Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 10

Jens Kreutzmann blev udnævnt til Jens Kreutzmann torKarneKarpoK ka-
museets daglige leder. Her ses han terssugausiviup sujulerssortigssåtut.
ved museets åbning ved siden af ga- tåssa Jens Kreutzmann åssilineKarsi-
ven fra Nationalmuseet: To dragter massoK katerssugausiviup angmagau-
fra Netsilik-eskimoer, der er hjemført nerane sanianitdlutik netsilingmiut
af Knud Rasmussen i 1923. atissarssue, Knud Rasmussenip 1923-
me angalanermine fikiusimassai, nåla-
gauvfiup katerssugausivigssuanit tuni-
ssutif Nungme katerssugausivigtamut.
Får status som lokalmuseum
(Fortsat fra forsiden)
omgav sig med. Dette er hovedformå-
let med dette museum. Men dertil
kommer at samle og registrere minder
om fortiden, derunder også om kolo-
nisationen og nordbotiden.
N. O. hristensen takkede landsrådet
for den interesse, det havde for mu-
seumstanken og rettede samtidig en
særlig tak til de tre personer, der mere
end nogen ånden har gjort det muligt
at oprette museet, nemlig den gamle
pastor Kristian Rosing, landsdommer
C. F. Simony og Jens Kreutzmann.
SAMARBEJDE MED SKOLERNE
Derefter talte museumsinspektør
Jørgen Melgaard, der blandt andet
sagde:
— Denne udstilling er museets før-
ste og et meget vægtigt skridt i folke-
oplysningens tjeneste. Men det kan
kun være begyndelsen. Et museum
må være levende, udvikles og følge
med tiden, hvis det vil have tidens
mennesker i tale.
Men et museum er mere end blot
en udstilling. Museet må komme til
folket. Vandreudstillinger er en af mu-
lighederne. Skolerne vil være inte-
resserede kunder i en sådan oply-
sende virksomhed. I det hele taget
hører et nært samarbejde med sko-
lerne til et museums vigtigste opga-
ver.
Mange nationer og folkeslag, hvis
samfund er i hastig udvikling, kaster
bevidst alt det gamle overbord, det
gode så vel som det dårlige og for-
nægter deres fortid. De forstår ikke,
at ingen bliver større af at løbe fra
deres historie. Således er det alminde-
ligvis ikke i Grønland. Og dog kan det
være svært at holde forbindelsen ved
lige selv med den nærmeste fortid.
Måske kan et museum forsøge at gøre
opmærksom på værdier i den gamle
tilværelse.
Jeg er ikke i tvivl om, at lands-
museet i de kommende år vil udvikle
sig til en kulturinstitution af betyd-
ning i det moderne Grønland, sluttede
Jørgen Melgaard.
Jørgen Melgaard overrakte en meget
kostbar gave fra Nationalmuseet, en
mands- og en kvindedragt fra Netsilik-
eskimoerne i Canada. De to dragter
blev indsamlet på den femte Thule-
ekspedition i 1923 af Knud Rasmussen.
I forbindelse med overrækkelsen brag-
te Jørgen Melgaard en hilsen til det
nye museum fra rigsantikvaren, pro-
fessor Glob, der også er direktør for
Nationalmuseet.
Fra foreningen „Landsmuseets Ven-
ner og Grønlandsk Folkekunst" over-
rakte Jens Kreutzmann museet en gæ-
stebog og der efter blev de indbudte
gæster vist rundt i museet.
Museets uofficielle åbning fandt sted
for to måneder siden i forbindelse med
statsministerbesøget. Siden da har mu-
seet haft over 1000 betalende gæster.
SVENDBORG
-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE
0203
og 0 205
Svendborg olieovne er drift-
sikre, økonomiske og påli-
delige og brænder både
gasolie og petroleum. -
Kr. 840.00-1050.00. Bund-
plade ekstra kr. 60.-. Bro-
chure sendes uden forbin
dende. Priserne er excl. oms
*/sh.LANGE tCo.
GI. Kongevej 70-72, København
(01) *21 99 41

anGl!
ANGLI IlugdIeK pitsaussoK
katerssugausivérKatut...
(kup. sujugdl. nangitak)
Kalugiarnermine ilåtigut landshøvding
N. O. Christensen OKarpoK:
— katerssugausivigtåp suliagsså tå-
ssa nalivtine sujunigssamilo måne
inuit takutiniåsavdlugit, KanoK suju-
aissat silatuvdlutik ericarsarsinåussu-
seKardluardlutigdlo ineriartortitsisi-
massut igdlumingnik, atissamingnik
igdlumilo atortumingnik, tamatumu-
na issigtup sineriaine inungnut naler-
Kutumik inunigssåinaK angusimanago,
åmale anersakut ima nukigssaicarti-
gisimavdlutik, erKumitsuliorpalårtu-
mik atortorissatik ilusilersordlugitdlo
kussanarsarsinausimavdlugit. tamå-
kuninga takutitsinigssaK tåssa kater-
ssugausiviup anguniagå pingårneK. å-
male suliarineKåsåput Kanganitsanit
erKaimassat, ilångutdlugitdlo nuna-
siaunermit Kavdlunåtsiainitdlo pissut.
N. O. Christensenip landsråde Kut-
savigå katerssugausiveKarnigssamik
soKutigingningnera pivdlugo ingmi-
kutdlo Kutsavigai inuit pingasut, ka-
terssugausiviup pilersineKarneranut
avdlanit angnermik suniuteKarsima-
ssut uko: palasitOKaugaluaK Kristian
Rosing, landsdommer C. F. Simony
åma Jens Kreutzmann.
tipssat ilagait. atuarfit taimatut Kåu-
marsainiarnerme soKutigingningitsor-
sinåungitdlat, katerssugausiviuvme
suvdlunit suliagssaisa pingårnerpåt
ilagåt atuarfingnik suleKateKarnig-
ssaK.
inuiaKatigigpagssuit inuiagpagssuit-
dlo sukasumik sujumukalersimassut
ilisimagaluardlugo pisoricat ajungit-
sut ajortutdlo soKutåungitsutut igi-
tarpait, påsinginamiko kikutdlunit
angnerulersinåungitsut OKalugtuari-
ssaunertik Kimarratiginiaruniko. Ka-
låtdlit-nunånile taimåisimångilaK. tai-
måikaluartordle ajornakusortorujug-
ssuvok icangarssungitsumutdlunit tu-
ngassut atéssuteKarfiginiåsavdlugit. i-
maKa katerssugausivik penatausinau-
vok inuit uparuartutisavdlugit pisor-
Kat pingåruteKarnerånik.
Kularingilara katerssugausivik uki-
une aggersune kulturikut pingårute-
KalcrumårtoK Kalåtdlit-nunåne nutå-
me, Jørgen Melgaard naggasivoK.
Jørgen Melgaardip tuniupai nåla-
gauvfiup katerssugausivigssuanit tu-
nissutit angutip arnavdlo atissarssue
Netsilingmingånérsut, Knud Rasmus-
senip 1923-me Akilinermut angalaga-
me katerssorsimassaisa ilait. tuniussi-
nerminut peKatigititdlugo Jørgen Mel-
gaardip apupå nålagauvfiup kater-
ssugausivigssuane direktøriussup i-
nuvdluarKussutå.
peKatigigfingmit katerssugausiviup
tapersersuissunit Jens Kreutzmanmp
tuniupå pulaut atsiortarfigssåt, tauva-
lo katerssugausivik Kaernussanut Ki-
merdlortineKarpoK.
Kåumatit mardluk matuma sujorna-
gut statsministerip tikerårneranut a-
tatitdlugo katerssugausivik angmar-
neKarpoK, nagdliutorsiutigineKångika-
luartumik. tamatuma kingorna kater-
ssugausivik inuit 1000 sivnenartut a-
kilivdlutik takuniarsimavåt.
Grønlandsrådet vidste ikke
at rejsende blev sat i land
Grønlandsråds-medlem giver „Erika Dan"-passagererne ret i deres kritik
atuarfit sulenatigineKarnerat
tauva OKalugpoK katerssugausivig-
ssuarme inspektøre Jørgen Melgaard,
ilåtigut OKardlune:
— sarKumersitsineK måna kater-
ssugausiviup sujugdlermik suliarå i-
måinåungivigsordlo avdloriarneic i-
nungnik Kåumarsainerup tungåtigut.
tåunale autdlaricautåinauvoK. kater-
ssugausivik umåssuseKartussariaKar-
poK, ineriartortineKardlune uvdlutdlo
nutåt peKatauvfigissariaKardlugit, na-
limine inuit soKutigingnigtisinåusa-
gunigit.
katerssugausivigdle sarKumersitsi-
nerinåungilaK. katerssugausivik i-
nungnut ångutariaKarpoK. sarKumer-
sitat angalaortitat tamatumane avuu-
Landshøvding N. O. Christensen med
en gæstebog, der er en gave fra
foreningen „Landsmuseets Venner og
Grønlandsk Folkekunst."
landshøvding N. O. Christensen atu-
agkamik atsiortarfingmik tigumiarfoK,
peKatigigfiup katerssugausivingmik
tapersersuissup tunissutånik.
Venstres medlem af Grønlandsrå-
det, folketingsmedlem Simon From,
giver kritikkerne ret i, at der ikke var
nogen grund til, at Danmarks-passa-
gererne skulle forlade „Erika Dan“ for
at Grønlandsrådet kunne bruge skibet
til en inspektionsrejse.
„Jeg forstår godt, at de passagerer,
der måtte forlade skibet, er forar-
gede" udtaler Simon From til Venstres
Pressebureau. „Og jeg finder, at de
er det med god grund. Ingen i Grøn-
landsrådet vidste imidlertid, at „Erika
Dan" skulle anvendes til rejsen, efter
at „Tikeråk" var brændt. Jeg fik at
vide, at der var undersøgt en række
muligheder for, at Grønlandsrådet
kunne gennemføre rejsen, og fik at
vide, at der var skib til rådighed.
Hele den sag er ordnet af KGH. Grøn-
landsrådet har intet haft med det
at gøre.
Men havde jeg vidst, at rejsen med
„Erika Dan" var ensbetydende med,
at andre passagerer skulle sættes fra
borde, havde jeg sagt nej til at deltage
i rejsen" siger Simon From.
Vicedirektør Magnus Jensen, KGH,
beklager det skete. Efter „Tikeråk“s
brand fik man med lodder og trisser
lagt en nødsejlplan, så rådets rejse
kunne gennemføres med „Erika Dan".
Først da denne beslutning blev med-
delt Handelsinspektoratet i Godthåb,
fik man herfra at vide, at der var 25
passagerer på „Erika Dan". Der blev
iøvrigt ikke fra passagerernes side
fremsat anmodning om anden befor-
dring. I så fald ville KGH have til-
budt flybefordring uden medudgift for
passagererne, erklærer Magnus Jen-
sen. Iøvrigt gør han opmærksom på,
at „Erika Dan" uagtet Grønlandsrådets
rejse skulle have anløbet Frederiks-
dal for at forsyne loran-stationen med
olie, da stationens oliebeholdning var
ved at slippe op. Isen havde hindret
tankskibet „Esso Rønne" i at nå frem.
KGHs materiel-indkøb
j F
beskyldt lor korruption
Poiiliundersøgelse efter Handelens anmodning
KGH har anmodet politiet om at un-
dersøge en række beskyldninger, der
i en artikel i „Ekstra Bladet" er blevet
rejst mod personalet på Handelens
indkøbskontor for materiel.
Et firma i truck- og transportmid-
delbranchen erklærede, at man for to
år siden afbrød enhver forbindelse
med KGH, fordi det var kutyme, at
Handelens personale skulle have f.
eks. en kasse øl og cigarer, før de
ville drøfte forretningsspørgsmål. Af
udtalelser fra adskillige andre firmaer
i samme branche fremgik det ifølge
„Ekstra Bladet", at denne forretnings-
gang var almindeligt kendt.
Det er ligeledes blevet kritiseret,
at et enkelt firma i branchen skal
være blevet favoriseret på en sådan
måde, at kun let brugt materiel, som
kom hjem fra Grønland, blev solgt
til firmaet til en meget lav pris, hvor-
efter firmaet kunne videresælge det i
Danmark med stor fortjeneste.
Beskyldningerne blev omgående til-
Køb hos specialisten
- direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Rantzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen.
Rømersgade 11, København K.
bagevist af KGH, der dog ønskede at
indlede en intern undersøgelse. Men
inden forespørgsler til KGH’s forret-
ningsforbindelser desangående var
blevet besvaret, besluttede Handelen
sig til at lade politiet foretage en un-
dersøgelse.
Ifølge „Ekstra Bladet" blev der al-
lerede for nogle år siden rejst kritik
mod KGH’s indkøbsafdeling for ma-
teriel. Kritikken rejstes af et stort
firma, der ikke kunne få ordrer place-
ret til Grønland, uanset hvor lave til-
bud det fremsatte. Den pågældende
brancheforening støttede kritikken,
der imidlertid blev tilbagevist af KGH.
Iøvrigt minder „Ekstra Bladet" om, at
en medarbejder ved materielindkøbs-
afdelingen for et par år siden blev af-
skediget efter grove uregelmæssighe-
der.
Olie i Grønland?
Undersøgelser på Nugssuaic
Selskabet Gulf Oil, der samarbejder
med A. P. Møllers Rederier i Dansk
Undergrunds Consortium, er for tiden
i gang med geologiske undersøgelser
på NugssuaK-halvøen med henblik på
eventuelle olieforekomster.
Der er fundet olie i arktisk Canada,
og der menes derfor at være mulighed
for, at også Grønlands undergrund
rummer olie. Muligvis kan der også
være tale om undersøiske forekom-
ster.
Samarbejde om
børnebøger
Det grønlandske Forlag har indledt
samarbejde med Gyldendals Forlag i
København om udgivelse af små-
børnsbøger på grønlandsk.
Den første grønlandske småbørns-
bog, der udkommer til efteråret, bli-
ver Jens Sigsgaards og Arne Unger-
manns „Katinka og dukkevognen". —
Senere vil man udgive Torbjørn Eg-
ners „Karius og Baktus".
Samarbejdet mellem Det grønland-
ske Forlag og Gyldendal vil forme sig
på den måde, at Gyldendal ved gen-
optrykning af en af sine børnebøger
sender et ekstra sæt klicheer til Godt-
håb til fremstilling af bogens grøn-
landske udgave.
<0