst. Det tilføjes, at der heller
ikke på anden måde, f. eks. ved løn-
ningernes fastholdelse, er sket fravi-
gelse af gældende retningslinier eller
af det hensyn, som ministeriet må
tage til lønaftaler med andre organi-
sationer og tjenestemændene i Grøn-
land. I overenskomsten er således ind-
rømmet den generelle lønstigning på
10 pct., som ministeriet anså det for
rimeligt at tilbyde på baggrund af de
overenskomster, der i 1965 blev ind-
gået med Grønlandsk Arbejdersam-
menslutning og de forhandlinger, som
i 1966 har været ført med tjeneste-
mændenes centralorganisationer om
overenskomsttillæg til tjenestemænd i
Grønland.
MINISTERIET FOR GRØNLAND,
den 16. august 1966.
P. M. V.
E. B.
Per Bryld.
Konflikten mellem Journalistfor-
bundet og Ministeriet for Grønland
udsprang af Journalistforbundets mod-
stand imod, at lønforskellen mellem
udsendte og hjemhørende blev øget.
Lønforskellen har, siden den forrige
overenskomst trådte i kraft, alene be-
stået i de udsendtes såkaldte udsendel-
sestillæg, der ar ministeriet er fastsat
til 15 pct. af lønnen. Ministeriet stod i
lang tid fast på et forslag om en større
lønforhøjelse til de udsendte end til
de hjemmehørende, camoufleret som
en forhøjelse af udsendelsestillægget.
Dette forslag ville have betydet en
forøgelse af lønforskellen til ca. 27 pct.
Derfor satte Journalistforbundet sig
imod det.
Efter ministeriets forslag skulle af-
gørelsen om, hvem der skulle have en
større lønforhøjelse, og hvem der skul-
le nøjes med en mindre, træffes på
grundlag af fødestedskriteriet. Forsla-
get måtte derfor betegnes som et for-
søg på at blande fødestedskriteriet ind
i lønforhandlingerne.
Journalistforbundets anerkendelse af
ministeriets ret til at yde udsendelses-
tillæg kan udlægges som en delvis ac-
cept af fødestedskriteriet, men udsen-
delsestillægget var ikke genstand for
forhandlinger.
Den nye overenskomst opererer gan-
ske vist med forskellige lønforhøjelser
ud over den generelle forhøjelse på 10
pct. Ifølge Journalistforbundets med-
lemsblad får de enkelte journalister en
samlet lønfremgang på fra 14 til 25,5
pct. Men der er her tale om individu-
elle forhøjelser, der /er tildelt uden
hensyn til journalisternes fødested.
De opnåede lønforbedringer er på en
enkelt undtagelse nær tilfredsstillende,
og desuden hindredes den af ministe-
riet ønskede forøgelse af lønforskel-
len mellem udsendte og hjemmehø-
rende. På denne baggrund har „Grøn-
landsposten" fuldt korrekt kunnet
skrive, at journalisternes krav stort
set blev opfyldt. „ ,
Landsrådet, som hidtil har været le-
det af skiftende, dygtige embedsmænd,
har haft arbejdsvilkår, der kan sam-
menlignes med Grønlands polarnat i
mørketiden. Det påtager sig opgaver,
som synes at føre til lyset, men som
ligesom standses af mørke. For at
komme ud over disse tilstande, blev
landsrådet opfyldt af ønsket om selv
at vælge sin formand. Landsrådet må
i den kommende tid tro på at kunne
arbejde i lyset uden at blive hindret
af mørket. Man håber ved hjælp af
grønlændernes egen røst og evne at
kunne arbejde videre med Grønlands
politik. Det er et stort ansvar, lands-
rådet her skal påtage sig, men man
er opfyldt af en forventning om, at ve-
jen fremover måtte være lys.
Således må det nuværende lands-
råd opmuntre det kommende lands-
råd, som skal arbejde efter valget
næste år. Den kommende nye lands-
rådsvedtægt, hvorefter landsrådet selv
skal vælge sin formand, har netop til
formål at fremskynde udviklingen af
grønlændernes evner og formåen.
UDDANNELSENS BETYDNING
Landsrådet er i sit arbejde fuldt ud
klar over, at betydningen af love og
bestemmelser uundgåeligt vokser i
WaLKIE TALK1E 10 transistor trådløs sender og modtager med stor rækkevidde. Typegodkendt af Post-
og Telegrafvæsenet.
i IH PRIS PR. SÆT (2 stk.)
KR. 625.-
— 5 •/o ved forudbeta-
ling på giro 141G40
Generalrepræsentant:
RATEL RADIO
U‘ itNff Baggesensgade 37,
Kbhvn. N. Tlf. 39 43 65
Brochure sendes omg. mod svarporto.
takt med befolkningens egen udvik-
ling. Det er vigtigt, at landets befolk-
ning foi-står dette.
Derfor har landsrådet i særlig grad
beskæftiget sig med forbedring af sko-
leuddannelsen og andre uddannelses-
muligheder. I tilknytning hertil må
folkeoplysningsarbejdet støttes i end-
nu højere grad end hidtil. Landsrådet
føler, at man har tillid til dets vilje til
at hjælpe, og derfor har det trods
økonomiske vanskeligheder påbegyndt
sin støtte, der bl. a. har gjort det mu-
ligt at afholde adskillige kurser.
Et land med dårlig økonomi er uden
handlekraft. En af de ting, landsrådet
må stræbe efter at opnå, er derfor på
en tilfredsstillende måde at skaffe
midler til landskassen. Dette må man
arbejde hen imod med grundig om-
tanke og kloge dispositioner. Det er
utvivlsomt en af de opgaver, det nye
landsråd vil tage alvorligt fat på.
SKUFFENDE REGERINGSPOLITIK
Politikken her i landet styres af
den danske stats regering. Landsrådet
skal medvirke ved at lede den kom-
munale politik heroppe, ligesom det
skal være rådgivende organ for lan-
dets styrelse. Nu er grønland en del
af Danmark, og som følge heraf føler
befolkningen, at den skal behandles
helt som andre danske statsborgere.
Det nye landsråd får her til opgave, at
bane en både farbar og holdbar vej,
erklærede Anda Nielsen. Han sluttede
sin svartale med følgende:
Vi ved at regeringens politik ofte
fører skuffelser og vanskeligheder med
sig for landsrådet. Vi vil håbe, at det
kommende landsråd, som selv skal
vælge sin formand, ved et godt sam-
arbejde og med styrke må skabe lysere
tider for det grønlandske samfund.
8