Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 20

Når kødet optøes rigtigt
kan det nedfryses påny
Alligevel ikke hold i påstanden om det farlige i at gennedfryse kød-
varer, mener Husholdningsrådet.
Måske det alligevel ikke er farligt
— således som det ellers er hamret
ind i os — at gennedfryse kød, som
har været tøet op, fordi de bakterier,
som uundgåeligt har været på og i
kødet, da det blev frosset, ikke er dø-
de, men blot ligger i dvale. Under op-
tøningen vågner de'til live og — har
det heddet — kan nå at anrette ska-
der, som gør det uforsvarligt påny at
nedfryse kødet.
HAKKET KØD OG FARS
FOR INFICERET
Nu har Husholdningsrådet imidler-
tid ment at kunne påvise, at sagen
ikke er slet så farlig. I det sidste
nummer af Råd og Resultater under-
streges det dog, at gennedfrysning kun
er forsvarlig, hvis både denne proces
og den forudgående optøningsproces
gennemføres på rette måde.
Først og fremmest er det en ufra-
vigelig betingelse, at kød kun må
nedfryses igen, hvis det lugter frisk
og ser frisk ud og kun hele kødstyk-
ker tåler gennedfrysningen. Hakket
kød og fars er sædvanligvis så infi-
ceret og holdbarheden dermed så be-
grænset, at gennedfrysning må fra-
rådes.
Når optøningsprocessen er vigtig og
af betydning for eventuel senere gen-
nedfrysning, skyldes det, at de bakte-
rier, der har ligget i dvale i kulden,
kun langsomt kommer til sig selv. Jo
længere optøningsprocessen varer,
desto længere er bakterier om at våg-
ne. Optøningen skal derfor helst fore-
gå i køleskab. Det er uheldigt at have
store kødstykker til optøning ved
stuetemperatur.
EMCO-UNIMAT værktøjsmaskine
maskina sånat EMCO-UNIMAT
drejer
fræser
borer
sliber
polerer
skærer gevind
— der er
rundsav
løvsav
stiksav
bøjelig aksel
tukarissap pisinaussai tamaisa sapingikai, åmale Kivdlerisinauvdlunilo
manigsaisinauvdlunilo, Kivniliorsinauvdlunilo åssigingitsunik pilagtuisi-
naussortaoK.
Arbejder effektivt og nøjagtigt i
alle materialer med 9 forskellige
hastigheder
MASKINSÆT kr. 460,—
Ved anskaffelse af ekstra tilbe-
hør 10 selvstændige maskiner
savimernit Kissuitdlo suliarisinauvai
åssigingitsunik 9-nik sukåssuseKar-
dlune.
tamåkerdlune akia 460,— kr.
åmåtaordle maskinat éssigingitsut 10
tåssunga ikusinaussut pineicar-
sinåuput
EMCO-STAR
EMCO-STAR overgår selv de stør-
ste forventninger. 6 maskiner for-
enet il..
1 BANDSAV: Til længde-, tvær- og
faconsnit. Bordet på 230X200 mm kan
smigindstilles indtil 45°. Maximal snit-
højde 120 mm.
2 RUNDSAV: Bordet, 375X305 mm, kan
Indstilles i dybden og i smig indtil 45°.
Med rundsaven udføres længde-,
tvær- og gehringssnit. Max. snitdybde
55 mm.
3 LØVSAV: Til bearbejdning af tynde
materialer, udskæringer til indlæg og
ornamenter. 13 mm klingebevægelse.
4 STIKSAV: Udfører facon-, lige- og
vinkelsnit i næsten alle materialer.
13 mm klingebevægelse.
5 BANDSLIBER: Til afpudsning og
slibning af større flader og kanter.
6 TALLERKENSLIBER: Til slibning af
mindre flader, afrunding af kanter og
vinkelslibning.
. . 10 yderligere komplette maskiner
kan opbygges med EMCO-STAR til-
behør.
EMCO-STAR eKarissaicångitdluinar-
Med motor (3X380 V)
kr. 1800,—
motorilik (3X380 V)
akia kr. 1800,—
EMCO-STAR drives af en indbyg-
get polomkobbelbar el-motor på
0,5/0,75 HK med to hastigheder
1500 og 3000 o/min. Leveres efter
ønske som 3-faset 3X380 volt motor
eller som 1-faset vekselstrømsmo-
tor (lysnetmotor). Motoren med
dæmpning for radio- og TV-stør-
relser.
poK. maskinat arfinigdlitpisinaussait
tamaisa sapingilai ..
IpilagtUt kåvitoK sujumut tukimutdlo
atorsinaussoK. nerriviussartå anglssu-
sekarpoK 230X200 mm, uvertineicarsi-
nauvdlunilo 45° anguvdlugo. 120 mm
ivssutigissut pilagtorsinauvai.
2pilagtut kåvitoK, nerriviussartåta a-
ngissusia 375X305 mm, uversinaussok
45°. sujumut tukimutdlo pilagtulsinau-
ssok ivssunerpåmik 55 mm.
3pilagt-åt amitsoK, Kissungnut pinga-
sondanut taimaeicatatnutdlo atugag-
ssiax, pilagtatitåta silissusia 13 mm.
4pilagtåt nita Ingiglyson sunutdlunit
atorsinaussox, pilagtfititåta silissusia
13 mm.
5manigsaut slorartigkatut fto« sunut-
dlunit Kissungnut manigsancigsågag-
ssanut angnertOnut atorsinaussoK, tai-
matutdlo teKerKunut.
6manigsaut angniMnerussunut atugag-
sslaK taimatutdlo sininut moritdlisau-
tfgssaK.
.. åmåtaordle maskinat avdlat Kulit
EMCO-ST AR-imut atortuliuneKar-
EMCO-STAR el-motoreKarpOK så-
kortussusilingmik 0,5/0,75 HK, mar-
dlungnigdlo sukåssuseKardlune,
minutimut 1500 ama 3000 kaujat-
dlagtartunik. motore radiomik iv-
kulugtitsinavérsagauvoK.
Eneforhandling for Grønland
Skriv efter udførlig brochure
Telegramadresse: RADIORAS
=■------ Julianehåb
Kalåfdlif-nunåne kisime niorKutilik
kafaloginik noncaigif
sinåuput.
felegramerfigssak: RADIORAS
INGEN FORSKEL I SMAG
Husholdningsrådet har iøvrigt fore-
taget forsøg med behandling af hen-
holdsvis tøet op uoptøet kød og fun-
det, at det frosne uoptøede kød, både
fra okse og svin, opnår en pænere
brun farve udenpå og svinekød holder
bedre på fedtet, muligvis fordi det
„lukker", inden det indre er optøet,
end det kød, der på forhånd er optøet.
Herudover kunne man ikke finde no-
gen forskelle hverken i smag, mørhed,
saftighed eller andet altså heller ingen
følger af den lange stegetid for det
frosne køds yderste lag. Der er ikke
nogen grund til at forvente, at andre
stykker af okse og svin vil give andre
resultater. Der kan heller ikke for-
ventes særlige forskelle ved stegning
af kalv, lam osv. da strukturen af
pattedyrenes kød er meget ens. Gul-
laschkødet — frosset eller optøet —
bliver i begge tilfælde brunet pænt,
men det er vigtigt at brune for højt
blus, selvom det frosne kød afgiver
kraftig damp.
Flæskesværen bliver lækker sprød,
når der efterbrunes 10—15 minutter
ved 250 grader, uanset om stegen var
optøet eller ej ved stegningens begyn-
delse.
Også ved gryse- og foliestegning fås
fine resultater. Ved foliestegning i hed
ovn skal stegningen blot afbrydes i
god tid (både for frossent og optøet
kød) idet indertemperaturen i kødet
stiger ca. 10 grader efter udtagning
af ovnen.
Forøvrigt er det en god regel altid
at lade en steg stå 10—20 minutter
efter at den er taget ud af ovnen, den
skal „sætte sig", dvs. at kødsaften skal
have tid til at fordele sig i hele kød-
stykket. Har man stegt ved lav tempe-
ratur behøver stegen ikke at stå så
længe før udskæringen, som hvis den
er stegt ved høj temperatur.
Som sammenligningsgrundlag hav-
de man frisk kød med i forsøgene.
Det viste sig, at det friske kød afveg
fra det frosne og optøede bl. a. ved
at give mindre vægttab under steg-
ning og større saftafløb ved udskæ-
ring.
r
■ Vælg den driftssikre,
moderne hjemmefryser
ATLAS CRYSTAL FREEZER 175
Atlas garanterer kvaliteten, og
det betyder: brugsrigtig indret-
ning, driftssikker teknik, elegant
design. Crystal Freezer 175 rum-
mer 175 liter og måler: højde
101,5 cm inklusive top, bredde
80 cm, dybde 62 cm.
tHIHAi PMIl*« »>»
Kineruk isumangnaif'OK
Kerititsivik moderneussoK
ATLAS CRYSTAL FREEZER 175
Atlas pitsauvdlumåssutsimut
KulamavérKutauvoK, imåipor-
dlo: iluarsartunera atorneKar-
nigssånut erKortoK, ingerdlanera
isumangnaitsoK, kussanartumik
ilusilik. Crystal Freezer 175 ima-
KarsinauvoK 175 literinik ukulo
ugtutigalugit: portussusia: 101,5
cm, nua ilångutdlugo, silissusia
80 cm, itissusia 62 cm.
SE FORSKELLEN
ATLAS
ER BEDRE!
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
Paris siger:
Lange
frakker -
korte
Af LIS NIELSEN
København (RB-special).
Danske modeskabere er nu vendt
hjem fra de franske modehuses præ-
sentation af efterårs- og vintermoder-
ne og kan nu gå i gang med at plan-
lægge deres egne kollektioner, der
kommer frem på opvisning i Køben-
havn i september.
De nye moder, der blev vist i Paris,
bød ikke på store overraskelser. Stof-
fer, farver, detaljer og tilbehør spil-
lede en større rolle i kollektionerne,
end de har gjort i mange år. Kjolerne
var yderst enkle, ofte strenge i linjer-
ne, og der vistes meget få helt „lår-
korte" kjoler.
En af de førende franske modeska-
bere, Marc Bohan hos Chr. Dior lod
kjolerne gå til midt på knæet, mens
han viste et helt „New look" i frakker,
der gik et godt stykke under knæet.
Marc Bohans militærfrakker fra dob-
beltradede med højtsiddende bælte
over frakkens svajende nederdel.
ANKELLANGE SKINDFRAKKER
Navnlig militærfrakkerne vakte op-
sigt, men den danske modeskaber og
mannequin Lise Lotte Wiingaard var
ikke forbavset.
— Jeg havde allerede i foråret to
bestillinger på ankellange skindfrak-
ker, og i New York var de sidste vin-
ter ikke et sjældent syn, siger hun,
jeg synes, Marc Bohan har gjort det
smukt, og de lange militærfrakker
glæder mig. Det er jo en videreførelse
af „the military look", der allerede i
nogle år har været fremherskende,
specielt hos ganske unge.
HERREJAKKER MED SMALLE
SKULDRE
„Tilskærernes" modechef, Jørgen
Knudsen mener ikke, at militærfrak-
kerne vil få succes her i landet.
— Der er visse linjer, vi tager af-
stand fra, siger han, heriblandt Dior-
husets lange militærfrakker, ligesom
vi heller ikke tror, Pierre Cardins
rumdragter vil gøre sig. Derimod er
der en del af Cardigans herretøj vi vil
følge, blandt andet de ridejakke-agti-
ge ting med lige, smalle skuldre og en
lang slids. Brystvidden flyttes, så jak-
kerne bliver mere taljerende, hvilket
betyder, at man må se at slippe af
med maven.
OP-ART UDE AF BILLEDET
I dametøjet er op-arten fuldstændig
slået ud i år. Kjolerne har ofte lange
stramme ærmer, små kraver og kap-
sømme, der understreger linjerne.
Farverne er fortrinsvis rustrøde, bru-
ne, mandelgrønne og beige, men „den
lille sorte" findes naturligvis også i år.
Det er de lange linjer, der præger da-
metøjet, og bæltet er ofte flyttet ned
om hofterne. Til de helt unge er tøjet
mere Charleston-præget med ganske
korte nederdele og mønstrede eller
ensfarvede strømper. En ting, der
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
uden tvivl vil komme stærkt frem i
vinter, er golfersæt med tilsvarende
strømper.
— Flere af frakkerne er korte og
svajer kraftigt ud forneden, mange
har store kraver, nærmest sjalskraver.
Fælles for dragter og farver er, at de
ofte har skind enten ræv eller los,
forneden, på ærmerne og i halsen. Her
er fortrinsvis anvendt meget grove
tweed-stoffer i helt lyse farver, siger
Jørgen Knudsen.
LOGISK LØSNING
Fonnesbechs modechef, Jørgen Kra-
rup, har bidt mærke i, at kjolelæng-
den varierer en hel del fra de forskel-
lige modehuse, og at de unge mode-
skabere har de korteste kjoler. Flere
kjoler er meget korte og har tilsva-
rende strømper, men det kræver me-
get slanke, for ikke at sige tynde ben.
—■ Mange af husene viste „the mili-
tary look" både i frakker og dragter,
siger Jørgen Krarup, jeg tør ikke spå,
om Diors lange militærfrakke vil slå
igennem herhjemme, men egentlig er
den en logisk løsning på de korte kjo-
ler. Hvis damerne vil gå med helt kor-
te kjoler om vinteren i vort klima,
må det være behageligt med den an-
kellange frakke. Dior og Balmain vi-
ser i øvrigt begge kjoler til midt på
knæet.
Flere af kjolerne er i keglelinje med
vidde forneden eller nærmest en mo-
dereret udgave af trapez-linjen. Der
vistes mange lyse og lysende farver.
Der brugtes mange gedigne gabardine
og klædestoffer til dragter og kjoler
og ligeledes meget tweed. Silkedragter
og kjoler var også fremme, og flere
af de yngre modeskabere viste meget
metal-indvævet tøj og pailetter, men
det sidst nævnte er så dyrt, at jeg
ikke tror, vi får meget at se af det
herhjemme.
TRAPEZLINIEN
Illums modechef, P. Bjarno, spår
heller ikke militærfrakkerne nogen
fremtid i Danmark og mener, at mode-
skaberne i år fulgte en fast linje, hvad
kjolelængden angår. Bjarno mener, at
Dior viste den bedste kollektion.
— Militærfrakkerne var ganske
morsomme, men jeg tror ikke på, at
de har nogen fremtid. Kjolerne er me-
get enkle, og ærmer, der de sidste sæ-
soner har været bandlyst, vises både
i aften- og éftermiddagskj olerne.
Overvejende var ærmerne korte, men
i nogle aftenkjoler var de lange med
stor vidde. Dragterne var i helt lyse
farver, ofte lysegule eller i en smuk
linnegrøn farve med et stænk af gult.
Kjolerne var i beige, gult eller klar
lilla. Mørkeblåt så man næsten intet
af i år, men „den lille sorte" er stadig
moderne. Flere af kjolerne var i en
„blød" trapez-stil med svaj forneden
og kapsømme vistes i så at sige alle
modehuse.
Lyt kl. 16
Radioens Eftermiddagsmagasin,
hvis program specielt er lagt til
rette for kvinder — selvom mænd
også godt må lytte med ■— begyn-
der i år en måned tidligere end
sædvanligt. Den første udsendelse
kommer på dansk tirsdag den 6.
september kl. 16 og på grønlandsk
torsdag den 8. september samme
tid.
Programmet vil indeholde inter-
views, reportager, gode råd og op-
skrifter, boganmeldelser, oplæs-
ning etc. og radioen er meget in-
teresseret i at høre fra lytterne,
både kritiske bemærkninger og po-
sitive forslag til programmet bli-
ver modtaget med glæde.
20