Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 14

NORSKE KUTTERE TIL GRØNLAND!
Kun hvis de norske værfter
er konkurrencedygtige -
Nordmændene har endnu for få erfaringer med hensyn fil både med
laminerede spanter, men de er nået længere end danskerne i seriefrem-
stilling af både og i bygning med laminerede spanter. — Norges Fiskeri-
organisationer opkræver 1V2-3 procents salgsafgift også af ikke-med-
lemmer, udover et årskontingent på 20-50 kr. pr. medlem. — Til trods for
myndighedernes bestræbelser for af fremme anskaffelsen af større og
større fartøjer til de norske fiskere, er hovedparten af fiskefartøjerne un-
der 30 fod.
Tekst og foto: Hans Janussen
— Vi har endnu ingen erfaringer med hensyn til fiskekuttere med laminerede
spanter. De første, norske træbåde med laminerede spanter blev bygget i 1951-
52. Det var to marinefartøjer på 137 fod hver, og de fejler ikke noget endnu.
Sidenhen er der blevet bygget både fiskekuttere og lodsbåde med laminerede
spanter, men vi kan endnu ikke sige, om de er bedre eller ringere end både med
egetræsspanter. Vi har haft et alt for kort åremål til at samle erfaringer med
hensyn til både med laminerede spanter, siger direktør Johan Mikkelsen, Vest-
landske Fartybyggjarlag, der er sammenslutning for 53-54 skibsbyggerier på
Norges vestkyst fra Trondheim i nord til Rogaland i syd, til Grønlandsposten
under et besøg på hans kontor i Bergen. Værfterne, der hører under sammen-
slutningen, beskæftiger 2300 arbejdere og har så at sige hele verden som kunde.
Vi havde håbet at kunne få et mere
konkret svar fra den norske sag-
kundskab på spørgsmålet om fiske-
kuttere med laminerede-kontra ege-
træs-spanter. Som det vil huskes, hav-
de vi her i Grønlandsposten en læn-
gere diskussion om emnet i foråret.
Mange fremsendte indlæg, men di-
skussionen „løb ud i sandet" — på-
stand stod mod påstand.
UDVIKLINGEN AF DET
NORSKE SKIBSBYGGERI
Der er dog ingen tvivl om, at nord-
mændene er nået længere end dan-
skerne med hensyn til bygning af
både med laminerede spanter. Nord-
mændene er også begyndt med at
bygge serie-producerede fiskerbåde.
Efter sigende er disse serie-produce-
rede kuttere mindst 20 procent bil-
ligere end de „skræddersyede" kut-
tere. I Norge er man i disse dage ved
at bygge den første fiskekutter af glas-
fiberforstærket plast. Båden er 40 fod
lang, vejer kun 5Vs ton og kommer til
at koste mellem 200.000-250.000 kr. Di-
rektør Johan Mikkelsen, Vestlandske
Fartybyggjarlag, mener, at plast-både
bliver fremtidens løsen. De er meget
stærke og kan bl. a. benyttes i is-
fyldte farvande, men først når man
begynder med en serieproduktion af
dem, kan man sælge dem billigere.
—Tendensen i det norske skibs-
byggeri i dag er, at både indtil 60 fod
bygges af træ. Fartøjer på over 60 fod
bygges af stål, og da der bygges større
og større både i Norge, stiger stålfar-
tøjernes antal i disse år. Vi byggede
fiskekuttere udelukkende af træ ind-
til 1953. Så startede stålkutter-bygge-
riet, og nu er vi som sagt i gang med
at bygge den første norsk-byggede
kutter af glasfiberforstærket plast. Vi
har tidligere bygget små slæbebåde
op til 20 fod af plast med 60 HK mo-
torer, siger direktør J. Mikkelsen.
MAN KAN FORLANGE AT FÅ
BYGGET EN KUTTER I NORGE
Til påstanden om, at de norske værf-
ter kan bygge billigere kuttere bl. a.
til Grønland, svarer KGH’s skibsin-
spektion, at denne påstand ikke kan
modbevises eller bekræftes, før man
har inddraget de norske værfter i til—
budgivningen. - Fiskekuttere til Grøn-
land kan ikke bygges billigere i Dan-
mark, end det sker i dag. Skrogets
kvalitet kan man ikke røre ved. Den
er bestemt ved lov, men vil fiskerne
have billigere kuttere end der bliver
bygget i disse år, må han slå af på
noget hist og her, siger KGH’s skibs-
inspektion, der understreger, at de
grønlandske fiskekuttere ikke er luk-
susfartøjer, men solide og gode både.
— De grønlandske fiskere har tilbøje-
lighed til at fremkomme med en hel
del ændringer til vore standardtegnin-
ger, og det er bl. a. derfor, at kut-
terne til Grønland bliver så dyre, si-
ger KGH.
— I vore bestræbelser for at
fremskaffe billigere fiskekuttere
har vi tilbudt de grønlandske fi-
skere, at de kan forlange at få de
norske værfter inddraget i tilbud-
givningen — og at de kan forlange
at få bygget en kutter med lami-
nerede spanter, men til dato er der
ikke een, der har meldt sig. Vi har
allerede et skriftligt tilsagn fra
Norsk Veritas om, at de vil føre
tilsyn med byggeriet, hvis der skal
bygges en kutter til Grønland i
Norge. Vi vil gøre opmærksom på,
at tegninger og specifikationer til
de grønlandske både skal komme
fra Danmark, og før vi har set og
bedømt eventuelle norske tilbud,
kan vi ikke sige, om de norske
værfter kan bygge billigere end de
danske. Vi må dog understrege, at
en grønlandsk fiskers eventuelle
ønske om at få bygget sin båd i
Norge, skal godkendes fra erhvervs-
støtten, siger man i KGH.
OGSÅ IKKE MEDLEMMER ER MED
TIL AT FINANCIERE FORENINGER
Norge, der er en af verdens største
fiskeri- og søfartsnationer, er interes-
sant at gæste. Norske fiskeres lands-
organisation (Norges Fiskarlag) har
godt 30.000 medlemmer, en meget høj
procentdel af det samlede antal nor-
ske fiskere. I Norge er det frivilligt,
om man vil være medlem af fiskernes
organisation. Fiskere, bådejere og red-
skabsejere står under fiskernes fag-
lige organisationer. — Norges Fiskar-
lag har 14 distriktsafdelinger (Fylke-
slag), hver Fylkeslag har afdelinger,
og hver afdeling er sammensat af lo-
kale fiskeriforeninger (Fiskerlag), der
har medlemmer fra en halv snes og
opefter.
Derudover er der andre organisa-
tioner, der tager sig af økonomiske
spørgsmål — Salgslagene. Ingen må
sælge fisk uden om salgslagene. Kon-
tingentet til fiskeriforeninger svinger
mellem 20 og 50 kr. om året, med de
norske fiskeriforeningers hovedfinan-
siering foregår ved afgifter på om-
sætningen.
Afgifterne, der er lovfæstet, svinger
fra l‘l2 til 3 procent, — og alle fiskere
— både medlemmer og ikke medlem-
mer af fiskeriforeninger — betaler dis-
se afgifter, der finansierer så godt som
hele arbejdet indenfor de norske fi-
skeriorganisationer. Når en norsk fi-
sker kommer hjem med fangsten, sæl-
ger han fangsten til et af Salgslagene.
Han får afregning med det samme, og
afgiften eller provisionen til fiskeri-
foreningerne beholdes af Salgslaget,
der videresender den til rette vedkom-
mende. — Der er ingen, der klager
over denne ordning. Selv ikke-med-
lemmer betaler afgifterne uden at
mukke, fordi de ved, at de får gavn
af pengene, siger man i Norge.
Afregningssystemet for de norske
fiskere er anderledes end det danske
VI TAGER NU DERES
GAMLE UR I BYTTE
Schw.-uret. TEMFUS-kva-
litet (kr. 85,00) — Deres
gamle ur — kr. 15,00- .... kr. 70,00
Olympiade-uret (trækker
selv op) (kr. 145,00) De-
res gamle ur kr. Ib,00- .. „ 127,00
Kalender-automatlc — 25
stene (kr. 145,00) -5- Deres
gamle ur — kr. 20,00- .. „ 125,00
14 karat massivt dame-
armb.-ur (kr. 150,00)
Deres gamle ur — kr.
18,00- ............... „ 132,00
Et godt tilbud — Send os Deres
gamle ur Sæt x ved det ønskede og
vedlæg annoncen Husk eget navn
og adresse
Axel Hansen
Vigerslev Alle 7, Valby København
En meget vigtig del af den norske
fiskerflåde er fra 40 fil 79 fod. Mange
af dem er langline-kuttere, der også
kan benyttes til trawling og fiskeri
med not.
og det færøske. Det giver mere ens-
artede hyre til hele besætningerne.
Danske og færøske skippere får større
procenter end deres norske kolleger.
De norske skippere og menige besæt-
ningsmedlemmer bliver næsten lige-
stillet lønmæssigt. Gennemsnitsind-
tægten for norske helårsfiskere ligger
på 18-20.000 kr. og ca. 15.000 kr. for
deltidsfiskere.
STORTRAWLERE GIVER
UNDERSKUD
Norges fiskerflåde i dag består af
ca. 36.000 enheder. Af disse er ca.
31.000 under 30 fod. Dæksbådenes an-
tal pr. 31. dec. 1965 var ca. 10.300, og af
disse var ca. 6000 under 40 fod, ca.
3600 var fra 40-79 fod og resten, ca.
700, var over 80 fod.
I Norge forsøger man også at forny
fiskerflåden. Genenmsnitsalderen for
dæksbåde i dag er 26,5 år. For de ca.
3600 både i størrelsen fra 40-79 fod,
som er en meget vigtig del af Norges
fiskerflåde, er gennemsnitsalderen 32,3
år.
Men det er betegnende, at myn-
dighedernes bestræbelser for at få
bygget større og større fiskerbåde
Næstformanden for Dansk Fiskeri-
forening, Søren Knudsen, Skagen, har
i en samtale med „Kristeligt Dagblad"
atter slået til lyd for den tidligere
fremsatte tanke om eksport til Grøn-
land af brugte danske fiskekuttere på
20-40 tons.
Ifølge bladet ønsker Ministeriet for
Grønland ikke at afvise tanken, Kut-
terne af den omtalte størrelse er ved
at glide ud af fiskeriet i Danmark.
Søren Knudsen mener, at den nye
erhvervsstøttelov, som kommer til be-
handling i den nuværende landsråds-
samling, vil åbne muligheder for de
grønlandske fiskere også at erhverve
sig brugte, danske fiskekuttere.
— Man vil kunne give tilskud til flere
grønlandske fiskere, når det drejer sig
om billige, brugte kuttere, end hvis
der udelukkende skulle købes nye
både, siger Søren Knudsen bl. a.
Ifølge en udtalelse til Radio-avisen
af Athalia Benjaminsen, medlem af
KNAPPs hovedbestyrelse, er de grøn-
landske fiskeres sammenslutning også
interesseret i sagen. Landsrådsmedlem
Anthon Petersen, der selv ejer en
brugt dansk kutter og som har meget
dårlige erfaringer med den, advarer
imod de brugte kuttere igen. Et andet
landsrådsmedlem, Alibak Josefsen,
har også betænkeligheder, selv om han
lige som Anton Petersen vil støtte sa-
Norgime aulisariutit pingåruteKarner-
påf ilaii isigkanik 40-nit 79 tikitdlugit
angissuseKarput. tåuko ilarpagssue
ningitagarssutåuput åmale kilisainer-
me noterssornermilo atorneKarsinauv-
dlutik.
ikke er slået igennem i Norge. I
1960 havde stortrawlerne et gen-
nemsnitligt underskud på knap
200.000 kr. og i 1964 på ca. 300.000
kr., mens de mindre både stort set
giver overskud.
I Norge har man hidtil fulgt den po-
litik, at det er fiskerne selv, der skal
eje fiskerbådene. Når en mand øn-
sker at optage lån til køb af en båd
i Norge, får han ikke lånet, før de lo-
kale, kommunale myndigheder og fi-
skeriforeningerne er fremkommet med
anbefalinger. Og det er så godt som
udelukkende erhvervsfiskere, der får
lån til køb af fiskerbåde.
—• Vore fiskeri-organisationer er nu
så stærke, at vi stort set selv kan be-
stemme fiske-priserne, siger de nor-
ske fiskere, Men nu har man skruet
fiske-priserne så højt op, at f. eks.
kuller-filet efterhånden koster lige så
meget som suppekød — ni kr. kiloet —
i Alesund, Norges største fiskerby.
Renset torsk koster ca. 3,50 kiloet og
helleflynder ca. 13-15 kr. kiloet.
I de følgende numre af Grønlands-
posten vil vi uddybe nogle af de
spørgsmål, vi har berørt i denne arti-
kel.
gen, såfremt de brugte kuttere bliver
synet på forsvarlig måde, inden de
sendes til Grønland.
Der er dog visse spørgsmål, der skal
besvares, inden de grønlandske fiskere
begynder at importere danske fiske-
kuttere. Skal de danske kuttere om-
bygges, inden de afsendes til Grøn-
land? Ifølge KGH’s skibsinspektion
forlanger de grønlandske fiskere, at
alle beboede dele af kutterne skal
være isoleret mod kulde, GTO forlan-
ger, at el-installationerne ombord på
de grønlandske kuttere er meget kraf-
tigere end de danske kutteres. Os be-
kendt forsøgte fiskeskipper Chr. Venø
for et par år siden at sælge sin store
kutter „Dora Venø" til Grønland, men
ombygnings-udgifterne ville blive så
store, at KGH foretrak at få bygget
en ny kutter af denne størrelse.
For fem år siden advarede de fær-
øske fiskere deres grønlandske kolle-
ger mod at købe brugte fiskefartøjer.
Færingerne var tvunget til at købe
brugte, billigere fiskefartøjer engang,
da de manglede kapital. Det viste sig,
at det i længden er dyrere at købe en
brugt kutter end en ny. I Grønland
må vi heller ikke glemme de store re-
parations-omkostninger, der kan rui-
nere en fisker fuldstændig de første
år, hvor afdragene er størst, hvis han
køber en kutter, der kommer til at
ligge stille på grund af havarier.
Bulldozer til salg
Mrk. international type TD 20 med hydralisk frontskovl og spil. Motoren
er hovedrepareret. Maskinen er i tip-top stand over alt. Sælges billigt.
SV. CHRISTENSEN . HOLSTEINSBORG AUTOSERVICE
EN 100% ARBEJDSKRAFT

m
i
B

m ***
\ IBB
% ^
Globe leveres i 2 typer: Type 150 med
2 el. 4 hk luftkølet Bernard benzin- el. el-
motor. Type 100 med 1,25 hk luffkølet
Bernard benzinmotor.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
FORLANG TILBUD OG
SPECIALPROSPEKTER
A
København, Herlev
Sønderlundvej 218
Telegram adr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565
Landrover, model 62, med anhænger, sælges
Landrover kørt ca. 16.000 km og 2-tons anhænger begge i god stand
sælges samlet omgående. Pris 10.000 kr. leveret overalt på kysten.
A/S MAGASIN DISKO . K'UTDLIGSSAT
Brugte kuttere til Grønland?
14